Nils

Stabilitet tak At nogle idioter brænder fingrene indimellem, er en omkostning ved en relativt fri markedsøkonomi, som jeg mener, det er fornuftigt at acceptere. Hvis man virkelig vil redde alle idioter fra sig selv, så er der nok andre steder, hvor der ville være flere at redde - f.eks. lån uden sikkerhed med kæmperenter, som man kaster i nakken på folk i butikkerne. Eller hvordan kan man egentlig acceptere, at almindelige mennesker køber aktier? De risikerer at tabe penge. Eller hvad der måske er værre: De risikerer at score kassen.

Det lyder som problemer at ansætte sådan en stråmand. En seriøs mægler ville nok synes, det var lidt skummelt. Hvorfor ikke bare finde en mægler og bede ham om at stå for salget? Det er jo det, de er der til.

Katastrofekaravaner Nej for tolderne har lært på kursus, at en meget bagtung Honda Accord '82 med en stærkt svedende somalisk udseende mandsperson bag rattet KAN være af toldmæssig interesse. I øvrigt så virker det overgjort med de u-vendinger og andre flugtmanøvrer, der pludselig optræder hveranden dag - så man KUNNE få den tanke, at der måske er tale om afledningsmanøvrer, der skal give fri bane for mere værdifulde laster...

Jeg tror de savner respekt fra det omgivende samfund.

Ja, det kunne jeg godt skrive tydeligere i Pendlerguiden: Det koster "ikke noget" at indfri et lån og tage et nyt i en anden bank, hvis man har rørlig rente. Gælder enten det er en bostadsrätt eller et hus. I Danmark skal man jo have et nyt pantebrev for at få et nyt lån, men i Sverige bruger man bare det gamle og sparer dermed stempelskatten. Men hvis det er et bundet lån, som man opsiger i utide, skal der betales renteskillnadsersättning til banken for at komme ud af aftalen. Men man tjener nok ikke meget på at shoppe lån med variabel rente, for renten er en funktion af Riksbankens styrerente så den går op og ned på samme tid i alle bankerne. Jeg ved ikkengang om der er forskel fra bank til bank, men de kan ikke være store. Enig med the wizards her: Der er ikke umiddelbart udsigt til rentestigning, så det er måske ikke det bedste tidspunkt at at binde sit lån. Det mener jeg så i øvrigt aldrig det er... :)

Hør! hør! Markovitch. :th2: Der skal vel ikke stå i Grundloven, at stemmeret kan opnås efter ansøgning til Indenrigsministeriet. Indfør et robust og enkelt princip f.eks.: Statsborgerskab giver stemmeret. Junkeren, en imponerende FPM-rate, du er oppe på. Jeg mener, hvad jeg skriver og fremsætter ikke bevidste løgne - en mærkelig beskyldning. (FPM=fejllæsninger pr. minut.) ;) Nationalstaten er noget latterligt fra gamle dage ligesom cappucino, synes du, men hvor vil du så forrette din demokratiske nødtørft, når den er afskaffet? Vil du stemme til Europa-Parlamentet, hvert femte år og så er det behov fikset? Imperier kommer og imperier går, men folkene består. Sovjetunionen bryder sammen og dagen efter er der ingen sovjetborgere, men folkene tager fat, hvor de slap. Hvad var en sovjetborger? Det var et menneske uden anden identitet end den, staten udstyrede det med. En tom kasse, som kunne fyldes op med floskler. Hvad er en verdensborger eller... ja nu kommer det altså... en EU-borger. En tom beholder, man kan fylde op ovenfra med buzzwords og fraser. Globalisering. Fri bevægelighed. At være dansker er at tilhøre et bestemt folk med et bestemt sprog og en bestemt historie. Ret indlysende og ukompliceret og umuligt at løæbe fra, men man kan jo også have andre identiteter. Jeg synes det danske folk i videst muligt omfang skal råde over sit eget land, og jeg vil savne det danske parlament, når det bliver omdannet til indkøbscenter eller hvad de nu finder på.

