bananas Skrevet June 29, 2008 Rapporter Skrevet June 29, 2008 Følgende webside er et dansk startet initativ, der har i sinde at hjælpe med at skaffe mikrolån til små erhversdrivende i udvalgte Afrikanske lande. Forløbigt er er Elfenbenskysten, Uganda og Kenya på listen. http://www.myc4.com/Portal/Default.aspx Det er i modsætning til de fleste "Hjælp Afrika" initativer ikke bygget op omkring donationer, men derimod på udlån til rigtige renter, der bestemmes på auktionsbasis. Dvs Gode gammeldags kapitalistiske principper - potentialet er derfor langt større i mine øjne. De rige vesterlændinge kan byde ind på en række lån til Afrikanske lokale, som har fået lov til at byde sig ind som lånemodtagere. Der foretages en lokal screening, så svindlerne sorteres fra. Långiverene kan byde et beløb og en rente på de lån de har lyst til på en auktionsform - laveste renter vinder lånet når auktionen slutter. Foreløbigt ligger renterne på en 10-15%, så det er faktisk set ud fra et investeringsperspektiv en ganske fornuftig investering. Man skal dog lige huske på at der er risiko for default (i.e. låntager kan ikke betale tilbage) og at mange af lånene gives i lokal valuta, så der kan også være valutakursrisiko forbundet hermed. Et lille tip: Til dem der ikke vil have valutakursrisiko. Hold Jer til Elfenbenskysten. Elfensbenskysten er med i CFA Francen, som har et fast forhold til Euroen. CFA francen er en fælles valuta for tidligere franske kolonier i Afrika: http://en.wikipedia.org/wiki/CFA_franc Faktisk har CFA Francen et mere stabilt forhold til Euroen end både danske og svenske kroner har det!! Og Nej - jeg tager ikke pis på Jer - det passer sgu!
mrode Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 jeps.. det kan klart anbefales, selvom gennemsnitsforrentningen er blevet mindre siden starten.
Sune Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Faktisk har CFA Francen et mere stabilt forhold til Euroen end danske kroner har det!! Og Nej - jeg tager ikke pis på Jer - det passer sgu!Øhhh, hvornår har du sidst observeret ustabilitet i forholdet mellem kronen og euroen?
bananas Besvaret June 29, 2008 Forfatter Rapporter Besvaret June 29, 2008 Øhhh' date=' hvornår har du sidst observeret ustabilitet i forholdet mellem kronen og euroen?[/quote'] Set relativt til CFA francen må svaret være "hver dag". ;) Den danske krone har jo stadigvæk et tilladt udsvingsbånd på +/- 2,25% i forhold til en centralkurs på 7,46038 DKK/EUR. Den danske nationalbank gararanterer jo ikke kursen - den forpligtiger sig bare til at intervenere hvis kurserne begynder at bevæge sig for tæt på grænserne for udsvingsbåndet. CFA Francen ligger helt fast i forhold til Euroen. Den franske nationalbank er forpligtiget sig til at veksle om til kursen 1 euro = 655.957 CFA francs .
Paul Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Et lille tip: Til dem der ikke vil have valutakursrisiko. Hold Jer til Elfenbenskysten. Så vidt jeg kan se er der kun tre "repaid" projekter i Elfenbenskysten, hvor 2 ud af 3 projekter er bagud med betalingerne, hvor de to andre lande har en væsentlig bedre track record når det kommer til færdigbetalte projekter.
Markowitch Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Man skal dog lige huske på at der er risiko for default (i.e. låntager kan ikke betale tilbage) og at mange af lånene gives i lokal valuta, så der kan også være valutakursrisiko forbundet hermed. Kan man bundle låntagerne - som investor vil jeg meget gerne slippe for at låne ud til en bestemt, men snare til en pulje så jeg beskytter mig selv mod defaults fra en enkelt låntager. Jeg kan også selv opbygge en pulje som I andre kan investere I, men så giver jeg Jer ikke så god en rente, da jeg jo giver Jer en bedre risikoprofil. Det kan også være at jeg vil opbygge puljen således at I kan indskydde i den efter temperament. Hvis det er livrem og seler, så får I en lav rente men høj beskyttelse mod defaults og omvendt høj rente men relativ lille beskyttelse mod defaults. Jeg tror jeg vil kalde disse profiler for tranches og give dem ratings fra AAA til C. (den sidste vil jeg kalde toxic waste). Iøvrigt er der rigtig mange kvinder bag de lån der er blevet tilbagebetalt, så måske skulle man kun låne ud til dem? :)
Markowitch Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Et seriøst spørgsmål, hvad gør man med skatten i et sådant setup? Vil jeg kunne trække en default fra? Afkastet af min investering skal vel beskattes, men jeg er i tvivl om man bare kan kalde det renteindtægter. Derudover kunne det være nice hvis man kunne lade sit afkast rulle videre uden at skattefar skal have en luns først.
