bananas
Members-
Antal indlæg
2.688 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
4
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af bananas
-
hmm - sikkert meget undholdende, men der er noget galt med tallene. Det er i hvert fald ikke sandsynligheden for en enkelt dag, der står der - de er alt for store. Hvis sandsynlighederne er annualiseret på en en eller anden måde, kan det måske give mening. Der er ikke 3,63% chance for at få en vand eller fugtskade i huset på en enkelt dag. Det ville betyde at man i gennemsnit havde en 12-13 fugt eller vandskader om året! Chance på 0,00001% for at blive ramt af lynet på fredag d. 13. kan heller ikke passe. 0,00001% er det samme som en til 10 millioner - og siden der bor ca. 10 millioner mennesker i Sverige burde der så i gennemsnit være 1 person om dagen som blev ramt af lynet - dvs. ca. 365 personer om året, hvilket er noget i samme størrelsesorden som antallet af trafikdræbte. Hvis så mange blev ramt af lynet, ville der nok blive lanceret nogen "undgå lynet" kampagner.
-
Jeg kender desværre ikke et rigtig godt selskab. Jeg ved bare at Cymko skal I ikke skifte over til - dem var vi nød til at skifte ud fordi alt var en kæmpe rodebutik, og deres ansatte sagde op eller blev sygmeldt med stress. Vi skiftede over til SBC....
-
Ny bundrekord Usigt til mere krise generelt -> den svenske krone følger aktiemarkederne nedaf. Nationalbankens middelkurs ved middagstid: 64,37 Den har dog rettet sig en lille smule opad siden.
-
-første kommentar slettet pga. vrøvl -- Der må være nogen herovre, som får lidt glæde af at den høje sats i beregningen af befordringsfradraget udvides fra 100 til 120 km. Malmø C til Kbh C er ca. 45 km.
-
Hov - det lader til at vi pludselig får lov til at hæve vores SP midler til en lavt beskattet sats: Følgende står i aftalen: Bilag 2. Mulighed for udbetaling af SP Efter gældende regler udbetales Den Særlige Pensionsopsparing (SP) først ved det 65. år. SP blev indført ud fra konjunkturhensyn. Der er aktuelt ikke behov for at husholdningernes likviditet bindes i tvungen opsparing. Det skal derfor være muligt at få sin SP-opsparing udbetalt. Udbetalingen er frivillig, og SP-ordningen opretholdes inden for det gældende regelsæt for dem, der ikke ønsker at hæve opsparingen. Hvis opsparingen ønskes hævet, sker dette samlet – dvs. hele indeståendet efter afgift udbetales. Beskatningen af hævede indskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten. Skatten indeholdes af ATP ved udbetalingen og er endelig. Det er typisk mere lempeligt end under gældende regler. Medlemmer og nuværende pensionister med SP under løbende udbetaling vil af SP blive orienteret om, at de har mulighed for fra den 1. juni 2009 til den 31. december 2009 at få udbetalt deres SP-opsparing. Nogle kontohavere har flyttet deres opsparing til et andet pensionsinstitut. Muligheden for at hæve SP vil også omfatte disse medlemmer. Den enkelte skal selv bede om at få opsparingen udbetalt. Der vil blive etableret en enkel procedure herfor ved hjælp af blanket, telefon eller internettet. Efter den 31. december 2009 vil beløb, der ikke er udbetalt, fortsætte i SP-ordningen under det nuværende regelsæt. Det er hensigten, at SP for dem, der ikke vælger at hæve den, fortsat skal være en ordning med lave omkostninger per kontohaver.
-
Fandt den præcise aftale her: http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/Aftale%20forarspakke/ENDELIG_AFTALE_FORARSPAKKE_2%200.ashx Udfasningen af Befordingsfradraget og rentefradraget er ligesom i regeringens udspil.