Postlissabon Jeg kan ikke forstå det skulle være så pinefuldt at finde ud af, hvilket land, man er borger i, og så vælge side. Behøver ALLE valg, man træffer være helt uden konsekvenser? Er det en ny menneskerettighed, de har hittet på? Før demokratiets indførelse var vi One World! men derefter blev der behov for at skelne imellem landets borgere og andre, og derfor opfandt man begrebet statsborgerskab. Folketinget er danskernes parlament og ikke svenskernes eller tyskernes eller irakernes. Lovene er vedtaget af personer, der er valgt af landets borgere - det er forudsætningen for, at landets borgere accepterer dem. Muligvis føler man, at man er med til at bestemme, men ret beset så indebærer et statsborgerskab snarere, at man går med til, at andre bestemmer over en, så jo flere statsborgerskaber, man pådrager sig, jo mere bestemt over bliver man. En Jørgen Poulsen ønsker at tvære nationalstaten ud ved at udvande statsborgerbegrebet, for dermed ryger også demokratiet, som vi kender det, da det er knyttet til nationalstaten, men dets opgaver skal så overtages af diverse overstatslige instanser som molbobureaukratiet EU og diktatorskønhedsklinikken FN og måske en rigtig verdensregering engang ude i fremtiden, som ikke behøver at tage hensyn til folkestemninger, og hvis medlemmer ikke skal stå til ansvar over for borgerne. Det højeste en politiker kan nå i sin karriere er "et internationalt topjob" - toppen ved det er, at man nu er undsluppet vælgernes dom. På samme måde er EU-parlamentet en safe haven for ringvragene, der ikke længere tåler strabadserne... Når man ser, hvordan EU fungerer, hvor meget tåbelig lovgivning og svindel der er, så kan man ikke lade være at tænke på, om det ikke var bedre med demokrati. Jeg synes faktisk, det var en styreform, der havde sine gode sider.

SanneJ, du vil altså være statsborger i Sverige uden stemmeret og stemme i Danmark fordi du betaler skat der. En svensk statsborger der bor i Sverige og betaler skat der, men ikke har stemmeret - det giver jo ikke mening. Man kan ikke stille principper op, der rummer den virkelighed. Men i virkeligheden går du ikke specelt meget ind for NAs forslag - du vil bare have lov til at stemme i det land, hvor du hører til. Den logiske konsekvens af det er: Statsborgerskab giver stemmeret. Men dine venner argumenterer jo med, at man bliver en halv borger i Bordurien, fordi man ikke kan få statsborgerskab og dermed stemmeret der - uden at opgive det danske statsborgerskab. Man vil have lov til at stemme i det land, man bor i uden at det får den skideirriterende konsekvens, at man må opgive sit danske statsborgerskab. Man vil stemme der, fordi man bor der. Bopælskriteriet er altså afgørende for den måde, man tænker og "argumenterer" på. Selve statsborgerskabet er egentlig underordnet - det skal man bare have for at kunne stemme, der hvor man bor, så man ikke skal føle sig som en halv borger. Hvis man bor i Spanien og er dansk statsborger, så er det nok fordi man har størst tilknytning til Danmark, og så synes jeg, det er indlysende, at man også bør have stemmeret. Hvis man har dobbelt statsborgerskab bortfalder det argument.

...Men lad mig så også tilføje, at der fra udlandsdanskeres side er rejst et ønske om, at Danmark åbner mulighed for erhvervelse af dobbelt statsborgerskab. For danske statsborgere i udlandet er det en væsentlig begrundelse for en sådan lovændring, at den vil give dem mulighed for efter opnåelse af statsborgerskab nr. to at deltage i parlamentsvalg i det land, hvor de bor, uden at de skal give afkald på deres danske statsborgerskab. Jeg har noteret mig, at det er vigtigt for udlandsdanskere at stemme der, hvor de bor. De finder med andre ord bopælskriteriet naturligt, og så vil det næppe være til gavn for nogen at indlede en langvarig og kompliceret proces for at fjerne det fra Grundloven. Næste spørgsmål.

