Nils

Amer - ude på landet er der så ikke så meget pjat, som andre også har fortalt. Man skal ikke vise noget for at få sin pakke. Måske hænger det sammen med, at butikkerne her har fat i den lange ende i forhold til Posten, fordi der kun er EN butik, og hvis den ikke gider være postkontor, så kan Posten ikke opfylde minimalkravene på service. Og så sjovt er det nok heller ikke for en købmand at sælge frimærker - hvis man så ovenikøbet skal chikanere sine kunder. Bare en tanke. Patbateman - det er korrekt observeret, at din historie er en ammestuehistorie, og du kan ikke redde den. Den er og bliver en eklatant tvättstugasaga. :D At en ejendom bliver solgt på tvangsauktion til underpris er jo ikke ensbetydende med, at banken taber penge, for det er jo ikke bankens ejendom, der eventuelt bliver realiseret til underpris, men en låntagers ejendom. Når et lån med sikkerhed i fast ejendom misligholdes er det logisk, at långiveren overtager den pågældende ejendom - typisk til underpris. Ejendommen kan derefter sælges videre til markedspris. Man skal da vist være svensker for at tabe 300.000 på den manøvre. :p

Det er meget svært at forestille sig, at en mægler vil kunne medvirke til at overdrage en ejendom, der er belånt. Det ville være en meget grov fejl. Den bank, der skal give lån til den nye ejer, vil også sørge for, at der er behørig sikkerhed, og at tidligere lån indfris. Det eneste plausible scenario ville være en meget godtroende køber, som betaler kontant uden at andre er indblandet.

Hvis ATP får lov til at købe den danske stats aktier, bør alle vel have lov til at købe aktier, og dermed få indsigt i virksomheden og mulighed for at påvirke. En bro på folkeaktier var ingen dum ide. :) Et af problemerne med Øresundsbron er jo, at svenskerne ejer halvdelen, og et salg til en dansk investor vil være om man så må sige ubeslutteligt, så ATP kan vel aldrig opnå bestemmende indflydelse.

Som jeg læste det, stak han kun af fra skatten. Sådan en slubbert. Fy! Jeg undrer mig mere over bankdirketøren, der optræder i en anden ammestuehistorie: Dels hans mangel på diskretion, men også at en bank kan tabe 300.000 på lån med sikkerhed i fast ejendom. Den mand må have usædvanlige talenter. :D

