Nils

At ætermedierne skal være nogle store, statsstyrede og statsfinansierede betonkolosser, er en forestilling, der IMO burde høre fortiden til. De trykte medier var heldige at komme fra start før den moderne stat opstod, ellers havde vi haft én statsavis, måske to. Politikerne har effektivt sørget for at gøre det umuligt at drive ætermedier i konkurrence med, ja, staten er det jo. På tide... eller snarere 20-30 år for sent... at bryde markedet heeelt ned og give plads for nye aktører.

Jeg føler ingen moralsk forpligtelse til - endsige dyb indre glæde ved - at betale for svensk fjantsyn, og det er ikke kun fordi, jeg aldrig har haft et tv. Teknikken er så vidt fremskreden i dag, at det ville være enkelt at opkræve betalingen fra de forbavsende få, der rent faktisk ser programmerne. Eller tag pengene i statskassen. Det ville være mere ærligt, og så kunne de 400 ansatte i radiotjänst foretage sig noget fornuftigt i stedet for at gå i vejen for de andre spioner. Hvorfor skulle jeg betale til den svenske stats officielle propagandasender bare fordi jeg har en pc? Hvad er logikken? Hvad er det for en butik, hvor man skal betale for nogle varer, fordi man KUNNE have taget dem ned i vognen.

Man kan godt flytte med efterløn til eudlandet, men jeg lurer på, hvordan man med svensk adresse kan opfylde betingelserne for at få den, herunder at man er medlem af en a-kasse, har betalt efterlønsbidraget og er berettiget til dagpenge. I hvert fald noget, man bør vende med sin a-kasse.

Så er du sikkert også enig i udsagnet what goes up must come down? Nu var Afghanistan jo næppe noget "Stalingrad" i klassisk forstand for Sovjetunionen. Afghanistan var nok primært "et Afghanistan" for Sovjetunionen, ligesom det nu er et Afghanistan for de mange stater, der fører krig mod terroristerne derstedes herunder vores egen kære stat. Men... jeg undrer mig over, hvad du egentlig mener med sammenkoblingen af USA og Stalingrad, for normalt ser vi jo Stalingrad som noget positivt. Herfra gik det ned ad bakke for møgsvinet Hitler. Så du betragter altså Afghanistan og Irak som steder, hvor USA lider nederlag på en måde, så der er tale om et vendepunkt, og herefter kan det kun gå ned ad bakke for Amerika, og det er godt. Og så vil jeg bare gerne spørge: Hvad kommer der derefter, hvis du får lov til at drømme? Altså når det forfærdelige Amerika er elimineret. Hvad er der så?

Nu var det jo ikke lige tidernes almindelige ugunst, jeg forholdt mig til - den rammer nok høj og lav - men det var redningsaktionen i forhold til finansmarkedet, hvor min pointe er, at bare ved at garantere, så kan staten... de tre ting, jeg nævnte i mit tidligere indlæg... herunder genskabe nogle papirmilliarder, der var forsvundet ud i det store tomme intet. Når man kan få multimange milliarder til at opstå ud af tynd luft bare ved at bevæge øjenbrynene op og ned og sige jaja, så synes jeg da, man skal gøre det. Jeg kan ikke se ondskaben i det. :o På samme måde som Øresundsbron er statsgaranteret og dermed så billig i finansiering som det kan lade sig gøre, uden at det har kostet skatteborgerne en øre. Danmark kunne i og for sig statsgarantere alle danske boliglån, og dermed skabe en ikke ubetydelig merværdi for borgerne, men det vil naturligvis aldrig ske.