Sådan har de tænkt Det foreslås at give udenlandske lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat og har arbejde i Danmark, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag. Det vil være en betingelse, at der i medfør af EU's socialforordning er indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er overtaget af lønmodtageren selv. Efter de gældende EU-regler er en arbejdstager som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han arbejder. Hvis en person arbejder både i den medlemsstat, hvor han bor, og i en anden medlemsstat, er han som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han bor. Afhængigt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor lønmodtageren er socialt sikret, skal såvel arbejdsgiver som lønmodtager betale sociale sikringsbidrag. De gældende regler har givet anledning til vanskeligheder i den situation, hvor en dansk arbejdsgiver ansætter en person, som har bopæl i Sverige og samtidig arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver. Dette skyldes grundlæggende strukturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, hvad angår betaling af sociale bidrag. For det første er vægtningen mellem skatter og sociale bidrag forskellig i de to lande. I Danmark har vi en relativt høj personbeskatning, mens man i Sverige har en relativt lavere skat, men til gengæld nogle høje sociale bidrag. Sverige pålægger arbejdsgiveren store sociale bidrag, som for 2007 udgør i alt 32,42 pct. (udenlandske arbejdsgivere betaler dog »kun« ca. 28 pct.). En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og en dansk arbejdsgiver i Danmark, er undergivet svensk social sikringslovgivning, og der skal betales de sociale bidrag efter svensk lovgivning. En sådan person beskattes af sin danske lønindkomst i Danmark som begrænset skattepligtig. Der skal efter de gældende regler ikke betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, da den pågældende er socialt sikret i Sverige, men den danske arbejdsgiver skal til gengæld betale svenske arbejdsgiverafgifter på ca. 28 pct. af den udbetalte løn. Det er ikke mindst i den aktuelle beskæftigelsessituation stærkt beklageligt, at der på denne måde lægges hindringer i vejen for, at danske arbejdsgivere kan ansætte svensk arbejdskraft på deltid. Regeringen har drøftet mulige løsninger med den svenske regering, og der er enighed om, at problemet skal søges løst ved anvendelse af særlige undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen om social sikring. En af disse bestemmelser rummer mulighed for, at (dansk) arbejdsgiver og (svensk) arbejdstager kan aftale, at sidstnævnte opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren vedr. betaling af sociale bidrag. En sådan aftale vil ikke i sig selv stille den svenske lønmodtager ringere i forhold til tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Arbejdsgivernes samlede lønomkostninger på de to sider af Sundet er nogenlunde ens for sammenlignelig arbejdskraft, men den udbetalte løn i Sverige er rundt regnet 30 pct. lavere end i Danmark, nemlig et beløb svarende til de svenske arbejdsgiverafgifter. En svensk lønmodtager, som indgår en sådan aftale med en dansk arbejdsgiver, vil hermed være stillet på nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Det foreslås, at lønmodtageren får fradrag i Danmark for de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver)bidrag, når der er indgået en aftale om, at arbejdstageren opfylder forpligtelserne. Bestemmelsen skal ikke alene gælde i relation til Sverige, men til alle EU/EØS-medlemsstater, hvor problemstillingen måtte være aktuel. For arbejdsudlejede personer, som er omfattet af bruttobeskatning på 30 pct., foreslås det, at de obligatoriske udenlandske bidrag fragår i grundlaget for beregningen af 30-pct.skatten. Det kan for fuldstændighedens skyld tilføjes, at arbejdsgiverens obligatoriske udenlandske sociale bidrag - som hidtil - ikke er skattepligtig indkomst for lønmodtageren i tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om, at lønmodtageren påtager sig arbejdsgiverens forpligtelser. Det skal også understreges, at lovforslaget alene vedrører de skattemæssige konsekvenser af, at der indgås aftale om betaling af sociale bidrag, som der er mulighed for efter EF-forordning nr. 574/72, artikel 109. Reglerne i EF-forordningerne om, hvor en person skal være social sikret, konsekvenser heraf for pligt til at betale bidrag og muligheden for at indgå aftale om betaling af bidrag, påvirkes ikke.

Man kan også se det på den måde, at listen over, hvilke lande, der har højest skattetryk i verden nu ser således ud: 1 Øresundsregionen 2 Danmark 3 Sverige Skal vi give vore dygtige og visionære politikere en hånd?

Men man slipper vel for at betale am-bidrag? Hvis man gør, er det da et lille plaster på benstumpen... Og så bliver man sikkert smidt ud af a-kassen, så sparer man også det.

Lovforslaget, hvor der blandt andet står: "Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører."

Med det forbehold, at det iflg Bananas måske er forkert, hvad der står i artiklen: Jeg mener, det burde være valgfrit, i hvilket land, man vil være socialt sikret uden konsekvens for skatteniveauet, men nu er der jo mulighed for en tredje mulighed, nemlig at tage den på amerikansk. :p Man fortæller bare sin danske arbejdsgiver, at man har et svensk bijob. Det har man så ikke alligevel, eller Försäkringskassan hører aldrig om det. Så er man ikke socialt sikret i nogen af landene - men sparer til gengæld en del penge. Eftersom det kunne være sjovt, så er det naturligvis FORBUDT OG ULOVLIGT.

Hvis formueskatten vedrører den faste ejendom, så skal man betale selv om man bor i et andet land, og 2007 års taxering er ganske rigtigt vedr 06, ligesom 2008 års skatt betyder skatten for året 2007. Jeg går stærkt ud fra, at skattefritagelsen for en nybygning også omfatter grunden. I øvrigt er skatten på grunden jo sænket til to kr. pr. kvadratmeter og max 5.000, så hvis jeg mod forventning ikke har ret, så er skaden begrænset. :) ... og fra næste gang, altså "2009 års skatt", er det 6.000 for alle, der gælder. Så er det så nemt 'till somebody new comes along. Det sker i 10.

