For eller imod atomkraft ?

[MC Manden]

Jeg syntes egentlig at svaret er meget enkelt. Personligt mener jeg atomkraft er mere sikkert end olie/kul. - Kernekraft har ikke ret mange live på samvittigheden i forhold til olie. - Det er bedre for miljøet. - Det er vedvarende energi. Olie, derimod, dræber ikke mange mennekser hvis der sker en ulykke, kun en masse dyr og natur.... Valget er let for mig, men hvad siger du ??

[mrode]

Måske ikke helt de samme argumenter, men hvis jeg havde været gammel nok dengang hippierne stemte nej til A-kraft havde jeg stemt ja. Afstemningen er måske lidt ensidig, for man kunne jo sagtens have andre alternativer.. udover A-kraft.

[BS]

A kraft. Ja tak

[Gio]

Hvis jeg bare kunne stemme på vind, sol og vand....

[MC Manden]

Hvis jeg bare kunne stemme på vind' date=' sol og vand....[/quote'] Det ville ha' været for oplagt, derfor tog jeg den ikke med. ALLE ville jo stemme på det, men da teknologien ikke er tilstrækkelig god, så er det ikke noget rigtig alternativ

[Bigmike]

Tekjnologien er skam god nok.....Det er mangel på vilje hos politikerne til at bruge den optimalt......... Der burde være havmøller alle steder, hvor der var plads og vind.....

[Weiser]

Start med A-kræft også vedvarende Jeg synes man skulle lave a-kræft nu, også lukke dem når vores vedvarende emergi er blevet meget mere effektiv. For den batter ikke nok endnu synes jeg. -- Weiser

[Paul]

...a-kræft...

Freudian slip? ;)

[carbon-customs]

sejt alligevel er vi er 100% ja tak til akraft. så kan de dumme danskere sq learn...

[MC Manden]

sejt alligevel er vi er 100% ja tak til akraft. så kan de dumme danskere sq learn...

Ja, det overrasker nu ikke mig... Men,... det er kun fordi jeg har deltaget i en lignende poll her i sverige... Der var 96% for a-kraft. Det store spørgsmål er jo så bare... hvor skulle man lægge sådan et anlæg i DK ? Det ville jo være umuligt at gennemføre.... Personligt ville jeg mene at der er 3 steder.... Syd/vestsjælland (der kommer jeg selv fra, så det er ikke fordi de skal "udsættes" for dette, men fordi jeg mener der er plads) sydfyn eller sønderjylland. Vestjylland og nordjylland syntes jeg ikke er aktuelt, da der er noget natur som nogle sikkert sætter pris på (personligt er jeg ligeglad)

[Markowitch]

Hvis jeg bare kunne stemme på vind' date=' sol og vand....[/quote'] Nævnte energikilder leverer ikke en stabil forsyning. Derfor kan de ikke alene dække vores energibehov, uden kraftværker der kan dække basisforsyningen og gøre el-nettet stabilt. Faktisk er vindmøllerne et miljøproblem. I dag skal vindmøllernes strøm ind på markedet, men de producerer jo som vinden blæser. Da el-nettet skal være i balance må kraftværkerne skrue ned for produktionen i blæsevejr. Dog kan man ikke sådan tænde og slukke et kraftværk, da kedlerne ikke lader sig køle momentant og da man har en del fjernvarmekunder der ikke skal fryse. Så essentielt bliver kraftværkerne til dyb-kogere når blæsten får vindmøllerne til at snurre. Miljørigtigt - næppe... A-Kraft og smart batteri-teknologi til vindmøller så deres strøm kan gemmes - JA TAK! Faktisk udleder kulværker mere radioaktiv stråling end a-kraft. I kulet findes der nemlig radioaktivt materiale.

