Jump to content

Nils

Members
  • Antal indlæg

    3.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Nils

  1. Nils

    Fradrag for hushjælp

    Man kan godt nedbringe sin svenske ejendomsskat med "pigavdrag",* men det er jo lige til at få ondt i øjnene at sidde og fedte med så små tal. ordforklaring: Det har ikke noget med grise at gøre, men er svensk slang for afdrag for udgifter til husholdningsnære tjenester, atlså herunder rengøringshjælp.
  2. Der er ikke noget at gætte om: Det er en kendsgerning, at det nuværende rentespænd mellem Danmark og Sverige vil forsvinde med mindre man forestiller sig en permanent finanskrise. Hvis danske boligejere ønsker sig euro for at få lavere boligudgifter, så bør de måske tænke sig om en ekstra gang. Under normale omstændigheder er forskellen på renteniveauet i forhold til euroland helt ubetydelig. Man kan se på diagrammet, at renten efter en lille bakketop er den samme i Danmark, som den hele tiden har været - de andre har så sat deres ned. Danmark vil følge efter, når isen kan bære. I forbindelse med refinansieringen af flekslånene i sidste måned var alle jo sikre på, at nu ville renterne eksplodere, men midt i den brølende krise blev det kun til en ganske beskeden rentestigning.
  3. Danmark og Sverige har haft nogenlunde samme meget lave renteniveau i en periode. Der er ingen naturlove, der tilsiger højere rente i Danmark. Den nuværende noget større forskel på renteniveauet skyldes jo finanskrisen, der har fået eksempelvis NOK og SEK til at falde. DKK ville også være faldet, hvis den ikke som led i fastkurspolitikken af Nationalbanken var blevet styrket "kunstigt" med et renteniveau noget højere end euroland. Den svenske riksbank har ikke den binding og har kunnet sænke sin styrerente ud fra forventning om lav inflation og til gavn for genstart af økonomien. Hvis Danmark havde været med i euroen ville Nationalbankens... æh ECBs rente have ligget 1,75 procentpoint lavere. (Mener jeg det er). Det rentespænd vil forsvinde igen, men kan jo dukke op ved nye kriser. At ændre et lån i DKK til SEK ville jeg vente med til SEK ser noget dyrere ud. :)
  4. "Jeg sender min nytårshilsen til alle danskere i udlandet og til alle, der må tilbringe nytårsaften på søen." Vil I have, hun skal nævne alle ved navn? :) Så har vi vist tilstrækkeligt med fakta til at affyre kassammerne. For the record, så blev Slesvig-Holsten tysk efter 1864, så der boede jo mange danskere på tysk område, ligesom der før havde boet mange tyskere på dansk område. Ved genforeningen i 1920 blev Sønderjylland dansk igen efter en afstemning. Dem, der boede syd for den nuværende grænse, valgte selv at tilhøre Tyskland. Mindretallet havde ønsket det anderledes, men accepterede både metoden og udfaldet, så ingen havde særligt krav på trøst eller oprejsning bagefter.
  5. Nils

    Krig

    Denne herre kunne sikkert også supplere Goldmans og TQs betragtninger med nogle bud på, hvordan man "løser" konflikten i Mellemøsten. Palæstinenserne kunne have haft deres egen stat, men de ledere, de har haft, har kun kunnet bevare deres position og bevare den evige pengestrøm fra Vesten ved at opretholde evig konflikt. Når flere generationer er opdraget med hysterisk had og skrig og skrål - er det svært at se, hvordan de skal blive gode agurkebønder.
  6. Man skal have penge med til lægen - men max ca. en tusse hvert år - ellers er alle overraskelser positive - husk dog rækkefølgen 1: sælg 2: flyt. F.eks. er ejendomsskatten kun 6.000 årligt, men det kan jo ændre sig og formueskatten kan også komme tilbage med Måna Hævneren. I øjeblikket er SEK, så vidt vi kan se, billig, så det er alt andet lige det rette tidspunkt at veksle et større beløb i DKK og sætte dem i fast, svensk ejendom. Apropos budgetter: Hvorfor skal folk altid købe det kæmpe hus og den latterlige overgjorte bil, der bringer dem to millimeter fra falittens rand? Det er da meget sjovere at have lave faste udgifter og så en ordentlig stak tusindkronesedler i lommepenge. Og som Göran Persson sagde: den som är satt i skuld är inte fri. :)
  7. Korrektion: Jeg flyttede ikke over for naturens skyld, men for DEN BILLIGE NATURS skyld. :D
  8. Men bilen er en Saab, så nogle gange bliver ens fordomme gjort til skamme. :D
  9. Nils

    Oversættelse?

  10. Jeg tror ikke på, at en ny svensk euroafstemning er op over, for svenskerne vil formentlig stemme nej, og det er jo som bekendt ikke formålet med EU-afstemninger. Et ja vil kræve masser af politisk lederskab og snu veltalenhed af den kaliber som Göran Persson og Anna Lindh kunne levere - det var så ikke nok alligevel til et ja. Det er svært at forestille sig en Mona Sahlin besnakke den svenske befolkning til at stemme ja. Reinfeldt kunne risikere at give euroen dødskysset, for sosserne ville uden tvivl finde på noget, der kunne vende det imod ham, hvis han rejste den sag nu. Så indtil videre er det ret hypotetisk, men den kurs, der kommer til at gælde efter et ja, bliver den centralkurs, som SEK får i ERM II, og som kan holdes i mindst to år uden alt for vilde ryk i styregrejerne. Der bliver altså en længere overgangsperiode, hvor man har en fastkurspolitik som den danske, før man veksler.
  11. Empati Æh mon ikke Michaelbo tænkte på de indfødte. :D
  12. Nils

    Andelslejlighed i Kbh

    Så har jeg bare været heldig. :)
  13. Nils

    Andelslejlighed i Kbh

    Fra boligreguleringsloven: § 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse. Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den. Så kommunen har ret vide beføjelser, må man sige. Jeg tror bare ikke, de bruger dem.
  14. Nils

    Andelslejlighed i Kbh

    Klart at man er i foreningens vold med en andelsbolig, men der gælder også bopælspligt for ejerlejligheder. Den tvivler jeg på nogensinde bliver håndhævet.
  15. Nils

    Andelslejlighed i Kbh

    Det er jo nærmest svenske tilstande, du beskriver. Skræmmende. :D Til gengæld hvad angår den generelle bopælspligt, så er jeg aldrig stødt på, at den er blevet håndhævet. Ikke over for mig selv, men det kan jo bare være held, men jeg har heller ikke hørt eller læst om andre og undrer mig i lidt over, hvad man vil gøre med den ejer, der nægter at bebo sin ejendom. Bliver man tvangsflyttet ind i sin lejlighed med fogedens hjælp og sat i stuearrest eller hvordan monstro?
  16. Meget smart system, ser det ud til, men som jeg læser det, skal man først have afhjulpet alle de tandproblemer, man har, huller etc. - og det sker efter regning! Først derefter kan man blive indplaceret i en af præmiegrupperne. Så den eneste måde at få prisen på er at gå til tandlægen og blive undersøgt. Her er prislisten. Så vidt jeg kan se betaler man kun 50 procent af beløbet fra 3000 til 15.000 og kun 85 procent af alt over 15.000. Der er vist også lidt med nogle aldersgrænser.
  17. Han hedder jo altså Ilmar som i illmarig. Det er vel ikke det, der går galt, når du søger. Lige det med grænsekommunerne, du refererer, har jeg ikke hørt om, men det lyder helt klart som en sag for Ilmar Reepalu at udtrykke misundelse over "orättvis" fordeling af overførselsindkomster.
  18. Man kommer jo til at betale en pæn overrente i Danmark og vil formentlig være skattepligtig af en kursgevinst, men hvis SEK stiger ti procent inden for et års tid, så har det været en god ide. Medmindre DK lader DKK falde tilbage fra eurofeltet af hensyn til det danske renteniveau. Usandsynligt, men dog... teoretisk muligt. Der er ingen, der har forudset, at SEK skulle koste 70 øre, men det er næsten som om det er en naturlov, at den skal op på 80 igen bare fordi den er svensk og what goes down must come up, som bedste altid sagde. Men det er så blot endnu en forudsigelse, der også kan vise sig ikke at holde stik. Hvis man ser på udviklingen af SEK-kursen fra 92, så er den jo faldet støt og roligt. Eller mere snørklet udtrykt: Historisk har historiske kurser ikke været nogen god rettesnor for fremtidige kurser. :D
  19. Hvis det er København, du skal flytte til og med mindre det er lavet om, så ligger Folkeregisteret i Dahlerupsgade, tæt på hvor H.C. Andersens Blv. krydser søerne. Der tager du dit pas med ned og hvad du ellers har brug for af huskelapper, og så får du et skema, som du udfylder og afleverer igen og eventuelt vælger du læge med det samme. Så er du flyttet til Danmark. Hvis din post kommer til dine forældres adresse, så behøver du ikke tænke så meget på adresseændring, men der kan jo godt være en og anden, som kunne have glæde af at få ens nye adresse. :)
  20. Hej Lars Det springende punkt er, om Skat vil betragte dig som fuldt skattepligtig til Danmark på grund af, at du har en bolig til rådighed der. Hvis de gør det, skal du betale skat til Danmark af eksempelvis svenske ejendomme og aktier, men en eventuel svensk lønindtægt beskattes fortsat svensk. For de fleste vil skaden være begrænset. Under alle omstændigheder skal der betales ejendomsskat og skat af lejeindtægt til Danmark. Hvis du fortsat bor (rigtigt) i Sverige, er der ingen problemer med at køre i en svensk indregistreret bil - men det emne er vist efterhånden udtømt andetsteds. Jeg ved ikke, hvordan du forestiller dig, at du både vil udleje lejligheden og benytte den selv - men hvis du vil udleje den, så skal du for at undgå at blive fuldt skattepligtig udforme lejekontrakten, så den er uopsigelig (fra din side) i tre år. Så vil Skat ikke vurdere, at du har en bolig til rådighed.
  21. Der har været snak om at indføre obligatorisk a-kasse i Sverige, men i hvert fald indtil videre er planerne skrinlagt.
  22. Nils

    termin

    Fandens fødselsdag hver måned Terminer er vel et udtryk fra gamle dage, hvor man betalte renter og afdrag til kreditforeningen to gange om året på fandens fødselsdag, terminsdagene - 11. juni og i dag 11. december, men det er der vel ingen, der gør mere. Jeg har altid betalt hvert kvartal - det kunne man måske godt kalde terminer, men det har jeg nu aldrig gjort. Mange i Danmark betaler månedsvis. I Sverige betaler man normalt ydelserne på sit boliglån hver måned.
×
×
  • Tilføj...