Jump to content

Vanvidsbillist på Amagemotorvejen før lufthavnen - Tak til ABS og ESP


Recommended Posts

Skrevet

I går røg jeg helt uforskyldt ud i den nok farligste situation jeg nogensinde har oplevet på grund af den største vanvidsbillist jeg nogensinde har mødt. Jeg har ellers set mange sindsyge trafikstunts ved at køre bil længere nede sydpå - bl.a. på Sardininen - men denne ger tager prisen. Det var på Amagermotorvejen ved 16.30-tiden i østgående retning en kilometer eller 2 før lufthavnen. Relativt tæt trafik (myldretid) - to rækker af biler med venstre spor kørende lidt hurtigere end højre spor. Jeg ligger i venstre spor og kan ikke køre meget hurtigere end 100 km/t pga. en forankørende mindre bil der ikke er specielt hurtig til at overhale dem inden i højre spor - formentlig pga. nogen foran igen. Op i røven bagfra kommer en koksgrå Peugeot på danske plader (307 tror jeg -kender ikke de franske biler). Han ligger med alt for kort bremseafstand - jeg selv holder en fornuftig bremseafstand til bilen foran. Jeg ved ikke om idioten ville presse mig til at køre stærkere eller hvad, men det er jo ligesom lidt svært når der ligger en række af bilister foran og højre spor også er fyldt. Jeg ignorerer tåben idet jeg tænker at han kan jo alligevel ikke kan komme hurtigere frem uanset hvad jeg gør, og hvis der skulle gå hen og blive plads til at accelerere kan han jo ikke følge med alligevel - så han må han lære lidt tålmodighed. Så falder det så heldigt ud, at bilisten foran er færdig med at overhale dem i højre spor og der et stykke fri vej foran. 30 meter efter den sidst overhalede bil begynder vedkommende at trække ind i højre spor helt som man skal - bestemt ikke hurtigt men dog acceptabelt. Man må jo heller ikke tage bremseafstanden fra dem i højre spor. Jeg selv er allerede trukket lidt tættere på i forventning om at kunne komme op i "marchfart". Men kører stadig kun en 90-100. Da bilisten foran er trukket helt ind træder jeg på speederen for at komme op i fart igen og få lavet en overhaling lidt hurtigt. Da opdager jeg først, at idioten bagved nu er i gang med at forsøge at overhale mig indenom på de 20 meter:surprise:, der var mellem mig og den forankørende, hvilket jo ikke kan lade sig gøre når jeg nu også er i gang med at accelerere, og hans møgspand ikke kan accelerere særlig hurtigt selvom han har sømmet i bund. Min førte tanke er at "Det er helt umuligt - han bliver nødt til at bremse igen - ellers ramler han ind i bilen foran". Mere når jeg ikke at tænke for så trækker idioten bare ud i min bane selvom han på INGEN MÅDE er forbi mig. Faktisk er det kun motorrummet af hans møgspand der er forbi mig, så jeg bliver i en panisk rygmarvsreaktion nødt til at klodse bremsen og trække ud i venstrerabatten for at undgå kollision. Jeg kan endda mærke at min vogn skrider en lille smule ude i noget af græsset - også lidt på asfalten idet jeg jo klodser bremsen. Heldigvis har en Audi A8 et godt ABS og ESP system og derfor er den praktisk talt umulig at få til at skride ud, så jeg kunne redde den ind på vejen igen uden det store ståhej. Havde det været en vogn uden ABS og ESP havde jeg nok indkasseret en snurretur midt i myldretidstrafikken og et større harmonikasammenstød ville nok have udviklet sig. Havde jeg undladt at reagere ville jeg have ramlet ind i hans bagende så han formetlig var røget ud på en snurretur eller et delvist frontalsammenstød med autoværnet. Skal man være lidt bagklog ville det have været fuldt fortjent for ham, men det var der altså ikke tid til at tænke over. Bagefter holdt jeg selvfølgelig i chokeret arrigskab hornet i bund og lavede et veritablet lysshow med lygterne i et par sekunder. Skulle derefter lige have styr på gearkassen idet jeg havde ramt tiptronic-pedalerne i panikken, og pludselig befandt mig i 3. gear. Jeg skulle lige til at overveje om jeg skulle køre efter idioten og prøve at få ham til at standse så jeg kunne give ham jordens største skideballe, men det nåede jeg ikke for derefter kører idioten af ved afkørslen til lufthavnen.......han skulle af alligevel!!!! Så han satte altså mit og hans liv på spil for at vinde 10 sekunder:fight: Skulle han nå et fly eller hvad? Og 10 sekunder var altafgørende??? Og hvad i himlens navn fik ham til at tro at hans Peugeot med en lort komma lort liters motor lige kunne accelerere så meget hurtigere end en Audi A8, at han kunne nå at overhale højre om på 20 meter:rolleye: FUCK jeg er sur på den abe Det gik først op for mig efter at jeg var forsat ligeud (skulle jo hjem til Sverige) - og det var nok godt for så kunne jeg ikke gøre noget jeg senere ville fortryde. Nu er jeg normalt en fredelig person, men hvis jeg møder ham igen kan jeg ikke garantere for at jeg kan undlade at smadre ham og/eller hans møgvogn. Og jeg er godt nok stadig pisse vred på den tåbe, hver gang jeg kommer til at tænke på sitationen, selv her over et døgn bagefter Jeg fik ikke nummerpladen i panikken og kan derfor ikke finde ud af hvem tåben er. Jeg ved ikke om der er nogen pointe med denne historie. Det eneste jeg kan komme på er at der er galninge derude - selvom man kører ordenligt kan man alligevel blive kastet ud i nogen farlige situationer. Og hvis Jeres bil ikke har ABS og ESP så overvej at skifte den ude med en der har det. P.S.: Hvis nogen af Jer har en dansk bekendt, der ejer en koksgrå peugeot og liiige skulle nå et fly i lufthavnen i går, så giv ham lige en solid omgang dummeslag! Eller overtal ham til at tage det offentlige - permanent!

Besvaret

puha det lyder sgu ikke rart, men desværre synes jeg tit man ser det, især hvis man selv ligger for at overhale så kommer der en eller anden bil (eller endnu hyppigere en taxa) og presser, for så bare at trække ind foran fordi han eller hun skal af ved den sidste afkørsel inden Sverige.. Godt der ikke kom nogen til og du reagerede så hurtigt, det er ikke alle der gør det...

Besvaret

Jeg har mange gange fortrydt at jeg ikke har en hummer med nogle vandrør til kænguru gitter foran. Så skulle jeg ikke rør bremsen når nogen er i vejen eller i gang med at lave noget de ikke må. Sidste gang var midt om natten hvor en fjols parkede på min p-plads. Hvor skulle jeg have skubbet en m3'er og med glæde betalt 1500,- sek i selvrisiko. Bare at se en ung gut der hver dag puser om bilen i hoved hvor bilen er skubbet i et buskads og smadret bag til. Et andet sted er betalingsanlæget når folk trækker ind fra højere i sidste sekund for at kører på brobis banen, hvor mange gange har man ikke mptte bremse der, selm om man kører langsomt. Mvh Nenad

Besvaret

Du er ikke alene... Her til morgen kom jeg kørende 06:50 på M3, som allerede er pænt trafikkeret. Jeg ligger bag en rød bil i overhalingsbanen i ordentligt afstand og trafikken flyder fint. Pludselig kommer der en rød Toyota Hiace temmelig hurtigt op bag mig. I første omgang tænker jeg, at han nok bare har sluppet speederen for ikke at skabe unødige opbremsninger bagude. Men han blev ved med at ligge i bagenden på mig. Vi fortsætter med at overhale biler stille og roligt, men da der pludselig er under 100m frit til højre indtil næste bil så får den der skide Hiace alt hvad den kan trække og overhaler indenom og foran den røde bil foran mig. Jeg når heldigvis at forudse situationen og får bremset lidt ned, mens jeg ser at Hiacen kaster sig ind foran den røde bil, som må stå på bremsen. Han (ja nåede og se, det var en han) skulle have klippet kort og andre legemesdele af sig :mad: Lidt længere fremme kom jeg op bag Hiacen igen stille og roligt og gudhjælpme mig om han ikke laver samme nummer på en bil foran! Hvorfor lærer folk ikke at stå op 5 minutter før så de ikke skal sætte andres liv og lemmer på spil!