Lige hvor det står, at man skal have adresse hele året, ved jeg ikke, men det er ganske vist. Formueskatten er jo afskaffet. Normalt skulle udlandssvenskere ikke betale formueskat, det er derfor, Kamprad og andre er det, men det har måske også noget med fast ejendom at gøre?

Nej, det var rigtigt, hvad jeg skrev i mit første indlæg - du skal have adresse i huset hele året og ikke bare eje det hele året for at begrænsningsreglen gælder. Så du skal altså betale hele beløbet. Beklager.

Solceller er alt for dyre indtil videre - og man skal have rigtig mange for at forsyne et hus fuld af elektriske apparater - det er jo nok også derfor, de ikke bliver markedsført i større omfang. Det kommer lidt an på, hvilke baner, man tænker i, men hvis man vil have elregningen ned, er det måske bedre at investere i solfangere til at erstatte elpatron og eventuelt elvarme og evt. opvarme vand til vaske- og opvaskemaskine. De små møller er også sjove og de bliver billigere og billigere, men de forudsætter måske, at man har det som hobby - især hvis man vil bakse med batterier. Med solfangere kan man bare fylde en stor tank med varmt vand - det er et meget bedre og billigere batteri. :)

77 km minus 24, altså 53 kilometer ganget med 1,78 = 94,34 plus det særlige brofradrag på 16 kroner ialt 110,34 ganget med antal arbejdsdage 210 = 23.171. :)

Jeg har ikke sagt noget om, at man skal [udtryk jeg ikke vil anvende] på nogen, men det er nyttigt at bevare et godt forhold til sin bestyrelse, og man forbedrer ikke det forhold ved at begynde at føre sag. Jeg synes faktisk, det er relativt banalt. Hyresnämnden kan forventes at gå på "den lille mands" linje, men når ens lejer flytter ind, så er det jo ham, der er den lille mand og en selv, der er den onde udsuger, der helst skal have sat sit ublu huslejekrav ned til niveuaet for kommunalt udlejningsbyggeri i området. Men det er du jo så også enig med mig i - at det er bedst at holde Hyresnämnden udenfor.

Du har jo givet mig ret i, at det ikke er sikkert, at bestyrelsen selv ved, at dens magt er begrænset iflg de gældende regler - så mener jeg det er mest pragmatisk at tage udgangspunkt i bestyrelsens egenopfattelse og ikke begynde at føre sag, for det vil efter min vurdering ende med, at man bliver den lille, og kan ende med at være nødt til at leje ud til en væsentligt lavere leje, end man havde tænkt sig. For du skriver også, at hvis man vil leje ud til en urimelig husleje, hvad det så er, så kan bestyrelsen forhindre ens udlejning - helt uden magt er den jo ikke. Vil du ikke mene, at de bedste chancer for et fornuftigt fremlejearrangement har man, hvis man ikke blander Hyresnämnden ind?

Futz, jeg kan kun gentage, at man ikke må trække de samme renter fra to gange. Noget andet er så, om man kan slippe afsted med at gøre det. Jeg tror det faktisk ikke. Og du betaler jo kun et styk skat - den er bare en svensk-dansk kompositskat. Nu kan jeg ikke lige huske, hvordan lejeindtægter beskattes i DK efter "den anden metode", men hvis du bruger regnskabsmetoden, så vil der nok være nogle ting, du kan trække fra... hvordan skal man sige det... altså uden at det fremstår som en forsætlig forbrydelse. Små ting, der kan være til diskussion, og hvor man lader tvivlen lkomme sig selv til gode, så kan de jo brokke sg hvis de vil. F.eks. vil jeg mene, at man kan trække den svenske ejendomsskat fra som en udgift. Men kunne den advokat ikke noget. Ud over at sige "dette er Sverige" med himmelvendte hundeøjne... :D

Så røg kæden af igen, hvar Joel. :) Du er stærkt uenig, kan jeg forstå, men i hvad? :D

Der er ikke noget fair ved skat, men det ville ikke være logisk at trække renterne fra to gange, da det jo er en udgift, du har, der kompenseres skattemæssigt, hvilket medfører, at der bør være et styk kompensation pr. et styk udgift. Og dit udlejningsregnskab og dit rentefradrageri har som sagt intet skattemæssigt samkvem. :)