bananas Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 yeps - der er endnu mere uro idag omkring PIIGS. Selv svenskerne har nu opdaget at udsagnene om at deres krone var lige så stærk som Schweizerfrancen ikke rigtigt passer: http://di.se/Artiklar/2011/7/12/240032/euro-kris6-Rantetrycket-mot-Italien-okar/?sr=6&tr=290667&rlt=0 Faktisk falder euroen mod alt i dag - bare ikke svenske kroner, som falder endnu mere, hvilket gør den til prügelknappe nummer 1!
Rikke Rost Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 Vi er faretruende tæt på et kollaps!! For satan..... jeg tror ikke tyskerne og franskmændene tror på euroen længere. Officielt jo, men jeg er sikker på der blir kørt tyske mark i stilling såfremt euro ikke er gældende 1/8.... De ligger iøvrigt klar i en atombunker nede ved Bad Neuenahr. :) PUHA! Det kilder i maven....
bananas Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 Schweizerfrancen er i all time high i dag mod stort set alt. Selvom det måske er en lokal top, vil jeg tro at den kommer endnu længere op i løbet af det næste halve års tid. Det mest sandsynlige er at der nu kommer en lappe-løsning på Italiens problemer inden for nærmeste fremtid, men at de fundamental problemer i PIIGS fortsat vil være uløste. Denne her krise vil blive ved med at komme op igen og igen indtil de pågældende lande formår at få lavet nogen statsbudgetter som går i nul eller plus - eller det hele springer og helvede bryder løs.
elbilen Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 ja det kilder godt i kufferten lige nu - må sgu nok hellere köre over og tanke bil+reservedunk og hamstrer lidt konservesbönner.
Rikke Rost Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 Ja vi har også lige solgt lidt ud af beholdningerne og smidt ½mill på kontoen til at sikre at der er penge i banken....
credde Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 Schweizerfrancen er i all time high i dag mod stort set alt. Selvom det måske er en lokal top, vil jeg tro at den kommer endnu længere op i løbet af det næste halve års tid. Av for den, ja CHF'en er højt oppe - nu bliver det endnu dyrere at tage på skiferie i Schweiz - tilgengæld er der sikkert færre turister på pisterne Det er lidt spændende, hvad der sker i løbet af ugen - for det påvirker os alle på den ene eller anden måde.
Markowitch Besvaret July 12, 2011 Rapporter Besvaret July 12, 2011 Denne her krise vil blive ved med at komme op igen og igen indtil de pågældende lande formår at få lavet nogen statsbudgetter som går i nul eller plus - eller det hele springer og helvede bryder løs. Helvede burde først bryde løs når regningerne ikke bliver betalt. Men det ser ud til at nogen gerne vil tage forskud på løjerne. Muligvis peger det hen i retning af at man skal udstede statsobligationer i fælles europæisk regi. Tyskerne kommer til at styre det hele...
bonne Besvaret July 13, 2011 Rapporter Besvaret July 13, 2011 Den svenska kronan är vid sidan av schweizerfrancen det bästa sättet för valutaplacerare att gardera sig mot de ekonomiska orostiderna i Europa Her går det rigtig godt - send flere penge... hm...
elbilen Besvaret July 14, 2011 Rapporter Besvaret July 14, 2011 hmm. lige p.t står den i 0,808 - ikke langt fra nyere tids bundprop d.28 juni
Rikke Rost Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Bankskatt ska rädda Grekland Text: TT-AFP Publicerad 18 juli 2011 5.40 Uppdaterad 18 juli 2011 5.412011-07-18 05:40:46 Berlin.De 17 länderna i eurozonen vill införa en bankskatt för att på det sättet få den privata sektorn att bidra till räddningsinsatsen för det skuldtyngda Grekland. Skatten ska omfatta även banker som inte är direkt involverade i Grekland, skriver Die Welt. Tyskland väntas senare i år införa en skatt på bankvinster, som väntas dra in 1,4 miljarder euro om året. Företrädare för eurozonen möts i Bryssel på torsdag för att diskutera Greklandskrisen http://www.sydsvenskan.se/varlden/article1513751/Bankskatt-ska-radda-Grekland.html
bananas Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Bankskatt ska rädda Grekland Text: TT-AFP Publicerad 18 juli 2011 5.40 Uppdaterad 18 juli 2011 5.412011-07-18 05:40:46 Berlin.De 17 länderna i eurozonen vill införa en bankskatt för att på det sättet få den privata sektorn att bidra till räddningsinsatsen för det skuldtyngda Grekland. Skatten ska omfatta även banker som inte är direkt involverade i Grekland, skriver Die Welt. Tyskland väntas senare i år införa en skatt på bankvinster, som väntas dra in 1,4 miljarder euro om året. Företrädare för eurozonen möts i Bryssel på torsdag för att diskutera Greklandskrisen http://www.sydsvenskan.se/varlden/article1513751/Bankskatt-ska-radda-Grekland.html blablabla Politisk spil for galleriet - dvs. offentligheden. Den almindelige journalist er alligevel talblind og fatter ikke de talstørrelser, så han viderebringer propaganda pressemeddelsen uden at reflektere bare det mindste over tallene. 1,4 mia. euro om året er pebbernødder og forslår som en skrædder i helvede!!. Den græske statsgæld er oppe i størrelseordenen 330 mia. euro, og den vokser, fordi der for tiden er et statsligt underskud på omkring 20 mia. euro om året.
