Markowitch

Er der nogen der kan anbefald en elektriker til et mindre el-arbejde? Konkret er der lidt kontakter og en tilslutning af et vasketårn.

Skal vi ikke prøve at ligge bestræbelserne på at afskaffe broafgiften endeligt i graven? Øresundsbroen vil på den korte bane udelukkende finansieres af dets brugere, hvilket vil sige bilisterne, togpassagerne samt godstraffiken. Sådan ligger landet nu engang og måske vil man på den lange bane kunne prioritere således at broen rent faktisk blev billigere? Som andre skriver, så er det stadig uvist hvad der sker med broafgiften når anlæggene er blevet betalt. Det er svært at forstille sig at afgiften til den tid forsvinder helt, men en væstentlig reduktion er inden for rammerne af det økonomisk mulige, når man tager hensyn til broens daglige vedligeholdelsesomkostninger. Hvorom alt er, så har dette dog lange fremtidsudsigter og mange af os bor måske slet ikke i området til den tid. Derfor er den korte bane den mest interessante at rette sin opmærksomhed på. I stedet for at kæmpe mod vindmøller, bør man gemme krudtet til den dialog der eksisterer inden for rammerne af broens økonomiske råderum. En sådan dialog er begrænset, men giver stadig en bedre mulighed for at være en aktiv spiller, end at melde sig helt ud ved at kræve "gratis bro nu". Både pendlerordninger og skattefradrag kan justeres og kan endda muligvis også påvirkes af dem der dagligt benytter ordningerne?

Det er en fin betragtning, bortset fra at det i den nuværende situation ikke er et klassisk "run on the bank" der får bankerne til at vælte. Jeg kan egentlig ikke helt forstå hvorfor der ikke er et marked for forsikringer på dette område? Folk med mange penge burde jo kunne forsikre sig mod et bank-krak... På den anden side, har man over 300.000 kr. og frygter at indskydergarantien er for lav, så burde man altså placere en del af pengene i andet end en højrente konto. Et bud kunne være nogle af de korte statsobligationer - et sikkert papir der kan handles og kommer med en statsgaranti - hvad mere kan man forlange?

Det ser ud til at alle har en mening om Kreditkrisen. Michael Moore giver således også krisen et par ord med på vejen. http://www.michaelmoore.com/words/message/index.php?id=235 Efter at have læst Moores udlægning af krisen, står det klart at han, ligesom mange politikere i USA, fokuserer på Wall st.s grådighedskultur, og stiller situationen op i den let fattelige kamp mellem de rige og resten af samfundet. Men det er langtfra sandt at kun rige bliver reddet - det er snarer markederne der reddes. Havde USA ladet Freddie Mac og Fanny May gå konkurs, ville fundingen af boliglån til det amerikanske boligmarked være næsten fuldstændig forsvundet. Havde dette sket, ville de i forvejen faldende priser, styrte mod jorden med en sjælden set raketfart, da nye købere ikke ville kunne rejse den nødvendige kapital til en hushandel. Man fristes næsten til at sige at "et hus er kun så dyrt som dets finansiering". Så krisepakken drejer sig om at genoprette tilliden i markederne. Ved at købe den dårlige gæld, mindsker man sandsynligheden for at låne penge til en modpart der er på konkursens rand. USA's regering kan, når markederne er genoprettet, prøve at sælge den dårlige gæld igen og tjene lidt penge på den lange bane. De 700 milliarder er også blot ment som en øvre grænse og der står ingen steder at alle pengene skal bruges. Derfor er udmeldinger som "Krisepakke koster amerikanske skatteydere 700 milliarder dollars" lidt useriøse. Personligt tror jeg at USA må tage et grundigt syn på sin liberale politik. De afdragsfrie lån har, ligesom i Danmark, været med til at presse priserne på boliger i vejret. At USA gik skridtet videre og banede vej for sub-prime krisen, ved at tillade lån med negativ amortisering, viser at deres politik opfordrede til en uansvarlig risikokultur. Jeg har læst enkelte steder at denne krise er ligeså stor i omfang som den store depression i 1930'erne. Dog tror jeg ikke at vi kommer til at se det samme kaos, da der i dag er flere stopklodser i de finansielle markeder. Bl.a. suspenderes handlen ved for store fald, som det skete i Rusland og indskydergarantien forhindrer effektivt et stormløb på bankerne osv.

Ja, det er måske lidt højt sat . Inkassobureauer kan sagtens købe gæld til disse priser, hvis sælger er opsat på at fjerne de dårlige betalere fra sit firmas regnskab. Man kan også forstille sig et konkursbo kunne sælge til disse priser. Tager man udgangspunkt i p2p er det udlån af penge uden sikkerhed, hvilket naturligt placerer dem i samme segment som kreditkortgæld, sms lån og forbrugslån. De større mere seriøse lån er typisk bakket op af et pant. Der er lidt uheldigt at se dette som banker mod p2p. De indlæg jeg har skrevet i denne tråd indeholder et element af konstruktiv kritik som p2p forretningsmodellen på et eller andet plan bør forholde sig til, hvis de på den lange bane skal ud over startsrampen og få den brede opbakning som et seriøst investeringsalternativ. Jeg ønsker dem selvfølgelig god vind med projektet og det er facinerende at se en ny forretningsmodel udvikle sig. Dog synes jeg at man lukker øjene for de mange års erfaringer som "den gamle verden", for at blive i din terminologi, har gjort sig med hensyn til risikospredning, rådgivning og handelsmuligheder med investeringen. Det er egentlig derfor jeg vælger at bruge den runde betegnelse "hobby-investering" om dette projekt. Det er mere leg end alvor - endnu.

Lige nu vil markedet have hvad som helst, bare det er "sikkert". Handlen med danske realkreditobligationer bevirkede at yield-to-maturity faldt til kun nogle få point over statsobligationerne. Folk flygter fra de risikofyldte investeringer, men mon ikke dette allerede er old news? Aktiemarkederne er blevet ramt af en ny eufori ovenpå USAs meddelelse om at staten vil købe dårlig gæld. En hjælpeaktion der minder lidt om den svenske i 90'erne.

LoanLand bliver ikke "snydt", de er blot formidlere og har intet i klemme. De kan iflg. deres egne vilkår sælge lånet videre til inkasso, og derved er de ude af engagementet.

Risikoen for en amerikansk statsbankerot kan aflæses i de såkaldte Credit Default Swaps (CDS) for amerikanske 10 års treasurey bills (T-Bills). CDS er en forsikring mod defaults og markedet har reageret ved at prisen for en CDS til en 10 års T-Bill er steget. Man kan sige at markedet måske er "bekymret"... http://www.telegraph.co.uk/money/main.jhtml?xml=/money/2008/09/21/ccliam121.xml

Jeg vil ikke kalde lånet sikret, hvis defaultscenariet forsøges afhjælpet med inkasso og kronfogde. Kommer det derud, er det overvejende sandsynligt at man for lov til at stille sig i køen med de andre kreditorer. I en sådan situation er LoanLand blot formidler og de vil iflg. deres vilkår overdrage lånet til inkasso. Rent praktisk plejer man at sælge fordringen, så LoanLand har intet i klemme - dette er en fed forretning for dem. Normalt sælger man hele gælden, stærkt under pari, og jeg ved faktisk ikke om investor overhovedet har krav på noget af det inkasso'en kradser ind? Et kvalitetspapir som danske realkreditobligationer vil være forsynet med både pant, et stort volumen, som funder mange huslån, og tilsidst via bidragssatsen være forsikkret mod enkelte husejeres default. Papiret kan til enhver tid handles i markedet.

Hvis man ikke kan handle med sin investering, så bliver det aldrig andet end charity. Praktisk vil ingen skyde seriøse beløbsstørrelser ind i dette her, hvis der ikke er en exit. Det er som at smide sine penge ind en boks som du ikke kan åbne før låntager caller eller lånet udløber. Du har ikke engang lov til at tage pant i din investering og alle lån er uden collateral. LoanLand er i bedste fald en hobby investering med eksponering mod sub-prime låntagere. Stort set ingen af deres pengeauktioner er billigere end hvad man kan få i banken og du har ingen anden sikring mod defaults end spredning af lån Sorry men "den gamle verden" er her endnu og jeg er ikke spor velmendende. Det kan være at p2p lending på et tidspunkt hitter, men det kræver at firmaer som LoanLand ikke låser investoren fast. I sin nuværrende form, er der mere sikkerhed i obligationer og man står bedre sikret i en default situation. Aktier giver medbestemmelse, men man står tilsidst i køen når penge skal deles ud. P2P lending er en mellemvare hvor man påtager sig en betydelig risiko uden medbestemmelse og ens situation ved default er noget "grumset" og dette afspejles i den højere rente, som er et resultat af bl.a. LoanLands pengeauktioner. Det er fint nok som leg. Tag et mindre beløb, som man kan undvære, og smid det på karusellen, men det er ikke modent nok endnu til den seriøse formuepleje.

