bananas

Nææh tænk - havde de været så flinke at registrere de domæner for os - det var da rart og betænksomt gjort. *host*host*

Her er et par idiotiske mekanikere, som man nok helst ikke vil overlade sin bil til: Og her er så en bevæbnet kraftidiot - og her tror de fleste nok pr. instinkt at han er amerikaner, men vi danskere kan åbenbart også være med. http://www.slemmedreng.dk/player/f15000/p15030.php

Credde er ingeniør og burde også kunne regne - ellers var der nok et par telemaster der var skvattet sammen på det seneste! Der må også være andre herinde, som kan finde ud af deres matematik. Kan i hvert fald komme på en helt sikker, som dog skal have lov til selv at melde sig. Jeg er rimelig sikker på at det svenske ord "derivator" er det samme, som det engelske "derived" eller "derivative". http://dictionary.reference.com/browse/derivative. Hvilket så på dansk kaldes for differentiering, differentialregning eller lign. En skriftlig prøve kræver jo "blot" at man kan finde ud af at regne de opgaver som bliver stillet. Så man kan godt lære at løse bestemte typer opgaver uden at have forstået al teorien bag ved, men bare nøjes med at følge den rigtige "kogebogsopskrift", som hører til hver opgavetype. Det er selvfølgeligt bedre at fatte hele teorien, så man kan løse enhver opgave - men det er jo ikke alle der har kapacitet eller tid til den luxus.

Ja, mange tak for et rigtig godt arrangement - et meget beundringsværdigt initiativ. Jeg er åbenbart svær at gendkende uden Elvis-solbriller, men så fik de fleste da en chance for at se mig uden:love2: .

Ups - afsløret! Nu hjælper vi jo hinanden her på debatten, så jeg kan godt fungere, som plan B, hvis det ikke lykkes at finde en bedre plan. Jeg har ganske vist en kandidatgrad i matematik-økonomi, men det skal dog siges, at trigonometri ikke kan bruges til noget i økonomi, så det har jeg ikke rørt siden jeg gik ud af gymnasiet for 12 år siden. Differentiering (i.e. derivator) er ikke noget jeg bruger i det daglige, så det ligger også en 5-7 år tilbage i hukommelsen. Så jeg ville lige skulle starte med at kigge på undervisningsbøgerne for at friske op. Matematik er dog lidt som at køre på cykel: man glemmer det aldrig helt, når først man har fået det lært. Og så skal det begyndende ondt i halsen, som jeg har i dag, ikke ende i en halsbetændelse. Men ellers ville det godt kunne lade sig gøre såfremt det foregik hos mig selv i Malmö. Er det en skriftlig eksaminen, hvor man skal regne nogen opgaver eller er det en mundtlig, hvor man skal stå og lave beviser ved tavlen?

Jeg siger mange tak!

Så er klapjagten åbenbart gået ind! Det er altså en skidt idé at kræve skat op for ejendomme uden for ens eget land. EU burde gå ind og lave regler om at hvert land ikke kan opkræve ejendomsskatter for ejendomme i andre EU lande. http://borsen.dk/bolig/nyhed/99684/ Omkring 50.000 danskere ejer en bolig uden for landets grænser, men det er de færreste af dem, der 'husker' at indberette værdien af boligen i udlandet til skattefar hjemme i Danmark. Derfor er Skat nu i gang med en større klapjagt på danske ejere af huse i bl.a. Sverige, og adskillige danskere har allerede været til torskegilde hos Skat. Det skriver DR Penge, fredag. "Vi vurderer det som et stort problem, at så mange ikke angiver det. Vi har derfor samarbejdet med ejendomsmæglere, realkreditinstitutter og banker. Og ikke mindst skattemyndigheder i udlandet," siger kontrolchef Lars Holte Larsen fra Skat i Struer. Samarbejdet har vist sig at være en god forretning. Ikke mindst fordi Skat nu kender til stort set alle danskere med huse i Sverige. Med de mange nye oplysninger vil Skat intensivere jagten på dem, der undgår de danske skattemyndigheder. Det vurderes at mindst 15.000 huse er ejet af danskere i nabolandet. Hos foreningen af Danske Torpare, der organiserer knap 9.000 ejere af svenske fritidshuse, bekræfter formanden Per Bonke, at mange af foreningens medlemmer har været indkaldt til møde hos Skat. - Vi opfordrer at vores medlemmer får det på plads, så snart som muligt. Derfor har vi lavet vores egen kampagne, internt i foreningen. Mange betaler i forvejen skat i Sverige, så de aner ikke at de gør noget forkert, siger Per Bonke Hos Skat vil man se med milde øjne på de skatteborgere, der selv angiver værdien af deres hus, efter de er blevet opmærksomme på fejlen.

Hvis der mod forventning skulle komme afbud nok vil jeg også gerne med, så jeg vil gerne med på "reserve-listen". Jeg troede at jeg skulle til noget familie-tam-tam den 3.december , men det blev flyttet.

Nu overlevede han - så kan han ikke tildeles en Darwin Award - det var vel i grunden lidt ærgeligt.

Det er på zyb.com og ikke lyb.com tak! Lyb.com er en side til kvinder, der vil have brystimplantater eller anden plastikkirugi - da jeg først kom ind på siden troede jeg bare at det var en eller anden syg/dårlig joke og at Mulen og Gio barede spillede med på den for at lure sådan nogen stakler som mig:tongue2: http://www.lyb.com/

Det er godt nok et gæt dette her, men jeg tror at der er mening bag galskaben i at man kan trække renteudgifterne fra. Pointen skulle være, at det derved bliver (næsten) ligegyldigt om man selv stifter gæld til at købe bostadsrätten, eller BRF'en stifter gæld på vegne af en. Den reelle totalpris på en bostadsrätt er jo købsprisen plus den andel af BRF'ens gæld, som man får med i købet. BRF'en får jo inddirekte et skattefradrag af renteudgifter på 28 eller 30 % (hvad det nu end er) - hvilket svarer nogenlunde til hvad privatpersoner kan få af fradrag for renteudgifter. Tag følgende eksempel. Bostadsrätt, pris: 2 mio. Privatpersonens gæld : 1 mio. Andel af BRF gæld: 1 mio. (dvs. totalpris= 3 mio.) Rente 10% pro anno. skatte fradrag i procent: 30% (for nemheds skyld ens) Privat renteudgift pr. år: 100.000 - efter skat 70.000 BRF renteudgift pr. år: 100.000 - eftter skat 70.000 Samelt renteudgift pr.år.: 200.000 - efter skat 140.000 Nu bestlutter BRF'en at stifte 500.000 ekstra i gæld og udbetale til ejerne. Ejerne bruger pengene til at reducere deres egen gæld. Hvis totalprisen skal være konstant, vil det nye regnestykke se således ud: Bostadsrätt, pris: 1,5 mio. privatpersons gæld: 0,5 mio. Andel af BRF gæld: 1,5 mio. (dvs totalpris = 3 mio.) Rente: 10% pro anno Privat renteudgift pr. år: 50.000 - efter skat 35.000 BRF renteudgift pr. år: 150.000 - efter skat 105.000 Samlet renteudgift pr.år.: 200.000 - efter skat 140.000 Og hvorfor skulle totalprisen være konstant? Det er sådan set bare en antaglese, men hvis man mener at fast ejendom fortrinsvis handles efter hvad det koster hver måned, så må prisen være konstant når renteudgifterne+BRF ydelsen er konstant. Det må være den teoretiske tankegang som ligger bag - hvor godt den så holder i praksis tør jeg ikke udtale mig om.

Jeg er fuldstændig enig - følgende sætning fra brevet er simpelthen noget vrøvl. Ved den hidtidige pendleraftale er der mange pendlere, der aldrig er kommet op til de 50 ture i visse måneder, og som dermed ikke har udnyttet hele deres forudbetaling. Til gengæld har der været andre måneder, hvor de har kørt mere end 50 ture og er blevet opkrævet 125 DKK pr. tur. Det har også virket uretfærdigt eller irriterende, men det løser vi med det nye produkt. Kører man under bliver man kun kompenseret med 25 kr. pr. tur - kører man over bliver man trukket 130 kr. ekstra pr. tur. Der er altså en faktor 1 til 5,2 i forskel. Derfor er det simpelthen forkert at anvende ordet "til gengæld". Den med de 34,7 ture i gennemsnit pr. måned forstår jeg ikke. Regner man med 220 arbejdsdage på et år gange 2 ture pr. dag, og dividerer med 12 måneder får man 36,666.... ture pr. måned. Og dertil skal så lægges de ekstra ture man også vil køre privat.