-
Så kom aftalen åbenbart i hus: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-20741677.html hmmm - jeg kan ikke undgå at få mistanker om aftalt spil. Kronologien var jo følgende: 1. Skattekommissionen foreslog lettelser på 1,5% i bundskat, 6% i mellemskatten og 1,5% i topskatten + en begrænset oprykning af topskattegrænsen. 2. Regeringen kommer med et udspil med kun 0,5% lettelse i bundskatten, 6% i mellemskatten og 1,5% i topskatten. + begrænset oprykning af topskattegrænsen. 3. DF protesterer over nedsættelsen af topskatten og vil have mere i bunden. 4. Det ny forhandlingsresultat er 1,5% lettelse i bundskatten, 6% i mellemskatten og 0% i topskatten - men til gengæld rykkes topskattegrænsen et godt stykke opad. Lene Espersen er ude og sige at de 1,5% som skulle have været topskattelettelsen i stedet blev brugt på at flytte grænsen længere opad. DF's vælgere (som ikke regner så godt) kan så glæde sig over at Pia fik forhandlet en lettelse i bundskatten hjem til dem, og "forhindret at topskatten blev sat ned". V og K's vælgere - hvor mange betaler topskat - er nok bedre til at regne. Her burde de fleste nok godt kunne tænke sig til at en samlet bund, mellem og topskat lettelse på 7,5% (det nye forlig) næsten er det samme som en 8% lettelse (regeringens udspil) - især når grænsen for topskat også røg længere op, og fordi at en lettelse i bundskatten slår kraftigere igennem, da den jo beregnes af et større beløb. Hver vælgergruppe fik deres skuespil og efterfølgende skattelettelse - selv Mogens Palle kunne vel ikke have aftalt en kamp bedre på forhånd ;) Men jeg fik ikke lige fat på , hvilke fradrag de sløjfer - det hører vi nok om i morgen. Det eneste som vi i hvert fald ikke fik ud af det var et simplere skattesystem - men man kunne jo have sagt sig selv på forhånd at det kunne politikerne aldrig finde på at lave.
-
19,1 milliarder i 2009 forventer skat selv for topskatten - 5,5 mia. for mellemskatten. http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html Men det skal ses i forhold til det samlede provenue af indkomstskatterne (+ ejendomsværdiskat) på 327,7 mia. Dertil kommer en en masse andre skatter og afgifter hvor især moms'en bringer mange skejser i statskassen. Selvfølgelig er der ingen, som ved med sikkerhed om en fjernelse af topskatten vil være lidt selvfinansierende, fuldt selvfinansierende eller mere end selvfinansierende. Men hvis man fx fjerner både mellem og topskat vil man se følgende ret kraftige effekter: P.t. er der mange personer, som ligger på grænsen mellem top og mellemskat, som foretrækker at afspadsere/holde ekstra fri frem for at arbejde lidt ekstra timer fordi de ikke får nok ud af det. En sækning af marginalskatten med 21% vil ændre denne blokade fuldstændigt. Mange personer, som er relativt dygtige ville godt kunne skifte til et bedre betalt job, hos en konkurrent eller lign. I gennemsnit for hele samfundet kan man sige at produktiviteten øges når folk arbejder der hvor de bliver betalt mest - for en arbejdsgiver betaler ikke ekstra bare for sjov - så der hvor folk bliver betalt mest er som regel der hvor de er mest effektive. Men problemet er at top og mellemskat ødelægger meget af det økonmiske incitament for den enkelte i at skifte job, da man kun får lov til at beholde 1/3 af lønstigningen selv. Derfor skal der rigtigt mange penge på bordet for at overtale folk til at skifte. Fjerner man top og mellemskat vil der pludseligt være en langt større mobilitet og dermed produktivitet på sigt. Det er stort set umuligt at overtale udenlandske specialister til at komme til Danmark og arbejde med mindre det er 3 år på forskerordningen. Mange af disse specialister kan være tungen på vægtskålen, der hiver mange gange deres milliongage hjem i nye ordrer, produkter, services eller lign.. Problemet p.t. er at de kun kan være i Danmark i tre år, og det er sjældent nok. Fjern top og mellemskat og så er den øverste danske marginalskattesats faktisk nede i et leje, som ikke er forfærdelig meget højere end hvad den er i England (40%), Tyskland og endda USA. Der bliver fiflet helt vildt meget I Danmark med at indbetale på ratepensioner for at undgå topskat - faktisk bliver der mange gange indbetalt langt mere end hvad folk egentlig har behov for til deres pension . Ja, jeg gør det såmænd selv i beskeden grad. Fjern mellemskat og topskat og dermed ryger en stor del af fordelen ved at indbetale på ratepension, hvilket vil få mange til at sløjfe de ektra store indbetaligner - dermed vil der komme et meget større provenue ud til beskatning. Det skulle ikke undre mig om denne effekt alene kunne bære selvfinansiering af top og mellemskatten. Den eneste effekt der trækker i modsat retning er at nogen mennesker vil vælge at arbejde mindre, hvis de får en skattelettelse for så kan de få den samme indtægt efter skat med færre arbejdstimer. Men erfaringerne viser at det er relativt få mennesker som vælger dette - og som regel sjældent dem som er i den høje ende af indkomstskalaen. Så top og mellemskat smadrer en masse, uden at bringe særligt mange penge ind - det er derfor den kaldes "misundelsesskat". Forøvrigt var statens overskud i både 2007 og 2008 på langt mere end hvad der kommer ind i mellem og topskat.
