Jump to content

bananas

Members
  • Antal indlæg

    2.688
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    4

Alt der er opslået af bananas

  1. Las os håbe, at de regner bedre i deres økonomistyringsafdeling end i deres markedsføringsafdeling! - ellers kan der godt komme nogen problemer fremover:rolleyes:. Det værste ved den joke er, at jeg ikke engang føler mig sikker på at det bare er en joke .
  2. Jeg kan godt følge dig i skattespørgsmålet så længe vi holder os inden for Skandinavien - her er jeg endda meget enig:th2: Problemet i USA er, at godt nok sætter republikanerne måske skatten ned, men de har bare ingen form for plan for hvordan det skal finansieres ud over at køre med større og større budgetunderskud - hvilket selvfølgelig ikke kan holde i længden. Så før eller siden skal skatten betales. Den demokratiske og økonomisk ansvarlige model er at betale den løbende. Den republikanske model består i realiteten i at udskyde regningen så langt som muligt, for derefter at tage en statsbankerot eller rekordstor depression:scared: Jeg er ikke socialist - endda meget langt fra - men mht USA vil jeg dog mene, at de kunne have stor glæde af nogen flere kollektive ordninger (fx. sygeforsikring/sugehusvæsen) og selvom det ville koste nogen skatteprocenter ville det være det værd. De har jo meget lavere skatteprocenter end fx. i Europa.
  3. En ting, som der lige skal tænkes på er, hvor tit kæresten er i Danmark med bil og fx. besøge Sveske24 for at overnatte. Det kommer sådan set ikke mig ved, og jeg vil på alle måder helst være fri for den slags "dyneløfteri", men SKAT vil jo i bedste DDR stil blande sig. Hvis kæresten overnatter så tit hos Sveske24 i Danmark, at han kan siges at have sit "centrum for livsinteresser" der, så tæller det lige pludseligt som om han er bosiddende i Danmark og så må HAN heller ikke føre bilen i Danmark uden at betale registreringsafgiften - uanset hvor han er folkebogført.
  4. Nu ved jeg ikke hvor mange penge du køber medicin for, men hvis det er en hel del i løbet af et år, kan det nemt gå hen at blive billigere i Sverige. I Sverige findes et höggkostnadsskydd, så man højst kan komme til at betale 1800 svenske kroner på et år. Den øverste grænse er mange gange højere i Danmark. http://www.apoteket.se/rd/d/673
  5. Ja - selv jeg må trække på smilebåndet her. :D Selvom den begynder at se mere og mere realistisk ud - kæmpe crash under udvikling i dag - futures handel i USA suspenderet allerede før åbningen: http://borsen.dk/invester/nyhed/143454/
  6. Meget af det som foregår lige i øjeblkikket er ikke rationelt og giver ikke mening efter teoribøgerne. De finansielle markeder består for tiden af forskræmte deltagere, som render forvirrede rundt. Lige i går tror jeg mere at det var et spørgsmål om at den danske krone kom under pres end at den svenske krone blev styrket. Efter at den danske nationalbank satte renten op (igen) i dag falder kursern lidt tilbage.