sup3rior Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Bankskatt ska rädda Grekland Text: TT-AFP Publicerad 18 juli 2011 5.40 Uppdaterad 18 juli 2011 5.412011-07-18 05:40:46 Berlin.De 17 länderna i eurozonen vill införa en bankskatt för att på det sättet få den privata sektorn att bidra till räddningsinsatsen för det skuldtyngda Grekland. Skatten ska omfatta även banker som inte är direkt involverade i Grekland, skriver Die Welt. Tyskland väntas senare i år införa en skatt på bankvinster, som väntas dra in 1,4 miljarder euro om året. Företrädare för eurozonen möts i Bryssel på torsdag för att diskutera Greklandskrisen http://www.sydsvenskan.se/varlden/article1513751/Bankskatt-ska-radda-Grekland.html Det er bare en undskyldning for at luske flere skatter ind ad bagvejen...
Rikke Rost Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Ja....de arbejder kraftigt på at tørre den af direkte på skatteyderne.... Nogen der ved hvad det koster at bo i en lejlighed i Monte Carlo?
sup3rior Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Ja....de arbejder kraftigt på at tørre den af direkte på skatteyderne.... Nogen der ved hvad det koster at bo i en lejlighed i Monte Carlo? Vel og mærke skatteydere som os der ikke har nydt godt af tingenes tilstand som dernede i det græske inden det væltede...
sup3rior Besvaret July 18, 2011 Rapporter Besvaret July 18, 2011 Jep...vi kaldes malkekøer..... Præcis... Er sku ved at være træt af at bare fordi man gør en reel indsats her i livet skal man brødføde alle dem som er skødesløse eller ikke gider...
Markowitch Besvaret July 19, 2011 Rapporter Besvaret July 19, 2011 Det virker som om der er mange bolde i luften for tiden. En speciel bankskat virker ikke særlig gennemtænkt. Hvis bankerne skal beskattes, så sker det vel allerede? En mere realistisk "løsning", hvis en sådan findes, er at begynde at udstede EU obligationer, som alle lande i unionen bakker op om. Derefter indfører man et krav om at EU obligationerne kun må udgøre de første 60% af gælden. Jeg har ikke kunne finde linket, så spørg google. Det lyder desværre som det bedste forslag indtil videre. Der er dog kun en lille tvivl om at en ca. 30 årig græker hellere vil have en statsbankerot. Gælden er så stor at man vil være lænket under et tungt åg, de næste mange år. Den unge græker skal således betale prisen for beslutninger der blev truffet langt væk, oppe i stratosfæren af det græske samfund. Jo, grækerne tog imod velbetalte offentlige jobs, som politikerne gavmildt delte ud. Men hvem ville ikke det? Ja, de betaler heller ikke deres skat, som de skal. Der er jo ingen konsekvens. Hvorfor, skulle man det, når hele samfundet kører samme stil? Problemerne er helt grundlæggende, at Euroen og den tyske super-økonomi har givet sydeuropæerne easy credit. Det har givet sydeuropæerne kreditmuligheder som de aldrig har haft før! Selvom, der står Euro på obligationerne, så viser den nuværende situation, at det på ingen måde burde fritage kreditorerne for at gøre deres kreditvurderingshåndværk ordentligt. I stedet for en bankskat, så tag for pokker det haircut, og så begynd at arbejde med de EU obligationer. Vil en stat optage gæld ved at udstede i disse, så kræver det at staten underlægger sig audit fra udstedermyndigheden, suppleret med værktøjer mod stater, der giver pokker i ansvarligheden. F.eks. ved at kræve supplerende sikkerhed i ejendomme, land eller råstoffer.
Markowitch Besvaret July 19, 2011 Rapporter Besvaret July 19, 2011 Præcis... Er sku ved at være træt af at bare fordi man gør en reel indsats her i livet skal man brødføde alle dem som er skødesløse eller ikke gider... Gør nu ikke et statsproblem til et individuelt problem. Personen på det græske gulv, har blot benyttet sig af de muligheder som øjeblikket bød. I erhvervslivet giver man bonusser for den slags kløgt! Problemet er en gennemgående systemisk dysfunktion, der begynder og slutter i toppen af det græske samfund. Det er dem der bestemmer, ergo er det dem man skal peges fingre ad. Dog er der nye toner fra toppen af samfundet. Papandreou ikke særlig populær fordi han vil have reformerne nu! Desværre har den græske magtelite først for sent fundet ansvarligheden frem fra gemmerne. De tåber, der har lånt og lånt og lånt penge ud til den græske stat, skal sgu ikke gå fra det her med et smørret smil om munden, uden at lide tab! De må betale prisen for dårligt bankhåndværk. Hvis de ikke gør det, så har vi moral hazard lige ved hoveddøren!
sup3rior Besvaret July 20, 2011 Rapporter Besvaret July 20, 2011 Gør nu ikke et statsproblem til et individuelt problem. Personen på det græske gulv, har blot benyttet sig af de muligheder som øjeblikket bød. I erhvervslivet giver man bonusser for den slags kløgt! Problemet er en gennemgående systemisk dysfunktion, der begynder og slutter i toppen af det græske samfund. Det er dem der bestemmer, ergo er det dem man skal peges fingre ad. Dog er der nye toner fra toppen af samfundet. Papandreou ikke særlig populær fordi han vil have reformerne nu! Desværre har den græske magtelite først for sent fundet ansvarligheden frem fra gemmerne. De tåber, der har lånt og lånt og lånt penge ud til den græske stat, skal sgu ikke gå fra det her med et smørret smil om munden, uden at lide tab! De må betale prisen for dårligt bankhåndværk. Hvis de ikke gør det, så har vi moral hazard lige ved hoveddøren! Det er jo ellers det der sker, altså at et statsproblem bliver til et individuelt problem... For alle de mange hjælpepakker, bankskat med videre er der jo kun en til at betale... Og det er borgeren i de lande som deltager i showet, dvs. dig og mig... Pengene bliver jo ikke magisk tryllet frem fra en kasse et sted...
Markowitch Besvaret July 21, 2011 Rapporter Besvaret July 21, 2011 Det er jo ellers det der sker' date=' altså at et statsproblem bliver til et individuelt problem... For alle de mange hjælpepakker, bankskat med videre er der jo kun en til at betale... Og det er borgeren i de lande som deltager i showet, dvs. dig og mig... Pengene bliver jo ikke magisk tryllet frem fra en kasse et sted...[/quote'] Et statsproblem bliver ikke nødvendigvis til et individuelt problem. Grækenland kan trække konkurskortet eller kræve et haircut. Det kan spare deres befolkning for mange genvordigheder i de kommende år. Man behøver blot at tage et kig på håndteringerne af bankkriserne på Island og i Irland. Islændingene nægtede at lade befolkningen betale, og nu oplever de vækst i deres økonomi. I Irland valgte man at nationalisere gælden og økonomien skranter alvorligt. Argentina og Rusland gik statsbankerot i sidste årtusinde og der er økonomer der mener at sådanne træk er med til at sikre en hurtig genopretning af økonomien. Det kunne også være løsningen for Grækenland og det kunne også lære at genindføre den nødvendige dyd der ligger i en grundig kreditvurdering. Ratingbureauerne er som sædvanlig på bagkant og downgrader først når det i virkeligheden er for sent. Det giver nogle stærke procykliske effekter i økonomien, som gør systemet uhyre følsomt og ustabilt. Som vi jo allerede har set. Mindre magt til ratings og mere vægt på sund fornuft, burde være et mantra. I øvrigt bliver penge magisk tryllet frem af en kasse et sted. Dette sted kaldes nationalbanken og det er meget enkelt at sætte gang i seddelpressen. Hvordan har FED ellers fået fat i alle de milliarder til TARP? Det er den største misforståelse at tro at penge ikke kan skabes ud af den blå luft.
fdhin Besvaret July 21, 2011 Rapporter Besvaret July 21, 2011 I øvrigt bliver penge magisk tryllet frem af en kasse et sted. Dette sted kaldes nationalbanken og det er meget enkelt at sætte gang i seddelpressen. Hvordan har FED ellers fået fat i alle de milliarder til TARP? Det er den største misforståelse at tro at penge ikke kan skabes ud af den blå luft. Jeg troede tidligere at ECB havde gang i seddelpressen for at finansiere hjælpepakker til Grækenland, men det viser sig, at grundet stærk tysk modvilje så er ECB faktisk ikke i gang med at udvide pengemængden, og kommer formentlig heller ikke til det. Men nu må du ikke springe videre til at konkludere at HVIS ECB bare lavede en masse nye euro, så ville alt være fryd og gammen. Det vil stadig være individet som kommer til at betale festen, gennem udvanding af deres købekraft og deres pensioner. Siden august 2010, hvor FED igangsatte deres anden runde af kvantitative lempelser og kastede $600 mia ud, er olieprisen steget 50% og alt andet er fulgt med. Hvis ECB laver €600 mia og kaster ud så vil euroen blive 15-20% svagere overfor USD, hvilket vil betyde en 15-20% stigning i priserne på alle råvarer for europæiske firmaer og forbrugere. Ydermere vil €600 mia potentielt forøge pengemængden med €7500 mia (forudsat et reservekrav i bankerne på 8%). Disse penge vil via de finansielle markeder finde vej til f.eks råvarerne, og kaste prisen på olie, kaffe, hvede, bomuld og alt andet yderligere i vejret. En mere direkte indflydelse på den individuelle forbruger kan man næsten ikke tænke sig. Men iøvrigt er jeg enig med dig. Grækenland skal have lov at gå bankerot og de institutionelle investorer må tage tabet. Keynesianerne har forhindret økonomien i at få det "reset" som den skulle have haft i 2008. Det mener i hvert fald den østrigske skole af økonomer: http://www.180grader.dk/Oekonomi/det-keynesianske-slutspil-%E2%80%93-hyperstagflationens-boulevard
sup3rior Besvaret July 22, 2011 Rapporter Besvaret July 22, 2011 Et statsproblem bliver ikke nødvendigvis til et individuelt problem. Grækenland kan trække konkurskortet eller kræve et haircut. Det kan spare deres befolkning for mange genvordigheder i de kommende år. Man behøver blot at tage et kig på håndteringerne af bankkriserne på Island og i Irland. Islændingene nægtede at lade befolkningen betale, og nu oplever de vækst i deres økonomi. I Irland valgte man at nationalisere gælden og økonomien skranter alvorligt. Argentina og Rusland gik statsbankerot i sidste årtusinde og der er økonomer der mener at sådanne træk er med til at sikre en hurtig genopretning af økonomien. Det kunne også være løsningen for Grækenland og det kunne også lære at genindføre den nødvendige dyd der ligger i en grundig kreditvurdering. Ratingbureauerne er som sædvanlig på bagkant og downgrader først når det i virkeligheden er for sent. Det giver nogle stærke procykliske effekter i økonomien, som gør systemet uhyre følsomt og ustabilt. Som vi jo allerede har set. Mindre magt til ratings og mere vægt på sund fornuft, burde være et mantra. I øvrigt bliver penge magisk tryllet frem af en kasse et sted. Dette sted kaldes nationalbanken og det er meget enkelt at sætte gang i seddelpressen. Hvordan har FED ellers fået fat i alle de milliarder til TARP? Det er den største misforståelse at tro at penge ikke kan skabes ud af den blå luft. Men betaler jeg ikke også for at seddelpressen kører...? For når der sker en stigning i den mængde penge som er tilstede i det økonomiske rum vil priserne som følge deraf stige... Dvs. så vil den mængde penge jeg har i hånden række kortere, og derved bliver jeg alligevel ramt... Men bortset fra det mener jeg også at grækerne skulle ned og vende en tur med en bankerot til følge, så kunne de tage konsekvensen af den stil der er lagt for dagen... Lad falde hvad der ikke kan stå...