[Samon]

Tja.. Men vi har jo stadig Tjernobyl katastrofen på nethinden. Det er et område hvor det stadig er ubeboeligt den dag idag. Jeg vil lige sige at jeg går selv 100 procent ind for A-kraft. Men jeg mener at vi har mange andre alternativer - og det er derfor vigtigt at vi nu fokusere på de alternative fremfor noget vi allerede viden om.. Termisk kraft kan være et af dem - så vidt jeg ved eksperimentere de allerede med i det i Jylland. "vandmøller" der bruger den termohalinske pumpes energi. - Ved dog ikke hvor langt fremme man er her. Men jeg ved at der eksperimenteres med det i Australien. Når man snakker om splatning af uran så har man jo altid dette affald - som man skal depotere et sted. Dette vil være problemet i fremtiden. Desuden er det Frankrig eller England der har 58 A-kraftværker. Just a piece of mind.

[Markowitch]

Personligt ville jeg mene at der er 3 steder.... Syd/vestsjælland (der kommer jeg selv fra, så det er ikke fordi de skal "udsættes" for dette, men fordi jeg mener der er plads) sydfyn eller sønderjylland. Vestjylland og nordjylland syntes jeg ikke er aktuelt, da der er noget natur som nogle sikkert sætter pris på (personligt er jeg ligeglad)

Man har allerede rapporter liggende fra 70'erne, der giver bud på hvor i Danmark a-krafværkerne kan placeres. Den bedste placering er tæt på vand, så man kan slippe af med varmen. Kølingen er i et lukket system der ligger neddykket i koldt vand. Man kunne også placere det tæt på byer, så fjernvarmen kunne øge værkets virkningsgrad og dermed gøre det mere miljørigtigt. http://www.reo.dk/

[Markowitch]

Tja.. Men vi har jo stadig Tjernobyl katastrofen på nethinden. Det er et område hvor det stadig er ubeboeligt den dag idag.

Det ville være arrogant af mig at sige at du ikke har dykket ned i detaljerne. For det du siger er rigtigt nok - det er vitterligt hvad folk føler. I dag bygger man ikke a-kraftværker som Tjernobyl længere. De er sikret mod den type uheld.

Jeg vil lige sige at jeg går selv 100 procent ind for A-kraft. Men jeg mener at vi har mange andre alternativer - og det er derfor vigtigt at vi nu fokusere på de alternative fremfor noget vi allerede viden om..

Samon - hvorfor er du så sikker på at vi reelt har andre alternativer? Alt andet jeg kan komme i tanker om kan ikke levere den grundlast et kraftværk kan, som er uhyre vigtig for forsyningssikkerheden. Sorry, A-Kraft er det eneste alternativ til grundlast produktion.

[credde]

Klart for atomkraft. Fandt et par interessante links: Her kan man se info om de enkelte atomkraft anlæg, deres navn, effekt og type: http://www.icjt.org/plants/index.html (ved ikke hvor opdateret listen er, da Barsebäck stadig står på listen, men hvem ved - måske er Barsebäck startet op igen hihi) Her kan man så se en liste over af antallet atomreaktorer fordelt på lande: http://www.iaea.org/cgi-bin/db.page.pl/pris.reaopucct.htm Pt. er der 439 fungerende atomreaktorer i verden. 34 nye reaktorer er under opførsel: http://www.iaea.org/cgi-bin/db.page.pl/pris.reaucct.htm Her er alderen på de operationelle reaktorer (ikke vist i landeform) http://www.iaea.org/cgi-bin/db.page.pl/pris.reaopag.htm Den her er desværre fra 1999, men angiver hvor stor en procentdel af el-produktionen i de nævnte lande, som kommer fra atomkraft: http://www.djh.dk/pub/nu/baglinierne/ninabilag.html (læg mærke til Frankrig og Litauen som får en meget stor del af el-produktionen dækket vha. atomkraft).

[Markowitch]

Men hvad med Terror mod A-Kraftværker!!? . I disse terror-tider et meget godt spørgsmål. Til dette svarer www.reo.dk:

Atomkraftværker udgør et meget ringe terrormål. Hegnet rundt om atomkraftværker er mere tiltænkt til at holde mere eller mindre vanvittige anti-atomkraftdemonstranter ude end at forhindre terrorangreb. Der er flere grunde til, hvorfor a-kraftværker er dårlige mål. For det første kan man ikke komme ind til reaktoren mens kraftværket kører. De sprængsikre døre, som skal holde kraftværket forseglet i tilfælde af nedsmeltning og at brændselsstavene således falder ned igennem gulvet, kan ikke åbnes så længe kraftværket ikke er slukket. Bomber man kontrolrummet, ødelægger kølevandsledningerne, kortslutter generatorerne eller på anden måde forhindrer driften af kraftværket, lukker det automatisk ned. Selv ikke ydre påvirkninger kan få kraftværket til at nedsmelte. Skulle det lykkes terroristerne at ramme selve reaktorbygningen med fx en Boeing 747, hvilket ifølge danske jagerpiloter er praktisk talt umuligt, vil de ikke kunne bryde igennem den armerede jern-beton, der er bygget som en beskyttende kuppel rundt om kernen. Den største trussel fra terrorister mod atomkraftværker er således, at de får værket til at lukke ned og således frarøver en del af forbrugerne strøm.

Men hvad så med Atom bomber!?

’Weapons grade’ uran skal være over 93% U-235 mens uran brugt i civile atomkraftanlæg meget sjældent overstiger 3-5%. Således er der ingen direkte sammenhæng mellem atomkraft og atomvåben. Dermed ville indførsel af atomkraft i Danmark altså ikke føre til, at Danmark bliver en atom-magt – og skulle vi på forunderlig vis alligevel ende op med et atomsprænghoved er det næppe heller det farligste for verdensfreden.

Den sidste sætning kan man måske diskutere :D

[Bigmike]

Virker det for Solen i 5 milliarder år, så virker det nok også for os hernede..... Naturen er ikke dum og jo mere vi tilpasser os naturens måde at gøre tingene på, jo længere overlever menneskeheden......

[Hettelade]

Ja, det overrasker nu ikke mig... Men,... det er kun fordi jeg har deltaget i en lignende poll her i sverige... Der var 96% for a-kraft. Det store spørgsmål er jo så bare... hvor skulle man lægge sådan et anlæg i DK ? Det ville jo være umuligt at gennemføre.... Personligt ville jeg mene at der er 3 steder.... Syd/vestsjælland (der kommer jeg selv fra, så det er ikke fordi de skal "udsættes" for dette, men fordi jeg mener der er plads) sydfyn eller sønderjylland. Vestjylland og nordjylland syntes jeg ikke er aktuelt, da der er noget natur som nogle sikkert sætter pris på (personligt er jeg ligeglad)

Hvorfor er det et problem med beliggenhed? Der er jo ingen sikkerhedsproblemer med sådan et værk, så Amager er vel et udemærket sted? Der er masser af plads, tæt på vand og tæt på det område som bruger mest energi. Det som jeg ser som den altoverskyggende ulempe, og grunden til at jeg stemmer nej, er transport og opbevaring af affaldsstoffer fra et sådan værk. http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_waste Hvis et evt. terroangreb skulle udførres efekttivt, vil det også være under transport af affaldet. Just my 2 cents. //Mike

[Frakkel]

Hej Jeg vil lige referere til en artikel fra Weekendavisen angående atomkraft i england. Det er fra d. 18/1 2008 Storbritannien: Brown med ny atom-energi Premierminister Brown vil bygge en stribe nye atomkraftværker for at imødegå energiafhængigheden af Rusland. Men er atomkraft den billigste og bedste løsning på briternes energi-hunger? Af Jakob Illeborg London - Det er ikke særlig mange år siden, man stadig kunne finde »Atomkraft ? Nej tak!«-klistermærker i bagruden på biler tilhørende ledende Labour-politikere. Så sent som i 2003 var den officielle Labour-linie, at atomkraft var en uattraktiv energiform. Sådan er det ikke længere. I Gordon Browns 2008-udgave er Labour blevet erklærede atomkraft -tilhængere, og efter årevis af retssager og protester fra organisationer som Greenpeace kunne erhvervsminister John Hutton i sidste uge annoncere, at Storbritannien nu siger ja tak til en stribe nye atomkraftværker, primært bygget på de grunde, hvor de 19 eksisterende og forældede a-kraftværker står i dag. De nye værker skal efter planen udelukkende finansieres af private investorer, og på papiret koster de derfor ikke offentligheden andet end den sikkerhedsrisiko, der altid er forbundet med atomkraft . Storbritannien har haft kernekraftværker i mere end et halvt århundrede, men efter en række mindre lokale uheld, og ikke mindst på grund af folkestemningen efter Tjernobyl-katastrofen, blev a-kraft en upopulær energiløsning - selv ikke Margaret Thatchers trussels-retorik om, at lysene ville gå ud i London, hvis ikke briterne byggede flere værker, overbeviste vælgerne. Lysene gik da heller ikke ud - i stedet startede naturgas-festen i Nordsøen. Men nu er naturgassen så småt ved at slippe op, og det er ikke mindst derfor, at Brown-regeringen handler nu. »Vi må sikre fremtidens energiforsyning, så vi ikke bliver afhængige af energitilførsler fra Rusland. Atomkraft vil bevirke, at vi også fremover er herrer over energiforsyningen,« sagde Gordon Brown i sidste uge. Med den igangværende kolde krig mellem Brown og Putin er det retorik, som tabloidpressen og derfor mange briter forstår. Kigger man Brown i kortene, er billedet noget mere grumset. I dag kommer mellem 18 og 19 procent af briternes elforsyning fra atomkraft , og eftersom næsten alle de eksisterende værker skal lukkes inden for de næste 10-15 år (det er kun Sizewell B anlægget, der holder over 20 år) er der umiddelbart god fornuft i at bygge nye anlæg, hvor de gamle står. Det vil sikre arbejdspladser for tusinder af familier i randområderne og ikke mindst reducere en fremtidig afhængighed af den utilregnelige russiske bjørn. El er ikke problemet Energiproblemet i Storbritannien er bare ikke i særlig høj grad el-tilførslen. De virkelige problemer ligger i energitilførsel til transport og opvarmning af folks huse, der stadig primært bruger gasanlæg. Hverken biler, både eller gas-varmere kan bruge atomkraften til noget, og udover at den reelle samlede energigevinst næppe bliver på mere end fire procent, er det altså heller ikke den mest efterspurgte form for energi. Derfor er der mange NGO'er og eksperter, der er dybt kritiske over for regeringens atom-satsning: »Regeringen erklærede i sidste uge, at to tredjedele af det såkaldte energi-hul, som lukningen af de gamle atomkraftværker og de svindende leverancer fra Nordsøen skaber, vil blive opfyldt af de kæmpemæssige vindmølleparker, der ifølge planen skal bygges de næste år ud for vore kyster. Gordon Brown har tidligere i år over for mig bekræftet, at disse anlæg bliver bygget, og hans regering har erklæret, at man vil levere mindst 40 procent af al elektricitet fra bæredygtige energikilder inden år 2020. Så hvis han holder ord, er der ingen energikrise,« siger John Sauven, Greenpeaces direktør i Storbritannien. Vil ændre fokus En række uvildige videnskabelige rapporter har de seneste år sat spørgsmålstegn ved, om atomkraft overhovedet er den billigste og bedste løsning på briternes energi-hunger. The Oxford Research Group offentliggjorde i 2007 en rapport, der konkluderede, at atomkraft er både relativt dyr, usikker og en alt for langsigtet løsning på en truende energikrise: »Efter at have studeret muligheden for anvendelse af atomkraft i Storbritannien i årevis og nøje opvejet fordele og ulemper, er vores konklusion, at der ikke er meget, der taler for en ny generation atomkraftværker. Vi er overraskede over den iver, hvormed Labour har skubbet på for at få nye atomkraftværker, men det er ingen hemmelighed, at storindustrien og atomlobbyisterne er tættere på inderkredsen af New Labour end kritiske videnskabsmænd og miljøaktivister,« siger Frank Barnaby fra The Oxford Research Group. Regeringen og atom-lobbyen ser ikke kernekraften som den eneste energikilde i fremtiden. Gordon Brown understregede i sidste uge, at regeringen forsat er indstillet på at udbygge den alternative energi, men at der er brug for en sikker og konstant leverance, og den skal atomkraftværkerne levere. Politiske modstandere frygter ligesom miljøbevægelserne, at den nye fokus på a-kraft vil forsinke og formindske indsatsen på områder som solenergi, vind- og vandkraft. De liberale demokraters talsmand, Steve Webb, siger: »Regeringens ry på miljøområdet er ikke just prangende. Resten af Europa investerer over dobbelt så meget i bæredygtig energi som briterne, og det tragikomiske er, at vi har alle forudsætninger for at kunne udnytte vand- og vindkraft.« Heller ikke i den konservative lejr er der udelt glæde ved beslutningen. Atomkraft er traditionelt en konservativ kæphest, men partiet har fået grønne fingre og erhvervsordfører Alan Duncan understreger, at atomkraft kun er en acceptabel mulighed, hvis den kan finansieres udelukkende af private energifirmaer. Selv om det også er planen, er der mange, der tvivler på, om det virkelig kan lade sig gøre. Storbritannien har i tidens løb måttet subsidiere atomkraftværkerne med store milliardbeløb, og David Camerons energiguru, The Ecologists chefredaktør Zac Goldsmith, har svært ved at tro på, at atomkraft udelukkende bliver et anliggende mellem forbrugerne og energifirmaerne: »Atomkraft er ikke særlig konkurrencedygtig. Der findes i verden i dag ikke et eneste kernekraftværk, der fungerer uden regeringssubsidier, så hvorfor skulle det ændre sig her i Storbritannien? Hvis man ser på USA, har det været muligt for private at bygge atomkraftværker i 20 år, men ikke et eneste er blevet bygget. Netop fordi de ikke er konkurrencedygtige uden regeringsstøtte.« Avisen The Guardians miljøredaktør, John Vidal, mener, at regeringen må have indgået langsigtede underhåndsaftaler med diverse energifirmaer: »Kun på den måde vil man kunne sikre investeringer i kernekraft. Man må love disse firmaer en vis pris og garantere en langsigtet købsaftale, ellers ville selskaberne slet ikke byde ind.« Ingen kortsigtet løsning Så hvorfor vælger Gordon Brown atom-løsningen? Det kan skyldes, at han på trods af, at han hævder at være blevet grøn, stadig ikke har den store fidus til alternative kilders evne til at levere energi nok til konkurrencedygtige priser - vindkraft er da også stadig cirka dobbelt så dyr som atomkraft , og få i Westminster ønsker afhængighed af andres energileverancer. Rusland har før lukket for forsyningerne af naturgas, og med det iskolde forhold de to stater imellem, vil energisikkerheden veje tungt for Brown. Selv siger han, at det er et eksempel på, at hans regering er villig til at tage upopulære langtidsbeslutninger, hvis det er det rigtige for nationen. Men både befolkningen, politikerne og eksperterne er delt på spørgsmålet om atomkraft , der ser ud til at bringe mindst lige så mange problemer med sig, som det bringer goder. Hvad gør man for eksempel med atomaffaldet? Skal det ligesom i Frankrig lægges i tønder og begraves til de kommende generationer? Og hvad gør man, når leverancerne af uran i fremtiden bliver sparsomme? Derudover løser atomkraften ikke briternes kortsigtede energiproblem. Selv om regeringen erklærer, at der allerede i 2017 vil stå en række atomanlæg klar til brug, mener de fleste eksperter snarere, at vi taler om 2021-25, før det er tilfældet. Både oppositionspolitikere og analytikere mener, at Brown burde skæve til Tyskland og Skandinavien, hvor kombinationen af langt renere fossilafbrænding og bæredygtig energi ses som vejen frem. Avedøreværket er i den seneste uge blevet fremhævet flere gange i den britiske presse, ligesom tyskernes store investeringer i solenergi ses som visionær. Men fremtidens elforsyning i Storbritannien bliver altså, i hvert fald delvis, atomdrevet - selv om betegnelsen Storbritannien nok er at tage munden for fuld. I Skotland, hvor SNP (Scottish National Party) er ved magten, har man tænkt sig at nedlægge forbud mod opførelse af nye a-kraftværker. Sidste sværdslag er næppe slået i den nu over 50 år lange strid mellem tilhængere og modstandere af kernekraft på De britiske Øer.