Hvis man har planer om at beholde sin bil i flere år, vil jeg personligt fraråde de ekstremt lange intervaller for olieservice, vi ser i dag. Jeg vil samtidig være bekymret for at købe en brugt bil, der allerede har rundet 100.000 km og samtidig kun har fået nyt olie 3 gange i løbet af sit liv.
Den primære årsag til de ekstremt lange intervaller, som er så populære hos mange producenter i dag, er for at tiltrække kunder. Det er ganske enkelt en vigtig konkurrence/salgsparameter, som rigtigt mange kunder (naturligt nok) lægger stort vægt på, fordi lange serviceintervaller (på papiret) giver lavere driftsomkostninger over tid.
Desværre er de ekstremt lange intervaller slet ikke optimalt for bilerne, men det betyder reelt ikke det store for producenterne, idet garantien alligevel for længst er udløbet, når der opstår problemer som følge af den ringe olieservice.