Paul Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Det er lidt scary læsning når landenes "life expectancy" er omkring de 50 år i gennemsnit og mange lånsøgere er i slutningen af 40'erne.
Markowitch Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 ^^ Så hvis de er 40, så må man insistere på en kort løbetid Ellers står der på deres hjemmeside at Uganda og Kenya tager 15% skat på renteindtægter. En skat man så forhåbenlig kan modregne med Skatteverket, så man undgår dobbeltbekatning. Derudover ved jeg ikke om man i Uganda og Kenya kan trække sine tab fra... Iøvrigt står der ikke noget om Elfenbenkystens beskatning af renteindtægter - øv det er dem der har pseudo-euroen.
Markowitch Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Ups Se hvem jeg fandt :th2: EDIT: Billedet er selvfølgelig 100% shopped.
Paul Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Jeg er godt nok blevet tændt på idéen, så der ryger nok nogle penge ind på en konto hos MyC4.
MRoderick Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Jeg syntes det er smagløst at spekulere i at låne penge til verdens fattigste. Hvis man virkelig gerne vil hjælpe verdens fattigste gennem mikrolån, er det altså muligt at gøre det uden at flå dem med renter. Hvis man gerne vil tjene penge på sin opsparing, bør man investere den i værdipapirer og obligationer på stabile markeder. Så kan man evt. tage noget af sit afkast på sin opsparing og investere den i rentefrie mikrolån, hvor man fokuserer på hvordan man bedst hjælper andre mennesker og ikke fokuserer på risikominimering, puljeinvesteringer og skatter. Selv prøver jeg at gøre en smule ved hjælp af rentefrie mikrolån igennem Kiva - http://www.kiva.org Der er enkelte af mikrolåns organisationerne der tager en smule renter, til at dække deres omkostninger, størstedelen af deres udgifter dækkes dog gennem donationer. Mine 2c, eller 4c om man vil ;-)
Markowitch Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Så kan man evt. tage noget af sit afkast på sin opsparing og investere den i rentefrie mikrolån, hvor man fokuserer på hvordan man bedst hjælper andre mennesker og ikke fokuserer på risikominimering, puljeinvesteringer og skatter. Det lyder som socialisme! Du mener seriøst at man skal begå en medmenneskelig handling og ødelægge de frie markedsmekanismer, ved ikke at tænke på sig selv først. Jeg gyser ved dette åbenlyse eksempel på spot mod kærnen af vores vesterlandske civilisation :D. Kapitalismen er den eneste isme der har overlevet tidens tand. Intet har vi længere vi kan stille i dets sted. Intet... Men tilbage til mikrolånene. Jeg tror desværre - helt seriøst - at mikrolånene først kommer til at fungere hvis der er et element af gevinst. En simpel forretningsmodel, hvor man selv kan få noget ud af det. I forvejen er mikrolånene uden for bankernes segment, så der er kun almindelige menneskers risikovillighed til at drive konceptets hjul. Jeg synes selv renterne virker meget høje, men der er også en risikofaktor, man ikke har helt styr på. Derudover holdes der aktion over renterne, så man kan kun håbe at låntagers faktiske rente bliver noget mindre end den maks-rente der er angivet på låneansøgningen. Jeg tror elementet af godgørenhed kommer i spil på den vis at man påtager sig en enorm risiko for forholdsvis beskedne renter. I det hele taget at man giver folk mulighed for funding, hvor de før ingen havde. Alle skal have en bid af kagen, så det kan jo være at formidleren i landsbyen tager et par procent ekstra på det endelige lån...
Paul Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Jeg syntes det er smagløst at spekulere i at låne penge til verdens fattigste. Langt de fleste af de profiler jeg har læst hos MyC4 er folk som allerede har en business og ønsker at udvide den. Jeg synes ikke det er smagløst, og der er ikke nogen som forhindrer mig i at f.eks. tilbyde halvdelen af lånet til f.eks. 1% i rente p.a. Der er faktisk en del som byder ind med symbolske renter såsom 2 og 3%. Jeg gad godt vide hvad renteniveauet er lokalt om de henvendte sig i banken - om de overhovedet kan få et lån, da størstedelen befinder sig i den "uformelle" del af landets økonomi.
MRoderick Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Det lyder som socialisme! Du mener seriøst at man skal begå en medmenneskelig handling og ødelægge de frie markedsmekanismer, ved ikke at tænke på sig selv først. Jeg gyser ved dette åbenlyse eksempel på spot mod kærnen af vores vesterlandske civilisation :D. Kapitalismen er den eneste isme der har overlevet tidens tand. Intet har vi længere vi kan stille i dets sted. Intet... Hehe ... nu er det jo ikke os alle der mener at kapitalismen er den eneste gode menneskeskabte idé. Men tilbage til mikrolånene. Jeg tror desværre - helt seriøst - at mikrolånene først kommer til at fungere hvis der er et element af gevinst. En simpel forretningsmodel, hvor man selv kan få noget ud af det. I forvejen er mikrolånene uden for bankernes segment, så der er kun almindelige menneskers risikovillighed til at drive konceptets hjul. Mikrolån fungerer fint på nuværende tidspunkt og har gjort det i mange år, uden at flå låntagerne med høje renter. Kiva er kun indsamler, og så absolut ikke der hvor det hele startede, de gør det bare nemt. Kiva har vist allerede passeret $15.000.000 i udlån, alt sammen finansieret af helt almindelige mennesker, der ikke får en rød reje retur. Man kan læse mere om mikrolån her: http://en.wikipedia.org/wiki/Microcredit http://en.wikipedia.org/wiki/Muhammad_Yunus Jeg synes selv renterne virker meget høje, men der er også en risikofaktor, man ikke har helt styr på. Derudover holdes der aktion over renterne, så man kan kun håbe at låntagers faktiske rente bliver noget mindre end den maks-rente der er angivet på låneansøgningen. Jeg tror elementet af godgørenhed kommer i spil på den vis at man påtager sig en enorm risiko for forholdsvis beskedne renter. I det hele taget at man giver folk mulighed for funding, hvor de før ingen havde. Alle skal have en bid af kagen, så det kan jo være at formidleren i landsbyen tager et par procent ekstra på det endelige lån... Et af de helt store problemer for verdens fattigste er netop at hvis de endelig kan få et lån, bliver de flået af de lokale banker/pengemænd, da de jo skal have dækket deres risiko. Ved at låne pengene ud gratis, bliver de fattige ikke flået, og hvis nu det ikke lykkes for en jeg har lånt $25 at betale dem tilbage, så er det også OK. I det mindste har vedkommende fået en chance for at tage hånd om sin egen skæbne og gøre noget for at forbedre sit eget liv, og den økonomiske situation i lokalområdet. Den første af dem jeg har lånt penge til, har dog allerede betalt dem tilbage, så de er lånt ud igen :-)
MRoderick Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 Langt de fleste af de profiler jeg har læst hos MyC4 er folk som allerede har en business og ønsker at udvide den. Jeg synes ikke det er smagløst' date=' og der er ikke nogen som forhindrer mig i at f.eks. tilbyde halvdelen af lånet til f.eks. 1% i rente p.a. Der er faktisk en del som byder ind med symbolske renter såsom 2 og 3%.[/quote'] 2-3% er vel ikke symbolske renter? Prøv at ringe til f.eks. Nordea og forlang 3% renter og fortæl dem det er symbolsk ;) Hvis man er nede i 1%, kan man jo lige så godt bare låne pengene ud gratis, så slipper man også for at bekymre sig om hvordan man gør med skat, etc. Ud fra det jeg har læst mig frem til tidligere, så kan de lokale rentesatser blive meget høje (10-20%), hvis det overhovedet kan lade sig gøre at få et lån. Så adgangen til gratis / billige lån fra risikovillige långivere, kan have enormt stor positiv indvirkning på både låntagerens og den lokale økonomi.
Paul Besvaret June 29, 2008 Rapporter Besvaret June 29, 2008 2-3% er vel ikke symbolske renter? Prøv at ringe til f.eks. Nordea og forlang 3% renter og fortæl dem det er symbolsk Vidste ikke at Nordea bedriver filialvirksomhed i Cote d'Ivoire ;) 2-3% er symbolske renter i Afrika.
bananas Besvaret June 29, 2008 Forfatter Rapporter Besvaret June 29, 2008 Kan man bundle låntagerne - som investor vil jeg meget gerne slippe for at låne ud til en bestemt, men snare til en pulje så jeg beskytter mig selv mod defaults fra en enkelt låntager. Du akn sagtens låne ud til mange forskellige og ud fra et risikominimerings-perspektiv er det faktisk det bedste at gøre. I øvrigt er der rigtig mange kvinder bag de lån der er blevet tilbagebetalt, så måske skulle man kun låne ud til dem? :) I mange udviklingslande har det faktisk tit vist sig at kvinderne er de bedste og mest stabile til at betale tilbage. Så det er ikke helt dumt at satse mest på dem.
bananas Besvaret June 29, 2008 Forfatter Rapporter Besvaret June 29, 2008 Et seriøst spørgsmål, hvad gør man med skatten i et sådant setup? Vil jeg kunne trække en default fra? Afkastet af min investering skal vel beskattes, men jeg er i tvivl om man bare kan kalde det renteindtægter. Derudover kunne det være nice hvis man kunne lade sit afkast rulle videre uden at skattefar skal have en luns først. Så vidt jeg kan se, har de ikke tænkt over hvad der skal ske med hensyn til skat endnu. Foreløbigt ligger pengene vist bare i en pulje derinde og nogen skal gøre noget manuelt arbejde, når man vil have pengene ud igen. Det virker stadig lidt som om der her i starten satses mere på den menneskelige godhed blandt investorerne end motivationen om høj rente. Men der er bestemt potentiale til at det kan gå fra at være et "not for profit" foretagende til et seriøst "for profit" alternativt investeringsforslag.
bananas Besvaret June 29, 2008 Forfatter Rapporter Besvaret June 29, 2008 Jeg syntes det er smagløst at spekulere i at låne penge til verdens fattigste. Hvis man virkelig gerne vil hjælpe verdens fattigste gennem mikrolån, er det altså muligt at gøre det uden at flå dem med renter. Hvis man gerne vil tjene penge på sin opsparing, bør man investere den i værdipapirer og obligationer på stabile markeder. Så kan man evt. tage noget af sit afkast på sin opsparing og investere den i rentefrie mikrolån, hvor man fokuserer på hvordan man bedst hjælper andre mennesker og ikke fokuserer på risikominimering, puljeinvesteringer og skatter. Selv prøver jeg at gøre en smule ved hjælp af rentefrie mikrolån igennem Kiva - http://www.kiva.org Der er enkelte af mikrolåns organisationerne der tager en smule renter, til at dække deres omkostninger, størstedelen af deres udgifter dækkes dog gennem donationer. Mine 2c, eller 4c om man vil ;-) Du har selvfølgelig lov til at mene at det er smagløst - men det er vel ikke mere smagløst end at give subprime-lån i USA til folk som ikke kan betale tilbage. Kiva er der ikke nogen i vejen med, så det er da også fint at putte penge ind der, hvis man vil være sikker på ikke at få nogen gevinst. På langt sigt tror jeg dog kun at det kan komme op i stor skala hvis der er et element af profit i det for långiver siden. Og adgang til risikovillig kapital er hvad Afrika for alvor har brug for hvis de skal have en chance for at arbejde sig ud af deres fattigdom. Historien viser faktisk at udenlandske investeringer og viden er noget af det som for alvor kan skabe vækst i et udviklingsland. Og her tænkes kune på profitable investeringer.
MRoderick Besvaret June 30, 2008 Rapporter Besvaret June 30, 2008 Du har selvfølgelig lov til at mene at det er smagløst - men det er vel ikke mere smagløst end at give subprime-lån i USA til folk som ikke kan betale tilbage. Det er faktisk muligt at få mikrolån i USA også, men om det så er nok til at man kan hjælpe sig selv ud af fattigdom, er så en anden snak. Kiva er der ikke nogen i vejen med, så det er da også fint at putte penge ind der, hvis man vil være sikker på ikke at få nogen gevinst. Nu har min personlige økonomiske gevinst så heller ingen betydning for mig i den her sammenhæng. Jeg syntes bare at det er interessant at der findes alternativer til at drukne afrikanske bønder i overskudshvede, der så brødføder den lokale "oprørsbevægelse" og ødelægger den lokale økonomi, da bønderne ikke kan sælge deres varer i en økonomi hvor mad er "gratis". På langt sigt tror jeg dog kun at det kan komme op i stor skala hvis der er et element af profit i det for långiver siden. Og adgang til risikovillig kapital er hvad Afrika for alvor har brug for hvis de skal have en chance for at arbejde sig ud af deres fattigdom. Historien viser faktisk at udenlandske investeringer og viden er noget af det som for alvor kan skabe vækst i et udviklingsland. Og her tænkes kune på profitable investeringer. Der tror jeg du har fat i noget af det helt rigtige. Hvis man kigger på mængden af penge der går gennem FairTrade systemerne dagligt, er det jo ikke småting. Så der er da villighed til at investere, omend det går langsomt. Et af problemerne for større investeringer er dog at mange områder ikke just kan betegnes som "stabile". Hvem tør investere massivt i f.eks. Zimbabwe i de her dage, ja endsige tage til Zimbabwe? Jeg syntes det er positivt at du har taget emnet op, og at der er interesse for at diskutere det.
credde Besvaret June 30, 2008 Rapporter Besvaret June 30, 2008 Jeg synes klart, at det er et interessant emne og interessante muligheder, som fx. Myc4 giver. Ikke mindst fordi, man virkelig kan se, at de penge, man låner, går til en bestemt person og ikke til en organisation. Når risikoen er større end normalt, så vil renten også være højere, men stadigvæk, så er 10-15% i rente ikke så højt efter afrikanske forhold. Men man kan jo altid tilbyde en lavere rente.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu