Nils

Don´t draw the heat Jo Joel, en BRF-bestyrelse har magten over medlemmernes udlejning nøjagtigt i det omfang, jeg beskriver, så "tvättstugahyffs" mm. er af overordentlig stor betydning - og Hyresnämnden har man til at føre nabokrig med indbygget garanteret nederlag, hvis man har lyst til det. Ikke til at få en god ordning omkring sin udlejning. Hyresnämnden svarer jo lidt til Huslejenævnet i Danmark. Ingen normale udlejere henvender sig til Huslejenævnet for at bede om hjælp til fastsættelse af huslejen. Heller ikke i Sverige. Men hvis man strammer skruen for hårdt eller gør noget andet forkert - såsom at lægge sig ud med sin BRF-bestyrelse - så risikerer man at nogen aktiverer nævnet, og så står den på tilbagebetaling af "for meget" betalt husleje.

Ja, du kan selvfølgelig trække renteudgifter fra i... jeg havde nær sagt et land efter eget valg, men du må ikke trække renterne fra to gange.

Hehe, nej min viden er ikke dyb nok til at jeg kan være konsulent - desuden er alle de skatteregler røvekedelige og idiotiske, så jeg kan kun beskæftige mig med dem i korte øjeblikke ad gangen. Jeg er kun nået til "Olle køber et hus"-niveauet (efter huskøbet går det stærkt ned ad bakke for stakkels Olle og historien ender med, at han må betale en hulens masse penge i skat) For at være konsulent skal man være nået til "Olle stifter et anpartsselskab i Liechtenstein"-niveauet... :D jeg så ikke lige, at du havde skrevet, at I er i DK, men udlejningen beskattes af Sverige uanset at man bor i Danmark. Hvis man er en meget insisterende type, kan man også få lov til at blive beskattet i Danmark - dog med nedslag for den svenske skat.

Man må sondre Nu gider jeg ikke lige gå ind og læse lektier her midt på den blanke formiddag, men der er i hvert fald to gange to ting man lige skal holde ude fra hinanden, nemlig hvad må man tage i leje/hvad skal man betale af den i skat og er det et hus eller en bostadsrätt. Men hensyn til størrelsen på huslejen, så vil jeg tro, at man i praksis kan få markedslejen medmindre en bostadsrättsförening forhindrer det. Så meget magt har en ejerforening i dette land, og de skal godkende kontrakten. Så er det jo op til, hvor godt man er fedtet ind med formanden, så husk at hilse og smile og vær pertentlig i tvättstugan. Den hurdle er der ikke, hvis det er et hus, der kan man bare tage en fornuftig leje. Hvis lejen er helt ublu kan lejeren klage til hyresnämnden og få nedslag. Samme procedure som i Danmark. Så længe man er en privatperson er udgifter til renter og afdrag på et banklån sagen uvedkommende. Det kan hverken trækkes fra eller lægges til nogen steder. Sådan er det også i Danmark. Men for en bostadsrätt kan man trække hele avgiften minus kapitaltillskott fra lejeindtægten - desuden er der et fast fradrag på 4.000 kroner (?) - resten - hvis der er noget til overs - beskattes så som kapitalindkomst med 30 procent. Vedrørende hus bør man pålægge lejerne selv at betale diverse forbrug, så det ikke er en del af huslejen. Den rene husleje kan fradrages først et grundfradrag på 4.000 (?), desuden fradrages 20 procent af hele beløbet - resten beskattes så som kapitalindkomst med 30 procent. Det er hvad jeg har fundet frem til for flere år siden, så måske abekatten der havde nogle nye tricks? :)

Du skal nok betale det, de forlanger. Hvis du insisterer, kan du sikkert også få lov til at toppe op med noget ejendomsskat til Danmark - men (også) hvad det angår, er det uklart, hvad der gælder. Lidt ældre artikel fra Børsen desangående.

Husk kopi til Sydsvenskan.

1.600 SEK er jo en ekstremt lav afgift, og det kan tyde på, at foreningen ikke betaler ret meget i afdrag - enten fordi restgælden er meget lille, eller fordi man har valgt ikke at afdrage, så...

I den periode, hvor man har lejligheden, er man med til at betale af på foreningens gæld i ejendommen/ejendomskomplekset via den månedlige afgift. Hvis BRF'ens gæld var 10.000.000, da man købte lejligheden, så er den måske nede på 9.000.000, den dag man sælger. På den måde er ejendommen blevet en million mere værd, og dermed er ens lejlighed blevet mere værd, nemlig 1.000.000 ganget med ens andelstal. Altså hvis ens lejlighed er 1/100 af ejendommen, så er dens værdi forøget med 10.000 kroner. Denne værdiforøgelse skal man ikke beskattes af ved salg, da det principielt er allerede beskattede penge, som man sætter ind på en konto og får igen ved salget. Så kan det vist ikke udtrykkes mere indviklet. Det nemmeste er at spørge bestyrelsen i BRF'en, men man kan jo også selv regne kapitaltillskott ud, hvis man har tallene: BRFens gæld ved overtagelsen minus gæld ved salget ganget med lejlighedens forholdstal. :)

Hverdagens små mirakler At Brian gør sig så store anstrengelser for at "bevise", at det ikke var ham, viser, at han tager afstand fra den hurtige kørsel og ikke vil forbindes med den. Det første skridt på vejen mod helbredelse af en fartdåre er sygdomserkendelse, og her er vi måske vidner til, at en lille spire af sund fornuft har slået rod i et vanskeligt sind.

Jeg er sådan set enig men så alligevel. Jeg mener også, at mange danske skåninger har ligeså høj eller højere grad af tilknytning som de andre og dermed burde komme ind under paragraf 6. Men reglerne er allerede så gummiagtige, å de næsten er flydende, og man skal ikke gå længere ad den vej. For nu at bruge et lidt søndagsagtigt ord, så synes jeg, det er uværdigt, hvis en snottet kontorist hos Indenrigsministeiet skal afgøre, om det er tilstrækkelig grund til allernådigst at tillade en borger at stemme, at vedkomende ofte besøger sin syge moster i Dragør. Det er bare en skør ide, men en folkeregisteradresse er tilstrækkelig for at man kan stemme - der følger bare en masse bøvl og bureuakrati med, hvis man flytter til Danmark bare for valgdagens skyld, men det kunne staten jo gøre nemmere ved at indføre en fast procedure for indflytning til Danmark, der kun omfatter selve valgdagen og som ikke har nogen skattemæssige osv osv konsekvenser. En enkel, ubureukratisk og praktisk løsning, så det vil aldrig ske.

En lang tekst er ikke det samme som argumenter. Men mor vil have et pas mere, sådan er det bare. Mange andre har det og Danmark er et møgland. Forstå det dog. Men så ryger i hvert fald lidt af fornuften i at lade stemmeretten følge statsborgerskabet, sådan som mange af os reserveskåninger ønsker, for så vil det danske statsborgerskab for mange udenlandske statsborgere blot være noget, der ligger glemt i en skuffe, men som alligevel giver stemmeret til det danske Folketing. Hvis man vil devaluere betydningen af statsborgerskaber ved at kaste dem i grams, så bliver de jo det: devaluerede. Og det er hvad en Jørgen Poulsen ønsker sig.

Interessant. Hvis man som postjuniudflytter ikke er begrænset skattepligtig, så må man jo være fuldt skattepligtig. Det indebærer strengt taget, at man skal betale ejendomsskat af sin svenske ejendom til Danmark i flytteåret. Men det har jo ingen gang på jorden; det kan Skat ikke opkræve. Der kunne sikkert også være andre sjove konsekvenser. Hvis den pågældende skattemedarbejder ellers tolker reglerne rigtigt, og ikke om to dage bliver underløbet af en anden vrissende kollega, der har været på et andet kursus, så må vi næsten konstatere, at det år, man flytter, er man i en skattemæssig gråzone med løs status og lodne regler. Ikke at der er noget ondt i det. :D

Ja. Nu gider jeg ikke lige regne efter, men det kan ikke være mange øre galt. :)

Hvis man har et svensk hus skal man jo betale skat til Sverige og aflevere en svensk selvangivelse. Hvis man bor i Danmark skal man også betale skat til Danmark, så Dragør er også på den måde en dyr adresse. Skatten - som jeg nægter at kalde kommunal afgift, da det er SKAT (if it talks like one and walks like one...) - er på 6.000 SEK pr. år. Hvis huset er taxeret til over 800.000 er selve beløbet ligegyldigt - om huset er skattevurderet til 1.000.000 eller 2.000.000 giver samme skat. Hvis man ved at huset er skattevurderet til over 800.000, kan man jo bare skrive det på selvangivelsen, altså >800.000, og så lige skrive i særlige bemærkninger, at man ikke har adgang til at se det præcise tal, da man er i udlandet whatever. Men hov: de regler gjaldt jo ikke endnu i 2007, så det er måske ingen god ide alligevel. Man kan også finde sit hus på lagfartsregisteret, som Sydsvenskan stiller til rådighed. Der står hvad huset var vurderet til, da det blev købt. Det er nok det nemmeste. Og et link: http://lagfarter.sydsvenskan.se/

Det tekniske skulle jo nok være til at løse. Når man kan sende en mand til månen, kan man nok også sende en cyklist til København. Dog er det politisk umuligt, da man vil hævde, at det ikke er rentabelt - eller oversat: Det kan ikke trække tilstrækkeligt mange penge op af borgernes lommer, sådan som dyrere og besværligere transportformer kan. Til gengæld vil det vise sig politisk muligt, at indføre trængselsskat i København, da resultaterne fra Stockholm er meget fine. Næsten en milliard har man investeret i at kunne fotografere hver eneste nummerplade på hver eneste bil, der kører ind og ud af byen og derefter sende en rivende strøm af mere eller mindre fejlbehæftede fakturaer ud til borgerne. Mere kontrol, mere skat, store budgetter og mange ansatte - men selve aktiviteten er ligeså meningsløs, som hvis man skulle stå og lukke en bom op og i for folk, der skal køre over en bro. :)

Nå, det skulle jeg aldrig have sagt - altså det med, at det skal man nok have sort på hvidt fra Försäkringskassan. :o

Joel, det skal man nok lige have sort på hvidt med Försäkringskassans egne ord, før man bygger sin tilværelse op på det. Der er også en fire år gammel EU-forordning, som fikser problemet, hvis staterne anvender den, når de skriver reglerne, men af en eller anden bureaukratisk grund, så anvender de den ikke endnu. Eller måske er de begyndt at gøre det uden at fortælle om det, hvem ved. Hvis det, at begge landes lovgivning gælder er ensbetydende med, at man er socialt sikret i begge lande, så medfører det jo ikke automatisk, at man er fritaget for socialafgifter af den danske løn. Der er ligesom et spring i tankerækken. Og det plejer at være sådan med juridiske tekster, at man ikke bare kan fylde mellemrummene ud med ønsketænkning.

Hvis man modtager en svensk selvangivelse, skal man aflevere den igen med de rigtige tal - eventuelt online. Det vigtigste er, at man ikke trækker renteudgifter fra både i Danmark og i Sverige. Jeg SYNES, at man skal ændre renteudgifter til 0 på den svenske, hvis man har trukket dem fra i Danmark, for det er mest regulært. Uanset om man ikke har nogen svensk indtægt, og derfor ikke får skattenedsættelse, så giver man en ukorrekt oplysning til Skatteverket ved at lade fradraget stå, og det synes jeg, man bør undgå. Der er vel ikke noget principielt i vejen for at trække noget fra i det ene land og noget fra i det andet, men så synes jeg, man skal ændre tallene til det, man faktisk trækker fra. Ens skat kan jo også blive ændret senere, så de overlappende fradrag pludselig træder i funktion.

22 procent fra og med i år.

Den mand ville være en katastrofe i en hvilkensomhelst normal virksomhed.

Så er Pendlerguiden Skat opdateret. Nu er skatten på boligsalg jo steget til 22 procent, men den kan udsættes også selv om man flytter tilbage til Danmark - selv hvis man køber en ejerlejlighed. Verden går stadig fremad. :) Ejendomsskatten er nu 6.000 for husejere og 1.200 pr. lejlighed, kaldes afgift og ryger i kommunekassen, så nu er vi ikke længere nasserøve, men bidrager til den kommunale service. Pengene bliver samtidig modregnet i kommunens bloktilskud fra staten, men for mange er princippet jo af overordentlig stor betydning.

Så vil jeg straks koppypaste hele skatteverket.se ind i pendlerguiden - så kan de lære det.