Du er gennemskuet, Journaliststuderende. Du skal naturligvis ikke skrive om id-kort: Næ den historie, der nu skal genopføres for læreren - en gammel venstresocialist med fuldskæg, strikket vest og fast facitliste, som eleverne gerne må se - :D er den historie med, at danskerne synes, at muslimerne ikke skal bo i ghettoer, og at de skal lære sproget og vide hvem H.C.Andersen er, men når danskerne flytter til Sverige, så bor de selv i ghettoer, og deres børn skal lære dansk og de lærer ikke ordentligt svensk selv og ved ikke hvem Selma Lagerlöv er. Deraf følger, at det er dobbeltmoralsk og forkert at stille krav til muslimer om integration, sådan som de modbydelige borgerlige i almindelighed og i særdeleshed overmøgsækken Pia Kjærsgaard ønsker det. Læreren vil blive helt vild med at se den historie igen. Til forsvar for den sunde fornuft kan dog anføres, at der ikke er noget kultursammenstød mellem danskere og svenskere, for vi er jo kulturelt ens bortset fra sproget, som også er ens i en vis udstrækning. Desuden har vi jo positive fordomme om hinanden. Svenskerne ser vi som "trevliga", ærlige og ordentlige, mens danskerne i svenskernes forestilling er udadvendte, frihedselskende og fulde af godt humør. Yderligere letter det samværet, at mange skåninger projicerer utilfredshed med deres eget samfund på Danmark, som ofte fremstår som et forbillede. Ikke alt bygger på fakta, men who cares. Et andet særligt positivt træk ved kulturmødet er jo, at begge parter færdes ud og ind af hinandens lande og på den måde samler mange førstehåndsindtryk om nabolandet, der kan balancere f.eks. Sydsvenskans generelt forvrængede, ubegavede og fjendtlige dækning af danske forhold. (Der er sket en vis udvikling til det bedre, men for de rigtigt fine skribenter, der er hævet over research, og mest rapporterer inde fra deres egne interessante hoveder, så repræsenterer Danmark stadig Alt Det Onde, så det var også en ide at snakke med en af dem. Praktisk nok har de samme facitliste som lektor Ræverød på journalistuddannelsen, så det er lige til at trykke.) ;) "Ghetto" er jo bare et skældsord, som ikke har meget med en beskrivelse af virkeligheden at gøre, så det vil læreren blive glad for. Men for at et område, hvor der bor mange af samme slags, med rimelighed skal kunne kaldes en ghetto, skal det være negativt, og vi smider altså ikke sten på brandbilerne. Og priserne går op, når danskerne kommer, så there goes the neighborhood... Desuden bor danskerne jo spredt over hele Malmö, og så ryger ligesom den anden del af ideen med at kalde noget en ghetto. I de rigtige ghettoer, og Sverige har rigtige ghettoer - sådan nogle med problemer - har man jo meget større koncentration af ikke-svenske svenskere. En anden svaghed ved ghettohistorien er, at der er den væsentlige forskel på den uproblematiske indvandring og den indvandring, der kræver særlige foranstaltninger, at danskerne rejser hjem igen. Hver gang, der kommer tre over, er der en, der rejser tilbage til Danmark. Det er dermed en væsensforskellig form for indvandring: Sat på spidsen, så er alle danskerne, der bor i Malmö tilfredse med det, for dem, der ikke var tilfredse, er rejst hjem. :)

Nå der har lige været et par stykker her for på bedste venstrefløjsvis at smide et enkelt skældsord som bidrag til debatten, men det kan I selv være. "Lighed for loven" ved jeg ikke rigtig, hvad betyder, og det er da muligt at EU eller noget andet internationalt og udemokratisk kan hjælpe nogle mindretal i nogle østlande, men det er jo ligesom at reparere en gammel bil med tyggegummi og sejlgarn. Det er bedre, når et land fungerer, fordi borgerne har samme kulturelle udgangspunkt. Sådan nogle lande er såmænd ikke nogen sjældenhed. Der findes som bekendt også en del lortelande. En typisk model er et afrikansk land, der består af først nogle arabere, så en ørken fuld af olie og så nogle negre. Eller de lande, hvor demokratiet bliver ved med at sprælle og ikke rigtig vil bøje sig for islam, Egypten for eksempel eller Tyrkiet. Eller et land som Belgien, som er ophørt med at fungere fordi der er to sprog og dermed to kulturer. Symbolsk at EU-administrationen ligger der. Belgien har netop accepteret den nye EU-grundlov uden at have en regering. På den anden side kan man konstatere, at slovakker og tjekker stille og roligt gik hver til sit, og tyskerne bor nu i samme stat. At udslette en hel stat komplet med regering og love og ambassader og flag og fædrelandssang og jeg skal komme efter dig gik lige så nemt som at trække ud i toilettet, for tyskerne deler den tyske kultur og skal selvfølgelig bo i det samme land, og så overvinder man de problemer, der opstår. Danmark skal naturligvs hverken overtage Skåne eller de nordtyske besiddelser, hvilket Søren Krarup heller ikke har ytret ønske om, selv om det i svensk folkepropaganda fremstår, som om han ønsker umiddelbar udvidelse af dansk Lebensraum og straks vil mobilisere Tivoligarden, men hvis man for sit indre blik afspiller grænseændringerne i Europa i det sidste par hundrede år - altså på hurtig hastighed - så må man jo konstatere, at et landegrænse ikke er noget urokkeligt og givet. Tværtimod. I Norden er der ligesåstille til glæde og gavn for folkene faldet nationale grænser på plads rundt om dem. Island er blevet et selvstændigt land og Færøerne og Grønland har fået selvstyre. Norge selvfølgelig. Og finnerne var jo decideret andenrangsborgere i Sverige - der er vist ingen der beklager, at Finland blev et selvstændigt land. :)

Markowitch, politisk ligger du formentlig i eller lige på kanten til det segment, hvor tankevirksomhed efter behov kan udskiftes med ideologi, paranoia, moralsk megalomani, religiøst vanvid og snæver økonomisk egennytte plus selvfølgelig amorf præmenstruel gucciindignation over villyvirkelighed, kort sagt: venstrefløj, men det kunne da være sjovt for dig alligevel at prøve at fundere over, hvordan du kan være "imod" Søren Krarup, og så samtidig være så rørende enig med ham og ikke nok med det: Du argumenterer mere vellykket end Søren Krarup selv for de to enkle synspunkter, han giver udtryk for her, nemlig at 1) grænser flytter sig (mere og hurtigere end man måske skulle tro) og 2) grænser skal helst følge de etniske skillelinjer, (da det giver færrest spændinger). Den kulturelt homogene sekulære nationalstat er bedst til at sørge for, at så mange som muligt kan leve et jævnt og muntert virksomt liv på jord med politisk og økonomisk frihed. Desuden er nationalstaten forudsætningen for velfærdsstaten, hvor vi deler vores egne og de andres penge med andre - dog ikke ALLE andre. Der må være en grænse. Men det politiske niveau, staten, systemet, magthaverne, eukratiet har helt andre interesser og gør alt for at fremme, at der skabes så store problemer som muligt for samfundet, som staten og politikindustrien så kan tage sig af. Magthaverne i et demokrati får magten af folket, så hvad gøre for at beholde magten? Vente på folkets dom? Næh, bedre at bruge magten til at fjerne folkets magt f.eks. ved at propagandere for, at det er ondt overhovedet at henvise til folket, men avanceret at fornægte, at der overhovedet findes et folk. I dag er det tilsyneladende chict at være "kosmopolit", men politisk er en verdensborger en ingenstedsborger og den perfekte undersåt i fremtidens perfekte eukrati, hvor de sidste gnidninger er ophævet i og med, der ikke længere er et folk, der indsætter sine regenter og kan afsætte dem igen, men kun er et diktatur, der hverken skal legitimeres af Gud eller af folket, men udelukkende skal rette sig efter Hvad Det Finder Godt. F.eks. i forbindelse med vedtagelse af en konstitution. Derefter verdenskalifatet. Bliver sikkert en lettelse. :(

Julefreden kan først rigtig sænke sig, når du har givet mig ret... :D Med Skatteverkets egne ord, som du netop linker til her, så indtræder den fulde skattepligt som jeg hævder, når man er bosat i Sverige og ikke seks måneder efter: Der er jo ikke tale om, at der skal være opfyldt to eller flere kriterier af disse tre. Et af dem rækker. Reglen om de seks måneders ophold er kun interessant for den, der mener, at hanhun bor mest i et andet land - af Skatteverket hjælpsomt benævnt "hjemlandet" - og dermed mener sig fuldt skattepligtig der og ingen andre steder. Den væsentligste konsekvens af at være fuldt skattepligtig til Sverige er jo, at man betaler kapitalgevinstskat af et dansk - udenlandsk - boligsalg. Og det hjælper ikke at flygte ud af landet igen over hals og hoved. Hvis man har solgt sin danske bolig, mens man har været bosat i Sverige jvf. første asterisk i ovenstående citat, så falder hammeren.

