kjhg Skrevet August 5, 2005 Rapporter Skrevet August 5, 2005 Min kæreste og jeg overvejer kraftigt, at finde bolig i Malmø området, når vi har fået solgt vores nuværende hjem i København - eller rettere sagt, min kæreste er meget opsat på det, jeg er mere skeptisk... Vi hat to børn på 1 og 3 år, og jeg er "bekymret" for, hvordan de vil klare det med det svenske sprog... De kommer begge til at skulle være i institution, da vi begge arbejder i KBH. Vil sprogudviklingen være langsommere, vil de føle sig anderledes/isolerede pga sprogbarrieren osv.(Ja en mor går sig mange mærkelige bekymringer ) Håber I har nogle erfaringer at øse af.... Og hvad når de når skolealderen, er det så bedst at flytte tilbage til DK? - hvordan er det svenske skolesystem kontra det danske? Hvis vi skal "derover" vil jeg gerne bo i et område med en del danskere, og vi vil gerne have et hus/rækkehus (ikke andel eller leje, men en ejerbolig). Selvfølgelig vil vi gerne bo nogenlunde tæt ppå broen, men det er ikke et must.Hvilke områder skal vi kigge En sidste tanke/bekymring er i hvor høj grad en flytning til Sverige vilmedføre,at vennerne kigger meget sjædnere forbi - hvad er Jeres erfaringer? Over broen i bil er trods alt ikke helt billigt... Håber I kan gøre mig mere afklaret. K
Persille Besvaret August 5, 2005 Rapporter Besvaret August 5, 2005 Børn er gode til at tilpasse sig :) jeg taler af egen personlig erfaring. Da jeg var 5 og min søster 1, flyttede hele familien til Luxembourg. Godtnok fattede jeg ikke en meter de første 2 uger i børnehaveklassen (gik i lokal skole, ikke på Europaskolen) men derefter gik det såmænd helt fint. Min søster kom også hurtigt efter det - dog blev vi obs. på at lige omkring "lære-at-tale-tidspunktet" kan man blive meget sprogforvirret hvis der ikke kun tales et sprog derhjemme. Så lige med din 1-årige kan det godt være at sprogudviklingen bliver lidt mystisk - eller at barnet taler svensk før det taler dansk. Resultatet for os blev at vi i dag begge to taler glimrende tysk og passabelt fransk samt forstår luxembourgsk (som vi ikke rigtig taler mere, fordi vi ikke har haft noget at bruge det til i 20 år). Så jeg tror roligt du kan flytte dine børn, de falder sikkert hurtigere til end du selv gør! Det svenske skolesystem er fuldt på højde med det danske, men der bestemmer I selvfølgelig selv hvad I foretrækker :)
jacob.hansen Besvaret August 5, 2005 Rapporter Besvaret August 5, 2005 Du skal ikke være bange for at dine unger bliver forvirret over sproget - for det bliver de. Men de vil hurtigt lære svensk i den alder. Min datter er 2½ og hun taler lidt dansk, svensk og engelsk og meget thai, tilgengæld forstår hun udemærket hvad vi siger til hende uanset hvilket sprog vi bruger. I skolen har børnene mulighed for modresmålsundervisning i fx dansk. Jeg kan ikke fortælle dig hvor der bor mange danskere - hvor jeg bor er det mest arabere, men de er da også flinke nok..... Jacob
Guest Supermule Besvaret August 5, 2005 Rapporter Besvaret August 5, 2005 Vi har Lukas i institution i DK. Du kan få dem passet i den kommune du arbejder... Vi har valgt af hensyn til Lukas' sprogudvikling samt at vi kan bruge mere tid med ham frem og tilbage over broen. Desuden er mormor og morfar glade for at hente ham og bruge tid med ham, så det bruger vi flittigt. Så vi flytter ham først når han skal i skole...
Streton Besvaret August 6, 2005 Rapporter Besvaret August 6, 2005 Vores datter på godt 1½ år går i svensk dagis og er meget glad for det. De fleste ord hun siger er på svensk, men kan også danske ord. Hun forsår alt hvad min mand og jeg siger og også hvad de siger i vuggestuen. Så ingen bekymring der. Se det som en fordel for dine børn, at de får muligheden for at lære to sprog. Børn lærer meget hurtigt, og tænker ikke over sprog forskellene.
Homer Besvaret August 6, 2005 Rapporter Besvaret August 6, 2005 Vi har vores søn på 2½ i dagis i Vellinge - dér taler han svensk, og hjemme dansk... Vi har naturligvis været "bekymret" for udviklingen, men det har ikke givet nogle problemer overhovedet - tværtimod.. At tage sine børn med til dansk institution synes vi er tåbeligt - dér lærer de i hvert fald aldrig svensk, og heller ikke hjemme (medmindre den ene forælder er svensk), og hvis de skal "blive" svenskere på den ene eller anden måde, slipper man ikke uden om at de skal lære svensk - så lige så godt få det gjort ordentligt fra starten. Men det er selvfølgeligt frit at vælge hvad man vil. Men vi er flyttet til Sverige - og i Sverige taler man svensk! Vores venner har ingen problemer med at vi er flyttet over - vi har også efterhånden boet her i 4 år, så de har vænnet sig til det. Og kniber det, låner de den ene af vores brobizzer... :)
thomas_lund Besvaret August 6, 2005 Rapporter Besvaret August 6, 2005 Vi har et sæt tvillinger på 5, og valgt at de starter i dagis her i Sverige (vi flyttede for 2 måneder siden). Både min kone og jeg er tosprogede fra grænselandet i Sønderjylland, så med vores egen krops erfaring kan vi sige at det kun styrker deres muligheder senere i livet. Vi kan stadig "native" tysk+dansk, og vores børn får "native" svensk og dansk under huden. Vi har - som Homer - også den filosofi, at er man flyttet til Sverige så taler man svensk.
Guest raket77 Besvaret August 6, 2005 Rapporter Besvaret August 6, 2005 Lad ikke jeres venner bestemme om i skal flytte eller ej. Lav en plus og minus liste ved at flytte hinsidan. Se det som en fordel at jeres børn lærer at snakke to sprog. Hvorfor bo i et område med danskere?? fordomme om invandrer måske? husk på at i selv bliver invandrer hvis og når i flytter hinsidan desuden er her efterhånden så mange danskere at det er et spørgsmål om tid før at skåne bliver dansk igen............. Held og lykke
dan Besvaret August 8, 2005 Rapporter Besvaret August 8, 2005 For os er Skåne en forstad til København som lige pt. har lidt andre regler og er billigere. Intet andet. Jeg er ikke flyttet til Sverige for at blive svensker og bliver her heller ikke for evigt. Vi kunne få det 3-dobbelte antal i m2 i en ejerbolig i stedet for en lejebolig, og dertil få en federe bil til samme penge, og så spare på indkøb af mad osv. At naturen herude hvor vi bor så også er skøn, det var en bonus. Vi flytter til DK inden vores barn på 1 1/2 skal i skole så han i skolen lærer dansk historie osv. Vi har som Brian nedenfor valgt at have vores barn med til vuggestue i Dk for at han ikke skal være så længe i institution (vi arbejder i Kbh og har en time og 15 minutter hjem til vores by). Det passer os fint at vi efter arbejde kan foretage os noget (fx. besøge venner) uden at skulle hente barn 100 km væk og køre tilbage igen. Da de for 2 måneder siden ringede og sagde at vi skulle komme omgående fordi han havde smadret hovedet i gulvet og skulle på skadestuen, var det også rart at være tæt på (vuggestuen ligger 5 min fra mit job) fremfor at skulle køre 1 time. Da broen var lukket pga busulykken for noget tid siden, var det også rart, ikke at skulle have problemet med at få hentet. OG så er familien altid lige i nærheden. Vores venner kommer sjældnere pga økonomien i besøget, til gengæld kommer de ofte til overnatning så vi får lidt mere ud af besøget. Og så er nogen faldet fra - de lærer man så også af sådan en flytning. Så det kræver at vi kommer en del til dem efter arbejde, hvor vi alligevel er i DK - og det er såmænd fint nok.
thsk Besvaret August 8, 2005 Rapporter Besvaret August 8, 2005 Med sproget kan jeg også bekræfte at det nok ikke bliver nogle problemer. Jeg er vokset op i Sverige (fra jeg var 5 år) og som resultat kan jeg i dag tale svensk som en svensker. Men derhjemme talte vi altid 100% dansk. Jeg tror det er vigtigt så at man ikke taber det danske, alligevel om i nu bor i Sverige.
Bjarne233 Besvaret August 12, 2005 Rapporter Besvaret August 12, 2005 MHT hvor man skal flytte hen, kan jeg kun snakke udfra de erfainger vi selv har: Oxie: Cool by tæt på broen....centrum "plages" dog af en del sigøjnere (som altså er noget mere højrøstede og.....hmmmm...forsamlings ivrige end jeg bryder mig om). Bara: Cool by 8 min længere væk fra broen.....Der er ok, men det er en lille by. Svedala: Super cool by (samme tid til broen som Bara (ca 20min))....masser af inkøbsmuligheder/faciliteter og masser af nybyggeri osv....super fedt sted !!! (Kan i gætte hvor vi bor :) )
Guest Krusty :) Besvaret August 15, 2005 Rapporter Besvaret August 15, 2005 Det er vist dig og Nulla der er sigøjnerne, så meget som i flytter rundt ;) MOM K
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu