Jump to content

bananas

Members
  • Antal indlæg

    2.688
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    4

Alt der er opslået af bananas

  1. Jacob Brøckner Madsen er nok hvad jeg ville kalde en professionel pessimist. Han var ude og advare om forskruede boligpriser allerede i 2003. Det var nok alt for tidligt, og selv om han endte med at få ret i at der kom en god gammeldags spekulations boble, så er vi altså endnu ikke nede på 2003 niveau selvom bolig-markedet er faldet meget sidenhen. Men den største grund til ikke at tage ham seriøst var at han i 2003 var ude og advare om at aktierne vilde falde voldsomt. Det var sådan stort set på bunden - og umiddelbart EFTER at indeks over verdens samlede aktiemarkeder havde haft det største glidende krak/fald der nogen sinde er set gennem hele verdenshistorien. Siden tingene har en tendes til at bevæge sig mod en form for langtidsgennemsnit over lang tid var jeg mildt sagt noget overrasket over hans udmelding dengang. Siden aktiemarkederne er steget markant siden 2003 (med nogen enkelte hidsige bump undervejs) har den udmelding dog også vist sig at være helt ud i skoven. Anklagerne om at bankøkonomer ikke er uafhængige af deres arbejdsgiveres bundlinier: Det er nu nok ikke helt forkert - men det betyder jo ikke at Brøchner Madsen og co. har ret i deres prognoser. Begge parter kan sagtens tage fejl. Hvis man er i tvivl om bankøkonomernes uafhængighed, så prøv at huske tilbage på den sidste afstemning om Euroen i Danmark. I lang tid havde man ikke hørt meget andet fra de forskellige økonomer om at det ville være en stor fordel for Danmark at komme med i Euroen. Men da afstemningen rent faktisk kom og rykkede tæt på blev de fleste bankøkonomerne noget uklare omkring deres meninger. Bankerne tjener jo styrtende på valutaveksling, valutakurssikring osv. på en meget billig baggrund. Danske virksomheder er jo nødt til at veksle meget mere og betale tonsvis af kursspænd og gebyrer end hvis vi havde været med i Euroen. I starten influerede det nok ikke på bankøkonomernes meninger fordi det var lidt teoretisk om Danmark skulle med i Euroen, og ingen tog sig rigtigt af hvad de sagde. Men så kom det pludseligt til at betyde noget - og mon ikke at direktionen har mindet deres cheføkonomer om hvad banken egentlig tjente på valutahandelen og hvor mange af deres valutahandlende kolleger i den anden ende af dealer-rummet, der skulle fyres efter en indtræden i Euroen. Plus at det samlede resultat for en børsmæglerdivision af en bank tit har betydning for den samlede bonus-puljes størrelse - med markant mindre valutahandel ville bonus-puljen også blive markant mindre.
  2. Jeg synes nu også at det er meget underligt, at det er nødvendigt at sæte prisen på at køre over med Øresundstogene op med 3,5%. Afregningen fra togene til Broen er jo et inflationsjusteret fast beløb. Det vil sige at den samlede betaling stiger med inflationen, men ikke med trafikmængden. For det første er inflationen ikke 3,5%. For det andet burde der allerede være flere penge til Skånetrafikken inden pirsforhøjelsen, i form af at deres indtægter jo stiger med trafikmængden, mens en stor del af deres udgifter (i.e. brobetalingen) ikke er steget. De må kort sagt have stukket et stort ekstra beløb tilbage i en eller anden cigarkasse, som skal bruges til at finansiere et eller andet vi ikke ved noget om.
  3. LOL - Normalt har man måske ikke så meget godt at sige om journalister på Ekstra Bladet, men her ser de ud til at have startet en serie af rigtigt underholdende indslag. 2 af deres journalister skal prøve at konkurrere mod OL-roerne i dobbelt sculler. http://ekstrabladet.tv/sport/article1007193.ece
  4. Nu kører jeg stort set kun taxa herovre når skal hjem efter en druktur. Jeg kan aldrig huske hvilke selskaber som er svindlere eller hvem der ikke er. Og det er altså irriterende at man hver gang skal stå som på en tyrkisk basar og prutte om prisen. Jeg plejer at kunne aftale at køre fra centralstationen til Scaniabadet for 80 kr. Men nogen af svindelchaufførerne nede på centralen er deciderede ubehøvlede, hvis man ikke tillader dem at ribbe en og siger at man kun vil køre efter fast pris. Men er det regnvejr eller koldt, så falder ens forhandlingsposition, og så stiger prisen. :(
  5. Det er da ikke nogen nyhed Det har vi A8 ejere da opdaget forlængst! ;)
  6. Skal du vekle fra USD til EUR eller hur? Eller har du begge dele liggende og skal veksle tilbage til SEK? Hvis det er gode gammeldags pengesedler du skal veksle vil jeg tro at det er billigst hos FOREX. Men det bliver aldrig så billigt at veksle fysiske penge, som at lave en bankoverførsel, hvis det kan gøres i stedet for.
  7. Forsøget med 40 km/t zone inde i midten af Malmø har ikke ført til færre udlykker - derimod er der kommet flere?: http://sydsvenskan.se/malmo/article322524.ece Det overrasker mig nu alligevel en del - ville også have troet det modsatte. Vi har haft magne diskussioner herinde om fart, men det har været på motorveje, hvor man kan overskue konsekvenserne og forudse trafikken. Det kan man ikke inde i Malmø centrum. Nogen bud på hvordan det kan være at antallet er steget.? Undskyldningerne fra officiel hold i artiklen kan vel koges ned til "Statistisk usikkerhed - vent og se til næste år - vi håber det er gået den rigtige vej til den tid" Kører cyklisterne vildere når de ved at bilerne kun kører max 40? Glor bilisterne på speedometret i stedet for trafikken?
  8. Nu skrev Nero jo, at han havde et fast arbejde - det diskvalificerer ham jo totalt i forhold til Ungdomshuset.
  9. Hvis du læser i Broens årsregnskaber vil du se, at der stort set står, at det oprindeligt var formålet at betale Broen + landanlæggene tilbage i løbet af Broens første 33 år. http://www.oresundsbron.com/library/?obj=6147 Men så står der pludseligt på side 6: Den nye langsigtede trafikprognose, som blev udarbejdet i november 2007, betyder, at den forventede tilbagebetalingstid for Øresundsbro Konsortiets gæld forkortes fra 33 år til 30 år. Kort sagt har de selv fundet ud af i November 2007, at det ser ud til, at de nu er "forud for afbetalingsplanen". Så skulle man jo tro at der måske var anledning til at sætte priserne en anelse ned. Det overodnede politisk valgte mål for et stykke offentligt infrastruktur burde jo være, at det godt nok skal betales tilbage af brugerne, men det bør ske med lavest mulige priser for at fremme den samlede samfundsøkonomi, der jo hæmmes af højere transportudgifter. Men herefter valgte Broen at sætte prisen op med 4% fra 2007 til 2008?? Hvad i al h.... var årsagen dog til det? Something smells fishy! Nu er der heldigvis forskel på en bro og et hus. Et hus kan altid sælges videre til en anden til den pris som den næste vil give. Og i sig selv kan et hus give den naturalie-ydelse tilbage, at man kan bo i det, hvilket også har en klar værdi. En bro har ingen naturalieværdi i sig selv. Det har en ret begrænset værdi at man har eneret på at køre over. En bro's værdi for en potentiel investor vil udelukkende afhænge af hvilke brugerafgifter han kan få lov til at tage, og hvor længe. Broens værdi er kort sagt værdien af alle de fremtidige indtægter tilbagediskonteret til en nutidsværdi minus de fremtidge driftsudgifter. Må man ikke tage penge fra brugerne der kører over er Broens værdi negativ. Er det en privat investor kan jeg ikke se at hans finansieringsform skal have lov til at influere på priserne - det må han sku selv ligge og rode med. Men det man i hvert fald ikke skal gøre er at sælge Broen til en privat investor og sige at han må sætte prisen som han vil! Hvis det sker, skal jeg beherske mig meget for ikke at "komme til" at begå et dobbeltmord på den ansvarlige danske og svenske minister!
  10. ROFL! Ja jeg er sådan set enig. For at tjene penge på at lave biler kræver det at salgsprisen er højere end produktions+salgsomkostninger. Dette her kan jo få salgsomkostningerne til at springe rigtig meget i vejret. Jeg vil dog tro, at de har nogen risk management folk i deres Treasury afdeling, som køber oliefutures i samme takt, som de sælger disse "forsikringer". Det burde i det mindste give Chrysler en nogenlunde fast omkostning, så de ikke går helt fallit når/hvis oliepisen bliver ved med at stige.
  11. Turning Torso ligger på "Lilla Varvsgatan" - prøv med den.
  12. Så mange lastbiler kører der altså ikke på Broen endnu - jeg har i hvert fald endnu ikke stødt på et elefantvæddeløb mellem lastbiler på Broen eller i tunellen. På E6 mellem Malmö og Helsingborg derimod er den helt gal med lastbiler - det minder jo om et langt godstog inde i højre spor. Med enkelte trucker idioter som en gang imellem trækker ud i venstre spor uden videre hensyn til bagfra kommende biler. Selvom jeg ikke er glad for flere lastbiler på Broen så kan jeg da godt se logikken i at lade dem køre på motorvejen i stedet for ind gennem Helsingør by. Det er forøvrigt igen et eksempel på elendig dansk trafikplanlægning at færgetrafikken inkl. kæmpe lastvogne skal gå midt ind igennem en by. De har sådan set lavet samme bommert i København - jeg plejede at arbejde oppe i nogen kontorer på Sundskrogsgade lige ved siden af Frihavnen. Når jeg kørte ind ad Vasbygade og drejede op af Voldgaderne forbi Hovedbanen, Vesterport og Nørreport, så lå jeg næsten al tid bagved nogen kæmpe lastbiler med gods, der skulle op til Frihavnen. En stor del af Danmarks gods- eksport og import ledes direkte ind gennem Københavns centrum - det er sgu da åndsvagt planlagt!. Man kunne jo have lagt Frihavnen tæt på en motorvej - langt fra centrum. Men løsningen på Helsingørborgernes problem er jo ikke at lave forbud eller at sætte prisen for lastbiler yderligere ned på Øresundsbroen. En elegant løsning ville blot lægge en mærkbar ekstraafgift på at få fragtet en lastbil med Helsingør-Helsingborg færgerne - både Scandlines og HH. Så ville lastbilerne helt af sig selv vælge Broen i stedet for, og Broen ville få højere indtægter som (i teorien i hvert fald) kunne bruges til at give flere rabatter til pendlerne eller andre personbiler. Enkelte ville måske vælge at få fragtet deres gods med jernbane eller skib i stedet for lasbil, hvilket jo ville være endnu bedre. Hvorfor skal det kun koste en 2-3 gange mere at få en lastbil over broen i forhold til en personbil, når den vejer 10-20 gange så meget og slider på belægningen derefter?
  13. Har du prøvet at være ude ved Sundspromenaden og Scaniabadet i Västra Hamnen? På en dag som i dag er der masser af mennesker - enkelte standhaftige i badetøj allerede. Der er flot udsigt over havet, fede biler, isbarer og andre caféer. Det eneste som ikke findes på en dag som i dag er fred, ro og stilhed!
  14. Det har du selvfølgelig ret i. Nu er jeg nødt til at blive lidt teknisk: Man skelner normalt mellem om en central bank opererer med "fixed exchange rates" http://en.wikipedia.org/wiki/Fixed_exchange_rates eller "floating exchange rates" http://en.wikipedia.org/wiki/Floating_exchange_rate På dansk vil man typisk kalde det for faste eller flydende kurser. Under et rent fastkurssystem vil centralbanken tilbyde at veksle om til en helt fast kurs, hvis folk ikke kan finde andre at veksle med Under et rent flydende kurssystem vil centralbanken ikke tilbyde at veklse noget som helst, og vil heller ikke intervenere på nogen måde på valutakursmarkederne. Danmarks nuværende deltagelse i ERM2 samarbejdet er egentlig lidt af en blanding af de 2 systemer - fordi man tillader lidt flydende kurser, og ikke garanterer nogen fast vekselkurs, men man intervenerer så snart de bevæger sig uden for det interval man har fastsat. I praksis hælder systemet dog klart mest mod et fastkurssystem. Lidt fagord: "Devaluering" og "revaluering" af en valuta er kun noget, som kan finde sted under et fastkurssystem, og det er noget som centralbanken har bestemt. Hvis valutakurserne ændrer sig under et flydende valutakurs-system, så hedder det "depreciering" og "appreciering", og er noget som markedet har bestemt. Hvis den danske Nationalbank gik ud i morgen og sagde, at nu var deres DKK/EUR target middelkurs fremover fx. 7,20, så ville jeg kalde det for en "devaluering" af kronen. Hvis den Danske krone faldt med 1% i morgen overfor Euro i markedet så hedder det en "Depreciering".
  15. Æh du - eurolandene er nogenlunde lige så interesserede i deres egen konkurenceevne overfor miniputstaten Danmark, som Danmark selv er interesseret i Danmarks konkurrenceevne overfor Færøerne og Grønland. Der kommer ikke nogen Euro devaluering i forhold til den Danske krone - det er der ikke nogen politiske grunde til. Hvis der nogensinde skulle ske en revaluering af kronen (=devaluering af euro) ville det ske på dansk initiativ og ikke på ECB's. Danmark deltager i ERM2 samarbejdet : http://www.nationalbanken.dk/DNDK/pPolitik.nsf/side/Valutasamarbejde__ERM2!OpenDocument Dvs at kronen fastholdes i et bånd inden for +/- 2,25% af kursen 746,038 kroner pr. 100 euro. Fastholdelsen sker ved, at hvis kronen kommer for højt op, går Nationalbanken ud sælger danske kroner og køber Euro, som så lægges til deres valutareserver. Det kan den sådan set gøre uendeligt længe, for den har jo selv eneret til at trykke flere danske kroner at købe for. Hvis kronen kommer for langt ned skal Nationalbanken ud og gøre det modsatte: Støtteopkøbe Danske kroner og sælge Euro, som den tager fra valutareserverne. Det kan den til gengæld kun gøre så længe at den selv har flere valutareserver tilbage. Løber den tør må den bede ECB om hjælp. ECB burde i princippet kunne lave støtteopkøb uendeligt længe, men her kan der komme politiske forhindringer i længden. Hvis den danske krone engang skulle være ved at falde er der nok en god grund - Hvis fx. en ny Anker Jørgensen kom til magten!. Der er grænser for især Tyskernes tålmodighed når det gælder om at lave støtteopkøb til en økonomisk uansvarligt styret valuta. Summa Sumarum: Det er ekstremt usandsynligt at den danske krone skulle stige i forhold til Euroen - det kræver i hvert fald en politisk beslutning i Danmark, der ville bryde radikalt med den nuværende politik. At den danske krone skulle falde overfor Euro er i hvert fald en teoretisk mulighed. Men sådan som den danske økonomi går for tiden er det vist mere teoretisk end en reel risiko. Hvis nogen begyndt at brandbeskatte boligmarkedet kunne der måske igangsættes en recession, eller økonomisk kolaps, der kunne gøre det muligt? P.S.: Men hvis du kan få lavere rente på et lån i Euro end et lån i DKK, så kan det jo være en ganske god idé
  16. bananas

    Selvangivelse 2007

    Det kunne han godt gå hen og have ret i. Med hensyn til kapitalgevinster og kapitalindtægter er du jo skattepligtig i Sverige og ikke i Danmark. Det er kun en særlig undtagelse, der giver dig lov til at fratrække renteudgifter i Danmark - og det er endda kun på huslån, billån og forbrugslån. Hvis du skal trække et kurstab på et lån fra, må det være i Sverige. Det ved jeg ikke om man kan, og derudover skal du jo have noget indtægt i Sverige at modregne i.
  17. Her i Norden findes vist ikke et program for "dumbest criminals". Desværre - for her er ellers en der ville kandidere til førstepladsen: Bankrøver gik forkert i Ringsted 07-05-08: 09:05 | af: ptho "Hit med pengene". Sådan råbte en ung mand med en Walther PPK-pistol i hånden, da han i går åbnede døren til en ejendomsmægler i Ringsted. "Vi har ingen penge her," råbte personalet tilbage. Det viste sig nemlig, at den unge mand havde taget fejl af dørene og var løbet ind til ejendomsmæglerdelen af Diba Bank i byen. Fik 10.000 i banken Den maskerede røver løb derfor ud igen og ind i banken ved siden af. Her truede han med pistolen og endte med at frarøve en 63-årig bankkunde et beløb i euro, hun var i gang med at veksle. Samlet blev udbyttet knap 10.000 kroner. Bankrøveren beskrives som 20-25 år og bar en sort hættetrøje af mærket Peak Performance. Ifølge politiet er han tilsyneladende identisk med gerningsmanden til et mislykket røveri i en bank i Skælskør halvanden time tidligere. http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-11476745.html?forside
  18. Jeg kan se, at der er en del som løber på rulleskøjter på det stykke asfalt som går langs Ribersborgstranden mellem Västra hamnen og Limhamn.
  19. bananas

    Excel Hajer?

  20. bananas

    Excel Hajer?

    Inde under "options" er der er faneblad som hedder "calculations". Heri kan du vælge om Excel skal beregne Automatisk - dvs. at hele arket regnes igennem hver gang du har lavet en lille ændring Manuelt - dvs- at den kun regner igennem, når du trykker F9Hvis du sætter den til manuel burde arket være nemmere at have med at gøre. Luk forøvrigt tilstødende ark som du har åbent. Excel regner ikke bare det aktuelle ark igennem hver gang, men samtlige åbne ark - det gjorde de gamle versioner i al fald.
  21. Jeg kan huske at mange påstod at det ikke ville påvirke priserne fordi efterspørgslen ikke ville stige. Hvis man troede på den tror man vel også på nisser! Da man ændrede betalingstiden fra 20 år til 30 år nogen år forinden steg husmarkedet jo. Men bare fordi at nogen har vrøvlet af politiske hensyn behøves der jo ikke at være noget galt med princippet i afdragsfrihed. Jeg selv var lidt forundret over at man åbnede op for variabelt forrentede afdragsfrie lån på et tidspunkt hvor de korte renter var meget lavere end de lange renter. Det var jo næsten en naturlov at nogen idioter skulle brænde fingrene og lære på den hårde måde, at renterne sjældent forbliver historisk lave. De fastforrentede afdragsfrie realkreditlån er der dog ikke noget galt med. De er faktisk nogen af de mest fornuftige lån man kan tage i dagens Danmark. Når de fleste køber bolig - i hvert fald første gang - tager de jo både et realkreditlån og et langt dyrere banklån. Banklånet kan man ikke få afdragsfrit så vidt jeg ved - og det ville også være en dum idé at have på grund af merrenten. Det er naturligvis en klar fordel ikke at være tvunget til at afdrage på det billige realkreditlån, i stedet for at afdrage større beløb på det dyrere banklån først. Det er jo også lidt sådan at det fungerer i Sverige med bottenlån og toplån. Her i Sverige har de fleste fattet at de skal afdrage på toplånet først og bottenlånet bagefter. I det hele taget synes jeg at det fungerer langt mere smidigt og rationelt med hensyn til bolighandel og boliglån i Sverige. Jeg tror nu at antallet er ret begrænset. Da priserne til sidst steg med raketfart var det jo især fordi at der ikke var noget at købe, og dermed ikke særlig stor omsætning. Så det er ret begrænset hvor mange der har købt på toppen. Reelt er det vel kun dem som har købt i slutningen af 2005 eller starten af 2006 som kan være i problemer. Men hvis man afskaffer de afdragsfri lån så skal der nok komme sådan et crash at rigtigt mange kommer i problemer!. Jeg holder stadig på at der ikke er nogen rationel grund til at man SKAL eje sin bolig efter 30 år. Forøvrigt kan man jo bare lave en kunstig form for afdragsfrghed ved at tage et tillægslån hvert år på det beløb som man har afdraget i løbet af året selvom man afskaffede afdragsfrie lån.
  22. bananas

    Salg af bolig

    Hvor meget tid tror du at det kræver at sælge? Du har jo en mægler på. Han stor jo for fremvisninger, annoncering og alt papirarbejdet. Tilbud skal han nok ringe til dig om, og papirer der skal underskrives kan faxes eller sendes med kurer. Da jeg i sin tid solgte min lejlighed i Danmark skete det faktisk, mens jeg var på ferie på Sardien. Mægleren e-mailede mig kontrakten, som jeg skrev ud på en internet-cafee og underskriftssiden sendte jeg tilbage med hotelfax. Så basalt set er mægleren din betalte "stråmand".
  23. Hvor er det typisk dansk ikke at kunne se ud over sin egen næsetip. Her I Sverige kører størstedelen af markedet jo med afdragsfrie lån (i.e. amorteringsfrit) og det har de gjort i mange år. Jeg har da ikke hørt svenskerne anklage de amorteringsfri lån for at skabe boligboblen. Selvfølgelig kom der en engangseffekt, der skubbede det danske boligmarked opad når man indførte den form for lån for nu kunne folk låne et større beløb for samme månedlige ydelse. Det skal nok passe, at der er nogen få idioter, som har taget afdragsfrie og VARIABELT forrentede lån da renterne var de laveste i 100 år, samtidigt med at de regnede med at renterne ikke ville stige:rolleye:. Men man behøves jo ikke at lovgive efter de værste idioter. Fjerner man de afdragsfrie lån igen vil der sikkert komme en engangseffekt af samme størrelse den modsatte vej. Hvilket vil være noget af en katastrofe for et allerede presset boligmarked. Så hvis dette forslag gennemføres kan venstrefløjen endelig få elimineret alle de "fæle" friværdier, som jo er privat kapital uden for statens kontrol. Samtidigt kan den danske økonomi bringes i så stor lavkonkunktur,at der igen vil komme masser af arbejdsløse som ikke tør andet end at stemme på venstrefløjen, så de kan komme til magten igen. Alt i alt et fantastisk forslag:rolleyes: P.S. Der er ikke nogen økonomisk rationel grund til at man SKAL eje sin bolig 30 år efter at man købte den. De eneste som rigtigt har glæde af det princip er arvingerne!
  24. Hold da kæft en galning!. Jeg håber han får rigtig lang tid bag tremmer. Eller eventuel permanent indespæring på en psykiatrisk anstalt. Det er simpelthen for dumt at sætte rigtigt mange andre menneskers liv på spil pga. smugling af et mindre farligt rusmiddel. Forøvrigt er sandsynligheden for at blive taget jo langt større når idioten vender om og fanger alles opmærksomhed i modsætning til hvis han bare havde fortsat og opført sig naturligt.
×
×
  • Tilføj...