Tillykke med salget. Jeg kan godt huske hvor glad jeg var, da det endeligt lykkedes mig at slippe af med min lejlighed. Og hvor irriterende det var mens man ventede. Jeg husker det som om, at det ikke så meget var det økonomiske som tyngede. Det var langt værre at have fornemmelsen af at ens liv var sat totalt på hold, mens man ventede på at kunne flytte, hvilket man jo ikke kunne på grund af de svenske ejendomsskatteregler.

Er vi sikre på at firmabetalt brobizz ikke kan lade sig gøre med det nye system?. Det er formentlig rigtigt at man er nødt til at gå et fast beløb ned i bruttoløn om måneden - jeg er dog ikke sikker på at det er af hensyn til SKAT - nok snarere af hensyn til at almindeligt lønbogholderi ikke skal løbe op i kaos, og ligeså med ens ansættelseskontrakt. Jeg mener at huske at SKAT havde ophævet kravet om, at der skulle være fuldstændig overensstemmelse mellem hvad man går ned i løn og godets pris, idet man ikke kan forhindre at folk samtidigt får en lønstigning, så det var alligevel omsonst. Men der er vel ikke noget der forhindrer, at man går et fast beløb ned i løn, og at arbejdsgiveren derefter høster enten en ekstra regning/besparelse alt efter hvor mange ture man kører. Det er så lidt sværere at forhandle om hvor meget man skal gå ned i løn, når man ikke helt ved hvor mange ture man kommer til at køre. Det kan selvfølgeligt være sværere at forhandle hjem, men det er jo ikke mere ustyrligt end fx. fri telefon. I den nye aftale skal der tilknyttes et kreditkort, men der står jo ikke noget om, at det skal være et personligt kreditkort. Et firma kunne jo sagtens oprette et kreditkort kun til formålet, og hvis det har flere medarbejdere der pendler, kunne det formentlig tilmelde flere brobizzer på det samme kort. Kortet behøves jo nødvendigvis ikke at udleveres til de enkelte personer. Det er helt klart mere besværligt end at få en samlet regning, men det kan da lade sig gøre.

Hov Mester! Hvis du har brugt mit ark, skal du lige være klar over at jeg havde lavet en bøf idet jeg var kommet til at sætte den gamle pris på minipendler for højt til DKK 2000 i stedet for som korrekt DKK 1940. Det giver endnu større prisstigninger - faktisk 18,47% ved 12 dage(24 ture). Jeg har rettet i mit tidligere indlæg.

Nu har jeg ikke slv tid og kræfter til at tage affære, men hvis man skal klage til nogen, var det så ikke mere relevant at klage til bestyrelsesmedlemmerne for Øresundsbron. Jeg har netop hentet listen ud herfra deres seneste halvårsrapport: Bestyrelse Jens Kampmann, formand Administrerende direktør, Invest Miljø A/S (til og med 30/6 2006). Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S, De Smithske A/S, AI-Gruppen A/S, HMK Industri A/S og Dalum Papir A/S. Bestyrelsesmedlem i DONG A/S. Jörgen Andersson, næstformand Fhv. statsråd, Näringsdepartementet. Bestyrelsesformand i SVEDAB AB, Connect Halland, Sjöfartsverket, Halmstad Etanolproduktion AB og Sydvästkapital AB. Bestyrelsemedlem i Nordisk Industrikraft AB, Connect Sverige og Concordia Bus. Göran Ahlström Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og E. ON Sverige AB. Sven Bårström Generaldirektør, Banverket. Bestyrelsesformand i A-Banan Projekt AB og Tunnelpersonalen i Malmö AB. Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og suppleant i Botniabanan AB. Carsten Koch Administrerende direktør, Danske Invest Administration A/S. Bestyrelsesformand I InvesteringsForeningsRådet Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S. Henning Kruse Petersen Koncerndirektør i Nykredit Holding A/S og Nykredit Realkredit A/S. Bestyrelsesformand i Den Danske Forskningsfond, Center for Clinical and Basic Research, Nykredit Bank A/S, Nykredit Bank Hipoteczny S. A., Advizer K/S og LeasIT A/S. Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Asgard Ltd. Bestyrelsesmedlem i Villiam Michaelsens Legat, EAL A/S og Erhvervsinvest Management A/S. Pernille Sams Direktør og bestyrelsesmedlem i Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS. Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S. Ingemar Skogö Generaldirektør, Vägverket. Bestyrelsesformand i Max-lab. Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og Dala Airport AB. Det er jo ikke usandsynligt at direktionen overfor bestyrelsen har præsenteret den nye løsning som en god ny fleksibel løsning til pendlerne, og at man har glemt at nævne for dem, at det indebar en prisstigning på op til 14%. Af ministre man kan klage til er det vel egentlig kun trafikmisteren, som er relevant. Men han har ikke den store interesse i at kritisere noget, som i hvert fald delvist er hans ansvar. Trafikordførerne fra oppositionspartierne derimod ville måske være interesserede i at tage sagen op.....

Nu lavede jeg lige en tabel i Excel, hvor jeg prøvede at regne på sagen. Jeg sammmenligner billigste alternativ i det gamle system mod det nye system. Det forudsættes så at man kan forudsige hvor mange gange man skal køre over i det gamle. Antal dage (t/r) Gl Pris Ny pris Stigning i Kr. Stigning i % 1 268 278 10 3.73% 2 518 538 20 3.86% 3 768 798 30 3.90% 4 1,018 1,058 40 3.93% 5 1,268 1,318 50 3.94% 6 1,518 1,578 60 3.95% 7 1,768 1,838 70 3.96% 8 1,940 2,098 158 8.16% 9 1,940 2,148 208 10.74% 10 1,940 2,198 258 13.32% 11 1,940 2,248 308 15.89% 12 1,940 2,298 358 18.47% 13 2,190 2,348 158 7.23% 14 2,440 2,398 -42 -1.71% 15 2,590 2,448 -142 -5.47% 16 2,590 2,498 -92 -3.54% 17 2,590 2,548 -42 -1.61% 18 2,590 2,598 8 0.32% 19 2,590 2,648 58 2.25% 20 2,590 2,698 108 4.18% 21 2,590 2,748 158 6.11% 22 2,590 2,798 208 8.04% 23 2,590 2,848 258 9.97% 24 2,590 2,898 308 11.90% 25 2,590 2,948 358 13.84% 26 2,840 3,208 368 12.97% 27 3,090 3,468 378 12.24% 28 3,340 3,728 388 11.63% 29 3,590 3,988 398 11.10% 30 3,840 4,248 408 10.63% 31 4,090 4,508 418 10.23% Det er altså kun , hvis man kører over mellem 14 og 17 dage om måneden at der er noget at spare i forhold til de gamle priser - i alle andre tilfælde bliver det dyrere. Jeg har lagt Excelarket ned i den vedhæftede zip-fil -- EDIT: Jeg fandt en fejl idet jeg tidligere havde sat minipendlerens gamle pris til 2000 i stedet for 1940. Tabellen og Excelarket er nu rettet

Som delvis matematiker er jeg da klart enig i, at man skal gøre tingene så simpelt, rationelt og effektivt som muligt, og SER MAN BORT FRA PRISEN, er det nye system da simplere og dermed bedre end det gamle. Men jeg kan bare ikke tåle, at man forsøger at skjule en prisstigning på den måde. Og når nu man var i gang kunne man da lige så godt have rydtet ordenligt op. Ved almindelige varer og serviceydelser, som købes alle andre steder end hos Øresundsbroen får man mere og mere mængderabat pr. styk jo mere man køber. Og der stiger prisen ligepludseligt ikke op til udgangpunktet igen, når man når over et vist antal styk - det er da et mystisk system.

Hovsa - årsgebyret er da vist nyt. Det forhøjer da vist gennemsnistprisen yderligere med 18,333... kroner pr. måned