bananas

Jeg har kun været i Lund meget få gange - har dog også prøvet at gå i byen i Lund en enkelt gang for nogen år siden. Lund er jo i meget høj grad præget af at være en universitetsby. Lunds Universitet er faktisk Skandinaviens største. Tjekkede lige lidt fakta på wikipedia: http://sv.wikipedia.org/wiki/Lund http://sv.wikipedia.org/wiki/Lunds_universitet Lund er en by med små 80.000 indbyggere og Lunds Universitet har omkring 40.600 studerende og 5500 ansatte (Godt nok er nogen placeret på afdelinger i Malmö og Helsingborg, men hovedparten er i Lund). Så jeg vil skyde på omkring 1/3 af byens indbyggere er enten studerende eller har tilknytning til universitetet. Universtitetet kan derfor ikke undgå at at dominere byen markant på godt og ondt. Der er nok langt mere gang i nattelivet i Lund end i Esbjerg (som er næsten samme størrelse med 72550 indbyggere). Til gengæld er byen så nok ret død i ferieperioder - og måske også i eksaminensperioder? Og siden de fleste studerende ikke har råd til bil er der derfor mange cyklister selvom Lund faktisk ikke er helt flad og derfor ikke helt så oplagt at cykle rundt i som mange af de store cykelbyer: København, Amsterdam, München osv.

Jeg har fået tilsendt en hel almindelig selvangivelse - ikke en udvidet version. Og min skal sendes til Ringkøbing senest 1. maj? De har registreret, at jeg nu bor i Sverige, men alligevel kører autopiloten. Til gengæld har de fortrykt en masse tal, hvilket egentlig er meget smart. Nu var jeg jo også bosiddende i Danmark i 2/3 af 2006, men alligevel Nå - jeg tror at jeg skriver alle mine fradrag på og sender den ind samme med et brev, der forklarer at de kun må trække mig for 32% i stedet for 32,1% i kommuneskat for den sidste tredjedel og at jeg fremover vil bruge grænsegængerreglen. Så må de sgu selv hitte ud af deres administrative procedurer - det bliver mig, som kommer til at skylde dem penge og ikke omvendt.

Æh du har regnet noget andet ud end det du har skrevet. For at få 619.482 er man nødt til at ændre det sidste plus til et minus således: 500.000/(0,8053+0,0018) - 20 kr = 619.482 kr. Det er dog mere rigtigt at trække fra til sidst end at lægge til. Man skal jo betale gebyret - man få det ikke forærende ;) Som petitesserytter må jeg så påpege at heller ikke dette er helt korrekt, fordi gebyret er på 20 DKK, hvilket ikke er det samme som 20 SEK. Så den helt korekte udregning for danske bank er følgende: (500.000 - 20) / (0,8053+0,0018) = 619.477,14 Dermed er danske bank altså 128,69 svenske kroner billigere end Nordea. Nordea udregning er forøvrigt korrekt- Men det giver samme konklusion - danske bank er lidt billigere end Nordea - men med stort tryk på LIDT. Gør hvad der er nemmest og kontroller lige en ekstra gang, hvad deres gebyrer er. Tvivler lidt på at Nordea overfører gratis med mindre at der er tale om den faste månedlige overførsel. Men det er måske 500.000 fast hver måned, som du skal overføre? I så fald skal du ikke bekymre dig så meget om prisen, men glæde dig over at de lige har afskaffet formueskatten. ;) :D

Det var dog fuldstændig vanvittigt af vedkommende. Han skulle skydes ved daggry!. Jeg synes altså der er stor forskel på at køre 300+ i en tom tunnel og køre over for rødt i et lyskryds med 100 km/t inde midt i en by. Fordudsat at tunellen er tom kan man altså stadig nå at bremse for alt hvad der kan komme idet man stadig kan se længere end ens bremselængde. Er den ikke tom er det selvfølgelig også helt blæst at køre så stærkt. At køre 100 km/t over for rødt i et lyskryds kan man på ingen måde kontrollere - det er et rent tilfældigt om der kommer nogen den anden vej, som i god tro kører overfor grønt. Det er stort set ligegyldigt hvor god man selv er til at køre bil, for man kan ikke forudse den anden trafikants reaktion. At "blæse" over for rødt svarer reelt til at spille russisk roulette - du har bare en lidt mindre sandsynlighed for at det går galt i hvert kryds, men i det lange løb kan det umuligt gå godt. Det er ren sandsynlighedsregning. Et hurtigt regneeksempel: Antag at chancen for at det går galt når man blæser over 1 gang for rødt kun er 1 til 10. Dvs. at chancen for at det går godt er 9/10. Gentager man "forsøget" skal man blot potensopløfte for at beregne sandsynligheden for at det går godt alle gange . En lille tabel over sandsynligheden for at det går godt alle gange: 2 gange = 81% 5 gange = 59% 10 gange = 35% 20 gange = 12% 50 gange = 0,52% 100 gange = 0,0027...% dvs. 1 til 37.648 200 gange = 0,000000071% dvs. 1 til 1,4 mia. Så hvis man absolut skal køre stærkt så gør det dog for pokker ikke inde i en by, hvor tilfældighederne råder. Jeg selv er bestemt ikke for hellig når det drejer sig om overholde fartgrænserne på en motorvej, men inde i byen kører jeg altså ikke stærkt og tager ingen chancer. Generelt forsøger jeg at undgå at tage nogen chancer i trafikken - primært på grund af regnestykket ovenfor - tager man chancer går det galt før eller siden.

En næsten ny Audi A8 4,2 TDI fra 2005 eller 2006 til 25.000 Euro. Helt sikkert svindel - kan ikke lade sig gøre - det er under halv pris. http://home.mobile.de/SIDDOseqACZ51dXrNXZsQ0sNw-t-vaNexlCpHpIsAsCsK%F3P%F3R~BmSB11NhomepageSearchJ1176140365A1A1F515275NhomepageSearchD5000B-4O-t-vpL~BmPA1B20z-t-vQuVb_X_Y_x_yaIsO~BSRA6CEGNJinHomepageA0A0A0A0F515275A2/cgi-bin/da.pl?bereich=all&language=de&sr_qual=EGN&id=11111111253716485

Fantastisk - jeg må ud og fylde op i morgen :)

I hvilket afsnit er det, at han brænder den formastelige bil af?

Undskyld Moerke, men her kan jeg ikke holde min indre matematiske nørd tilbage, og er lige nødt til at korrigere.:) 1 basispoint er blot en hundredel procent. Dermed er 20 basispoint lig med 0,20%. 0,20% af 79,80 er ikke helt 0,2. Det er derimod lig med 0,2*79,80/100 = 0,1596. Så kursen er sådan cirka 16 øre højere - dvs at man bliver vekslet om på 79,96, hvis middelkursen er 79,80, når man veksler fra DKK til SEK - og ikke 80,00.

For lige at slå den helt til jorden også med hensyn til fradrag. Retten til at fradrage renteudgifter i vores danske skat er fastsat i kildeskattelovens §5A til §5D, som omhandler grænsegængere. Jeg citerer: Afsnit I A Grænsegængere § 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde. Stk. 3. 19) Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet. Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1. Stk. 5. 3) Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. § 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold: 1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler. 2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter. 3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven. 4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A. 5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11. 6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Stk. 2. 8)11) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 3. 17) Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen. Stk. 4. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse. § 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse. § 5 D. 21) Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle. Så alt i alt: Bluee! - din revisor har vrøvlet! Sig til ham at han skal putte almidelig tobak i piben i stedet for andre "sjove planter fra haven" eller lign.

Nå - der var nogen, som fik postet før mig. 3 sjæle 1 tanke - så kan det ikke være helt forkert.:th2:

Nu tror jeg at der vrøvles her. Den vejledning, som der er citeret fra må være henvendt på personer bosiddende I DANMARK, men som også ejer svensk ejendom. Er man bosiddende udenfor Danmark skal man naturligvis ikke svare ejendomsværdiskat af udenlandske boliger. Al Gore, som lige er blevet betalt for at holde foredrag i Ålborg får jo heller ikke tilsendt en regning fra Skat på ejendomsværdiskat af hans Amerikanske ejendomme. Har lige rodet lidt rundt på retsinfo Læs ejendomsværdiskattelovens §2, der siger sådan her: § 2. 2) Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4 beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskatten. Og personer omfattet af kildeskattelovens §1 er ikke os: Citat fra Kildeskatteloven: § 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler 1. personer, der har bopæl her i landet, 2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, 3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger, 4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A.

Og det vil også være det billigste næsten altid. Men jeg havde lidt problemer med at få benzin-kort. Shell ville ikke give til personer som ikke har haft adresse i Sverige, i et par år, så der blev min ansøgning blankt afvist. Statoil tjekkede mig i kreditregistret og så, at jeg ikke tjente nogen penge, hvilket ikke giver så meget benzinkort. Allievel var de altså kvikke nok til helt på eget initiativ at sende mig en blanket til underskrivelse af min udenlandske arbejdsgiver, som kunne attestere min årsløn. Jeg sendte den ind (underskrevet selvfølgelig), og derefter fik jeg et benzinkort helt uden problemer. Temmelig dumt af Shell. Jeg køber næsten al min benzin et sted, fordi jeg skal lave kørselsregnskab og det er noget nemmere med en samlet regning fra et benzinkort. Så nu sendte de helt automatisk en kunde, som køber 80 liter om ugen, over til konkurrenten:rolleye: .

Edit *"#¤% forbistrede server!

En flat-rate tax - interessant. Nu kommer huspriserne til at stige: http://www.di.se/Avdelningar/Artikel.aspx?stat=0&ArticleID=2007%5c04%5c03%5c228039&SectionId=Privatekonomi&menusection=Privatekonomi;PrivatNyheter Det tror jeg nu de har ret i. I Danmark fik man jo meget store stigninger efter regeringens skattestop, som satte ejendomsskatten i bero. Og faktisk vil jeg mene at der især her i Skåne er potentiale til, at der for alvor kan ske noget med de allerdyreste huse, når nu man også har fjernet formue-skatten. Indtil nu er der ikke nogen af de rigtigt rige, som er flyttet fra Danmark til Sverige - formueskatten har nok været det som har skræmt de fleste væk. Men nu kan det lige pludseligt også betale sig for 68-generationen at flytte over og få deres pension udbetalt herovre - det er især dem som sidder på de store dyre villaer nord for København. Herovre kan man jo se solen gå ned over havet i modsætning til derhjemme.

Ja, hvis det vår sådan nogen de satte ind mellem Malmø og København, så ville selv jeg sgu begynde at tage toget.!

Flotte billeder Marko' :th2: Så bliver det jo spændende at se, om de ender med at få lavet en succesfuld byplanlægningen derude, så der rent faktisk også kommer noget liv udenfor bygningerne. Der er tegnet masser af mennesker på projekt-tegningerne, men vi får se, om der rent faktisk også kommer til at holde stik. I Danmark er man jo som regel ret skidt til det der - se bare på kvarterne omkring Langelinie+ Amerikaplads og Tuborg Havn - flotte men rædsomt kedelige soveområder. Kun velegnet til pensionister. Allerværst er måske Ørestaden og området omkring Fields - fuldstændig dødt - også fordi at mange af lejlighederne står tomme efter spekulationsopkøb. Ved de nye ting på Islands Brygge har man forsøgt at skabe lidt liv, men det er noget halvhjertet, men der er dog lidt om sommeren, nu hvor man kan bade i Københavns Havn. Det skyldes dog mere de gamle eksisterende kvarterer som ligger op ad. Västra Hamnen synes jeg selv er en gevaldig succes med hensyn til at skabe liv - her har man nu generelt også reserveret stueetagen i bygningerne til at kunne lave café'er og butikker. Og så har man selvfølgelig et af verdens arkitektonisk flotteste tårne, som trækker tusindvis af turister til. Så det bliver spændende at se om det ender med det ene eller det andet. Er der nogen der ved om det bliver bostadsrätter eller hyresrätter, der kommer i tårnet?

Nu er Swedbank primært en svensk bank, så sjovt nok bruger de ikke den danske Nationalbanks middelkurser til noget som helst. Du kan se Swedbanks valutakurser her: http://www.swedbank.se/sst/inf/out/infOutWww1/0,,6761,00.html Derudfra kan man regne ud at der er 0,4794% forskel mellem køb og salg på SEK/DKK, hvilket dermed indikerer at man hos Swedbank betaler ca. 0,2397% i kursskæring fra middelkursen. Der er en tråd herinde, hvor jeg og en del andre diskuterer de forskellige tilbud - søg på "valutaveksling" og du skal finde.

Sker der virkelig noget på en mandag? Nå, jeg skal have efterbesiktning af min lejlighed i morgen, så jeg er nødt til at være skarp i morgen, og kan derfor ikke tage med i aften. Ellers risikerer jeg at hænge på alle fejlene. God bytur:)

Riskjær kan afsone sin straf på Nasa http://ekstrabladet.dk/ekstraBladet/flash/dkkendte/article285403.ece Riskær på NASA med fodlænke Riskær har fået lov til at afsone sin fængselsdom ved hjælp af fodlænke. Nu har den bedrageridømte finansmand købt en nabolejlighed til NASA, så han også fremover kan gå på natklub rms / ekstrabladet.dk - 08:23 - 01. apr. 2007 Det er almindeligt kendt, at den bedrageridømte finansmand Klaus Riskær Pedersen holder af at slå sine folder på den fashionable natklub NASA i Boltens Gård i det centrale København. Nu viser dokumenter, som ekstrabladet.dk er kommet i besiddelse af, at pengejongløren ikke kommer til at savne sin stambar, mens han afsoner sin syv år lange ubetingede fængselsdom. Sent fredag blev det nemlig ekstraordinært besluttet, at Klaus Riskær ikke skal bag tremmer, men i stedet får lov at afsone sin straf bag hjemmets fire vægge ved hjælp af en elektronisk fodlænke, der ellers oftest bruges til eksempelvis spritbilister og kriminelle under 25 år. Dispensation Dispensationen blev givet til Riskær blandt andet fordi, hans kæreste 26-årige Mette-Marie er gravid i tredje måned, og han ellers ikke ville være i stand til at deltage i fødselsforberedelser, skolestart osv. Rækkevidden på en fodlænke udregnes sædvanligvis på baggrund af hvor stor lejligheden, hvor der skal afsones, er, hvilket normalt ikke giver problemer. Men hedder man Klaus Riskær og har penge til at købe en 330 kvadratmeter stor penthouse-lejlighed ved siden af natklubben NASA, kan der opstå uheldige situationer. NASA og Victor I Riskærs tilfælde betyder det, at hans fodlænke får tildelt en rækkevidde på cirka 300 meter - så han kan bevæge sig frit rundt i hele sin lejlighed. Pudsigt nok betyder det også, at Riskær - med retten på sin side - kan bevæge sig ind på natklubben NASA, der grænser op til hans nyerhvervede lejlighed, samt besøge kvarterets smarte caféer som eksempelvis Café Victor i Ny Østergade. Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan Klaus Riskærs lejlighed ser ud, kan du i aften på DR1 se lejligheden i en ekstraordinær 1. april-udgave af programmet Hammerslag. hehehe - kanon!

Hvad fanden er det nu for en fidus han har gang i. Kigger man ind på hans hjemmeside kan man se at han har 888 biler til salg:confused: ? http://www.sveriges-billigaste-bilar.se/biler.htm Størstedelen er gamle biler importeret fra Danmark. Og han har åbenbart lægt bilprovningen ned i Lomma: http://sydsvenskan.se/skane/lomma/article226733.ece Og så er han igen ved at få rekord i klagesager, som han bortforklarer med syge undskyldninger: http://sydsvenskan.se/skane/lomma/article226376.ece

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/03/29/163333.htm Politiet på lur i Påsken 29. mar. 2007 16.35 Indland Bilister gør i disse dage klogt i at spænde selen, ikke køre for hurtigt og lade øllen og snapsen være. Som altid er politiet talstærkt på vejene i Påsken, for at fange trafiksyndere på vej hjem fra en våd frokost. Det er både på motorveje, landeveje og i byerne, at man i disse dage kan regne med at møde politiet. Politi.dk skriver, at man i år holder ekstra øje med spritbilister, fartbøller og folk der glemmer selen. Det er alle forseelser, der kan ende med et klip i kørekortet. Hvis man bliver fanget i en fartfælde kan man dog slippe med en bøde, hvis man ikke når over 30 procent af hastighedsbegrænsningen. Kontrollen starter i morgen fredag og slutter den 9. april. Så kør ordenligt derude

Bortset fra prisen ser det godt nok fedt ud dette her: http://www.gr8company.com/ Men det er vist kun for 08'erne (i.e. Stockholm). Er der nogen, som ved om der findes noget der ligner i Sydsverige?