-
Antal indlæg
3.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Nils
-
Advarsel mht flytning af folkeregister før salg af bolig
Nils replied to thomas_lund's topic in Skat
Nu er det scenario lidt ulykkeligt, for man kan ikke parkere skatten i en lejebolig. Det er sikkert for sent for dig, men reglerne er jo sådan, at man har ret god tid til at snøvle sig fra den bolig, man sælger, til den bolig man køber, så måske kunne du have udsat skatten ved at springe den danske lejlighed over, hvis du forstår, hvad jeg mener. Altså så S bostadsrätt 1 er "ursprungsbostad" og S bostadsrätt 2 er "ersättningsbostad" - dermed ville du slet ikke berøres af EU-kontroversen, men være helt inden for gældende svenske regler herunder de helt inappelable tidsfrister. :) -
Advarsel mht flytning af folkeregister før salg af bolig
Nils replied to thomas_lund's topic in Skat
Altså loven skal jo nok blive vedtaget, men på den anden side er det lidt tricky at give gode råd på baggrund af en ikke-eksisterende lov. Lovændringen kommer fordi Sverige har overtrådt EU-lovgivningen, altså har handlet ulovligt. Derfor kan man søge omprøvning af sin skat fem år tilbage i tiden, hvis man allerede har betalt kapitalgevinstskat ved tilbageflytning til Danmark, men der kan ikke garanteres for udfaldet. :o -
Advarsel mht flytning af folkeregister før salg af bolig
Nils replied to thomas_lund's topic in Skat
Nej flytte-sælge-datoer betyder ikke noget, når I flytter dén vej, og nej: Skatteverket ser ikke særlig mildt på jer, fordi I fik huset billigt - tværtimod. Som omtalt andetsteds er der en ny lov på vej i Sverige, der indebærer, at I kan søge udsættelse med skatten, når I køber nyt hus i "udlandet" altså Danmark. Det er muligt, at den kommer til at gælde med virkning i dette år, men er som sagt ikke vedtaget, så der kan være mange penge i lidt tålmodighed. :) -
Ikke "indkomstskattepligtigt", men belagt med gaveafgift (15 procent.) Gaver til ikke-nært beslægtede skal der derimod betales almindelig indkomstskat af. Hvis enten giveren eller modtageren bor i Danmark, skal der svares gaveafgift, mener Skat i hvert fald.
-
Til lykke med handlen. :) Det er sjovt, at SEK reagerer så prompte - det burde jo give sosserne noget at tænke på - men jeg tror nu ikke rigtig på de meningsmålinger. Da der var euro-afstemning viste målingerne nærmest dødt løb, men nej-siden vandt alligevel med 10-procentpoints overvægt trods den af "eksperterne" udlovede Anna Lindh-effekt.
-
Tak hr. politiker for Deres interesse for et ellers overset område. De foreslår så kækt en langsigtet plan, men sådan en har vi skam allerede. DSB kalder den KØREPLANEN. :D
-
Jeg går ud fra, at du med andelslejlighed mener bostadsrätt. En svensk andelslägenhet er noget helt andet end en dansk andelslejlighed. Og jeg går ud fra, at det er en bostadsrätt, som er privatbostad, altså en bolig, du benytter eller har benyttet på privat basis. Et sommerhus kan også være privatbostad. En bolig, hvor man endnu ikke har boet, kan være privatbostad ud fra... ja, hensigten. Hvis du fremudlejer en bostadsrätt, som er privatbostad, beskattes du af forskellen mellem lejeindtægten og din månedlige udgift dog fraregnet "kapitaltilskott" - altså dit bidrag til nedbringelse af foreningens gæld. Det tal kan din BRF-ordförande oplyse. Desuden kan du før beskatning trække 4.000 kroner fra lejeindtægten inden for det kalenderår, hvor udlejningen finder sted. Resten beskattes som kapitalindkomst med 30 procent. :)
-
Hej Cath Det er nemt at være detektiv i Sverige, hvor alle undersåtterne er sat til at lure på hinanden via "åbenhed". Bare man har nummerpladen og matrikelnummeret, så ved man hurtigt alt om folk. Staten har desuden cpr-nummeret, så intet kan gå galt. Bemærk dog at åbenheden ikke omfatter partimedlemmers egne chatforummer. Her ryger man direkte i fangehullet.. :D Det ser bedre ud i telefonbogen og andre steder, hvor man søger på adressen, at der står Villa Haga, end at der står et dumt massebetegnelsesagtigt nummer. Det viser - eller bluffer med - at ejendommen har en særlig dignitet, at den har navn og ikke bare nummer. Det kan blive 200.000 værd engang... Jeg ved ikke, om du er nærmere en bredbåndslinje, men det var mere, hvor du skulle sætte spiddet i, når du møder næste Teliako. Hvis du så kører på med, at det er vel de samme ledninger og så videre, så vil du muligvis kunne tabe terræn. Dit argument holder ikke rigtig, ville jeg påpege. Hvor du så skal få bredbånd fra, ved jeg ikke rigtig. www.bredbandsbutiken.se kan sikkert give dig en realistisk frontberetning for Eslövs kommun, er jeg sikker på. Sverker snakker dansk. Dit forhandlingsudgangspunkt ift Telia er i og for sig ad helvede til, da de siger, du ikke har mulighed for adsl. Så måske skulle du prøve at bluffe lidt og se hvad de kunne tilbyde HVIS du nu havde haft en telefonlinje. Jeg ved det ikke. God kamp i hvert fald. :)
-
Fra http://www.vv.se/templates/page3____230.aspx : "För att godkännas som handledare ska du: ha fyllt 24 år under sammanlagt minst fem av de senaste tio åren ha haft och fortfarande ha svenskt körkort eller körkort från en annan EES-stat med behörighet för det fordon som övningskörningen avser ha genomfört introduktionsutbildning tillsammans med din eller dina elever" Som EU-land kan Sverige ikke tillægge svenske kørekort større vægt end andre EU-kørekort. EØS-landene er de 25 EU-lande plus Norge, Island, Legoland og Lichtenstein. :)
-
Öv, jeg er med til at betale det latterlige spörgeskema
Nils replied to skallstorp's topic in Fri Debat
Det spørgeskema ville jeg elske at hade - kan man få det at se et sted? :) -
Kørekort fra et EØS-land går bra. :)
-
Kunne aldrig falde mig ind at svare med et koldt link til en halvt uforståelig tekst. :D Du betaler 20 procent af din nettokapitalgevinst, men det tal fremkommer jo, fordi du først skærer en tredjedel af gevinsten væk og så tager 30 procent af resten. Det svarer til 20 procent. Ærgerligt at få sådan en overraskelse, men tallene er rigtige nok. Jeg har ikke hørt, de skulle have hævet skatten til 31 komma noget. Mon ikke det er nogle renter, der er løbet på. :)
-
Agent g - jeg har sendt en hemmelig medelelse til dig via en brevdue med en microfilm skjult i tarmen. Duen er er halvstor og nærmest blågrå. Den vil inden for kort tid opsøge dig på en offentlig plads i byen, og så må du være hurtig - og diskret.
-
Jeg har sendt dig en hemmelig meddelelse. n
-
Jeg har ingen speciel viden om sådan noget, men hvis det var mig selv, ville mine overvejelser gå i følgende baner: Skat må jo åbenbart have anset dig for at være fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år, da du jo ved begrænset skattepligt skulle have været beskattet i Sverige af aktieindtægten. Den vurdering fra Skat, kan du prøve at få ændret med tilbagevirkende kraft med de virkninger, det nu har, men du kan også vælge blot at acceptere, at Skat jo må være klogest og så tage afgørelsen til efterretning. :o Nu mener du så, at din tilknytning til Sverige efterhånden er blevet af en sådan permanent karakter, at aktierne bør beskattes her, og det indebærer jo så, at der pludselig dukker et "aktieinnehav" op på din svenske selvangivelse. Det kunne måske lette samtalen med dine nye venner hos Skatteverket, hvis du startede på en frisk.
-
Det er måske www.byggmax.se , du tænker på? Genereelt er Bauhaus vel i den dyre ende.
-
Advarsel mht flytning af folkeregister før salg af bolig
Nils replied to thomas_lund's topic in Skat
Det lugter helt til Ringkøbing Så du vil flytte fra kone og børn og i stedet bosætte dig i et ufærdigt hus. Du opgiver, at det sker med den hensigt at følge håndværkerne på tæt hold. Nej, det går ikke. :) -
Nemlig. Vi ville allesammen have respekteret det, hvis han havde skiftet krokodillerne ud med kaniner og fortsat karrieren derfra. :D
-
Ned med TUNNELN - op med SKRAPAN Jeg tror ikke, man sparer ti minutter (20), tre-fire stykker måske - så meget kortere er det heller ikke, og der bliver jo også lige en ekstra station, der skal holdes ved. Gevinsten er en Centralbanegård, der kan klare flere tog, så det bliver mere som et rullende fortov til Det Gamle Land plus vist nok nogle andre smågevinster. Hvis man fremskriver stigningen i togtrafikken indtil 2011, så bliver der tale om mere end en fordobling. Hvis man også medtager den hidtidige stigning i stigningen, så bliver det kaos, (kaossere, kaossts). Når Citytunneln åbner bliver det med et stoooort lettelsens suk. Og så får Malmö med projektet to nye centre i byen omkring de nye stationer, og Hyllie tegner jo til at blive stort og flot - ikke lige min stil - men det er jo et sted, hvor der vil blive en masse om man så må sige DYNAMIK. Når samfundet giver ni milliarder af skatteydernes surt sammenknoklede skattekroner ud, så kommer de fleste jo tilbage igen samme uge i form af skatter og afgifter. Så mener visse økonomer åbenbart, at gevinsten kun er syv milliarder og derfor skulle man ikke have brugt de ni. Samme eller andre økonomer, som Dagens Industri citerer har beregnet, at den bedste trafikinvestering, man kan foretage er trafikseparering ved hjælp af midterstakit, der forhindrer, at bilisterne mødes på stregen, sådan som de jo ellers har tendens til hertillands. (Jeg ved ikke, hvorfor man ikke bare siger til folk, at nu har vi altså - endda for en del år tilbage - indført højrekørsel, og det indebærer, at man skal køre i højre side af vejen. Accepter det nu, få et liv og find nye hobbies.) Økonomerne har takseret en trafikdræbt til et tab for samfundet på 18 millioner - røvhuller, kriminelle, advokater, bidragsmodtagere, underboer og døgenigte inklusive - så det er samfundsøkonomisk større end Saab og Volvo tilsammen at forhindre at kræene kommer noget til. Nå, det var en sidevej. Jeg tror ikke nogen herinde er i tvivl om, at der af forskellige årsager er en krise omkring togtrafikken, og at hvis det bliver meget værre, så vil det begrænse antallet af danskere, der flytter over. En dansker smider en million til en bolig for starters og så ellers fra 100.000 og op årligt til at sætte liv i kludene på den lokale økonomi. 1.000 danskere a en million er en milliard. Svenskere der arbejder i Danmark er lige så meget værd for samfundet eller mere, da de eventuelt sparer en udgift til understøttelse og andre arbejdsmarkedsforanstaltninger. :)
-
Altså passet er jo beviset på, at man er statsborger i det pågældende land. På www.migrationsverket.se står der alt om, hvordan man bliver svensk statsborger, "medborgare". Politiet står så for det mere praktiske med udstedelse af dokumentet. Nordboer skal have opholdt sig mindst to år i landet for at blive statsborgere, men hvis man kommer fra et land uden for EØS gælder fem år, eventuelt fire år for visse flygtninge - hvis man gifter sig med en svensk statsborger kan man få svensk pas efter tre år. Men hvor man vil være statsborger er vel lidt mere end en formalitet. Jeg selv kunne godt blive svensk statsborger, men jeg føler mig så meget som dansker, at det er udelukket. :)