Markowitch Besvaret July 23, 2011 Rapporter Besvaret July 23, 2011 Men betaler jeg ikke også for at seddelpressen kører...? For når der sker en stigning i den mængde penge som er tilstede i det økonomiske rum vil priserne som følge deraf stige... Dvs. så vil den mængde penge jeg har i hånden række kortere' date=' og derved bliver jeg alligevel ramt...[/quote'] Absolut! Du har ret! Igennem inflationen betaler du prisen for det ekstra pengetrykkeri. Men hvor er inflationen blevet af? Det spørger mange økonomer om, og et svar er at de ufattelig mange milliarder der er pumpet ud i økonomien, er gået til at dække tab. Det er således ikke penge som du og jeg nogensinde kommer i nærheden af. Et eksempel er at man via TARP har opkøbt aktiver, der var "svære at vurdere værdien af". F.eks. de famøse C.D.O'er! Det betyder at bankerne kan flytte disse aktiver fra deres balance og få penge i hånden. De er ude - reddet! Tilbage står TARP med en masse aktiver af tvivlsom værdi! Retorisk kan man sige at borgerne ikke betaler noget, for TARP kan altid sælge aktiverne når markedet er blevet bedre. Haha right! En ting er sikkert - risikoen for tab er væltet over på befolkningen. Derudover har FED også kørt rente arbitrage over for de store banker ved at stille kreditfaciliteter til rådighed med en fantastisk lav rente. I et sådant miljø er det yderst vanskeligt ikke at gøre gode forretninger! Hvilket stadig belønnes med en dejlig bonus. Derudover har det givet bankerne en hårdt tiltrængt rekapitalisering, så de i fremtiden kan modstå yderligere tab. Alt det pengetrykkeri giver ikke nødvendigvis dig og mig mere i lommen. Vi er holdt ude af dette game, ligesom 99.9% af befolkningen.
sup3rior Besvaret July 23, 2011 Rapporter Besvaret July 23, 2011 Absolut! Du har ret! Igennem inflationen betaler du prisen for det ekstra pengetrykkeri. Men hvor er inflationen blevet af? Det spørger mange økonomer om, og et svar er at de ufattelig mange milliarder der er pumpet ud i økonomien, er gået til at dække tab. Det er således ikke penge som du og jeg nogensinde kommer i nærheden af. Et eksempel er at man via TARP har opkøbt aktiver, der var "svære at vurdere værdien af". F.eks. de famøse C.D.O'er! Det betyder at bankerne kan flytte disse aktiver fra deres balance og få penge i hånden. De er ude - reddet! Tilbage står TARP med en masse aktiver af tvivlsom værdi! Retorisk kan man sige at borgerne ikke betaler noget, for TARP kan altid sælge aktiverne når markedet er blevet bedre. Haha right! En ting er sikkert - risikoen for tab er væltet over på befolkningen. Derudover har FED også kørt rente arbitrage over for de store banker ved at stille kreditfaciliteter til rådighed med en fantastisk lav rente. I et sådant miljø er det yderst vanskeligt ikke at gøre gode forretninger! Hvilket stadig belønnes med en dejlig bonus. Derudover har det givet bankerne en hårdt tiltrængt rekapitalisering, så de i fremtiden kan modstå yderligere tab. Alt det pengetrykkeri giver ikke nødvendigvis dig og mig mere i lommen. Vi er holdt ude af dette game, ligesom 99.9% af befolkningen. Vi har skam haft stigninger i prisindexerne, selv i disse "krisetider", bare se tallene fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx At tallene ikke er større kan jo til dels tilskrives en manglende efterspørgsel på de varer, hvilket har den modsatrettede effekt nemlig at priserne presses ned i et forsøg på at afsætte varerne til forbrugerne... Og om det er en god eller dårlig idé i længden at staterne køber de dårlige ting vil kun tiden vise, men det at de overhovedet gør det demonstrerer en i mine øjne fundamental fejl i pengepolitikken idet man ikke "straffer" dem som tog store risici ved de investeringer.... Havde alting gået godt og de havde lavet deres store cashouts på dem, havde de jo ikke ligefrem stået i kø for at give noget af det til staten....
bananas Besvaret July 23, 2011 Rapporter Besvaret July 23, 2011 En stor del af nøglen til at forstå kreditboblen og de nuværende problemer for global økonomi ligger i at forstå "the money multiplier effect": http://en.wikipedia.org/wiki/Money_multiplier Basalt of groft forsimplet set: Hvis centralbanken pumper 100 kroner ud, og bankerne skal have 10% i reservekapital på deres udlån, så ender det med at pengemængden går asymptotisk mod 100/0,1 = 1000 kr - fordi af de første 100 kr bliver de 90 kr lånt ud igen til en der "handler" men den anden, som sætter dem ind i en bank igen - af disse 90 kr bliver de 81 lånt ud og indsat igen osv.osv. Er bankernes reservekrav kun 5% ender pengemængden med at være 100/0,05 = 2000 kr. Således styres pengemænden i virkeligheden mere af bankernes reservekrav end af hvor mange penge der bliver "trykt" af nationalbanken. Dette skyldes "the money multiplier effekt" som mangedobler pengemænden. Op gennem 90'erne og især gennem 00'erne er reservekravene og de faktiske reserve ratios for bankerne reelt blevet sænket uden at nogen for alvor råbte vagt i gevær. Reservekravene blev mere og mere komplicerede - reservekravet til hver form for udlån er forskelligt afhængigt af hvor risikablet det er. For den del af udlånene som er blevet standardiseret og lavet til obligationer er obligationes rating afgørende. Hvad der desværre skete er at mange banker begyndte at "game" de ratings-basered regler og såmænd også rating institutternes modeller, ved at genpakke sub-prime lån og andre lån ind i komplicerede CDO'er, CSO'er m.v. hvor de "sikreste" trancher fik den fine AAA-rating. Målet var hele tiden at kunne få større og større udlån med lavere reservekrav. (statsgæld med AAA-rating vejer forøvrigt med kun 0%, hvilket er en af årsagerne til at så mange europæiske banker er fedtet ind i PIIGS statsobligationer) Ved indgangen til finanskrisen i 2008 var mange af de store amerikanske banker gearet opimod 50 gange - dvs. et reserve ratio på kun 2%, mens en god del af deres udlån godt nok officielt var AAA-obligationer, men reelt var elendige sub-primelån til elendige betalere. Det gik som bekendt rigtig rigtig galt. Men op gennem især 00'erne havde vi denne gigantiske kreditekspansion og ekspansion i pengenmængden. Hvorfor denne pengemængde ekspansion ikke førte til målbar inflation er stadig lidt af en gåde. Problemet nu om dage er, at vi er så rige i den vestlige verden (i hvert fald den del, som fik mulighed for ekstra kredit), at når vi får ekstra penge så køber vi ikke mere mad - vi kan allerede købe alt det mad vi har lyst til. Der er en masse andre varer som vi heller ikke rigtigt kan forbruge mere af, så her stiger priserne ikke. Samtidig er meget af produktionen af mange varer flyttet ud af vesten til lande, hvor lønnen kunne holdes nede fordi der hele tiden var mere arbejdskraft. Så forbrugsvarerne steg ikke synderligt i pris. Men hele den pengemængde skulle jo ende i et eller andet og dermed kommer begrebet "asset inflation" i spil. Hvad man kan købe for et gigantisk lån? En bolig selvfølgelig. Dette skabte boligboblen og samtidigt steg også en række andre specielle "assets" med begrænset udbud - fx. kunst, årgangsvine, smykker, samlerobjekter og lign. Samtidigt blev der også placeret penge i "risky assets" i et hidtil uset omfang - ofte for gearede penge - så meget at kredit og risikopræmier faldt til historisk lave niveauer. I 2008 var vi så kommet til enden. Bankerne opdagede at de var hæftigt gearet ud over al fornuft og de havde toxic wasteudlån på bøgerne. Dermed måtte de forsøge at opbygge reserver, og dermed startede ned-gearingen i så rasende en fart at alt ville have væltet, hvis ikke regeringerne og centralbankerne havde trådt ind. "The money multiplier effect" kørte nu i bakgear og det gør den sådan set stadigvæk. Ben Bernanke og co. forsøger at modvirke effekterne ved først at sætte renten ned til 0% og derefter gribe til "quantitative easing" som reelt er pengetrykkeri og tvungen udvidelse af pengenmængden. Men han er oppe imod en den kraftige mulitplikator effekt og derfor sker der ikke rigtig så meget. Med de nye Basel III regler vil kapitalkravene til bankerne blive forhøjet, så effekten kører fortsat i bakgear.
Recommended Posts
Opret en konto eller log ind for at kommentere
Du skal være medlem for at skrive en kommentar
Opret en konto
Opret en konto på siden her. Det er nemt!
Opret en ny kontoLog ind
Har du allerede en konto? Log ind her.
Log ind nu