Besvaret
Vi fortsætter med at overhale biler stille og roligt, men da der pludselig er under 100m frit til højre indtil næste bil så får den der skide Hiace alt hvad den kan trække og overhaler indenom og foran den røde bil foran mig. Lidt længere fremme kom jeg op bag Hiacen igen stille og roligt og gudhjælpme mig om han ikke laver samme nummer på en bil foran! Hvorfor lærer folk ikke at stå op 5 minutter før så de ikke skal sætte andres liv og lemmer på spil!
Du nævner 2 eksempler, hvor manden indikerer "hjernedød" - derfor :) Et lignende eksempel er mandag "aften", hvor jeg er på hjem. Lidt før afkørslen ved Tårnby siver en Sprinter med +1 km/t forbi mig, hvor chaufføren sidder og SMS'er (han havde ligget længe i venstre vognbane og blokeret for, at jeg kunne overhale den forankørende, som jeg efterhånden var tæt på). Da Sprinteren er "fri" af min forende, trækker han blot ind til højre i min vognbane, hvorfor jeg naturligvis tvinges til at foretage en katastrofeopbremsning inkl. aktivering af fjernlyset. Han fortsætter op ad afkørslen, og da jeg passerer ham, får jeg fingeren og senere det lange lys. Jeg har svært ved at se, at jeg har gjort noget som helst galt i den situation - tværtimod !! Nuvel - når man er vant til at køre motorvejsstrækningen til og fra Lufthavnen, kender man alle de dirty tricks. Déet praktiserer taxa'en jo dagligt i rå mængder dér !!
Besvaret

Bananas, jeg var ude for stort set nøjagtigt den samme situation på Fyn-motorvejen sidste år. Modparten kørte i en firma kassevogn. Forskellen på din og min historie er blot, at jeg rent faktisk FIK ham knaldet... :) Idioten brillerede nemlig med, efter den hasarderede indenomsoverhaling på mig, at køre helt op i røven af den næste bil foran mig. Og da trafikken pludselig gik i stå, hvad skete der så? Jo, han hamrede da op i den forankørende og forårsagede dermed et harmonikasammenstød med tre involverede biler. I den efterfølgende retssag, hvor mit vidneudsagn havde stor betydning da jeg havde set alt hvad der var foregået forud for sammenstødet, fik han en kæmpe bøde, skulle betale alle sagsomkostninger, og frakendelse af kørekortet i tre år, svjh. Og mon ikke han også mistede sit job, fordi han for det første kørte privat i firmabilen, samt ikke længere var i stand til at passe sit job uden kørekort. Men så ku' han sgu lære det...

Besvaret
I den efterfølgende retssag, hvor mit vidneudsagn havde stor betydning da jeg havde set alt hvad der var foregået forud for sammenstødet, fik han en kæmpe bøde, skulle betale alle sagsomkostninger, og frakendelse af kørekortet i tre år, svjh. Og mon ikke han også mistede sit job, fordi han for det første kørte privat i firmabilen, samt ikke længere var i stand til at passe sit job uden kørekort.
Sådan! :th2:
Besvaret

Sidst vi havde "sådan en" meldte vi ham til politiet, fordi muligheden var der. Det var i DK... Vi skulle til Sorø og nede hvor motorvejen "splitter" ved Køge kom han kørende i sin hvide kassevogn i yderbanen - fuldt fart, tæt på - og så klodse bremserne. Der kører flere foran os i yderbanen så bliver også bare liggende og overhaler med - den hvide kassenvogn bagved kører nærmest ud i venstre side i rabatten.. SÅ ind i inderbanen, ud i nødsporet og retur bag os igen. Da rækken foran endelig er trukket ind... Trækker jeg også ind så han kan komme forbi og op bag de næste foran der ligger ret tæt. Han bliver ved med at slinge ud over rabatten i ydersporet.. Ind i inderbanen og ligge lidt.. Og så fyldt knald på igen ud bag ved dem der kører i ydersporet og klodse bremsen 5 meter fra dem. Byger af sten og grus bagud når han rykker ud i yderrabatten. Det er i øvrigt en gulplade bil med firmanavn osv malet på og det var en søndag. Anyhow, det er sgu for meget - han kørte som om han var fuld... Så ringer til polisen i Ringsted der sender en patrulje ud for at hilse på manden. De kommer for sent. Med nede ved tilkørslen ved Sorø holder der endnu en der kører bag ham med blåt blink og det hele. Først efter en km's tid opdager han at det åbenbart er ham de genre ville stoppe. Vi kører til Slagelse og vender retur mod Sorø - der står han så udenfor i nødsporet og snakker med strisserne. Ved faktisk ikke hvad der skete eller ikke skete - men det kan da være han tænker sig om en anden gang.

Besvaret

Ja det er sgu skrækkeligt som man snart hver eneste dag bliver udsat for den ene syge handling efter den anden... Kørte hjem fra noget familie i jylland i weekenden, og lå i overhalingssporet, da en tysker synes jeg skulle "skubbes" ud mod autoværnet... Det samme skete idag (med en taxa) ved sammenfletningen inde ved Avedøre... Det er ABSOLUT ikke rart at vide, at man muligvis har været så tæt på at blive slået ihjel eller hvis man var mere heldig, bare lemlæstet 2 gange inden for 1 uge...:scared:

Besvaret

Det vigtigste er at huske man ALDRIG skal blive stædig og stå på sin ret - der er intet vundet ved at blive dræbt eller lemlæstet bare fordi man havde retten på sin side. Er der en psykopat der vil forbi så lad ham - ofte kan man endda hygge sig med at møde personen igen ved den næste lyskurv. [supermule mode on:] Der er sku stor forskel på at køre moderat for stærkt og så køre desideret hensynsløst/livsfarligt som beskrevet i denne tråd. Er så pissetræt af folk der skider på alle andre i trafikken og bringer os allesammen i fare... Pede

Besvaret

For nu at være helt ærlig.... ...så skræmmer den slags sgu mig en smule.... Der er jo forskel på at køre uforsvarligt ved 120+ i timen, og at være kvik i køen på M3. Jeg er sikker på at vi alle har prøvet at lave en overhaling hvor vi måske ikke er kommet helt langt nok foran den forankørende før vi trækker ind igen, eller haft episoder hvor man lige var uopmærksom et øjeblik. Personligt så skammer jeg mig faktisk hver gang jeg på den måde har risikeret at genere andre bilister. Så længe man ikke bringer andre i fare synes jeg egentlig man kan køre som man vil. Naturligvis er der fartgrænser som vi er forpligtede til at adlyde, men jeg foretrækker nu min egen version. Dem der beskrives her i tråden kan vel sammenlignes med sociopater uden forståelse for andre mennesker og konskvenserne af deres opførsel. På det seneste er jeg begyndt at kigge rigtigt meget på NCAP vurderinger af biler. Jeg kører selv en lille bil med 4 NCAP stjerner, og har, sikkert tilfældigt, hørt om rigtig mange uheld og near misses de senese uger, at jeg faktisk overvejer at skifte bilen ud til noget større og mere sikkert.

Besvaret

Jeg har fået 5 stenslag på forruden på én måned i 2008:mad: 4 reps og 1 forrude!!!!

Besvaret

Jeg synes generelt at at "håndværker-biler" kører som sindssyge... Men hvis jeg ser en af dem, der kører som en idiot, ringer jeg gerne til firmaet og fortæller at deres vogn nummer "xx" kører vanvittigt.. Og hvis den er helt gal (som forleden da 2 unge i deres Saxo, sad og røg en joint, mens de ræsede rundt mellem bilerne på Ring 3) ringer jeg til Radiotjenesten og giver dem signalement og reg.nr..

