Nils

Det projekt er så grotesk overbureaukratiseret og overteknificeret og desuden overkontrolfreakificeret, at det er garanteret begejstret støtte fra alle partier i Folketinget. Efter at man har afholdt udgifterne til opstilling af det tekniske apparatur, vil det koste en milliard om året at holde det kørende. Hollænderne har brugt - eller vil bruge - 35 milliarder på at udvikle, altså bare udvikle, et system, der kan følge alle bilerne og udspy en sky af fakturaer over dem. I Stockholm er systemet jo sådan, at for hver tur i bilen skal der udskrives en regning. Det er svært at forestille sig et mere... bøvlificeret system. Alle de fremtidige bureaukrater inde i Tællenummerpladerdepartementet kunne ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel lige så godt sidde i en bilkø og pille næse. Eller de kunne gå ud i samfundet og brænde ti skoler a 100 millioner ned til grunden. Det ville være lige så gavnligt. Og her medregner jeg ikke virkningen af, at disse bureaukrater vil tilbringe en stor del af dagen med at spilde andre menneskers tid. Man kunne opnå samme virkning ved enten at lægge højere afgift på brændstoffet eller ved at opkræve skat for hver kilometer, folk kører. Men det er så enkelt og ubureaukratisk, at det ikke vil kunne samle politisk opbakning. Men det er umuligt at argumentere imod den centrale politiske begrundelse, nemlig at staten er nødt til at vide, hvor alle bilerne er på et givet tidspunkt, for ellers drukner isbjørnen. Med så stærk en argumentation er det bare at bøje nakken og acceptere, hvad der kommer. :)

Folk skal gøre nøjagtigt, hvad de selv føler for. Jeg mener bare absolut det er mest fornuftigt at købe; økonomisk set, og dertil kommer glæden ved, at når man sparker til et muldvarpeskud, så er det ens EGEN JORD, man får på skoen. :) Sune, salgsprisen på et hus er en funktion af, hvad det koster at sidde i det hver måned. Hvis man pludselig skal betale 3.000 mere om måneden i tomträttsavgäld (jeg må bare skrive det ord i alle mine indlæg) så bliver det dyrere pr. måned og så falder kontantprisen tilsvarende. Hvis man for de samme 3.000 kroner i stedet for kan betale renter på et lån på 800.000, så kan salgsprisen være 800.000 højere med den samme månedlige ydelse. Så jeg kan ikke se, der er noget logisk i vejen for, at man får alle pengene hjem, men der kan da være noget psykologi omkring en høj kontantpris - til gengæld er der også den nævnte mulvarpeskudssparkspsykologi, der trækker opad. Desuden er der så knaldtilbud resten af måneden - det kunne måske også inspirere ekstra. Jeg TROR, du MÅSKE glemmer, at stigningen i grund-leje er en væsentlig forringelse af ejendommen. Det er en ny økonomisk byrde, der gør, at huset mister værdi. Hvis man køber grunden for 800.000, skal ejendommen ikke stige med det beløb, for at man har pengene hjemme, men kontantprisen skulle gerne ligge 800.000 over naboejendommen med tomträtt, for de har samme månedlige ydelse. Sådan ser jeg på det.

Lyt til den flinke politiker i 'svinsken og KØB! (Eller det må man selvfølgelig selv om) Men den kommende forhøjede tomträttsavgäld vil slå igennem i den månedlige ydelse og påvirke salgsprisen negativt, når ejendommen skal sælges. At et køb af grunden kun skulle slå igennem med 10 procent er helt vanvittigt - 30-40 procent tror jeg heller ikke på, for det er ikke rationelt - men selv om man forudsætter, at ikke hele købsprisen kan lægges til ejendommens (af lejeudgiften pressede) pris, så er det alligevel en god ide at købe. Hvis vi forudsætter, at grunden koster 1.000.000 i dag, så er afgiften til kommunen 35.000 - og ved et køb er renteudgiften 35.000. Hvorfor kan det så ikke være lige meget? Fordi man kan få grunden til 600.000 ved hurtig handel, og så er renteudgiften kun 21.000 - til glæde for den månedlige udgift og dermed også til glæde for salgsprisen engang i fremtiden. (I parentes bemærket er der ingen risiko for at komme til at købe på toppen, da man køber til den flere år gamle, lavere taxeringsværdi.) Hvis man ser ti år frem, så vil familien Grundejer-Afdragsfri have en gæld, som er udhulet af inflationen. Lad os sige 20 procent for nemheds skyld. Så er gælden til banken reelt blevet til 480.000, og renterne på 21.000 bider tilsvarende mildere. Familien Grundlejer i huset ved siden af betalte for ti år siden 35.000 i årlig leje. I dag betaler de 20 procent mere, for det er hvad prisen på grunden er steget med, og det slår jo igennem i lejeniveauet, så nu betaler de 42.000, hvilket reelt er det samme inflationen taget i betragtning, men allywl. :)

Til almindelig orientering mister man ikke danske pensionsrettigheder ved at flytte til Sverige.

Nå, så måtte jeg lige undersøge det: Hvis du tidligere har boet i Danmark i fem år sammenhængende sidestilles det med at have bopæl - det er altså ikke statsborgerskabet. Men du kan altså godt. De rettigheder og pligter, danskerne har i kraft af dansk lovgivning, har de selv været med til at fastlægge - og de har indtil for nylig selv kunnet være med til at ændre dem gennem det demokratiske system i Danmark. Hvad Unionen hitter på, må man bare tage til efterretning. Hvis man synes, det er alletiders, at danske love bliver sat ud af kraft, så har man altså den holdning til, hvordan verden skal styres, men det kunne jo også være, at det ikke var alting, der var til ens egen fordel. Om sommerhusreglen kan man jo sige, at hvis EU havde været lige så magtfuldt, da de regler blev fastlagt, som det er nu, så ville alle sommerhuse på Vestkysten være opkøbt af velhavende tyskere.

Ja man kan jo synes, det er irriterende, at et land har sine egne love, men du kan så glæde dig over, at det er under afvikling. Jeg tror ikke, at lovgivningen bygger på statsbrogerskab - det ville jo også diskriminere danskboende udlændinge - foruden at det ville diskriminere EU-borgere - så jeg mener bestemt, der er tale om et bopælskrav.

Det er en bitter pille at sluge - men er det ikke bare med at se at få skidtet købt?

Det er ingen dansk særregel, at man beskattes der, hvor man bor rigtigt. Men til gengæld vil I jo støde på de danske sommerhusregler. Man skal vel bo i Danmark for at kunne købe et dansk sommerhus.

Under 10.000 kan man sagtens hæve i en bankomat, evt. i to hug.

Intet nyt under solen: Det er de tre b'er: Biler, boliger og barnebrude... :) Men jeg selv flyttede faktisk herover på grund af... tadah... NATUREN. I flere år mens jeg boede i Kbh city gik jeg og kiggede efter hvad jeg definerede som en knaldhytte med lidt natur til weekendbrug, hvilket er en mangelvare i Danmark, men sandelig ikke i Sverige. Det var noget af et kulturchok at åbne hemnet første gang. :p Jeg kiggede helt oppe i Småland, før broen var færdig, men endte med at købe inden for pendlerafstand og med togforbindelse. Et efter danske forhold KÆMPE stykke skov, eng, mark og mose med en ringlende bæk igennem og op til flere huse til ingen penge, hvor jeg endte med at bo permanent. For mange er det tilsyneladende vigtigt at "vælge side" - det kan jeg ikke se nogen grund til. Jeg holder meget af København og opholder mig der en stor del af tiden. Nu siger jeg, at det var naturen, men hvis jeg skal være helt præcis, må det hedde BILLIG NATUR.

Lille ordbog: Grådighed: Når andre vil have noget. Retfærdighed: Når jeg vil have det, de andre har. Liberalisme: Frihed-isme. Men IMO er det ligeså forkert at kalde liberalismen for en ideologi som at kalde ateisme for en religion. Der er ingen svar på godt og ondt inde i liberalismen - det enkelte menneske må selv fylde tilværelsen ud. En skræmmende tanke for mange. Især at andre også må definere deres egen tilværelse. Apropos grådighed: Finanskrisen i USA begyndte med, at nogle fattige mennesker gerne ville have et hus. Er det grådighed? Skulle de have nøjedes med at bo i et mobil home selv om de kunne låne i banken til et hus? Nu er de tilbage i muddergrøften, men tiden i det fine hus var jo god nok. Nu bor der nogle andre i det - de har fået det billigt. Hvad er lige det tragiske ved det? For slet ikke at snakke om renteniveauet og SEK-kursen. Krise, hvor er din brod? :p Sådan er der så meget. Da jeg var teenager var klodens eksistens truet af en ny istid og/eller atomragnarok. I dag er det værst tænkelige scenarie varmere vejr og kortere til stranden. :)

Det er ikke prisen på samme vare i 3 og 8, hun sammenligner, men hvad Øresundsbron fik i kassen pr. passage for kunder, der defineres som pendlere, og man har jo ændret... ja ændret det hele, men dermed også ændret betalingen for folk med relativt få rejser, så man kan ikke rigtig sammenligne sådan, med mindre man da vil manipulere. Det, man egentlig skal sammenligne, er udgiften for en normal arbejdsmåned.

Nu ved jeg ikke helt, om der findes eurolån i den praktiske virkelighed, eller det bare er en lygtemand, men man kan i hvert fald ikke uden videre gå ud fra samme rente, som man har på SEK-lånet.

Jaja, euro-lån kan jeg da også godt støtte under de givne forudsætninger, men det har jo tilsyneladende sine besværligheder at oprette sådan et. Ekstra afdrag er valutaspekulation for enhver. :)

For vi B-mennesker er det jo hip som hap om klokken er to om natten eller to om eftermiddagen. :) Jeg vil bare støtte initiativet med at afdrage ekstraordinært. Hvis man 1) har lidt ekstra DKK på kistebunden og 2) tror på, at bunden af SEKken er nået, så er tiden inde til at lægge nogle ekstra afdrag. Andre foretrækker sikkert at give privatforbruget lidt ekstra gas - det må man jo selv om.

Det er vist ikke et generelt problem, der beskrives. At man er socialt sikret i arbejdslandet kommer nok ikke bag på ret mange sagsbehandlere, hverken i Danmark eller Sverige, men det kan jo smut' det skidt. Gutten fra Försäkringskassan vil have, at første myndighed man henvender sig til skal udbetale penge og så behandle sagen bagefter. Jeg ville da foreslå, at man behandlede sagerne lidt hurtigere - i stedet for at lægge damens sag i en bunke "utan åtgärd" i fire måneder. Man burde måske endda give et retskrav på kortere sagsbehandling. Og så falder 'svinsken tilbage til det fladpandede Danmark-mod-Sverige-perspektiv. Det kunne jo ligeså godt være en dansker, der kom i klemme i systemet. Det er faktisk mere sandsynligt. Også når de skriver om grænsegængersundhedskortet - det beskrives som om det er et udslag af dansk had til svenske andenrangsmennesker, der sandelig skal behandles ringere. Men de fleste, der må nøjes med dette skammens dokument er jo faktisk danske statsborgere. :)

Det, der tænkes på, er muligvis, at hvis man skal betale skat af en eventuel kursgevinst på et dansk lån i udenlandsk valuta, så kan man medregne omkostninger, når gevinsten skal opgøres - det vil sige, når man afdrager på lånet eller indfrier det helt. Men som privatperson, der indfrier lånet i forbindelse med, at man sælger huset, er man ikke skattepligtig af en eventuel kursgevinst og kan heller ikke fratrække et kurstab - og kan ikke fratrække omkostninger.

Pendlerguiden Bolig er opdateret januar 2006. Der kan være lidt døde links, men der står ikke noget i den, der er forældet. Vær venlig ikke at bruge denne tråd til alt muligt.

Er det ordet 86, du ikke forstår? Man kan sikkert finde de lyse sider ved den nuværende lave SEK-kurs, men det er jo ikke tilsigtet, at SEK på den måde skal gå på røven, for det er der ingen, der har glæde af. Landets økonomi har godt af den mekanik, du beskriver, men kun inden for visse rammer, og som jeg plejer at sige, så er det en politik, der er til gavn for de store virksomheder, men som kan være ødelæggende for de mindre og ikke så internationalt orienterede. Og for ham fjolset fra Region Skåne, der var ude at købe tog for ikke kurssikrede euro, er det da helt ad skoven til nu - godt det kun var Andre Menneskers Penge... Og det er ikke rigtig noget, Sverige har valgt. Der er ikke så meget frihed i det. Man har bundet sig selv på hænder og fødder. Det er et resultat af, at Riksbanken politisk blev sat ud af spillet under sidste krise i begyndelsen af 90-erne og nu kun har en opgave: At sætte renten op eller ned for at holde inflationen på to procent. De MÅ simpelthen ikke kigge på kursen. I Danmark er Nationalbanken bundet af en policy om at følge euro og det giver så det nuværende rentespænd - alt taget i betragtning, så tror jeg, det er at foretrække.

Dumme marked Det er heeeeeelt vildt, men det kan ikke vare længe før selv markedet finder ud af at HALLO! SEK er jo svensk, altså SVENSK, FATTA!, og alene af den grund bør den koste en del ekstra. Da der var eurodebat i Sverige for nogle år siden, fandt mange kloge "iagttagere" (og ikke kun af patbatemantypen :D) det "naturligt" med en SEK-kurs svarende til 86-87. Dumme marked. Bortset fra det, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvilke scener, der udspiller sig i maskinrummet dybt nede under nationalbanken. Valutaslangen version et røg jo ud i historiens mørke i forbindelse med en krise af mindre dignitet end den, vi har nu. Den var også mere kompliceret. Men hvis DKK ikke passer til euro i værdi, så er det kun et spørgsmål om tid, før der sker en eh... radikal justering.

Der er ingenting i verden så stille som sne. :)

Hvordan udenlandsk? Den ligger jo her i landet. Nu ved jeg ikke, hvad de skriver i brevene, og hvordan TONEN i dem er, men; Hvis I i 7 havde en bolig i Danmark, kan Skat mene, at I skal være fuldt skattepligtige til Danmark. Hvis ikke, så er Skat på villaveje (som man siger her). Hvis du ikke har en bolig til rådighed i Danmark, men arbejder der, så er du begrænset skattepligtig i Danmark, hvilket indebærer at skattepligten kun omfatter denne erhvervsindkomst og intet andet og slet ikke såkaldt udenlandske ejendomme. Altså, fordi man betaler skat af sin løn til Danmark, bliver man ikke skattepligtig af sin svenske ejendom. Edit, overhalet: Enig med Bananas!