  7. Jeps - det er korrekt. Kiggede sammen med et par kolleger på nogen af de historiske tal. Mener at kunne huske at de amerikanske aktier faldt med 89% fra toppen i 1929 og ned til bunden i 1932. Foreløbigt er vi kun faldet en 40-50% fra toppen. Skal vi helt derned er der stadigvæk fald på godt 80% tilbage:scared: (p.s. skidtet er ikke bare additivt - et fald fra 60 øre til 11 øre er et fald på 82%) Her er et link med andre "kloge" kommentarer: http://www.gold-eagle.com/editorials_01/seymour062001pv.html I 30'erne blev der imidlertid også begået mange fejl. Man tillod bankerne at gå konkurs en efter en som dominobrikker - det var først for alvor da bankerne begyndte at gå fallit og stoppede med at låne penge ud, at det for alvor gik galt. Derudover begyndte mange lande at lave toldrestriktioner for at beskytte deres egne økonomier, samtidigt med at centralbankerne forhøjede renterne - dette forværrede helt klart krisen. Især verdenshandelens sammenbrud forværrede krisen. Hvad er der sket nu i vor tid, hvor politikerne burde være i stand til at lære af historien?. Regeringerne har generelt grebet ind over for fallittruede banker, men af en eller anden grund kunne politikerne ikke lide Lehman Brothers - en af verdens største investeringsbanker - og lod den gå fallit. Allerede nu har de fleste nok indset at det var en stor fejl - denne hændelse satte for alvor gang i panikken og domino-effekterne - også uden for USA. Heldigvis fattede politkkerne så præcist hvor galt det kunne gå og fik smidt nogen store hjælpepakker på bordet inden det hele smeltede ned. Her er det måske værd at femhæve, at specielt EU for en gangs skyld tog fusen på alle og blev enige om en fælles aktion meget hurtigt - og den ser endda ud til at være den helt rette medicin. Pengemarkedsrenterne er på vej ned igen - omend langsomt. Det ser ud til at rette sig, men spørgsmålet er hvor meget skade den øvrige økonomi tog undervejs - og om der er andre problemer på vej. Verdenshandelen: Den er faktisk blevet midlertidigt skadet - om det er permanent er svært at sige. De fleste medier har ikke opdaget det endnu. Når eksportører og importører i forskellige lande skal handle bruger de et "letter of credit", som deres respektive banker udsteder og handler imellem hinanden. På grund af bankernes mistro overfor hinanden har de under krisen begyndt at nægte at modtage hinandens letter of credit, med det resultat at varerne hober sig op rundt omkring på verdens havne fordi de ikke kan blive udskibet pga. det manglende letter of credit: http://www.nakedcapitalism.com/2008/10/international-trade-seizing-up-due-to.html http://www.financialpost.com/story.html?id=866522 http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=newsarchive&sid=a2c.UHQJgFJo Hvis man ikke får løst det problem er konsekvenserne meget meget skræmmende:scared:, for det påvirker for alvor den almindelige økonomi. Dog skulle den rekapitalisering af bankerne, som allerede er i gang, kunne få bankerne til at tro på hinanden igen og løse problemet. Men der er ingen garantier. Vi er bestemt ikke ude af problemerne endnu - så investor kun penge hvis du kan holde til at tabe 80% af investeringen - så galt kan det gå. Til gengæld kan det såmænd også stige med 80% hvis der kommer styr på det hele igen. Målt på p/e værdier er de europæiske aktieindeks historisk billige - for slet ikke at tale om nogen emerging markets - S&P 500 i USA har dog stadigvæk nogen ret høje p/e værdier, så her ville jeg holde mig væk.
  8. Med hensyn til Kapitalförsäkringer, er der lige en lille hage, som er blevet ret aktuel for tiden. Lovgivningen her er ikke rigtigt opdateret. Et indskud på en kapitalförsäkring er faktisk IKKE dækket af indskydergarantien. Endda ikke engang de værdipapirer som er blevet købt inde på kapitalförsäkringsordningen. I teorien kan man altså miste alle sine penge investeret i Aktie XYZ på en kapitalförsäkring, hvis Netbroker ABC, som har solgt en kapitalförsäkringen går konkurs, mens man ville få alle aktierne tilbage fra værdipapircentralen, om man havde købt dem i et normalt depot hos netbroker ABC. Der har været snak om at fixe denne "bug", men lovgiverne rider selvfølgelig ikke samme dag som de sadler!. I praksis vil jeg dog gå ud fra, at indeståender på kapitalförsäkringer hos de fleste netbrokere er massivt mange gange større end netbrokerens egen balance og dermed mulighed for at stifte gæld, så hvis de endelig skulle gå konkurs vil det formentlig kun være en lille del af depotet, som kunne ryge i yderste konsekvens. De fleste netbrokere har ikke haft noget med ejendomsmarkedet at gøre, så de er ikke i problemer.
  9. Et lille tip til dem der pendler med brobizz: Hvis I ikke allerede har skiftet over til at bro-afgiften trækkes på et svensk kreditkort i stedet for et dansk kreditkort, så gør det nu. Den almægtige og kloge Øresundsbro har jo fastsat en konstant pris i både DKK og SEK - i hvert fald for dette år. Og det bevirker at man nu får mindst 5% rabat på at afregne i SEK i stedet for i DKK når den svenske krone er faldet. De har jo endda lavet en hjemmeside man kan logge ind på og ændre det.
  10. Nej - ikke uden at begå dokumentfalsk i hvert fald, og udgive sig over for din bank for at være dig - OG få dem til at tro på det! IBAN betyder "International Bank Account Number", og er bare dit normale kontonummer tilføjet nogen ekstra cifre og og bogstaver, så det kan bruges over hele verden http://en.wikipedia.org/wiki/International_Bank_Account_Number SWIFT-koden er din banks identificeringskode, så SWIFT-systemet ved hvor de skal sende pengen hen, når mandens afsenderbank sender pengene. (Det nye er vist forøvrigt at det hedder en BIC kode og ikke en SWIFT kode) http://en.wikipedia.org/wiki/SWIFT Din bank burde kunne give dig begge dele. Ellers kan du forsøge dig med at hitte dem via følgende links. IBAN: http://www.ibanconverter.eu/ BIC: http://www.swift.com/biconline/
  11. De amerikanske aktier - nærmere bestemt S&P 500 er nede med 7,6% her til aften. Det der så ud som et minirally i morges er nu endt med endnu en katastrofedag. Det har ikke ramt Asien og Europa endnu, men med mindre der sker mirakler vil det ramme der i morgen. Og det mest skræmmende er, at der ikke rigtigt er nogen særlige nyheder til at forårsage faldet - bare generel frygt. Hævninger fra Amerikanske investeringsforeninger (dvs. almindelige folk der vil have dere penge ingen) i september måned har netop slået rekord - aldrig er så mange penge blevet hevet ud i løbet af en enkelt måned. De rusiske aktiemarked er endnu hårdere ramt. Det vides ikke hvor mange penge de russiske oligarker med Abrahamowitch i spidsen har tabt, men Bloomberg estimerer at det drejer sig om i alt 230 milliarder dollars. "They should take us all of the Forbes list" udtaler Alexander Lebedev, som i maj var verdens 39. rigeste mand. LIBOR-renterne - de renter som bankerne låner til mellem hinanden - er stadigvæk rekordhøje. Egentlig ville jeg helst tage fejl, men jeg er bange for at der kommer meget mere gys og gru i nærmeste fremtid.
  12. Jeg må indrømme at jeg panikkede i mandags, solgte næsten alt på kapitalförsäkringen og gik ind i XACT Bear. Mest fordi at hvis det forsætter nedaf har jeg ikke noget job om et par måneder, og så har jeg brug for en alternativ indtægt. På kort sigt set det ud som om markederne har glemt alt om langsigtet værdiansættelse og det er ren frygt som styrer. Derudover er der nok en del folk, som har været gearede, og de bliver nu tvunget til at sælge af deres bank/broker fordi deres ejet-indskud er tabt, og nu går det ud over banken. Det er i hvert fald det sidste som ser ud til at styre i Rusland. Jeg ville nok lige vente et par uger for at se om ikke der falder lidt ro på. Aktierne (bortset fra USA) er generelt billige nu målt på p/e værdier - men disse værdier er jo udregnet på baggrund af den nuværende indtjening. Hvis vi skal ind i en global recession eller måske sågar depression er de stadigvæk for dyre. Men hvis denne finansielle krise går over relativt hurtigt uden at skade den øvrige økonomi alt for meget vil der komme nogen historisk gode købsmuligheder. Men lige nu er gevaldige udsving i nærmeste fremtid det eneste, som kan loves!
  13. Fantastisk! - det er den bedste nyhed jeg har hørt meget længe.
  14. Tja - kronen er kommet under pres. Danmark ligger som Danmark selv har redt - Nu betales prisen for at stå uden for Euroen.
  15. VLC Media player kan vist afspille .iso filer direkte http://www.videolan.org/vlc/
  16. Det er/var sådan set allerede noget i den stil - for professionelle i det mindste - det hedder et Credit Default Swap. Derudover har der også været forsikringsselskaber som har forsikret visse obligationsudstedelser. Problemet er bare, at nu er de flittigste udstedere af disse forsikringer gået bust på dem! Bl.a. et af USA's største forsikringsselskaber, AIG Insurance, der måttet reddes af den Amerikanske stat for et par uger siden.
  17. Her er flere vise ord fra "Oraklet": http://uk.youtube.com/watch?v=txfqWzGMgmY Miss South Carolina?
  18. Arh - så galt er det nu heller ikke - det var måske en mindre overdrivelse for af fremme forståelsen.;) Har prøvet langt værre ting på det personlige plan. Så følgende kommer i hvert fald ikke til at ske for mig - men det viser dog at specielt i England og USA er folk virkeligt deprimerede lige for tiden: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-16138212.html Finansboss kaster sig ud foran tog 29-09-08: 12:06 | af: pmol En 47-årig britisk finansmand, der sad i topledelsen for investeringsfirmaet Olivant, har begået selvmord ved at kaste sig ud foran et tog i den briti­ske by Taplow, skriver The Independent. En kilde, der ikke ønsker sit navn frem, oplyser til avisen, at finans­manden har tabt en masse penge under finanskrisen, og tilsyneladende ikke kunne klare presset længere. Firmaet Olivant, der blev grundlagt i 2006 blev kendt tidligere i år, da det var i spil til at byde på den kriseramte bank Northern Rock.
  19. Fuck - jeg kommer til at gå grædende i seng nu:cry:. I starten kunne man godt tillade sig i smug at more sig lidt over "klovnerne i cirkus-manegen", som på grund af deres overmod var til stor fare for sig selv. Men nu har de altså gået så vidt, at de er blevet til stor fare for alle os tilskuere også. Og de folkevalgte repræsentanter som nu burde være ansvarlige, gribe ind og få "hevet dynamitten ud af manegen", giver sig nu pludseligt til at nægte fordi de mener at de ikke kan rydde op efter klovnerne fordi at klovnerne blev overbetalt. Det er simpelthen på ingen måde sjovt mere. Det som politikerne ikke har fattet er, at jo længere de venter med at gribe ind jo større bliver regningen i form af endnu større økonomisk nedtur. Man kan måske mene, at banker er af det onde, men desværre er de et meget nødvendigt onde. Det finansielle system fungerer for økonomien på samme måde som smøringsolie fungerer for en bil-motor - forsvinder den brænder alt sammen - og det er det som er meget tæt på at ske lige nu. Selvfølgelig er det principielt forkert at regeringen skal hjælpe dårligt ledede banker, der har taget alt for store kortsigtede risici, men problemet er jo at hvis man ikke gør det, går det ud over den lille mand på gaden, som mister sit job, og måske også sin opsparing - får han valget vil han nok trods alt hellere betale lidt ekstra i skat de kommende år. Isoleret set for den finansielle sektor er krisen nu endnu større end den var i 1930'erne. Det som kommer til at forhindre verdensomspændende kaos i alle i-landene er at vi nu om dage har langt bedre social-systemer, som kan hjælpe alle de mange personer, som vil blive arbejdsløse fremover.
  20. Det skal beskattes i Sverige efter de svenske regler. Det kan være at der i Danmark - måske delvist ved en fejl - er blevet indeholdt udbytteskat på evetuelle udbytter - denne kan du så tilbagesøge. Der er andre tråde herinde om dette emne. NEJ Beklager - men det er forkert.
  21. Pointen var at jeg havde regnet med at de havde snydt og bedraget - jeg havde bare ikke regnet med at de havde snydt og bedraget sig selv! Forøvrigt er der dog sket forbedringer i forhold til de kriser som har været tidligere i tiden. Denne gang er der ikke nogen af bankerne som har tabt penge på at låne ud til gearede aktieinvesteringer selvom markederne er faldet meget - det lader til at der er regnet på sagerne. I det mindste i den vestlige verden - Rusland og Kina derimod.......
  22. Aktieejerne har i hvert fald tabt kassen - uheldigvis er dette i høj grad vores allesammens fælles pensionskasser. Efter denne her subprime katastrofe kommer der nok til at gå en hel del år før vi får det næste investeringstema, som kan få markederne til at gå ind i en selskabt boble. Omkring årtusindeskifet havde vi IT boblen, og det er lidt af en overraskelse at det har lykkedes at skabe en ny bolig og kreditboble så kort bagefter. Men ingen af investeringsbankerne tog alvorligt skade af it-boblen - udover på deres renome, så derfor var det åbenbart muligt. Jeg håber personligt at en række af de topchefer og personer højere oppe i hirarkiet på disse krakkede virksomheder bliver stillet til ansvar både økonomisk og juridisk - for det er for alvor dem der har fejlet!. En stor del af dem har ikke fattet hvad der er foregået i deres egen bank. Men de får deres hyre for at forstå hvad der sker eller alternativt for at have integritet nok til at sige stop for de superkomplekse tiltag, som de ikke kan forstå. Og derudover er det deres ansvar at opbygge en organisation og kultur, der ikke tager vanvittige risici - bl.a. ved at hyre risk managers (kaldes middle office) der er lige så erfarne og kvikke som deres front office folk (i.e. sælgerne). Desværre ses det alt for tit at man kaster de store lønninger efter front office folkene og glemmer middle office med det resultat at de kvikkeste hoveder i middle office flytter til front office - evt. hos konkurrenterne. Jeg må personligt indrømme at jeg er blevet meget overrasket over denne kreditkrises omfang og indflydelse på de store banker. Jeg ved godt hvad CLO'er, CDO'er, CSO'er osv. er for noget. De er måske ikke helt så simple for lægmænd men basalt set er der bare tale om at pakke nogen lån sammen og om, så de kan sælges videre som værdipapirer til andre investorer. Det er sådan set lidt af det samme pincip man har i de danske realkreditobligationer. Hele hovedfinten er at bankerne kan give lån - fx. subprimelån - og sælge risikoen på lånene videre til andre investorer, der gerne vil have et højt afkast mod en høj risiko. Princippet er fint - desværre er måden det er blevet anvendt på bundrådden. Jeg troede naivt, at storbankerne rent faktisk havde solgt langt størstedelen af risikoen ved disse lån videre til risikovillige investorer, der ikke kunne finde andre rentebærende papirer med høje renter. Jeg troede naivt at det ville gå lidt i samme stil som med IT aktierne. De store investeringsbanker havde fundet noget totalt junk - solgt det som nyt, revolutionerende og det pureste guld mod eksorbitante gebyrer - og fundet nogen blåøjede investorer som sad tilbage med skidtet og tabene, når det efter et stykke tid gik op for den større offentlighed, hvad det var for noget crap som var blevet "langet over disken". Det ville sådan set bare have været "business as usual", og bankerne ville ikke have tabt meget andet end deres renomé. Det mystiske og meget overraskende er, at mange af disse elendige lånepakker alligevel havnede tilbage på bankernes balancer, selvom de burde vide præcist hvor elendige deres egne lån var. I mange tilfælde ved at oprette (det de kaldte for) hedgefonde, som købte disse pakkede lån - mange gange lånte disse kunstige fonde penge til at købe pakkerne (hos den samme bank), så der var tale om høj gearing. På den måde kunne man komme uden om en lang række af kapitalreserve kravene, som bankerne har, så man kunne sælge endnu flere subprime møglån. Der har også været masser af andre dirty tricks. I første omgang ser det jo fint ud på resultatopgørelsen, fordi man får bogført en pokkers masse gebyrer som indtjening for banken, og det har man åbenbart tildelt astronomiske bonuser efter. Problemerne kommer naturligvis senere når lånene ikke kan betales tilbage. Jeg troede naivt at en bank ikke ville være dum nok til at risikere sit eget liv på langt sigt mod lidt kortsigtet indtjening. Men jeg havde glemt hvor store organisationer der er tale om. Basalt set er der tale om at den ene del af banken har snydt den anden del af banken for at få en kæmpe bonus på kort sigt. Her er det så, at direktionen burde have været voksen nok til at fatte hvad der foregår og sige STOP. Men det ser desværre ud til at mange af direktørerne har været for dumme, grådige eller bonusfikserede til at gøre dette. Uanset hvor mange komplekse strukturer, pakker osv. man laver, så er det generelt en rigtig dårlig forretning og torskedumt at låne penge ud til folk, som ikke kan betale tilbage. Også selvom man har solgt risikoen videre til en anden "sorteper". At være i stand til at villede sig selv til at tro at man har solgt risikoen videre uden i virkeligheden at have gjort det er endnu mere torskedumt:rolleye: - og de ansvarlige burde virkeligt straffes for at have gjort noget så dumt.
  23. Det har i hvert fald været den nok mest begivenhedsrige uge på de finansielle markeder nogensinde. Ved indgangen til denne uge var der 4 store Investment Banks på Wall Street. På førstedagen røg 2 af dem, da Lehman Brothers gik i betalinsstandsning og Merril Lynch måtte lade sig opkøbe - det efterlod kun 2. Den amerikanske stat havde forinden afvist at hjælpe til med at redde Lehman Brothers ved at give nogen garantier mod lehmans subprime lån - ellers var Barclays interesserede købere. En stor fejl i mine øjne - selvfølgelig kan man godt forstå politikerne, der efterhånden er trætte af at få stukket regningen for investeringsbankernes "folly", og når der nu var en storbank, hvor der ikke rigtigt var nogen privatkunder (læs: vælgere) involverede, så var den politiske vilje til at redde "jetsetteres" kastanjer ud af ilden nået nulpunktet. Men så var det jo at dominobrikkerne for alvor begyndte at vælte, fordi de helt store banker har så mange udestående handler med så mange parter verden over at alle de andre banker pludselig kommer i problemer. Det eneste man opnåede ved at sige nej til Lehman var sådan set bare at gøre den fremtidige regning større. Bill Clinton er sådan set enig: http://www.cnbc.com/id/15840232?video=860157194 AIG - et af de store forsikringsselskaber kom i problemer bagefter, og blev kun reddet af staten. Torsdagen startede ud med nyheden om at 5 engelske giganter havde været nødsaget til at fusionere, og de havde uden tøven fået Gordon Browns accept af at glemme alt om konkurrence-reglerne. Selvom disse redninger på stregen rent faktisk var redninger fik det dog ikke markederne til at få ro på. Tværtimod blev det klar for rigtigt mange hvor galt det stod til og kursene på de 2 tilbageværende investeringsbanker på Wall Street, Morgan Stanley og Goldman Sachs, faldt voldsomt, samtidigt med at deres CDS-rates røg til himmels. Det trak henimod flere konkurser. For at føje spot til skade var mange af aktiemarkederne i de nye økonomier, emerging markets, nærmest i frit fald. Rusland faldt med 50% i løbet af få dage, og der begyndte at gå rygter om at nogen af oligarkerne var gået konkurs på grund af kæmpestore gearede aktieinvesteringer, og at faldene skyldtes desperate forsøg på at sælge inden kurserne faldt endnu mere. Hvis ikke handelen var blevet suspenderet i et par dage var det nok gået helt galt. Midt på torsdagen lignede det faktisk det helt store sammenbrud eller noget der bar hen i mod nationalisering af stort set hele den finansielle sektor. Så kom nyheden om en amerikansk statsfond, der kunne hjælpe bankerne af med deres subprime-lån. Denne blev så vel modtaget at det fik markederne til at gå helt i eufori, og ved slutningen af fredagen var aktierne i Europa og USA steget op til niveauer, svarede stort set til hvad de var ved indgangen af ugen. Det er helt crazy derude - og jeg håber at vi aldrig ser sådan en uge igen. Men der skal nu nok komme mere drama forude.
  24. Det mest irriterende er at idioterne slet ikke følger med i verdens nyheder men bare vil smadre er eller andet. Lige p.t. er der slet ikke behov for at bekæmpe storkapitalen. Alle de største investment banks verden over, som vel nok må kaldes for kapitalismens ypperste symboler, er godt i gang med at udslette sig selv lige for tiden - helt uden "hjælp" fra autonome elementer!.
×
×
  • Tilføj...