Jump to content

Recommended Posts

Besvaret

Yep - Riksbanken holdt klogeligt renten i ro. De var dog lidt mere "høgeagtige" med hensyn til deres fremtidige "räntebane" end markedet havde forventet, hvilket gav en stigning i SEK. Lige nu ligger SEK omkring 0,83 Men det der for alvor har flyttet kursen de sidste par dage er den Schweiziske udmelding omkring fastkurs overfor euro, hvilket har gjort "safe haven" investorerne verden over godt og grundigt rundforvirrede. Der kommer til at gå et par dage inden der kommer lidt klarhed. I 2008 panikken faldt den norske krone meget - nu er der nogen der siger at den er en "safe haven". Og enkelte siger det samme om Sverige. Norge kan jeg delvist forstå pga. deres olie, negligerbare statsgæld og kæmpe naitonale opsparing i oliefonden - men Sverige som Safe Haven virker helt forkert.

Besvaret
Måske man burde sætte sig ned som spåkone :lol:http://www.business.dk/boersnyt/analytikere-advarer-om-aktiekollaps
At levere noget bedre end spåkonen i den artikel burde ikke være svært. Det var dog en ualmindelig tåbelig artikel og journalisten er jo direkte latterlig i sit komplet ukritiske "referat": De to finansanalysehuse har i de seneste år leveret meget præcise forudsigelser af udviklingen i blandt andet rente, ejendomspriser og valuta, skriver Jyllands-Posten. Dermed har de fået stor respekt blandt andet i landmandskredse, hvor man har tabt milliarder på at følge bankernes råd, som senere har vist sig ikke at holde stik. Hvad med en konkret analyse af track record på samtlige anbefalinger fra de 2 huse i stedet for at sammenligne med subjektive vurderinger fra Jyllandsposten og en flok bønder der har været dumme/grådige nok til at overbelåne sig i Schweizerfranc? "meget præcise forudsigelser" my ass!! At mene at aktieindekset kan falde fra 350 til 100 på baggrund af nogen tekniske analyser er jo helt ud i skoven. Så tror jeg mere på en analyse baseret på at kigge i noget kaffegrums eller fugleindvolde!. Aktiekurser hænger jo sammen med virksomhedernes indtjening - det er jo det en aktier er : en andel af en virksomheds fremtidige indtjening. En fornuftig analyse burde i det mindste forholde sig til indtjeningsforventninger og P/E værdier.
Besvaret

Er det konsekvensen af den stærke svenske krone, man begynder at se her: http://di.se/Artiklar/2011/9/9/244707/TF-ORDERINGANGEN-NED-PA-BRED-FRONT---BAROMETER/ (naturligvis kombineret med den generelle krise). Deutsche Bank vurderede andetsteds, at ECB vil sænke renten til 0.5% i December. Hvad gør Ingves... Ingenting har jo hændt henover sommeren :rolleye: Spørgsmålet er om, han er ligeså sent ude som i 2008.

Besvaret
Aktiekurser hænger jo sammen med virksomhedernes indtjening - det er jo det en aktier er : en andel af en virksomheds fremtidige indtjening. En fornuftig analyse burde i det mindste forholde sig til indtjeningsforventninger og P/E værdier.
P/E værdier er til at smide ud af vinduet imho. Man kan lige så godt indvende at en lav P/E betyder at en virksomhed sælger for dyre varer, ansætter for få, eller underbetaler deres ansatte. De lave P/E værdier for tiden skyldes markedernes begyndende indprisen af en recession i USA, Europa og Japan, samt at virksomhederne har skåret ind til benet på omkostningerne. Det hjælper med at holde P/E'en lavt, men er det virkelig et godt fundament for at forudsige at retningen for aktier er opad? Nej. De bankøkonomer og CBS'er folk som normalt får lov at bræge i dagspressen (eg. Drusebjerg, Henriksen, Velling etc.) har primært forudsagt, at nu er aktierne billige og nu må de da stige, og nu skal man have overvægt af aktier osv. Men de har jo faktisk gennem hele 2011 taget fejl. Hvorfor? Fordi de baserer deres forudsigelser på noget så ubrugeligt og bagudskuende som aktiernes P/E. Demetra kender jeg primært for noget godt. I modsætning til CBS'erne og finansfolkene anerkender de at økonomien bevæger sig i cykluser, at recessioner sker, at "soft landings" meget sjældent lader sig gøre. Vi nærmer os det man kan kalde den perfekte storm (http://www.bloomberg.com/news/2011-06-11/china-economy-at-risk-of-hard-landing-after-2013-nouriel-roubini-says.html) og C20 i 100 er ikke urealistisk, hverken teknisk eller fundamentalt.
Besvaret

Så er Borg på banen. Forberedder han skalte på en rigtig nedtur eller er han bare i god tid med valgflæsket og garderer hans fremtræden som en stærk minister ? http://svtplay.se/v/2530721/agenda/del_3_av_17?cb,a1364145,1,f,-1/pb,a1364142,1,f,-1/pl,v,,1858242/sb,p103431,1,f,-1 han vidste det dog allerede her tidligere på året, men at retorikken først skærpes idag gør ham til en dygtig politiker. http://di.se/Default.aspx?sr=6&tr=289110&rlt=0&pid=237079__ArticlePageProvider&epslanguage=sv&referrer=

Besvaret

Der er "en smule" risko aversion i markedet i dag. Ud over småtingene med at den græske rente nu overstiger 100%, de tyske politikere diskuterer græsk bankerot åbenlyst, at de har lavet en "contingency plan" for hvad der sker for deres banker hvis Grækenland går bankerot, og at ECB åbenbart er internt uenige, så har Italien også lige holdt auktioner for at rejse 11.5 mia euro i 1-års og 3-måneders obligationer i dag. Auktionen var et flop med begrænset interesse for obligationerne. Problemet i dette er at Italien skal sælge obligationer for 46 mia euro senere i den her måned. Jeg synes det er demonstreret flere gange nu at når euro'en virkelig er truet på livet, så ryger SEK med ned i hullet. Det er blevet sagt før at en masse investorer har beholdt deres investeringer i euroen pga tro på at ECB, IMF og EU nok skal klare ærterne. Nu hvor EUR/USD er gået eftertrykkeligt under 1.40 synes jeg det er et tegn på at de investorer har mistet troen på euroen og er på vej mod udgangen. Den her carry trade som har været i SEK kan meget vel gå samme vej, og så bliver SEK altså svagere.

Besvaret
P/E værdier er til at smide ud af vinduet imho. Man kan lige så godt indvende at en lav P/E betyder at en virksomhed sælger for dyre varer, ansætter for få, eller underbetaler deres ansatte. De lave P/E værdier for tiden skyldes markedernes begyndende indprisen af en recession i USA, Europa og Japan, samt at virksomhederne har skåret ind til benet på omkostningerne.
P/E værdier er bestemt ikke en eksakt videnskab - det er relativt vigtigt hvor "E"et kommer fra. Er det forventede fremtidige Earnings eller historiske Earnings?. På enkelte virksomheder er p/e tallet behæftet med stor usikkerhed. Når man begynder at tale om P/E på hele aktieindeks giver det dog noget mere mening, især hvis man kan få data på analytikernes gennemsnitligt forventede E'er for hele indeks. Alternativt kan man tage Schillers P/E, hvor man bruger de sidste 10 års gennemsnit som "E". Hvis man havde købt ind i S&P500 de perioder hvor Schillers P/E var ekstra lavt og solgt når det var ekstra højt ville man have tjent langt flere penge gennem de seneste 100 år, end hvis man bare havde købt og beholdt S&P500 hele tiden. En del snakker også om "Equity Risk Premium", hvilket er E/P-R (i.e. den inverse forventede P/E minus den lange rente (10-årige). Stort set det forventede merafkast ved at investere i aktier. Equity Risk Premium på det tyske DAX indeks er historisk højt for tiden - helt oppe omkring 10% - faktisk endnu højere end det var i efteråret 2008. I efteråret 2008 vidste alle dog at de forventede earnings var helt i skoven. Det er trods alt ikke tilfældet nu. Faktisk har virksomhedernes indtjening endnu ikke været særligt påvirket af den nuværende uro. Så, hvis det endnu en gang lykkes at klare sig igennem skærene uden noget kollaps, kan det godt ende med at have været et rigtig godt tidspunkt at have købt aktier på netop nu. Men hvis vi får en statsbankerot i Sydeuropa UDEN at politikerne efterfølgende får reddet/rekapitaliseret bankerne i tide, og vi ser en nedsmeltning af hele det finansielle system ligesom i 2008, så falder Earnings drastisk og P/E bliver nemt et meningsløst tal: E'et kan blive 0 eller negativt og P'et bliver også meget mindre!!! Der ligger således en pæn sandsynlighed for dette rædselscenarie inde i de nuværende kurser.
Besvaret
Jeg synes det er demonstreret flere gange nu at når euro'en virkelig er truet på livet, så ryger SEK med ned i hullet. Det er blevet sagt før at en masse investorer har beholdt deres investeringer i euroen pga tro på at ECB, IMF og EU nok skal klare ærterne. Nu hvor EUR/USD er gået eftertrykkeligt under 1.40 synes jeg det er et tegn på at de investorer har mistet troen på euroen og er på vej mod udgangen. Den her carry trade som har været i SEK kan meget vel gå samme vej, og så bliver SEK altså svagere.
Jeg er enig her - men i sidste uge kom sgu i tvivl pga. Schweizernes annoncerede fastkurspolitik overfor EUR , og dermed de facto ophævelse af en "safe haven". Jeg var ved at været alvorligt bekymret for om de "nervøse" investorer ude på finansmarkederne i stort tal var begyndt at se SEK som en "Plan B safe haven". Som pendler ligger vi med skægget godt inde i postkassen, hvis EUR falder voldsomt pga. af gældsuro og folk flygter over i SEK og dermed hiver kursen voldsomt op.
Besvaret

Jeg tror at jeg denne måned vil jeg påstå at sek kommer op i 0,90-0,95. Alene fordi at hver eneste gang jeg tror den falder imod dkk, så kommer der en eller anden langhåret svensk lemming og snakker den op. Nu prøver vi det modsatte!

Besvaret
Jeg tror at jeg denne måned vil jeg påstå at sek kommer op i 0,90-0,95. Alene fordi at hver eneste gang jeg tror den falder imod dkk, så kommer der en eller anden langhåret svensk lemming og snakker den op. Nu prøver vi det modsatte!
Sympatisk tanke - så jeg erklærer mig enig :rolleye:
Besvaret

Kursen normaliseret Så er vi tilbage til at kursen igen ligger og svinger omkring 81 - lige nu hedder den 81,24. I sidste uge sprang den opad et par dage og var oppe og tangere 84. Det skete efter at den schweiziske centralbank lancerede sin fastkurspolitik. Og set nu i bakspejlet ligner det mest et midlertidigt spring pga. kortsigtet efterspørgsel genereret af de investeringsbanker, som pludseligt anbefalde NOK og SEK som "Safe Haven" valutaer til deres kunder. Efter at de er løbet tør for malkekvæg, øhh jeg mener handelsinteresserede kunder, er kursen faldet ned til et normalt leje igen. Jeg ville sgu være sur, hvis jeg var blevet lokket med på den galej!. Der var lidt gæt på, at den løbske trader hos UBS har været skyld i mystikken. Pressen skrev fejlagtigt at han havde lavet valutaspekulation. Det er ikke tilfældet i følge UBS' egen redegørelse, der kun omtaler handel med aktiefutures på S&P500, DAX og Eurostoxx. : http://www.ubs.com/1/e/about/news.html?newsId=195150

Besvaret

Faldende aktiemarkeder -> faldende SEK SEK/DKK Kursen lige nu hedder 80,49. Aktiemarkederne falder kraftigt i dag. Generelt sortsyn og gældskrisen trækker nedaf. Derfor falder SEK også Grækenland forhandler i øjeblikket med EU,ECB og IMF (kaldet trojkaen) om endnu en forhøjelse af deres lån. Trojkaen vil ikke give yderligere lån før Grækenladn har gennemført flere besparelsestiltag. Grækerne kalder tiltagene for barske, men selv efter disse tiltag vil Grækenland stadigvæk køre med gevaldige underskud på statsbudgettet - selv hvis man fjernede hele deres gæld og alle deres rentebetalinger ville der stadigvæk være underskud. På finansmarkederne er der efterhånden ingen tvivl - Grækenland komme til at defaulte før eller siden - man kan aflæse den forventede sandsynlighed i CDS præmierne - den er et sted mellem 98% og 99,9%. Nogen af de store analysebureauer er holdt op med at give CDS priser på Grækenland, da de efterhånden ikke handles. Den sidste tilbageværende kilde (CMAN) siger at en 5-årig CDS på grækenland koster 53,95% om året i præmie. Det vil sige at for at forsikre 100 kr græsk statsgæld koster det nu ca. 54 kr. OM ÅRET. Så hvis miraklet skulle ske og Grækenland overlever i 5 år ville man altså skulle betale i alt 270 kr over 5 år for at forsikre sig mod et tab på max 100 kr !?!. Det kan kun betyde at alle forventer det går galt inden 5 år. Og hvad gør det græske folk, nu hvor de stor ansigt til ansigt med afgrundens rand.....? De går i strejke over nedskæringerne !!!!!!: http://di.se/Artiklar/2011/9/22/245793/Strejk-mot-grekiska-atstramningar/?sr=23&tr=293390&rlt=0 #&"#%¤# Spader! Hvis der var nogen sympati og solidaritet gemt i resten af Europa, så er dette sidste søm i ligkisten. Jeg tror at Grækenland kommer til at få denne lånetranche, endnu engang, men det bliver den sidste. Den politiske tålmodighed i resten af Europa er opbrugt. Og så vil arbejdet med planer for at rekapitalisere europæiske banker blive accellereret så meget at man næste gang vil forsøge sig med at lade grækenland gå bust og sætte redningsplanerne af bankerne i værk.

Besvaret

De får deres næste slat penge i oktober, og derefter nix weiter. Dvs at de går bankerot senest i december, og G20 vil formentlig forsøge at orkestrere en "orderly default". Men lad nu ikke de officielle udmeldinger stikke nogen blår i øjnene til den tid. En bankkrise er en bankkrise og udfaldet er grimt.

Besvaret

Her er lidt diagram-porno over Den græske krise: http://ftalphaville.ft.com/blog/2011/09/29/688891/the-catastrophe-of-failure-does-not-ensure-success/ Jeg hælder som sagt mest til at det midterste af de tre scenarier kommer til at ske i december i år. Der er rygter om at G20 har aftalt dette. Hvis vi ser Frankrig begynde at rekapitalisere sine banker i løbet af de næste 2 måneder, så er det et stensikkert tegn på at der kommer en default (idet prisen for Frankrig i at gøre dette vil være at miste sin AAA rating). Som artiklen helt rigtigt påpeger så har det faktum at en bankerot vil være katastrofal ikke sikret succes endnu. Der er mange derude som sætter lid til at hvis lokummet virkelig brænder, så finder politikerne nok ud af at løse det med hurtig indgriben. Som tiden går og situationen udspiller sig synes jeg de har mindre og mindre at have deres optimisme i.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...