Jump to content

Recommended Posts

  • 2 months later...
  • Svar 51
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Besvaret

Nå nu nærmer tiden sig for at vi skal igang med de indledende øvelser i banken skal i banken 3 sep. for at låse renten på lånet regner med at låse renten på 7 år for størstedelen - og 5 år for en mindre del - og den sidste og mindste del af lånet for 3 år hvordan lyder denne sammensætning ? Er der ikke nogen som har nogle gode renterygter og løbe med :-)

Besvaret

Jeg beholder min vurdering fra 15. juni, hvor jeg sa at det blev en renteforhøjning på mødet i juni, hvilket det blev. Jeg sa samtidigt at jeg ikke tror det kommer nogle flere i år, evt maks. 1 mere mod slutten af året. Vi har nu tilnærmet flade rentekurver, dvs. at 1 års renten er tilnærmet ens med 5 års renten. Dette er ikke en "normaltsituation" (lange renter skal normalt være højere på grund af risikopræmie og likviditetspræmie), hvilket gør at man skal trække en af to slutninger: 1) den korte renten er for høj og vil falde 2) den lange renten er for lav og vil stige Jeg tror 2) og tror at vi om 6-7 år har lange renter op mod 8-9% (mod idag 5,5-6%).

Nå nu nærmer tiden sig for at vi skal igang med de indledende øvelser i banken skal i banken 3 sep. for at låse renten på lånet regner med at låse renten på 7 år for størstedelen - og 5 år for en mindre del - og den sidste og mindste del af lånet for 3 år hvordan lyder denne sammensætning ? Er der ikke nogen som har nogle gode renterygter og løbe med :-)
Besvaret

Så er det bare spørgsmålet om at have købt en af de lejligheder, hvor udbudet aldrig er stort. Feks. 4/5 vær på over 100 m2. Dem findes der ikke specielt mange af i forhold til 2'ere og 3'ere på mellem 50 og 90 m2

Besvaret

Vi har lige lukket på variabel rente på 4.2% (idag) og tror på at fast rente kun er noget at bankerne tjener på, vi risikerer selv og har råd til dette og skorer fortjenesten/tabet ved denne investering. Forskellen til den faste rente er at banken risikerer noget og det betaler de for (vi tager selv den risiko). Der er langt fra 4,2 % til de 12 % der blev nævnt. Så vi er med de 4,2 % klar til en stigning på enddog mange procent da vi har lave omkostninger idag.

Besvaret

Fastforrentede konvertible lån?

Der er langt fra 4,2 % til de 12 % der blev nævnt. Så vi er med de 4,2 % klar til en stigning på enddog mange procent da vi har lave omkostninger idag.
Spørgsmål til Jer alle: Hvis man tror på store rentestigninger i fremtiden, er det så ikke bedre at sælge obligationer? Altså få fat i et fastforrentet konvertibelt lån - ala dansk realkredit? Den har jo indbygget beskyttelse. Når renten stiger falder kursen og obligationen bliver billigere at købe tilbage. Man kan så refinansiere til en højere rente og høvle af på restgælden samtidigt. Når jeg ser de svenske bankers tilbud om fastforrentede lån, så nævner de en bindingstid på 3 - 10 år. Når bindingstiden er overstået (og hvis renten er steget imens) så bliver renten på lånet sat op UDEN AT RESTGÆLDEN SÆTTES TILSVARENDE NED!! Der er med andre ord tale om et enormt gebyr fra bankens side!
Besvaret

Markowitch: det svenske systemet for ejendomsfinansiering er ikke ens med det danske. Realkreditobligationer findes ikke for private husholdninger i Sverige. Jeg tror også at I danske skal forsøge at komme over jeres uvidenhed rundt at det er de svenske banker der tager kassen ved fastrentelån. For den svenske bank er det nemlig tilnærmet ligegyldig hvorvidt du velger fast eller variabel rente. Banken sikrer sin risiko uanset, så hvis du velger fastrente, så sikrer banken den renterisikoen gennem at justere sin egen finansiering (i teorien, i praksis gøres det selvsagt ikke for hvert enkelt lån). Banken scorer en margin uanset. Det svenske banksystem har ikke tradition for at anbefale/sælge fastrentelån udover 5 år. Dette er det mange årsager til, alt fra en uforudsigbar Riksbank, stadige ændringer i skattereglerne (i en periode var der kun skattefradrag for variabel rente - differencen mellem et evt fastrentelån og den variable renten blev vurderes som investering) samt svenskernes syn på ejendomsfinansiering som noget der tilhører arbejdslivet. Dvs. at investeringen i ejendom skal være nedbetalet når man bliver pensionær.

