Nils

Du må jo gøre lige hvad du vil for at redde kloden - det har bare en skattemæssig konsekvens. :) Hvis ens arbejdsgiver hører til den kategori, der har taget pc-kørekort med hænger, så kan han jo bare give en svensk løn og skat, hvis man skal arbejde mest hjemmefra.

Reglerne er som beskrevet i guiden - for at blive beskattet i arbejdslandet skal man - mærkeligt nok - arbejde i arbejdslandet. Dog kan der dispenseres for hjemmearbejde i et vist nærmere angivet omfang, der ganske rigtigt svarer til højst et par dage om ugen. Hvordan det foregår i praksis og hvilke formalia, der skal opfyldes, må andre fortælle om. Det skulle i øvrigt undre mig om Skatteverket - Skat er ligeglad - ville gå ind i en sag, hvor mængden af hjemmearbejde måske har været på vippen, eller der mangler en blanket - men hvis man arbejder fuld tid eller næsten fuld tid hjemmefra, så er man formelt set på ret dybt vand.

Jeg går ud fra du mener inflation = faldende købekraft, og det er en fuldstændig præcis definition. Problemet er bare, at varerne forandrer sig, så det er pludselig noget nyt og bedre, man køber, og så er en højere pris ikke udtryk for inflation men udtryk for, at man får mere for pengene. Noget af prisstigningen er selvfølgelig inflation, men ikke nødvendigvis det hele. Nu kan man købe en øl hos købmanden, der koster 30 kroner - ikke på grund af en udvikling i prisniveauet i samfundet, men på grund af en udvikling i kvaliteten af øllet, som den opleves af forbrugerne. I øvrigt tror jeg, at man glemmer alle de ting, der er blevet billigere. Jeg har en t-shirt på lige nu, der har kostet 19 SEK. Egentlig er det jo bevægende at tænke på, at førhen var der mange danske kvinder i husmoderforeninger og kristne foreninger og den slags, der strikkede trøjer, som blev sendt ned til de fattige børn i Kina. Og mange år efter viser Kinas børn deres taknemmelighed. Nu vil de gøre gengæld for den godhed, som danskerne udviste dengang. Og derfor sætter de sig ved symaskinerne og arbejder længe og flittigt, så jeg kan få en t-shirt til 19 kroner. Det er da en smuk historie. Tak børn. :D

Det er sikkert synd for middelklassen, men det er da mere synd for dem, der skal regne inflationstallet ud. Godt det ikke er mig. Inflation og prisstigninger gøres i almindelighed til ét fedt af "journalistiske grunde", men i princippet er det to forskellige ting. Hvis man skulle tage benzin med i kurven, hvad man vistnok ikke gør, så kan man konstatere, at prisen går op, men det er jo ikke nødvendigvis udtryk for, at pengene er blevet mindre værd. Det kunne være udtryk for, at olie er på vej til at blive et eksklusivt produkt - før var det torskerogn, men om ti år er det kaviar. Noget andet er så, at det meste af benzinprisen er skat. Det bliver jo af de fleste betragtet som et stort gode, at staten tager ens penge og anvender dem på noget, som man selv mangler fantasi til. Det er en service, der bliver udvidet, når skatteindbetalingerne stiger, og dermed bliver samfundet bedre. Så man kan sige, at købekraften for benzinkronen er ikke formindsket, man får bare ikke så meget benzin for pengene, men kan til gengæld være med til at finansiere Lars Løkkes næste fadbamse. Og det er jo også noget værd. I hvert fald nationaløkonomisk set. :)

De bureaukratiske forhindringer, som de burde tage sig af, er de samme uanset om regionen vokser eller stagnerer, men problemet er nok, at dette grænseforhindringsforum ikke rigtig har nogen beføjelser.

Der står faktisk ikke andet, end at man helst ikke vil lave regler, der kun gælder ved Øresund, men hellere vil lave regler, der også gælder i de andre grænseegne, og det er vel ret fornuftigt. At man så igennem en årrække har "arbejdet med" 54 barrierer og har fået kigget nærmere på tre af dem, det er så en anden historie, hvor det måske er mere på sin plads at kritisere.

Man kan jo aldrig komme til at slippe billigere, når begge stater kan beskatte, for så er det altid den grådigste stat, der lægger niveauet. Hvis det drejer sig om ca. 200.000 er grådigste stat Danmark, derfor vil man ikke mærke nogen forskel. Hvis det er mindre beløb kan det højere danske bundfradrag spille ind. :)

Det er tilsyneladende et meget udbredt problem at folks forbrug stiger betydeligt, når de får den nye måler. Den bedste forklaring er så, at der nok var noget galt med den gamle. Jeg ved ikke, hvad man skal tro på.

Man skal på opfordring kunne dokumentere en udgift, så måske kunne man forære bilejeren en dunk sprinklervæske eller et wunderbaum og så gemme kvitteringen. Det vil se godt ud i landsskatteretten.

Nå den. Den ER syg. Sverige er heldigvis et ordentligt land, hvor der bliver holdt rent i det offentlige rum. :D

Jeg havde ikke set dit svar, men blev overhalet indenom. Desuden svarede jeg også på flere ikke stillede spørgsmål, sk bonussvar. :)

Øresundstold på tværs Øresundsbroen betales jo netop ikke over skattebilletten. Den anvendes tværtimod til at opkræve en EKSTRASKAT af dem, der anvender dem. Hvordan? Ved at vi betaler mere end udgiften og dermed tilbagebetaler broen i rasende fart og forærer staterne en GÆLDFRI BRO om 25 år. Til den tid ligger den halve værdi af broen (svenskerne har den anden halvdel) som en stor Joakim von And-bunke i statskassen, som politikerne kan hoppe rundt i og bruge til tåbelighedder efter eget valg - indbetalt af pendlerne som EKSTRASKAT.

Befordringsfradraget - kilometerpengene - er uafhængigt af, hvordan eller sammen med hvem, man transporterer sig. Det særlige brofradrag på 50 kroner pr. passage tilfalder dog kun den, der står for udgiften, altså brobizzindehaveren. Og æh, nu kører du vel på arbejde? Man kan ikke få befordringsfradrag for transport til og fra et uddannelsessted.

Når du får adgang til måleren, kan du jo prøve at slukke alt strøm i lejligheden, og så se om den stadig tæller. :)

Man må håbe det bare er slattent sprog ellers er det brud på skattestoppet. Men stod der ikke noget i den første tråd om dette emne om, at Skat sådan nærmest mente at det var så billigt i Sverige, så vi havde nok råd til at betale lidt ekstra. Sådan husker jeg det.

Under det eviges synsvinkel er alting naturligvis hamrende ligegyldigt, men hvis historien om at nu gider danskerne ikke det pjat mere bider sig fast - og det har den helt klart potentiale til, du har selv taget den til dig - så betyder det firkatet sagt, at alle de problemer, der er omkring det at være grænsegænger, bliver endnu mere ligegyldige set fra beslutningstagernes synsvinkel, for nu rejser de allesammen tilbage aligevel så hvorfor have besvær med at ændre på lovene eller nogetsomhelst. Hvad skal de med stemmeret, når de alligevel flytter tilbage? Jeg behøver ikke at se fjantsyn i aften for at vide, at det her vil blive impliceret, at nu gider danskerne ikke det pjat mere. Og dermed er der ingen grund til at røre en finger for at fjerne barrierer. Måske var historien søsat for at demonstrere krise i integration og ad den vej lægge et pres på beslutningstagerne, men det tror jeg så ikke, kommer til at fungere.

Det har jeg desværre ikke mulighed for, men jeg håber ikke, du dummer dig alt for meget - eller dummer seerne alt for meget rettere sagt. :)

Why make it when you can fake it Flyttestrømmen går nu tilbage mod Danmark, rapporterer TV2-Lorry. :D Som sagt: Jo flere danskere, der bor i Skåne, jo flere vil flytte tilbage, så at flere flytter tilbage er ikke ensbetydende med, at nu gider danskerne sgu ikke det pjat mere, - sådan som Sydsvenskans og andres vinkel er. Der har hele tiden været en massiv strøm af danskere på vej tilbage til Danmark, men alligevel bor der dag for dag flere danskere i Skåne. Det er fakta. Noget andet er, at alle, der flytter tilbage, har boet i Skåne en vis tid. Ingen flytter hjem, dagen efter, de er kommet bare fordi det regner. HVIS man forestillede sig, at en tilbageflytter typisk har boet i Skåne i to år (bemærk at dette tal er grebet ud af luften), så skal tallet for tilbageflytninger egentlig sættes i forhold til, hvor mange, der flyttede ind for to år siden og ikke i forhold til, hvor mange, der flyttede ind samme år, sådan som man gør nu. Effekten af denne forskydning er, at tilbageflytningsprocenten egentlig er for lavt sat, så længe indflytningen stiger år for år. Hvis man forestillede sig, at stigningen i indflytning ophørte, så der hvert år flyttede samme antal ind, så ville tilbageflytningsprocenten alt andet lige stige, da der på trods af uændret indvandring ville blive en stigning i antallet af danskere, der har boet i Skåne en vis tid. Men hvis tilbageflytningsprocenten på grund af denne mekanik skulle stige, ville det uden tvivl række til at motivere en Jeppe Kofoed-klon til at rapportere, at nu gider danskerne ikke det pjat mere, mens der bag ham passerer en konvoj af flyttebiler på vej til... eh... på vej over broen. :)

Ih du milde, det var ligegodt sørens Enig med SanneJ, at det hurtige svar på spørgsmålet: "må man sige hold kæft til sin chef?" er nej. Dog må man gerne bruge udtrykket forstærkende som for eksempel i "hold kæft hvor er din nye bil dog flot, chef". Men det er jo interessant, hvis der går svenskere rundt og tror, at i Danmark siger man hold kæft til chefen, for hvordan kan de dog tro det? I Danmark er man høflig på en anden måde end i mange andre lande, for i Danmark er det uhøfligt at bruge høflighedsfraser. Hvis din chef siger til dig: "vil du ikke godt være så venlig at afslutte den sag", så mener han i virkeligheden "få så fingeren ud, din lille inkompetente lort". Hvis han derimod siger til dig "få så fingeren ud, din lille inkompetente lort", så er det formentlig fordi I har et varmt og tæt forhold til hinanden bygget på dyb, gensidig faglig og menneskelig respekt. Englænderne siger pleasepleasepleaseplease og tyskerne siger bittebittebittebitte, men hvad siger danskerne. Vi siger ingenting, og for den udlænding, der forbinder høflighed med høflighedsfraser, virker det uhøfligt. Når dertil kommer, at danskere fyrer alt muligt af til hinanden... En kammerat, jeg havde, havde som standardhilsen: "hva så din stinkende stodder?" og når to gamle venner mødes, så kalder de hinanden "gamle forbryder", og hvis man virkelig holder af hinanden kan man udveksle sweet little nothings som for eksempel "dit gamle modbydelige møgsvin, jeg troede kraftedeme, du var død af druk for mange år siden. Hvornår skal du være tilbage på anstalten?" Hvis man derimod siger, "ih det var vel nok morsomt at møde dig her," så betyder det "hvorfor forsvinder du ikke bare?" Nåmen hvis det er uhøfligt at udtrykke sig høfligt, hvordan beder man så om saltet? Det hurtige svar er: Spis din mad som den er. Det er godt for blodtrykket. Det der gør, at danskerne er velhavende og bilder sig ind, at de er verdens lykkeligste er LIGHEDEN. Andre lande har upstairs og downstairs, men Danmark er et etplansland - også i højere grad end Sverige, hvor de unge mennesker i "Vänstern" kan tale om klassehad uden at komme til at grine. Ja, de grinar imens, men det er noget andet. Høflighed har man til at gøre mere overfladiske møder behagelige og i Danmark dur det som sagt ikke med talemåder. For at få kommunikationen til at glide i Danmark skal man undlade at ødelægge den forestilling om grundlæggende lighed, som eksisterer indtil man åbner munden. I Danmark kan man hverken tigge eller give ordrer, for så kommer der knas i kommunikationen. Og der skal måske bare nogle ganske små nuancer til, før man enten virker højrøvet eller skvattet. Hvis man forestiller sig, at i Danmark kan man tillade sig mere rent verbalt, så forveksler man nok årsag og virkning. LIGHEDEN stiller en kærlighedstunnel til rådighed, hvor ordet er frit, men der skal navigeres omhyggeligt, hvis man ikke vil slå hovedet. Dengang vi troede på Odin og Thor, var vores paradis et sted, hvor vi sloges hele dagen på liv og død, når vi da ikke åd og drak, men de, der blev slået ihjel, stod op næste dag lyslevende og slåssede videre. En typisk dansk arbejdsplads med andre ord. :)

Svaret var benægtende.

Jacob Brøckner Madsen har forudset verdens snarlige undergang ved depression siden han første gang kom i avisen i 2003, da han blev professor. Fra dette tidspunkt og frem har verdens, Danmarks og den enkelte danskers økonomi været fuldstændig ude af balance og et totalt sammenbrud umiddelbart forestående. Hvis I en dag læser, at Jacob Brøckner Madsen forudser et økonomisk opsving, så sælg straks al fast ejendom og alle aktier bortset fra våbenindustri og sikkerhed. Men det sker næppe, for Jacob Brøckner Madsens bedste mulighed er nok at holde fast og så håbe på at få ret på etellerandet tidspunkt inden pensioneringen. Så måske vil en barmhjertig sjæl en dag kunne skrive på Wikipedia, at "med stort klarsyn og skarp analystisk evne forudså han recessionen i 2023." Alle de uheldige økonomiprofessorer burde i øvrigt lære af klimaeksperterne. I stedet for at udkæmpe deres patetiske på forhånd tabte slag mod kvikke chimpanser om kortsigtede trends i aktiekurser, råvarer, valuta, fast ejendom og beskæftigelse, burde også de anlægge et uangribeligt hundredeårigt perspektiv. Altså: "Hvis vi ikke griber ind nu, så kommer det til at gå fuldstændig galt om hundrede år, så det er nødvendigt at straffe boligejerne hårdt og konsekvent med det samme. Skal vores børnebørn måske betale prisen? Var? VAR?" Det ville straks give dem meget højere status. Nu jeg er i sludrehjørnet, så er det meget sjovt med det udtryk, at "leve over evne", som den gode Brøckner betjener sig af. Det er jo et moralsk begreb med tykke rødder i bondesamfundet, hvor man selv og ens nærmeste faktisk kunne dø af sult, hvis man gik så hårdt til fadeburet, at lagrene ikke rakte til at komme igennem vinteren. Men i dag lever vi jo ikke i et bondesamfund, og hvad er det så egentlig at leve over evne? KAN man overhovedet leve over evne? Er risikoen i virkeligheden ikke højere for, at man kommer til at leve UNDER evne? Men det er så det, man har psykologiprofessorerne til at advare imod. Der er tænkt på alt i et velordnet samfund. :)

Huse handles i virkeligheden til månedsudgiften og ikke til kontantprisen - og der er ikke noget at spare/tjene, for det store hus koster nogenlunde det samme som før at sidde i om måneden.

Selv om der var tale om svensk ironi, så var din beskrivelse jo ikke sååå langt fra virkeligheden, Skallstorp, for uden for byerne er selvbetjening ingen selvfølge og varerne skal bestilles i forvejen, hvis man ønsker noget specielt. ID-kort er en selvfølge. Efter motboken er afskaffet følger Systembolaget mindre minutiøst med i den enkelte borgers alkoholindtagelse, og borgernes forbrug noteres ikke længere ned og registreres centiliter for centiliter af en særlig central myndighed med hovedkvarter i Stockholm, men det er op til Systembolaget at afgøre, om du har overskredet den statsligt acceptable norm for alkoholindtagelse netop den dag, for hvis man er "påvirket", så kan man ikke købe mere. Man behøver ikke være fuld eller synligt beruset - det er nok at være påverkad. Ligeledes kan man blive nægtet ret til at handle, hvis butikspersonalet mener, at man kan finde på at overlade sine indkøb til andre. Staten bestemmer, hvem der kan købe, og hvem der ikke kan købe, og der kan ikke appelleres.

O.k. i en privat institution er det nok vigtigt, hvor mange penge forældrene selv lægger i kassen, men de kommunale - i hvert fald i min kommune - er organiseret som en samlet virksomhed, så jeg tror ikke kommunen gør forskel og straffer dem, der ligger i fattigkvartererne. :)