-
årrhh - Dansk (nationalsocialistisk) Folkeparti hænger mig bare så langt ud af halsen efterhånden! De vil på ingen måde være med til at sænke "topskatten" med 1,5%, fordi så bliver der givet til "direktøren". Men at fjerne mellemskatten på 6% (som nu fra 1. januar starter præcist det samme sted på indkomstskalaen) - det kan de godt gå med til uden at kny. Så basalt set mener de, at de ikke vil være med til at fjerne en skat der hedder noget med "top", men man kan godt fjerne en skat der hedder noget med "mellem", uanset at de i praksis er ens Det lader til at kynikerne i toppen af partiet mener at der er mange vælgere som er så tilstrækkeligt dumme, uvidende, misundelige og jantelovsprægede, at de kan score nye stemmer og ekstra loyalitet fra deres kernevælgere på at gå til kamp mod noget der hedder "top", mens noget der hedder "mellem" ikke har lige så stort betydning. Og de føler sig åbenbart sikre på at disse grupper ikke kan gennemskue at der er tale om det samme. Populisme af værste skuffe og ren børnehavepolitik. Det værste ved det hele er at jeg er bange for at de har ret! - i hvert fald med hensyn til deres kernevælgere! "#¤% - det er ikke kønt at se på!.
-
Jeg er frisk! Det er helt vildt billigt på Kockums fritid. Tror at det er fordi at kommunen giver tilskud.
-
mit svenske er åbenbart ikke godt nok endnu siden jeg måtte have ordbogen frem. Fra min Svensk-danske ordbog: Pank = blank, pengeløs, træt
-
Ned ned og ned Så er der kommet de værste svenske BNP-væksttal ud siden 1940. De svenske banker er fedtet godt ind i Baltikum. Det viser sig også at Swedbank er fedtet godt ind i Ukraine. Nogen af de svenske analytikere snakker om at Riksbanken nok kommer til at sætte renten helt ned til 0%. Efterhånden begynder det mere at ligne en svensk krone på vej mod 0,60 end at den kommer tilbage til 0,70. Selv om det virker helt ubegribeligt lavt.
-
For erhverskunder burde det være simpelt. Og stort set enhver bank burde i teorien kunne finde ud af det. Men at finde en privatrådgiver, som fatter hvad det handler om og ikke bare siger nej fordi vedkommende ikke forstår det, og generelt har jord i hovedet - se det er svært. Forøvrigt er det ikke 1 terminskontrakt, der skal laves, men 12 små: En for hver efterskat månedsløn (minus hvad man forventer at bruge i DKK). Man kan så forøvrigt blive sovset godt ind i problemer, hvis man har lavet sådanne kontrakter og i løbet af de 12 måneder bliver fyret eller går ned i løn.
-
Den var lige nede og teste 64,8 et kort øjeblik, men er nu "oppe" på 65,07 igen. Det er helt vildt! Hvad skal valutaen hede i fremtiden ? Svesetas, Svenske Rubler, Svenske Zloty, Svenske Bath? eller måske er det endnu bedre med Svenske Lire? :D
-
Jeg synes at de mangler broens utilregnelige og stigende prispolitik i det regnestykke. Jeg giver ret i at graferne ligger tæt på hinanden i perioden fra 2005 til 2007, hvor kæmperabatten opstår. Men uden for denne periode er der ikke nær så stor sammenhæng. Faktisk vil jeg næsten mene, at den stærkt aftagende nettoflytning til allersidst på kurven meget nemt kan skyldes broen. Problemet er at man ikke længere kan regne med hvad Broen vil koste i fremtiden - og det er en meget stor post på mange pendleres budget. Det er nu gået op for mange, at deres økonomiske fremtid ligger i hændrene på et profit-maksimerende monopol, der reelt set er uden for politisk kontrol - eller i hvert fald uden for kontrol af politiske organer hvortil pendlerne selv har stemmeret.
-
LOL til den samlede sum af 2600, 000,00 DKK (to millioner seks hundrede tusinde britiske pund) Er det så 2,6 mio. pund eller 2,6 mio. danske kroner man skal have? Der er vist en hel del forskel.
-
Benzinprisen rykker også bare opad i SEK, når SEK'en falder.
-
Gad vide hvor mange liter/100km sådan en ville bruge i høj fart ned af den tyske autobahn .
-
Jeg kan ikke helt forstå at du bliver ramt. De har lavet en kompensationsordning - og i følge beregneren gælder den også for de ligningsmæssige fradrag. Jeg prøvede at taste en årsindtægt ind på 200.000, og 100.000 i befordringsfradrag, og intet andet. I så fald træder kompensationsordningen i kraft, så det ender med noget, som er meget tæt på en 0-ændring.
-
Er det bare mig eller hvordan - er der ikke rent vrøvl dette her?. Hvis FLERE mennesker køber deres billet/månedskort på den svenske side, får Skånetrafikken jo FLERE indtægter, og de burde jo stadigvæk have stort set de samme udgifter i SEK. Med mindre at kompensationen er større end selve billetprisen, så kan jeg ikke se andet end at Skånetrafikken TJENER på at den svenske krone er faldet, mens det er DSB, som mangler en indtægt.
-
På blanketter for Skånetrafikken står følgende: Obs! Bifoga alltid: Giltig färdbiljett från Skånetrafiken i original. Reser du med tåg på periodkort måste du bifoga ett inspektionskvitto från restillfället, vid avgång eller ankomst. Ett sådant får du i kortautomaten på stationen. Du behöver inte trycka på några knappar, kvittot kommer automatiskt när du läser in ditt kort. Har du rest med rabattkortet och inte fått någon pappersbiljett bifogar du kopia på laddningskvittot Har nogen prøvet at få en sådan "inspektionskvitto", og er der nogen der ved hvor automaten står på Kbh H. Jeg prøvede at stikke mit øresundskort i en Skånetrafik automat den anden dag, for at teste om jeg kunne få en inspektionskvitto, men det kunne jeg ikke få til at fungere. Nogen der ved præcist hvordan man gør?
-
Sådan har det sgu været i mange år i Danmark - rent skattekaos. Hos min tidligere arbejdsgiver, som var en investeringsforening, oplevede vi nogen gange, at Skat's medarbejdere ringede til os for at høre om reglerne. Antallet af personer, der fuldstændigt har fattet eller kan sætte sig ind i samtlige danske skatteregler for investeringsforeninger er efter mit skøn under 50. Antallet af personer, der kan finde ud af at optimere efter dem er under 10.
-
Jeg tænkte præcist det samme. Det nytter jo ikke noget at registrere fx. "Thomas Hansen, Malmö" i systemet. For der er nok ret mange af dem. De mangler en form for unik identifier til databasen - de kan jo ikke se hvad en dansk statsborgers danske cpr-nummer er, hvis personen har svensk bil og kørekort. Så med mindre at dansk politi kan få svensk politi til at udlevere det svenske personnummer, kan jeg ikke se at de kan registrere klip for personer med svensk kørekort.
-
Så den også i går, og græmmede mig. Det er latterlig talentløs risikostyring det der. Det ser simpelthen ud til, at de ikke har haft den mindste form for plan for, hvad de gør i tilfælde af valutakursen ændrer sig. "Kan valutakursen ændre sig? Nå! - det vidste vi ikke" *Biiig surprise* Og nu prakker de brugerne en skult merafgift på. Hvis Skånetrafikken havde et bestemt beløb i euro, som de skulle betale, kunne de bare have valutakurssikret det via valutaterminskontrakter - det koster næsten igenting, og en økonom med en bachelor-grad og en IQ på over 90 burde altså vide hvad det er eller være i stand til at læse op på det. Det man bare afskriver sig muligheden for, er at få en gevinst, hvis nu valutakursen svinger den anden vej. Men det er vel det det handler om - hvis kursen var svinget den anden vej havde man bare scoret gevinsten i stilhed. Nu, hvor det gik den gale vej bruger man det som undskyldning for at sætte priserne op. Er det et problem at priserne i de to lande er blevet ret forskellige efter valutakursændringen? Ja, egentlig. Men jeg har et andet simplet løsningforslag på den: Sæt prisen på den danske side NED. Eller hvis det skal være meget milimeterretfærdigt og Salomonisk. Find prisforskellen og læg halvdelen oveni den svenske pris og træk halvdelen af prisforskellen fra den danske pris. Og for syv sytten - så sørg dog for at have en plan klar for hvad der skal ske, hvis valutakursen svinger - selv børn ved at en valutakurs kan svinge for pokker!.