At nogle banker går konkurs er selvfølgelig trist for dem, og de kunne sikkert hver især have handlet klogere, kan man konkludere bagefter, men i et større perspektiv er det vel et sundhedstegn, at nogle pengeudlånere krakker, for det viser jo, at de har taget chancer, sådan som de er blevet betalt for, og sådan som det er deres mening i tilværelsen. Uden risikovillighed er der ingen økonomi som vi kender den. I USA er det normalt, at huslånet følger huset på den måde, at hvis man ikke kan betale sine ydelser, og huset ikke kan sælges til gælden, så kan man gå ned i banken ellerhvaddeter og give dem nøglen og sige værsgo, og så er man kvit. Mange svenskere, der "råkade illa ut" i begyndelsen af 90-erne, ville nok synes, at det kunne have været helt fint med en sådan risikovillighed fra långivers side. De måtte så selv stå for hele risikoen, da det var de vilkår, der gjaldt. Jeg ser en sammenhæng imellem de danske bankers stabilt kolossale overskud og den kendsgerning, at det amerikanske finansmarked i danske medier generelt beskrives som frivolt. Amerikanske tilstande - hvor risikovillighed og lånebehov matches alt alt for præcist - ville gå ud over indtjeningen. At staten (USA) intervenerer er muligvis ondt og uretfærdigt, men for det første forhindrer det et sammenbrud, som ingen ønsker, for det andet kan man ikke hævde, at staten og finansmarkederene er uafhængige, da staten jo suverænt fastlægger spillereglerne, og for det tredje så kan staten (gen)skabe en fantastisk værdi bare ved at svinge tryllestaven og GARANTERE. Skatteborgerne taber formentlig ikke en øre. :)

Hvis bestyrelsen har accepteret, at en juridisk person bliver medlem af bostadsrättsföreningen, så er den vigtigste hurdle ryddet af vejen. Selve papirarbejdet er et job for en ejendomsmægler. Det skal ikke koste mange "lakan" - ikke 25 i hvert fald.

Tallet er mere eller mindre grebet ud af luften. Jyllands-Posten har fået lavet en køring, der viste, at der boede ca. 2.500 danske statsborgere i Skåne, som er gift med en udlænding. Men det omfatter også EU-borgere f.eks. svenskere - så alene på baggrund af det tal er det svært at tro på, at af disse 2.500 par, er de ca. 2.000 med ikke-EU ægtefælle og i Skåne mod deres vilje og kun for at omgå de danske regler. I øvrigt har jeg set andre steder, at man bruger en lidt ældre undersøgelse, hvor hver femte dansker i Skåne gav udtryk for, at OGSÅ de danske familiesammenføringsregler var medvirkende til, at man flyttede, men ikke ensbetydende med, at det var GRUNDEN. Måske lige så meget et politisk statement. Men på den måde kan man hævde, at en femtedel af alle danskere i Skåne, bor der på grund af de danske indvandringsregler - lidt en trossag her også. Eller rettere sagt: Man kan lave sig sin egen virkelighed til politisk brug. For situationen er jo den samme, som den har været hele tiden bortset fra den lille finurlighed i Metock-dommen med ægtefællens evt. ulovlige ophold. Opholdets længde afgøres nok primært af sagsbehandlingstiden. Dansk-tredjelandske par kan rejse til Danmark med EU i ryggen efter at have boet og arbejdet i Skåne i en periode - sådan har det været hele tiden og sådan er det fortsat. Jeg mener jeg har set et sted, at 68 par hidtil har benyttet reglerne i år til at rejse tilbage. I den størrelsesorden.

Det afhænger af, om du har en tidsbunden aftale med din nuværende leverandør. Hvis du ikke har bundet dig til en aftale, der løber en bestemt periode, sørger Kundkraft for, at du skifter til den nye leverandør, uden at du skal gøre noget. Hvis du har en tidsbunden aftale, skal du selv opsige den.

Blablablabla. Stupid will prevail. Resistance is futile. You are allready assimilated. Blablablabla.

Tråden her handler om inflation, hvilket jeg personligt synes er et mere interessant emne end Brians Følelser for slet ikke at tale om Andres Følelser omkring Brians Følelser, for slet ikke at tale om Andres Følelser omkring Andres Følelser omkring Brians Følelser... Nuvel, som der stod i Dagens Industri forleden: ”SCB:s felberäkning av skopriserna gjorde att inflationssiffran för juli hamnade hela trettio punkter snett.[...] SCB kontrollerar varje månad priset på omkring 1.000 skomodeller i hela landet. I takt med att säsonger och kollektioner skiftar byts urvalet av priskontrollerade skomodeller successivt ut. Misstaget uppstod när SCB:s beräkningsprogram inte lyckades fånga en verklighet där antalet dyra skor som blivit billigare var fler än antalet billiga skor som blivit dyrare.” Note: SCB=Statistiske Centralbyrån. Trettio punkt=0,3. Man har altså kontorister, der hver måned følger prislapperne på 1.000 bestemte, men forskellige sko for at fastslå, om de var dyrere, billigere, eller samme pris som i måneden før i de samme butikker, må det jo være, med mindre de butikker er lukkede eller har brandudsalg, i de samme farver og i de samme størrelser, og så skal der jo også korrigeres for for stor hjemtagning, specielle kampagner, fluktuationer i moden, for slet ikke at tale om sæsonudsving, vejret og medierne. Bare tanken kan jo få en til at gå ned med stress. Derefter går man over til næste varegruppe. Knækbrød. Kæledyr. Knive. Køer. Naturligvis en fuldstændigt håbløs opgave, som de vel klarer ved at på baggrund af et ufuldstændigt materiale korrigere for en lang række forskellige subjektive faktorer indtil de har et tal, der 1) ser rimeligt ud og 2) svarer til den politik, man hemmeligt driver, nemlig at der skal være økonomisk krise i Sverige omkring næste valg - eller i hvert fald dårlige nøgletal, så Alliancen kan se dårlig ud. Hvad skulle de ellers gøre?

En af de ting, der kendetegner en opblæst internetsinke er, at han placerer citater under sine egne indlæg og ikke over, hvor de hører hjemme. En anden ting er, at den pågældende er fuldstændig clueless, helt blank, og desuden helt uvidende og ude af stand til at bidrage med noget af interesse, med mindre man er vildt vildt optaget af at høre om, hvordan Brian har det rent følelsesmæssigt. Personligt er jeg ikke så optaget af Brians følelsesliv, så det ville være fint, hvis det ikke skulle blandes ind hele tiden, så man stille, roligt og faktabaseret kunne diskutere nogle problemstillinger. :)

Hver gang den forening skal røre på sig, og især efter den har gjort det, så er der altid en vældig jammer, klage, gråd og tænders gnidsel. Den er hulk, suk, støn helt gal med medlemmerne, kan man forstå, for enten er de PASSIVE og møder ikke op til arrangementerne, eller også er de av, hjælp, græd AKTIVE på uønsket vis - brokkehoveder - og kommer med forslag til, hvordan en sådan forening hellere skulle arbejde, eller vover ligefrem at kritisere dens famlende fokus og snævertsynede ytringer i pressen. Gudskelov har mange fattet at de bare skal juble, hver gang foreningen fortæller omverdenen, at den findes. Hvis I synes, der er så forfærdeligt at være med til, så lad dog vær. Så find en ny hobby. :)

Jeg ville da gerne forsøge at svare på dine spørgsmål, men de giver ikke rigtig mening. Heller ikke for dig selv, tror jeg. At du aldrig er bange for at blive opfattet som dum forklarer en del. Jeg tror at de allerfleste mennesker har i det mindste en lille smule angst over for at virke dumme. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Hvis man aldrig er bange, skal det jo gå galt. Der er noget der, du skal arbejde lidt med. :)

Er du aldrig bange for, at nogen skal opfatte dig som dum?

Hvad er du nu blevet optaget af af indviklede sager, Markovitch? Uanset om der skulle være lagt noget inflationsdæmpende ind i udformningen af svenske statspapirer, så virker det øjensynligt heller ikke. At Riksbanken tænker på inflationen skyldes jo, at det er det eneste, de skal tænke på ifølge den lovgivning, der regulerer deres virksomhed. Deres opgave er at regulere inflationen ved hjælp af styrerenten - en opgave, bestyrelsen går til med stor alvor, og i en lang periode så det jo ud til at lykkes fint: Inflationen lå på to procent, hvor den skulle mens bestyrelsesmedlemmerne alvorsfuldt skruede på renteskruen, så man næsten kunne få indtryk af, at de faktisk var i stand til at regulere inflationen. Men når inflationen så pludselig er over fire, så kan man godt få den tanke, at Riksbankens bestyrelse er lidt som den klassiske landbytosse, der står på stationen i hjemmesyet uniform og vinker togene frem når de kører. Det synes jeg, er interessant i sig selv, men ligeså interessant er det, at Riksbanken i den svenske offentlighed tilsyneladende er en institution hævet over enhver kritik.

Timing Hvor ved de mon fra, at inflationen er høj? De ved kun, hvad inflationen var i sidste måned eller forrige måned. Der var den angiveligt høj. Men hvis priserne steg meget i juli, hvorfor skulle det så partout medføre, at priserne også stiger meget i septemper? Det ville da være logiskere at konkludere det modsatte. Altså at siden priserne indtil nu er steget helt vildt, så må vi nok forvente at de fremover ikke stiger så meget. ;) Det viser sig jo, at det ikke er så enkelt, at Riksbanken bare kan skrue op og ned for inflationen med det ene håndtag, de har adgang til at fedte med. Desuden er Sverige egentlig bare en lidt mere avanceret negerlandsby, og medicinmændene under riksbaobabben har til opgave at uddrive de forkerte sosser, så de rigtige sosser kan komme tilbage. Det fikser Riksbanken med et forhåbentlig vellykket kvælningsoverfald på økonomien, der kan illustrere, at den borgerlige regering har bragt landet i uføre, og at der kun er en redning for nationen: Måna.

Tordenskjolds tog Det er de de samme tog, vi hører om med ca. tre måneders mellemrum, da ingen moderne mennesker husker så lang tid tilbage. Hvis der var indsat nye tog hver gang, det har stået i pressen, så ville vi kunne gå fra Svågertorrp til Kastrup i mellemgangen.

Det lyder som en parodi. På den anden side, hvis man aldrig frembringer noget af værdi, så er det jo uden betydning, og visse virksomheder kan uden betænkeligheder indføre denne browser som standard... :D

Försäkringskassan. :)

Tak for inputsne Jakriborg. :) Måske har direktoratet mildnet praksis lidt, det er svært at vurdere ud fra det foreliggende spinkle materiale, men jeg tror trods alt, jeg indtil videre beholder udtrykket "restriktiv" i Pendlerguiden, og fortsætter med særligt at understrege betydningen af den personlige tilknytning. Mønstersagen med juristen munder ud i et tilsagn om, at den pågældende "fortsat kan stille [sig] til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark." Enhver kan jo stille sig til rådighed for arbejdmarkedet i Danmark, men jeg går ud fra, at det betyder, at han/hun kan få dagpenge fra sin danske a-kasse. Det ædelmodige direktorat har lagt vægt på, at juristen - aldrig har arbejdet i Sverige, - ikke taler svensk, - 's familie og venner alle bor i Danmark, - er uddannet jurist og har arbejdet som jurist, og - ikke har kendskab til svensk ret. Hvilket illustrerer det latterlige ved dette regelruskomsnusk, for der mangler for 50 øre logik, men det betyder ikke noget, når en myndighed arbejder, for så vejer det altid tungere, at SÅDAN ER DET BARE. For at kunne beholde sin danske a-kasse og stå til rådighed i Danmark, skal man dels have nogle gode grunde - det kan vi godt forstå. Så langt er vi med. Det er indlysende, at en dansk jurist, en dansk uddannet journalist med dansk som hovedsprog og en nyuddannet dansklærer har bedst chancer for job i Danmark og dermed har gode grunde. Men det er direktoratet ikke tilfreds med, for det forlanger, at man desuden har en række dårlige grunde - helt irrelevante for ens jobmuligheder: Man skal således have en tante med migræne, en bums på venstre balle og stort kørekort med hænger fra Legoland. Det sidestilles dermed, at man ikke har familie - udsæt brylluppet - og at man ikke har, hvad der bureaujuridisk kan betragtes som venner bosat inden for særligt definerede geografiske områder - pas på, hvem I smiler til - desuden at man ikke taler sproget - så tag det roligt på kursusset. For at man allernådigst kan få lov til at være arbejdssøgende, der hvor man har bedst mulighed for at få job, kræver Arbejdsdirektoratet altså, at man ikke kender nogen, aldrig har rørt en finger, ikke kan gøre sig forståelig, ikke kan bruge sit fag og ikke fatter en bjælde, der hvor man bor. Tåbeligheden! Der burde naturligvis være helt ubesværet valgfrihed med hensyn til, om man vil blive i den a-kasse, som man betaler til for at være a-kasse-dækket. Indtil det er opnået, er det bare at skrive ansøgninger efter formlen: "Jeg kender ikke nogen, jeg har aldrig rørt en finger, jeg kan ikke gøre mig forståelig, jeg kan ikke bruge mit fag og jeg fatter generelt nada, der hvor jeg bor." Hvis det ikke helt passer, så snyd. Der må være grænser for galskaben. :)

Jeg har jo draget nogle konklusioner ud fra de afgørelser, jeg har set, men du er den første konsekvensekspert, der optræder her i debatten, så jeg er nysgerrig efter at vide, om den personlige tilknytning havde indflydelse på afgørelsen, eller om du alene brugte argumenterne om jobmulighederne? Blev dagpengene bevilget i første instans eller måtte du anke? Hvor lang tid tog sagsbehandlingen?

Begrebsforbistring Hver gang... nej ikke hver gang... nogle gange :) når Lars Hougaard optræder i medierne, bliver jeg mindet om, hvorfor jeg ikke er medlem af foreningen. At nogle danskere flytter tilbage skyldes ikke fejl ved deres adfærd og personlige egenskaber, men Øresundsbron og alt dens væsen. Det er TRANSPORTEN, der er den store barriere for det, der med et uheldigt og desværre dobbeltbundet udtryk kaldes integration. Det er bropriser og overfyldte forsinkede tog, der er den største integrationsbarriere og ikke at folk har forkerte venner eller hvad man nu lægger i det, når man konstaterer, at andre mennesker er "for dårlige til at integrere sig". Ville være fint, hvis der fandtes en interesseorganisation, der, når pressen ringer, kunne fremføre det synspunkt, at forudsætningen for øresundsintegration først og fremmest er en fornuftig trafikpolitik herunder prispolitik, og som holdt sig til at anvende den definition af ”integration”, der indebærer fjernelse af barrierer, der forhindrer, at landsdelenes markeder - arbejdsmarked, kulturliv, offentigt bureaukrati og bissiniss - kan smelte sammen, eller i hvert fald fungere gnidningsløst sammen og dermed udnytte "stordriftsfordelene". Man kan da godt have meninger om, at svensk er bedre end dansk og i øvrigt at andre mennesker burde ændre adfærd og tankesæt – men ligefrem som forening at drive de meninger frem i pressen, synes jeg... ikke man skal. Såmegetdestomeresom at hver gang man anvender udtrykket integration i lissommæmuslimerne-betydningen, så formidler man egentlig det synspunkt, at øresundsintegration er et anliggende for den enkelte og ikke et anliggende, der hører til på politikernes bord. Hvilket det gør.

Den stakkels mand fra Trafikstyrelsen understreger, at Trafikstyrelsen IKKE har nogen mening om, hvad der kan gøres for at løse de forudsete problemer. Det bliver naturligvis til, at han går stærkt ind for en HH-jernbaneforbindelse. Ifølge artiklen vil passagertallet stige med først 40 og så 30 procent. Det giver 70 journalistprocent, men godt 80 rigtige procent. Men en fordobling for nemheds skyld kunne man opnå ved typisk at køre med fire togsæt i stedet for typisk to som nu. Så køb nogle flere tog. Jeg TROR også, man vil kunne klemme en hel del godstog ind, selv om man skulle lave flere afgange. Om natten kan passagerertrafikken klares af et tog i timen – det giver rum og mulighed for, at en hel del godstog kan passere. Ellers kan man jo hænge et ekstra sæt skinner op og så smide en stribe sænkekasser ned ved siden af de nuværende. Samtidig kan man så fikse den cykelsti, som man behændigt undveg i første omgang. Projektet kan finansieres 100 procent ved at man slipper for indkøb af et antal togsæt. Hvis man byggede den rigtigt kunne den blive et af af verdens syv millioner vidundere... Dette vil ikke ske, da det vil true monopolets indtjeningsmuligheder, hvis folk bliver selvhjulpne og kan nøjes med daglig import/eksport af 12 kilo aluminium i stedet for de obligate halvandet ton gammelt jern. Desuden er det for billigt og overskueligt et projekt til at man virkelig kan få kæmpeprofitter ud af det, så der vil af samme grund ikke komme nogen støtte fra lobbemarkedet i Bryssel. Og så er alt det med miljø jo meget oppe i tiden, så planlæggerne vil komme frem til, at en sådan cykelsti desværre er umulig, da anlægsarbejdet ville forstyrre den grønryggede slimkvabbes levesteder. :)