Besvaret

Carspar: du ser ud som en voksen mand, så du burde være noget kendt med hvilke niveauer renterne har haft tidligere også. Sverige har oplevet renter på mellem 15 og 20%, og det er faktisk ikke urimeligt længe siden (80'erne). Rente på over 10% havde man i 90'erne. Men jeg er enig i din vurdering - hvis din økonomi kan bære en rente op mod 10%, så er nog variabel rente en god løsning for dig. Over lang tid er altid variabel rente det mest økonomiske. Problemet er at mange vil få likviditetsproblemer når renterne når de niveauer, og det er kedeligt at blive tvunget til at sælge sin ejendom fordi man ikke kan betale renterne på lånet. Specielt fordi ejendomspriserne i de markedsforhold med sikkerhed har faldt meget. Mange bør også tænke på, at med stigende renter kommer der ofte faldende ejendomspriser. Og med faldende ejendomspriser, så vil manges lån gå fra at være bundlån (indenfor 80% af ejendommens værdi) til at blive toplån (udover 80%). Et toplån er altså 1,5-3 procentpoint dyrere end et bundlån. Så hvis renteniveauet stiger 3% og en andel af dit bundlån bliver toplån, ja så har du 6 procentpoent højere rente på den andel af lånet.

Besvaret
Markowitch: det svenske systemet for ejendomsfinansiering er ikke ens med det danske. Realkreditobligationer findes ikke for private husholdninger i Sverige. Jeg tror også at I danske skal forsøge at komme over jeres uvidenhed rundt at det er de svenske banker der tager kassen ved fastrentelån.
Nuvel, jeg er klar over det sørgelige faktum at svenske banker ikke tilbyder realkredit. Derfor skal det også siges at de scorer rigtigt mange penge på de fastforrentede lån, uden at give kunderne den beskyttelse som realkredit gør i et stigende rentemarked. Tro mig, bankerne er helt sikkert smarte nok til internt at finansiere deres udlån baseret på obligationer. Hvorfor finder de svenske forbrugere sig overhovedet i den form for dårlig behandling? Fastforrentede lån er jo næsten en joke her i Sverige?!
Besvaret
Carspar: du ser ud som en voksen mand, så du burde være noget kendt med hvilke niveauer renterne har haft tidligere også. Sverige har oplevet renter på mellem 15 og 20%, og det er faktisk ikke urimeligt længe siden (80'erne). Rente på over 10% havde man i 90'erne. Men jeg er enig i din vurdering - hvis din økonomi kan bære en rente op mod 10%, så er nog variabel rente en god løsning for dig. Over lang tid er altid variabel rente det mest økonomiske. Problemet er at mange vil få likviditetsproblemer når renterne når de niveauer, og det er kedeligt at blive tvunget til at sælge sin ejendom fordi man ikke kan betale renterne på lånet. Specielt fordi ejendomspriserne i de markedsforhold med sikkerhed har faldt meget. Mange bør også tænke på, at med stigende renter kommer der ofte faldende ejendomspriser. Og med faldende ejendomspriser, så vil manges lån gå fra at være bundlån (indenfor 80% af ejendommens værdi) til at blive toplån (udover 80%). Et toplån er altså 1,5-3 procentpoint dyrere end et bundlån. Så hvis renteniveauet stiger 3% og en andel af dit bundlån bliver toplån, ja så har du 6 procentpoent højere rente på den andel af lånet.
Dengang renten var så høj kunne du også afdrage mere i skatten end de nuværende 30 %. Så forskellen var ikke så stor.
  • 2 weeks later...
Besvaret

Nu er renten jo netop blevet sat 0.25 % op. Samtidig sætter Amerikanerne sikkert renten ned her i nat. Burde dette have betydning for den Svenske rente også, eller er Svenskerne helt lige glad hvad Amerikanerne laver. Det må nogle af jer kloge hoveder da have et svar på. Jeg skal nemlig lægge mine lån fast her i næste måned, og så vil det jo være godt med lidt indput.

Besvaret

På kort sigt får den amerikanske rente ikke nogen effekt på den svenske rente. Men på længere sigt ja. (tag dog i betragtning at jeg er amatør og ikke arbejder med økonomi til daglig) Jeg valgte at binde et lån for nogle dage siden. Den rørlige røg i 4,75% samtidig med at jeg kunne binde i 4 år til 5,06. Det virkede fornuftigt i mit hoved... men man ved jo aldrig hvad der sker

Besvaret

Den amerikanske rentesænkning kommer efter en opbremsning i USA's økonomi, som vil påvirke hele verdens økonomi og dermed også Sveriges og dermed også det svenske renteniveau, men ingen kan sige, om det er noget varigt. Den tidligere fed-boss Alan Greenspan har givet udtryk for, at verden kan stå foran en nedtur, men måske er det bare noget han siger, fordi han ikke kan lade være. Mens han stadig var chef for forbundsbanken var det lige præcis sådan noget, han under ingen omstændigheder måtte sige, da det ville få hele verdens økonomi til at brage sammen, så nu hvor han er pensioneret MÅ han bare af med det... Svensk økonomi går som man siger "som tåget"* - det vil sige at det kører på skinner (førkrigsskinner uden solkurver), og rentestigningen kommer "som ett brev på posten" - men måske har den borgerlige regering kun tre år tilbage at regere i, hvorefter sosserne igen sætter sig på magten og skruer udvklingen tilbage til 1972. Det vil få økonomien til at størkne og renten vil falde. * Pudsigt udtryk, der IKKE betyder overfyldt, aflyst eller forsinket uden ordentlig information. Ligeså utidssvarende er "som ett brev på Posten", der nærmest betyder helt som man kunne forvente. Hm. :rolleyes:

Besvaret
Faktisk lidt pudsigt at de borgerlige aldrig haft success med at "styre" Sverige.
Der er da ingen borgerlige i Sverige - kun diverse pampere på skalaen fra pink til bourdeux
Besvaret

Hvis jeg ikke tag fejl, følger den svenske nationalbank ikke ECB. Den svenske repo rente ligger vist på 3.75% imod ECB 4%. Så hvis ECB ikke sætter renten op på grund af dollarens katastrofale kurs og hvis sverige sætter deres op er vi lidt på riven, da den svenske krone så vil stige.

Besvaret
Hvis jeg ikke tag fejl' date=' følger den svenske nationalbank ikke ECB. Den svenske repo rente ligger vist på 3.75% imod ECB 4%. Så hvis ECB ikke sætter renten op på grund af dollarens katastrofale kurs og hvis sverige sætter deres op er vi lidt på riven, da den svenske krone så vil stige.[/quote'] tror nu ikke den svenske krone kommer op i 1,20 igen som i gamle dage bare fordi renten bliver sat 0.25 op
Besvaret

Der er jo ikke noget nyt i situationen. Sverige kan ikke gå enegang uden at skade sin økonomi. Noget andet er så, at hvis den svenske økonomis skjulte kræfter virkelig bliver sluppet løs, så kan kursen på længere sigt kravle op mod dansk niveau. Det er jo ingen naturlov, at Sverige skal have væsentligt lavere BNP end Danmark. Tværtimod, kunne man sige. Danmark har også noget olie, der slipper op inden for overskuelig tid. :)

Besvaret
Der er jo ikke noget nyt i situationen. Sverige kan ikke gå enegang uden at skade sin økonomi. Noget andet er så, at hvis den svenske økonomis skjulte kræfter virkelig bliver sluppet løs, så kan kursen på længere sigt kravle op mod dansk niveau. Det er jo ingen naturlov, at Sverige skal have væsentligt lavere BNP end Danmark. Tværtimod, kunne man sige. Danmark har også noget olie, der slipper op inden for overskuelig tid. :)
Sverige har ikke lavere BNP end Danmark, Nils. De har lavere BNP pr indbygger end DK, men ikke hvis man kikker ud fra et EU-syn. Dvs. at en væsentlig større del af Danmarks BNP er EU-relateret, og justeret for denne er Sverige på samme niveau. Dessuden - Sverige har en højere vækst i BNP end DK. Og forresten - hvis Danmark har en så meget bedre økonomi (i din vurdering) end Sverige - hvorfor er Sverige en netto betaler til EU og Danmark ca netto nul (modtager lige meget som de betaler ind)?
Besvaret
Og forresten - hvis Danmark har en så meget bedre økonomi (i din vurdering) end Sverige - hvorfor er Sverige en netto betaler til EU og Danmark ca netto nul (modtager lige meget som de betaler ind)?
"For Danmarks vedkommende var nettobidraget på 265,3 mio. euro, hvilket svarer til 0,13 procent af Danmarks BNI. " http://www.eu-oplysningen.dk/emner/EUs_budget/Allokering/ Det var så 2005 og det stiger for hvert år.. jeg vil nu mene det også er en slags penge. Sverige fik brutto 1.561 mEUR i støtte og Danmark fik 1.551 mEUR. Sverige havde et nettobidrag på 867 mEUR mod det danske på 265 mEUR, så ja, Sverige betaler mere, men Danmark er ikke netto nul.
Besvaret

Hmm, underligt. Mine oplysninger kommer fra en norsk side (http://www.eung.no/fag.asp?Fag=Samfunnsfag&Link=HvaEU#Hvem%20er%20det%20egentlig%20som%20betaler) og er baseret på tal for 2007, men det kan godt være de ikke er korrekte. Men dine tal bekræfter vel uanset mit spørgsmål - hvordan kan dansk økonomi vurderes at være bedre end svensk?

"For Danmarks vedkommende var nettobidraget på 265,3 mio. euro, hvilket svarer til 0,13 procent af Danmarks BNI. " http://www.eu-oplysningen.dk/emner/EUs_budget/Allokering/ Det var så 2005 og det stiger for hvert år.. jeg vil nu mene det også er en slags penge. Sverige fik brutto 1.561 mEUR i støtte og Danmark fik 1.551 mEUR. Sverige havde et nettobidrag på 867 mEUR mod det danske på 265 mEUR, så ja, Sverige betaler mere, men Danmark er ikke netto nul.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×
×
  • Tilføj...