Renterne ligger et pænt stykke over hvad man kan få på pengemarkedet. Dette afspejler at margin må være udtryk for den forøgede risiko der er ved disse investeringer. Det er yderligere en risikoindikator at folk funder sig selv på denne måde i et pengemarked der fungerer, som det svenske. Hvis man kigger på auktionerne over lånene, kan man se at et par stykker er blevet 100% fundede til renter på 30% p.a. hvilket er et udtryk for hvor risikofyldt denne investering er. Man bør nok benytte LoanLand's automatiske bud funktion for at få en spredning der tildels sikre mod defaults. En anden ting man skal tænke på er ens position i tilfælde af default. F.eks. står aktieejere ringere i tilfælde af konkurs end obligationsejerne. Hvis en person i Loanland defaulter, hvor står man så i forhold til andre kreditorer? Det ser ikke ud til at LoanLand tager pant til at sikre lånet. Så er der spørgsmålet om cashflows. Er lånene skruet sammen som bullets eller er det mere 0-day? F.eks. er det ikke fedt for en professionel investor at få penge igen løbende, da dette udløser ekstra arbejde med geninvestering. Derudover har debitor mulighed for at indfri til pari på hvilket som helst tidspunkt, så det er en callable, der giver investor en yderligere risiko for geninvestering. Tilsidst kan man tænke sig at kreditor har brug for at likvidere sin investering før tid. Dette kan ikke lade sig gøre med LoanLand udlån, iflg. deres regler. Man er bundet til sine udlån så længe de varer. Du må hverken sælge eller pantsætte dine udlån. Konklusion: LoanLand er en risikofyldt investering, hvor man låner ud til folk der er villig til at funde sig selv til renter der ligger langt over markedet. Lånene er ikke sikret med pant. Der er intet marked for handel og pantsætning af LoanLand udlån. Investor har en risiko for førtidsindfrielse.

Dansk realkredit er primært baseret på balanceprincipet. Selvom SDO lovgivningen bryder med dette princip, så er lovværket i disse dage under revision og mon ikke om den revision kommer til at bære præg af de sidste ugers store uro på finansmarkederne og sub-prime krisen?

Det kræver ikke en ekspert for at se at hvis pengemarkederne ikke fungerer, så er der mange der får vanskeligheder med at refinansiere deres gæld i pengemarkedet. Det er sådan en kataklysme der kan få balancen på et regnskab til at tippe i den forkerte retning, meget hurtigt, og ultimativt stille et firma i den situation at det ikke kan betale sine kreditorer. Forestil jer at et firma/bank har udstedt en obligationsserie med et volume på 5 milliarder dollars med en redemption dato d. 1/10-2008 til funding af boliglån. Hvis firmaet ikke har de penge på datoen, ville man normalt blot hente pengene i pengemarkedet ved at udstede en ny obligationsserie. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, måske pga. generel mistro eller fordi S&P har slagtet ens rating, så har man pludseligt et helt uovereskueligt problem. Så er konkursen lige om hjørnet og via finansielle instrumenter og forpligtelser til tredie parter, kan man meget let trække andre med ned.

Måske er Amagerbanken et bud? De har en eksponering mod boligmarkedet i Ørestaden.

Lad Sverige betale for tunnel til Helsingør selv Artikel i Ingeniøren http://ing.dk/artikel/91239 Svenskernes detaljestudier: SÖDERDELEGATIONEN Järnvägstunnlar i Helsingborg Idéstudier (PDF) Og et supplerende dokument (PDF)

Artikel fra Ingeniøren. http://ing.dk/artikel/91242 Professor: En bro fra Helsingør til Helsingborg er en super-forretning Der kommer til at køre så mange biler på en fast forbindelse over den nordlige del af Øresund, at bilisterne også kan betale for en jernbanebro eller -tunnel, vurderer trafikforsker Otto Anker Nielsen, DTU Transport. Af Birgitte Marfelt, fredag 12. sep 2008 kl. 17:11 En ny bro til både tog og biler mellem Helsingør og Helsingborg bliver en fantastisk forretning for samfundet. Det fastslår professor Otto Anker Nielsen, DTU Transport. Den gennemgående trafik mellem Tyskland og Norge, som skal betjene sig af broen, er ganske vist begrænset. Derimod er trafikken hen over de nationale grænser, i særlig grad i Øresundsregionen uforholdsmæssig stor og har potentiale til at vokse sig meget større, påpeger professoren. Trafikken mellem Kastrup og Malmø vokser pt. hurtigere end på den ellers populære Storebæltsforbindelse. Trafikspringet er på seks procent, og i dag er Øresundsregionen ifølge Otto Anker Nielsen ved at udvikle sig til en flaskehals. Det skyldes både danske familiesammenføringsregler, at mange danskere har stuga (sommerhus) i Sverige, at mange svenskere arbejder i Danmark, og at 30 procent af dem, der som første led i en rejse stiger på flyet i Kastrup, kommer fra Sverige. »I dag vælger utroligt mange lastbiler fra Østjylland og international trafik færgerne fra Helsingør, fordi de sparer meget tid. Undersøgelser viser, at en vejforbindelse vil kunne finansiere sig selv og være med til at betale for baneforbindelsen,« sagde Otto Anker Nielsen under en konference om nordisk infrastruktur i Helsingborg fredag. Højhastighed er sagen overalt Hans ord var sød musik i ørerne på de tilstedeværende beslutningstagere, som både ønsker sig en ny fast forbindelse og højhastighedstog, for der er brug for det hele! »Biltrafikken er steget voldsomt i Danmark, bilejerskabet stiger desværre stadigvæk, og bilisterne rejser hyppigere og længere. Trængslen i hovedstadsområdet kostede i 2006 erhvervslivet og samfundet 10 milliarder kroner. Derfor er der en ekstremt god forrentning på at udbygge og anlægge radialer omkring København, der skal forbindes med den nye Helsingør-Helsingborg-forbindelse,« forklarede DTU-professoren. »Der er en klar international satsning på højhastighedsbaner næsten over alt i Europa - mest i Frankrig og Spanien, mens toghastigheden i Danmark næsten udgør den europæiske bund. Kun bjerglandet Schweiz ligger under,« konstaterede Otto Anker Nielsen. »Samtidig viser alle undersøgelser, at højhastighed medfører langt flere passagerer. Tog med en rejsetid på mellem 1 og 2 tager markedsandele fra fly. Samtidig bliver togdriften billigere, fordi hurtige tog kræver færre tog, mindre personale, flere billetindtægter,« sagde Otto Anker Nielsen og satte forsamlingen ind i den seneste danske udvikling: »I Danmark vil vi helst købe dyre, specialdesignede dieseltog. I dag tager det også cirka 10 procent længere tid at tilbagelægge de samme togstrækninger som for ti år. Det skyldes både, at banen er nedslidt, og at toghyppigheden er så høj, at der opstår flaskehalse. Desuden mangler vi at elektrificere store dele af banen i Danmark. Vi ligger på niveau med de mest tilbagestående østeuropæiske lande.«

Ja, det er nok mine fordomme du hentyder til - det var nu bare for sjov :). Det skal nok blive en kanon fest!

Nu var Riksbanken jo lidt for hurtig med den sidste renteforhøjelse, der blev besluttet på baggrund af forkerte tal, så den fejl skal lige rettes. Ned igen med renten. Det var eftersigende inflationstallet der blev regnet forkert. Mere præcist var der gået kludder i prisanalysen af 1000 par sko - I kid you not.

Sensation White er en næsten religiøs oplevelse hvor man kommer klædt i hvidt og ser lidt fyrværkeri, hører en masse trance. Måske tager man en dunk kildevand med også, da indtagelse af alkohol kunne føre til et blandningsmisbrug. . Jeg tror ikke engang parken kan få solgt fadøl til det arrangement, men måske var en kold fadvand noget? Selvfølgelig er Sensation White bare for tøsedrenge og wannabes. Den sande event er Sensation Black som er meget mere hardcore. Det er derfor at alle skal komme klædt i sort . Måske tager man også en dunk kildevand med til den fest... For mit vedkommene er det Sensation No-Way-Im-Going

Sverige er i disse dage igang med at samle forslag sammen til forskellige infrastruktur tiltag. Det er politisk spil på højt plan hvor Sveriges tre største byer: Stockholm, Göteborg og Malmö deltager. Alle byer har deres ønsker som man kan læse mere om i Fokus.se http://www.fokus.se/2008/09/guld-till-malmo/ Nu håber jeg ikke at Malmö's selvpromovering med Turning Torso og Øresundsbro giver bagslag og får politikerne til at tænke at byen allerede har fået nok infrastruktur og derfor kan nedprioriteres. Når den usle sandhed skal frem, så er både Øresundsbroen og Turning Torso finansieret af private midler! Glem ikke det...

Man skal nok holde teksten kort, hvis den skal kunne læses fra motorvejen: "Denne vej betales af Øresundspendlerne".

Pas nu på hvad I skriver . Med lidt god vilje kan man kalde en blokade af broen for en terrorhandling og alene planlægningen af en sådan er strafbar, også selvom man ikke gennemfører dåden. Måske lidt far out, man ved jo aldrig?

Indviklede sager... jeg tror det kan blive endnu mere kompliceret med optioner og swaptions. Nuvel, det jeg skrev om i forrige indlæg, virker som den fundementale forskel mellem det svenske og danske marked for statsobligationer. Realräntelån, eller "index linked bonds" udgør en voksende del af den svenske statsgæld og betyder at når staten skal udbetale kuponen, så påtager de sig en udgift der svinger med inflationen. Dette giver vel den svenske stat et incitament til at føre en politik der harmonerer med Riksbankens charter? Måske endda et endnu stærkere incitament end i Danmark hvor statsgælden hovedsageligt ligger i bullet bonds med en fast kuponrente.