bananas

Ja det må vel karakteriseres som en noget rabial tone - men den er altså IKKE et personligt angreb.

Jeg forstår altså ikke, at man er nødt til at ændre grundloven. Jeg ved ikke hvilken juridisk "ekspertgruppe", som har udtalt at det er nødvendigt - jeg vil mene at de ikke er i stand til at læse. Jeg søgte lidt og fandt ud af at det var ret simpelt. Grundlovens §29 siger følgende (fra http://www.grundloven.dk): § 29 Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Det er her "fadæsen" med fast bopæl i riget står. Grundloven indeholder ikke flere detaljer om stemmeretten. Den siger forøvrigt heller ikke noget om, at statens egne embedsmænd, som er udsendt uden for Danmark, har stemmeret. Det problem har embedsmændene fået løst for sig selv i valgloven http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/synopsis/docs/lovsamling/valgloven.html. Her står den nærmere specificeret i § 1 og 2: § 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. § 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. 2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed. 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde. 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5. Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. § 2, stk. 3 er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.1 i lov nr. 438 af 09.06.2004 Denne lov er blevet ændret mange gange undervejs - senest i 2004. Jeg kan ærlig talt ikke se problemet i at tilføje et punkt 7) til §2 stk. 2, der fx. kunne hedde: 7) Personer, der opholder sig i udlandet, men stadig betaler indkomstskat i Danmark. Det ville jo give os stemmeret UDEN nogen grundlovsændring. Hvad fanden er det for noget vrøvl man har bildt os ind.

Tilbage til emnet..... Det er da godt at se at der i det mindste er et enkelt medie, som vil tage sagen op. Men det er bare typisk at det tages op her i agurketiden mellem jul og nytår, hvor der alligevel ikke sker en skid, og der forøvrigt heller ikke er så mange som læser aviser og ser nyheder.

Hvis du vil have at vi læsere skal tage dine indlæg seriøst, så undlad venligst at komme med personlige angreb, og forsøg i stedet at diskutere det som sagen omhandler med nogen saglige argumenter. Det er ikke den første tråd jeg har undret mig over din tone, så nu synes jeg at det var værd at nævne inden jeg og sikkert også en del andre bliver fristet til at bruge "ignore" knappen. Din pointe omkring at mange af de arbejdsløse rent faktisk er kronisk syge eller lign. og bliver kastet i arbejde af medicinsk uvidende kassetænkende kommuner er MEGET relevant. Så den fortjener at blive fremført sagligt. Er vi pendlere som arbejder i Danmark og skal have hjælp i Sverige forøvrigt ikke i en meget værre kattepine, hvis vi bliver uarbejdsdygtige på grund af kronisk sygdom eller lign.?

Mener du virkelig kun 20.000? - det er sgu da ubrugeligt!. Da jeg skulle købe min bil i Sverige fandt jeg ud af at Nordeas svenske netbank havde et max på 200.000 SEK, som kunne overføres pr. dag, så jeg måtte overføre over flere dage. Har nu forøvrigt dumpet Nordea til fordel for Swedbank og Nordnet.

Du kan altid ringe og forsøge at snakke sagen ud af verden. Men selve afvisningen af at du ikke vil betale, fordi du mener at krevet er uretmæssigt, bør ske på skrift, så man senere hen kan bevise, at man har afvist kravet. I Danmark anbefaler advokaterene at sende med anbefalet brev, og gemme kviteringen. Det er vigtigt at få vist, at man er en af de personer, som sagtens kan betale, men ikke vil. I modsætning til dem de typisk jagter, der gerne vil men ikke kan. I et brev kan du jo skrive, at der helt bestemt i følge din erindring aldrig har eksisteret en aftale, om at de skulle komme ud på de omtalte tidspunkter, og at du derfor mener at kravet er uretmæssigt. Hvis de mener, at der eksisterede en aftale, bør de venligst fremlægge konkrete beviser for dens eksistens. Fandt følgende link omkring Inkasso: http://www.datainspektionen.se/fragor_svar/inkasso.shtml Så forskelligt ser det heller ikke ud til at fungere i Sverige. De har vist efter sigende bare nemmere ved at kræve pengene ind, hvis først man er blevet dømt til at betale af en domstol.

Det kommer jo an på situationen - i myldretidstrafikken i Købehavn er der søreme ikke megen hygge eller smil. Men når der kommer der øl på bordet så skal du bare se;-) Norge har vi vist aldrig angrebet - de var jo en del af riget indtil 1812. Tordenskjold, som jo var berømt for at banke svenskere til søs, var faktisk nordmand, men blev betragtet som dansk søhelt. Danmark og Sverige har til gengæld været i krig utallige gange mellem vikingtiden og Napoleonskrigene. Men det ligger måske gemt i dansk mentalitet at vi ikke har været en stormagt siden Kalmarunionens sammenbrud i 1523, og siden da har vi tabt næsten alle krige vi har været involveret i - især dem af betydning.

Hør Niels Ved du om det er 24 procent taget direkte af indtægten eller er de 24% bare det, som svarer til kommuneskatten EFTER befordings og rentefradrag? Der er jo temmelig stor forskel.

Jeg synes nu, at jeg et eller andet sted på siden læste, at man kunne vælge mellem om man ville have en bil med rattet i højre eller venstre side, så det har de tænkt på. Men der er en anden fælde i og med de kun betaler "VAT" dvs. moms op til 19% (den er jo kun 17,5% i England). Så man kommer faktisk selv til at spæde de resterende 6% til, hvis man vil have den ind i Sverige, hvor momsen på nye biler jo er 25%. Forsikring måtte man også selv finde ud af. Man fik dog lidt ekstra penge til at dække forskelligt, men det forslår jo som en skædder i helvede, hvis man skal have helförsäkring på sådan en vogn, når man bor inde i Malmö. Går det helt galt kunne man vist vælge at få 120.000 EUR i stedet. Men så kunne man jo lige så godt have spillet lotto i stedet. Jeg tror nu ikke at jeg har lyst til at spille selvom det ikke går helt så galt skattemæssigt som først frygtet. Men man har jo lov til at drømme om, at man vandt en "lille" Bentley Continental GT. Dens 560 heste skulle vel nok kunne få en over broen i en hvis fart:D

Kontrol EFTER betalingsanlægget og ikke FØR anlægget? Når man kommer fra Danmark eller når man kommer fra Sverige? Vil nogen venligst præcisere.

Ja sådan læser jeg det også. Mange tak til Humle for linket på Skatteverkets side:th2: . Jeg var selv inde på siden, men kunne ikke finde rundt på den:sad: . Reglerne må forøvrigt også gælde for dansk lotto og lign.

Jeg var ude i Københavns lufthavn, hvor jeg stødte på en opstilling, hvor de havde en Aston Martin fremme. Det viste sig, at der var tale om et engelsk spil, hvor man ved at gætte hvor en bold var på et billede, kunne vinde en rigtig fed bil - fx. Bentley Continental GT, Ferrari 430 og andre udvaglte. Link er her: http://www.ttrcomp.com/ De solgte 5000 billetter af 750 DKK stykket, så man kan hurtigt regne ud at de tjener penge og at det derfor ikke var svindel. De kvikke sælgere havde så opdaget de danske registreringafgifter og havde så fundet på en alternativ liste over biler incl. reg. afgift (BMW M5 eller lign.), som man kunne vinde, hvis man boede i Danmark. Men for personer bosiddene I Sverige påstod de, at man godt kunne være med i det store spil uden problemer. Her er det så jeg begynder at tænke på skat. Ved nogen om man i Sverige beskatter indtægter fra spil og lotterier fra udenlanske spil, som en indtægt ligesom man gør i Danmark? Really Scary Worst Case: Kan de svenske skattemyndigheder finde på at opfatte en spilindtægt, som en indtægt der skal svares sociale afgifter af fra arbejdsgivers (i.e. spiludbyders) side, og kan de derefter finde på at afkræve ens danske arbejdsgiver for sociale afgifter for ens normale løn fordi man nu har "bijob" i Sverige:scared: ?

Det gør man rent faktisk. Det man sådan ca. betaler i kommune skat ryger i den danske statskasse, hvorefter at de med forsinkelse sender pengene videre til den svenske statskasse. At de så beholder pengene oppe i Stockholm uden at sende dem videre til de relevante kommuner i Skåne er en anden sag.

Øresunddirekt har også skrevet om det: http://www.oresunddirekt.dk/article.aspx?type=article&id=37969

I den finansielle sektor tænker man typisk sådan, at kunderne kan opdeles i "Retail" og "Institutional". Groft sagt kan det oversættes til Privat og Erhverv, men ordet "Erhverv" er ikke så pokkers dækkende overfor de allerstørste institutionelle kunder såsom pensionskasser, fonde, andre internationale banker osv.osv. Det virker ærlig talt lidt dumt, at de vil lukke retail delen netop nu, hvor der er gigantisk vækst i antallet af pendlere, fordi de jo netop står stærkt overfor denne kundegruppe i og med at de eksisterer på begge sider af sundet. De kan jo ikke have tjent penge nok, men jeg har dem alvorlig mistænkt for ikke at have overvejet, hvor meget ekstra forretning en dansk filial genererer på den svenske side, hvor pendlere jo typisk vil tage deres huslån, billån osv. osv.

Det er sgu da det samme:rolleye: . Det gir da samme resultat om pengene fra salg af statsvirksomheder går direkte til en fond, som herefter betaler rater til SVT eller om pengene går direkte i den fond som kaldes "statskassen" som herefter betaler rater til SVT.

Jeg fatter altså ikke Trygg-Hansa's business model. Jeg fik også 3 måneders fri forsikring med hos Trygg-hansa, da jeg købte min brugte Audi A8 - det er ret meget værd på sådan een. Når folk lige har fået en ny bil er sandsynligheden for skader jo større. Når så de endelig skal til at tjene penge sender de et eller andet sindsygt højt tilbud ud, som skræmmer kunderne over til andre selskaber:rolleye: Er de bare dumme eller er der noget jeg ikke har fattet?

Jeg bruger Birksters rengøringkontakt - fungerer glimrende.

æh - du er vist ret glad for konspirationsteorier hvad? ;) Jeg formoder at Øresundsbroen får finansieret størstedelen af deres gæld ved at udstede obligationer med statsgaranti af både den danske og svenske stat. Sådan gør de fleste offentligt ejede "selvstyrende" virksomheder. DONG gør vist nogenlunde det samme. Både den danske og svenske stat garanterer i hvert fald solidarisk for al gæld - det står direkte i årsregskabet. Dertil bruger de så forskellige finansielle instrumenter ovenpå til at passe deres rente- og valutarisiko til. Det ligner nok mest version 3 i din tekst, men noget der er 20 år gammelt er altså rimelig forældet inden for praktisk anvendt finansiering. Udviklingen går ikke ligeså hurtigt som i IT-verdenen med dog ret hurtigt. Den rapport svarer lidt til at snakke om hvilke muligheder man har for at overføre data ved hjælp af floppy-disks!

Utroligt - det var knageme service! Og nærmest rystende ærligt og redeligt.

Undskyld men, hvorhenne har de pivet over de stigende renter? Er det en eller anden forbistret "kommunikationsekspert" som har sagt noget vrøvl? Denne tråd fik mig til at skimme deres regnskaber igennem. Jeg stødte blandt ander over følgende passage i deres seneste halvårsrapport http://www.oresundsbron.com/library/index.php?obj=4123 Finansiering og rentabilitet Ved udgangen af juni 2006 havde Øresundsbro Konsortiet optaget lån og swaps til en dagsværdi på i alt 20,7 mia. DKK (22,9 mia. DKK per 30. juni 2005). Der er ikke optaget nye lån i 2006. Opgjort til dagsværdi udgjorde den finansielle nettogæld per 30. juni 2006 19,9 mia. DKK (21,2 mia. DKK per 30. juni 2005). Den rentebærende nettogæld (uden dagsværdiregulering) udgjorde 19,6 mia. DKK (19,7 mia. DKK per 30. juni 2005). Alle lån og øvrige finansielle instrumenter garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at Øresundsbro Konsortiet har opnået den højest mulige rating fra Standard & Poor´s (AAA). De direkte renteomkostninger (uden valutakurs- og dagsværdiregulering) udgjorde i 1. halvår 2006 3,47 procent p.a., svarende til en realrente på cirka 1,4 procent p.a. I perioden 2003-2005 skete der ret betydelige omlægninger af Øresundsbro Konsortiets gæld i retning af en øget andel lang, fastforrentet gæld samt en øget andel af realrentegæld. I 1. halvår 2006 er porteføljen stort set fastholdt uændret i forhold til udgangen af 2005. Med udgangspunkt i en forventning om moderat stigende renter i 2. halvår 2006 påregnes ingen større ændringer heri i de kommende seks måneder. Det skal understreges, at de seneste års omlægninger betyder, at økonomien i Øresundsbro Konsortiet er blevet mindre følsom over for fremtidige stigninger i det generelle renteniveau. Tilbagebetalingen af Øresundsbro Konsortiets gæld sker ved hjælp af indtægter fra vej- og jernbanetrafikken. Det forventes fortsat, at gælden vil være tilbagebetalt cirka 35 år efter åbningen af Øresundsbron. Som forventet vil Øresundsbro Konsortiet først efter en årrække kunne fremvise regnskabsmæssigt overskud. Målet er senest i 2010 at udvise et positivt resultat før værdiregulering, jf. Øresundsbro Konsortiets Årsrapport for 2005. Specielt det med rødt markede lød overodentligt fornuftigt og næsten for godt til at være sandt, så jeg begyndte at trevle noterne om finansielle gældsposter igennem i deres seneste årsregnskab for at se om det nu også passede http://www.oresundsbron.com/library/index.php?obj=3490 Og det så faktisk ud til at passe - de er slet ikke så følsomme igen overfor rentestigninger, og har faktisk i ret stor grad beskyttet sig mod rentestigninger ved at tage langfristet gæld (omend den efter min mening sagtens kunne være endnu længere). Så jeg kan ikke helt forstå hvad det er der pives over i forbindelse med rentestigninger. Faktisk har de i 1 halvår af 2006 tjent 860 mio på at renterne er steget - det ses under posten "værdireguleringer, netto"

Nu er det mange gange sådan (i hvert fald i den finansielle sektor), at hvis man ikke kan give folk mere i løn, så giver man dem en finere titel i stedet for. Så det kan godt snyde en hel del.;) På den anden side hører det dog nok til sjældenhederne at rengøringsassistenterne hiver de 7-cifrede årsløninger hjem.