Jump to content

Nils

Members
  • Antal indlæg

    3.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Nils

  1. Opgørelse af ledigheden er et politisk stridspunkt i Sverige, hvilket har medført, at ingen aner, hvor stor arbejdsløsheden egentlig er, for tallene er traditionelt blevet fikset af regeringen. Pludselig hævder nogen, at ungdomsarbejdsløsheden er 25 procent og måske har de ret, men de reelle tal findes ikke, for der er kun "politiske" tal til rådighed. Den opgørelsesmetode, der giver 6 noget procent ledighed er nok ILO-metoden, som er den venstreekstremistiske, der sikrer at der altid vil være massearbejdsløshed uanset hvor godt det går, da også studerende regnes med som ledige. En mere konservativ metode, som ligger tættere på den danske opgørelsesmetode, giver noget, der begynder med 4, hvor det danske tal er 1,5. Men altså. De tal - hvis de overhovedet passer - har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor nemt eller svært det er, at få et job.
  2. Jeg ville ikke selv bruge et bandeord i sådan en tekst. Det virker lidt hårdt og uhøfligt, synes jeg altså. Mig hedder mig, som i stäng mig, jävla skitunge. :)
  3. Nils

    Kundkraft

    Plus fast afgift og certifikat og moms og evt. avi. Priserne går jo op og ned hele tiden, så alene af den grund er det ikke mærkeligt, hvis en årsaftale koster mere, end den gjorde en måned eller nogle måneder tidligere. Elselskaberne lever af kunder, der er passive og tager regningen, som den kommer. Eller eventuelt kommer ind via et slagtilbud, og så bliver hængende. Men hvis man vil være aktiv forbruger og hele tiden skifte rundt mellem selskaberne for at udnytte de billige tilbud, så har man fået sig en ny hobby. Og det er svært at sammenligne priserne, for det er i selskabernes interesse, at prisbilledet er mudret. Ideen med Kundkraft er, at man kan være meget aktiv forbruger samtidig med, at man er fuldstændigt passiv. Kundkraft sender ens forbrug i licitation hvert år, og den lavestbydende leverandør får en som kunde et år frem. Kundkraft sørger for skiftet mellem leverandørerne, uden at man skal gøre nogetsomhelst. Mange gange betyder det, at man har Sveriges billigste strøm, men andre gange findes der et slagtilbud derude, der er billigere, eller ser billigere ud, når man ser bort fra diverse tillæg. :)
  4. Det er jo kun forbedringer, der tæller, når gevinsten skal gøres op, og de skal være på over 5.000 pr. projekt, så vidt jeg husker - desuden er der forældelse - så det er nok ikke det helt store antal bilag, du har brug for, når det kommer til stykket. Hvis der er en tilbygning, så kan du jo få tømreren til at skrive et "intyg" om arbejdet og prisen. Men hvis du kan huske, hvad tingene har kostet, så lav din opgørelse til Skatteverket ud fra det. Det er først hvis de beder om det, at du skal sende bilag, og så kan du jo tage den derfra. :)
  5. Der er i det mindste den fordel ved Øresundsbron, at der er to lande, der holder i aktierne, og de skal jo nok være enige, før de kan tage lån i friværdien.
  6. Prisudviklingen går vel sine egne veje uanset, hvilken valuta, man har lånet i. Jeg tror, at hvis man spørger sin svenske bankrådgiver, om man må få et lån til en dansk andelslejlighed, så vil han først måbe lidt, og hvis han kommer forbi den fase, så vil han tage specialprislisten frem for specielle arrangementer. Det er da muligt, det kan lade sig gøre, men det bliver næppe på almindelige svenske bostadsrättsvilkår.
  7. Der er ingen generel mangel på arbejdskraft i Sverige - ledigheden ligger en del over det danske niveau.
  8. Det er svært at forestille sig et scenarie, hvor hele broen er væk, med mindre vi skal over i meteoritter eller mere langvarige krigshandlinger, der også vil lægge København og Malmö øde, og så bliver det mindre betydningsfuldt at komme på arbejde... Men hvis man forestillede sig, at der manglede et stort stykke på midten efter f.eks. en sabotagehandling, så vil jeg foreslå kriseledelsen at man lynhurtigt etablerer en nødbro, der gør det muligt at cykle frem og tilbage. :) Man kan jo fysisk sagtens etablere færgedrift - især hvis folk kan undvære at slæbe deres biler frem og tilbage - men hvem vil starte sådan et færgeselskab med garanteret konkurs et år ude i fremtiden eller hvor lang tid, det nu tager?
  9. Hvor folk bor rigtigt uanset om de er advokater, hovbønder eller almindelige analfabeter, er det ikke spor svært at afgøre, og der er ikke noget hårdtspundet i denne afgørelse. Der har næppe været behov for for dyneløftning for at afsløre, at manden uanset finsk frille og deraf afledt spædbarn skattemæssigt bor i Danmark. Det skriger i og for sig til himlen, at han er en dansk dansker bosiddende i Danmark, og at Skat dermed har ret til at flå ham efter forgodtbefindende. Kunne muligvis være fint hvis man globalt kunne indføre et skattesystem, der gjorde det overflødigt at afgøre, hvor folk er hjemmehørende skattemæssigt - men ikke så fint hvis det medfører, at man bliver skatteborger i hvert eneste land, man mellemlander i. Akkumulativt.
  10. Kass er i stykker, defekt, i udu...
  11. Jeg tager ikke fejl, for jeg har ingen synspunkter vedrørende etellerandet med forskellen mellem lån til biler og boliger, du som den eneste hertrådes er optaget af. Du er helt alene ude på en tangent.
  12. Jeg ved ikke helt, hvad det er for en diskussion, du er inde i Buddha, men der er ikke andre end dig selv, der er inde i den. :)
  13. Det kan jeg da sagtens. Men nu er det så ikke lige det, der er på tapetet.
  14. Nå sådan. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Godt at få sat tingene på plads. :D Jeg er enig i, at det ville være urimeligt at komme tilbage til en bilforhandler efter et år og klage over, at en bil, nu er et år gammel. Det ville være ret ulogisk. Men hvad der ikke er urimeligt eller ulogisk er, at hvis du aftaler med en bilforhandler at leje en ny bil i fem år, så skal lejen afspejle, at bilen ikke er ny i hele lejeperioden, men bliver ældre og ældre og dermed mindre og mindre værd. Det ville være logisk at sætte lejen efter at bilen er toethalvt år gammel. Nuvel, jeg forudsætter jo, at det, man betaler for med fastrenteaftalen er ro i sjælen i en given periode fremover – en periode, der bliver kortere og kortere - men der kan man jo modsigelsesvis bare hævde, at det ikke er det, der er ”varen”, men at man betaler for et antal dage med kendt rente. Så fordamper ræsonnementet. :)
  15. Du skal da være velkommen til at udfordre logikken i den lille finurlighed. Den dag, du har haft lånet i tre år, så er vilkårene for det, at renten er kendt i to år. Men at det, der er i pakken, ikke helt svarer til det, der står udenpå hører jo med til markedsøkonomien - en væsentligere indvending mod lån med såkaldt fast rente er, at den faste rente ikke rigtig er fast alligevel. :)
  16. Banken vil gerne have, at du vælger såkaldt fast rente, da de regner med, at de selv er bedre til at forudsige renteudviklingen, end du selv er. Problemet med fast rente i Sverige er, at den kun er fast i et vist antal år, der er kortere end det antal år, du har lånet, så det skal alligevel genforhandles f.eks. om fem år. For mig ser det ud som om, "fast" rente egentlig også er rörlig - den rør sig bare i nogle store kluntede spring med lange mellemrum i stedet for at kravle lidt op og kravle lidt ned hele tiden. Hvis man vælger rörlig fra starten bliver det nemmere og billigere at shoppe rundt senere. I Sverige koster det kun smågebyrer at flytte sit lån fra en bank til en anden. Hvis man har indgået en aftale om fast rente i en periode skal man derimod betale "ränteskillnadsersättning", hvis man opsiger lånet i utide. Man skal betale banken erstatning for den fede forretning, den gik glip af. Vi er vant til fra Danmark, at realkredit er et standardprodukt, hvor renten, man kan opnå, afspejler markedet, da ens lån er knyttet til bestemte obligationer, hvis kurs bestemmes dag for dag af investorernes interesse, men i Sverige sidder bankerne på boliglånene og kan gøre, hvad de vil. Finde den billigst mulige kredit ude i byen og sælge den dyrest muligt til kunderne. Den rörlige rente fastsættes også af banken selv, så den eneste dynamik, der er i markedet, skabes af kunder, der skifter bank, æh bankkoncern. En dag er der måske nogen, der får den gode ide at etablere et boliglånenes Kundkraft, så man kan overlade det til en mægler løbende at finde den bedste boligfinansiering og flytte ens lån rundt mellem bankerne. Kunne være fint - og meget gavnligt for markedet. Bankerne tjener alt for meget. Når Svenska Kraftnät investerer milliarder i at sammenkoble det svenske elnet med kontinentet, for at de svenske aktører kan sælge strømmen nede i Europa og dermed drive prisen op for de hjemlige forbrugerne, så burde de samme forbrugere jo egentlig kunne købe strømmen overalt i Europa. Samme med boliglån. Penge kan endda overføres via meget beskedent dimensionerede kabler, som allerede ligger klar. Det er relativt enkelt at udbyde finansiering af private boliger til hele verden, men det vil "EU" naturligvis forhindre, da det strider mod princippet om fri udfoldelse for europæisk storkapital.
  17. Ellers køb en. Det er bare at have fjantsynet slukket et års tid, så er den tjent ind. :D
  18. Der er ingen svensk avis, der ligner Weekendavisen, men hvis man gerne vil have lidt at tygge på en gang om ugen, sådan med lidt videre perspektiv etc., så er nyhedsmagasinet Fokus måske værd at kigge på. :)
  19. Gipsskivor og gjutbetong. :)
  20. Som sagt, der har aldrig været nogen 180-dagesregel (lige der). Det har altid været ulovligt fra dag ét at snyde i skat ved at folkeregistrere sig på en adresse, hvor man ikke bor reelt - proformaadresse. Jeg tror ikke på, det er et reelt problem for nogen, at de er usikre på, hvor de egentlig bor henne rigtigt, for det giver ligesom sig selv, og jeg tvivler på, nogen pludselig bliver ramt af Skats hammer uden at have set den komme. Det, der egentlig optager sindene, er den perfekte forbrydelse, hvor man har et minimum af aktivitet i Sverige og bor i Danmark med en dyr bil på svenske plader, men er uangribelig for Skat. Men for på anmodning at kunne fremlægge sporene af en tilværelse i Skåne, så er man næsten nødt til at have haft en, så det bliver meget dyrt, tidkrævende og ikke særlig sjovt at etablere med et papirspor, at proformaadressen egentlig er ens centrum for livsinteresser. Blandt andet skal man jo ligge og køre til Skåne konstant uden at have noget ærinde derovre. Mon ikke kæresten bliver lidt træt af det.
×
×
  • Tilføj...