Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Ja, jeg ved godt det er et sært spørgsmål, men jeg er pænt frustreret fordi jeg ikke fatter, hvad der foregår. :new: [baggrund] Jeg bor langt ude på landet i udkanten af et landsbymiljø med ca. 20 huse, og har generelt et fint men distanceret forhold til mine naboer. Jeg har haft kommunen ude for at se på mit vand og afløb, og ikke uventet så er det ikke op til nyeste standard, så der skal lave noget på sagen. Fint nok, jeg har en måned til at søge tilladelse til at ændre det, og som miljøinspektøren sagde så er den lokale bondemand, hvis marker omgiver mit hus godkendt entreprenør. Dele af rørføringen er under hans mark, så naturligvis vil jeg bede ham om at tage opgaven. Det er jo både godt for naboskabet og sikkert nemmest når han er med i planerne (tror jeg). [/baggrund off] Så jeg forfatter et brev på mit sikkert vaklende svenske, hvor jeg beder ham om at være entreprenør på min opgave. Brevet slutter med mit navn og adresse, samt mine telefonnumre og en opfordring om at kontakte mig. Respektfuldt synes jeg selv. Brevet lægger jeg pænt sammen og i hans postkasse, hvor jeg kan se der ligger anden post han endnu ikke har hentet ind. - og så venter jeg på at han får tid til at ringe eller slå et slag forbi, vi bor jo dog kun 5-800 meter fra hinanden og han kører forbi dagligt i en af sine maskiner. Nu har jeg ventet i 1½ uge, uden reaktion, og da jeg igår kom hjem ved 13-tiden ser jeg at han kommer i mod mig i sin gummiged, så da jeg er drejet ind på min p-plads venter jeg ved bilen, mens jeg lader som om jeg piller med en gummiliste i forventningen om at han vil stoppe op. han hamrer lige forbi, mens han er ved at vælte ud af sædet for at glo på mig :rolleye: Hvad f**** sker der? Skulle jeg have ringet eller opsøgt ham, eller er det bare en rigtigt svensk måde at fortælle mig at jeg kan hoppe i søen? Jeg er paf, og i øvrigt ved at være i tidnød, fordi kommunen forventer jeg sender en plan for udbedring af installationen. Hvad gør man?

Besvaret

Trask du ned til ham og tag en snak med Svensson face to face. (Måske endda med en kold dansk guldbajer i hånden :o)) Noget kunne tyde på han ikke tjekker post så ofte - og hvis han endelig har gjort det, så kan noget måske være blevet misforstået i din henvendelse. Ned forbi ham - så er der hurtigt spotlight på dén sag. :thumbup:

Besvaret

Nå ved heldig timing og pågående adfærd fik jeg 'fanget' ham da han kom forbi i sin gummiged. Jeg måtte ud på vejen og vinke foran ham, for at få kontakten, og han var lige ved bare at køre, da jeg trådte til side, men endte med at stoppe 50 meter længere fremme. Det første han sagde var at han jo havde fået brev, men at det ville blive en svær opgave. Tilsyneladende, hvis jeg prøver at pejle hans svar, så er han bange for at han har svært ved at løse opgaven uden den bliver meget stor (blandt andet fordi han ikke har lyst til at få gravet i sin egen mark fremgik det). Problemet er tilsyneladende at han har lagt jordvarmen og derfor vidste at den ligger i vejen ad h'et til, og den muligvis skal op også. Kort sagt, han fik brevet, men kunne ikke lide samtalen han forudså om de ekstra problemer. Hans mark eller vores jordvarme. Han håbede at udsættelse fik det til at gå væk. Men jeg fik så en aftale ved at spille blåøjet og uvidende (og uforskrækket over de tal han nævnte). De ER mærkelige og konfiktsky, de svenskere :tongue2:

Besvaret

Herude på landet er personlig henvendelse første valg, når det gælder kommunikation med naboerne, men gjort er gjort. Det et jo dig, der vil ham noget, så hvorfor stoppede du ham ikke bare i stedet for at pille med dine gummilister. At han efter dit eget udsagn glor på dig, kan jo hænge sammen med, at han undrer sig over, at du ikke giver tegn til, at han skal stoppe. Hvorfor skulle han stoppe? Han har ikke noget, han skal snakke med dig om. Det er jo dig, der har udspillet. Svenske bønder forventer næppe, at danskere er for generte til at stoppe dem på vejen. :D

Besvaret

You are about to be had

Tilsyneladende, hvis jeg prøver at pejle hans svar, så er han bange for at han har svært ved at løse opgaven uden den bliver meget stor (blandt andet fordi han ikke har lyst til at få gravet i sin egen mark fremgik det). Problemet er tilsyneladende at han har lagt jordvarmen og derfor vidste at den ligger i vejen ad h'et til, og den muligvis skal op også. ....jeg fik så en aftale ved at spille blåøjet og uvidende (og uforskrækket over de tal han nævnte). De ER mærkelige og konfiktsky, de svenskere :tongue2:
De er ganske almindelige svindlere ligesom alle os andre, og inden længe vil du betale prisen. :D
Besvaret
Herude på landet er personlig henvendelse første valg, når det gælder kommunikation med naboerne, men gjort er gjort. .. Svenske bønder forventer næppe, at danskere er for generte til at stoppe dem på vejen. :D
Jeg troede sgu bare jeg var respektfuld. Jeg ville ikke bare vælte ind i hans fritid, eller stoppe ham i hans arbejde. Manden er ude hver dag mellem 6 og 7 og ofte i gang til lyset svinder. Lige nu har han, langt derude på en fjern mark, fået lavet sig en roekule over dobbelt så stor som mit hus, og den skal så køres væk. Jeg troede, jeg tilbød ham at disponere tiden for et møde. :rolleyes: Det var nu tydeligt at han ikke havde meget lyst til samtalen, sådan som han lige kørte væk, før han til slut stoppede :p Han ved jo godt, at hvis jeg skal have godkendt rørføring gennem hans mark (og det vil alt andet lige være billigst og nemmest), så skal der laves en servitut på hans mark, som giver mig ret til de rør. Og det havde han ikke lyst til at sige nej til. Han påstod standhaftigt, at kommunen ikke ville godkende en ny rørføring i hans mark (hvilket er sandt, hvis han ikke tillader servitutten :cool:). Nå, men nu fik han klart indtryk af, at jeg søger en løsning, ikke en konflikt om udgifter og servitutter, og at selvom det fordyrer løsningen, så accepterer jeg at lade hans mark være. Så må vi se hvad det planlagte "byggemøde" bringer.
Besvaret
.... selvom det fordyrer løsningen' date=' så accepterer jeg at lade hans mark være....[/quote'] Hvorfor i himlens navn gør du det? Nu har du så gjort det, men altså... så må du jo få en kompensation. Du beder jo nærmest om at blive taget i hoved og r. Jeg gætter på, at du har en velfungerende "trekammarbrunn" eller lignende, men at kommunen kræver, at du skal tilslutte din ejendom til det offentlige kloaknet. Så må de anvise, hvor ledningen skal føres. Hvis ledningen skal være ekstra lang, for at gøre din nabo glad, så må det udgå fra kommunen. Det er i øvrigt ikke raketvidenskab at grave en rende i jorden.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...