Besvaret

Har også selv en enkelt gang skrevet til et firma ang en af deres vogne - der er IKKE noget der bliver set gennem fingre med i de firmaer jeg kender. De ved udemærket godt at det er rigtig dårlig reklame når første folk giver sig til at skrive til dem. Det var en varevogn der tog hele busbanen på Amager Boulevard med pedalen i bund lige efter SAS hotellet - overhalede hele køen og var ved at torpedere 2 biler nede hvor folk fletter over busbanen for at dreje til højre. Ufatteligt at de idioter ikke tænker at de reklamerer for det firma de arbejder for når de kører i bilen. Pede

Besvaret

Efter min mening er det for lidt at de slipper med bøder og frakendelse af kørekortet, hvis de bliver taget. De her personer er jo til fare for sig selv og deres omgivelse, og den slags mennesker må jo i gummiselle og spænde trøje på ubestemt tid:fight:

Besvaret

Generelt frygter jeg nærmest at komme hjemmefra og over på den danske side, det er jo helt håbløst så dårligt og farligt der bli´r kørt i DK.. Folk er jo totalt ligeglade med andres ve og vel, som at presse ud ved nedkørsler på motorvejen i regnvejr, i stedet for lige at sænke farten når der nu ikke er plads og begge spor er optaget. Er selv blevet "sandwiched" flere gange på de 2 nedkørsler lige efter lufthavnen, på grund af en nar uden overblik (og sidespejle) med vanvittige og livsfarlige undvige manøvrer til følge.. SUK!

Jeg har fået 5 stenslag på forruden på én måned i 2008:mad: 4 reps og 1 forrude!!!!
1 smadret og skiftet forrude her plus nyt stenslag i den nye efter en uge :mad: PISSE LORTE RØV lastbiler med byggeaffald og deslige på et udækket lad! :fight:
Besvaret

Husk at tage et billede næste gang.....Det er ulovligt og hans skal betale din rude..... Bare til info! :)

Generelt frygter jeg nærmest at komme hjemmefra og over på den danske side, det er jo helt håbløst så dårligt og farligt der bli´r kørt i DK.. Folk er jo totalt ligeglade med andres ve og vel, som at presse ud ved nedkørsler på motorvejen i regnvejr, i stedet for lige at sænke farten når der nu ikke er plads og begge spor er optaget. Er selv blevet "sandwiched" flere gange på de 2 nedkørsler lige efter lufthavnen, på grund af en nar uden overblik (og sidespejle) med vanvittige og livsfarlige undvige manøvrer til følge.. SUK! 1 smadret og skiftet forrude her plus nyt stenslag i den nye efter en uge :mad: PISSE LORTE RØV lastbiler med byggeaffald og deslige på et udækket lad! :fight:
Besvaret
1 smadret og skiftet forrude her plus nyt stenslag i den nye efter en uge :mad: PISSE LORTE RØV lastbiler med byggeaffald og deslige på et udækket lad! :fight:
vi har faktisk fået dækket vores mega stenslag og vores ene tågeforlygte foran af et af de firmaer der er igang på M4.. vi tog bare pladen (godt nok kun anhængerens) og så snakkede vi med firmaet.. Det re godt nok ikke lavet endnu - og det har da også kun taget ca.5mdr at få svar!! Men det lykkedes.
Besvaret
Generelt frygter jeg nærmest at komme hjemmefra og over på den danske side, det er jo helt håbløst så dårligt og farligt der bli´r kørt i DK.. Folk er jo totalt ligeglade med andres ve og vel, som at presse ud ved nedkørsler på motorvejen i regnvejr, i stedet for lige at sænke farten når der nu ikke er plads og begge spor er optaget. Er selv blevet "sandwiched" flere gange på de 2 nedkørsler lige efter lufthavnen, på grund af en nar uden overblik (og sidespejle) med vanvittige og livsfarlige undvige manøvrer til følge.. SUK! 1 smadret og skiftet forrude her plus nyt stenslag i den nye efter en uge :mad: PISSE LORTE RØV lastbiler med byggeaffald og deslige på et udækket lad! :fight:
Det er nu ikke fordi de kører bedre i Sverige skal jeg lige hilse og sige...
Besvaret
Husk at tage et billede næste gang.....Det er ulovligt og hans skal betale din rude..... Bare til info! :)
Jeg fumler altid helt vildt med mit kamera eller mobiltlf. omkring de 120 km/t på en tæt trafikeret motorvej.. :D
Besvaret
Det re godt nok ikke lavet endnu - og det har da også kun taget ca.5mdr at få svar!! Men det lykkedes.
Ja, de satser vel på at de fleste bare kører den over forsikringen.. Men way to go, selv om det har taget de 5 mdr. :th2:

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...