300!!! På tide at få det foretagende ud i offentligt udbud: "Vi søger en ledvogter, der kan åbne og lukke en bom og tage imod bropenge. Datter ingen hindring." :o

Næhørnuher, svensk beskatning af salg af en dansk bolig bliver ikke udløst af, at boligsælgeren er begrænset skattepligtig i Sverige, som det f.eks. ville gælde for en københavner, der tager en avisrute i Malmö. Kravet om betaling af kapitalgevinstskat til Sverige af dansk boligsalg har kun vægt iogmed boligsælgeren ved flytningen til Sverige straks er blevet fuldt skatteligtig til Sverige. Til gengæld beskattes en skåning med dansk job heller ikke i Danmark af et svensk boligsalg. :)

En svane?, nej Danmark må straks vise, hvem der fører an i Norden ved at opføre en 47 meter høj smældfed so i guldbronzeret beton på Saltholm, hvor den belyst af kraftige projekører dag og nat vil kunne ses viden om, måske endda fra rummet! Den skal vende rumpen mod Sverige, så man kan beskue svenskekysten gennem røvhullet. :D

LotteB, at man skal betale kapitalgevinstskat af sit danske boligsalg, hvis man bor i Sverige, når man sælger, er jo en konsekvens af, at den fulde skattepligt indtræder uopholdeligt. Kunne jo ellers være rart med et halvt fjumreår, men Skatteverket står der som et søm og gør krav på at kigge nærmere på globalindkomsten, hvilket de så af forskellige årsager i de fleste tilfælde ikke får så meget ud af. :o

Den fulde skattepligt til Sverige indtræder uden forsinkelse i det øjeblik man melder sin ankomst på Skatteverkets folkbokförning. En anden problematik, som ikke vedrører den typiske skåneemigrant, er, at skatteydere, der bor og har skattedomicil i et andet land - typisk et land med lav skat - men gerne vil opholde sig i Danmark f.eks. bag nedrullede gardiner i en lejlighed med havudsigt og uden bopælspligt, støder på en halvårsregel. Hvis de opholder sig i Danmark mere end et halvt år anses de at have skattedomicil i Danmark og skal op med den store pung.

Sune, de nuancer, jeg efterspørger, findes bl.a. i Bananas' indlæg i denne tråd. Enig I, at udligningsordningen burde kritiseres, men eftersom de svenske kommuner i meget stort omfang finansieres af overførsler fra statskassen, så er det egentlig omsonst at putte lige netop danskerskatten ned i de enkelte kommunekasser, for det vil bare betyde, at nogen andre penge skal pilles op. Men psykologisk kunne det da være fint.

Hej Lars Med noget der ligner et møgbeskidt debattrick - men sikkert bare er en tanketorsk - beskylder du mig for at kritisere korrekturniveauet og lignende i jeres faktaark, men jeg har sådan set udelukkende kritiseret den politik, som foreningen der formulerer på et enkelt meget væsentligt punkt. Jeg mener, politikken er irrationel og negativ. En opfattelse, som jeg ikke tror, jeg står heeeeelt alene med. Det sproglige har jeg ingen offentlige synspunkter på. Men som sagt igen og igen på hundredesytten forskellige måder, er der ikke behov for, at foreningen medvirker til at udbrede myten om, at danskere og svenske DK-pendlere ikke betaler skat i Sverige, for den myte spreder sig helt af sig selv. Den er dog på tilbagetog, har jeg lagt mærke til - man ser oftere og oftere nuancerede synspunkter om skattespørgsmålet, så måske skal foreningen overveje at køre en kampagne, så myten kan bide sig fast igen. Om et par dage kommer en dansk-svensk arbejdsgruppe som tidligere proklameret med et udspil. Måske vil de foreslå, at den EU-tekst fra foråret (vistnok 29. april) 2004, som ved ret fortolkning ophæver socialafgiftselendigheden, STRAKS skal implementeres, eller måske vil de foreslå det, der på svensk hedder "utökad samverkan" - altså: Der er ikke rigtig noget vi orker at gøre, så det gør vi så - dog indkøber vi straks nogle flere femhjulede stole med tilhørende bureaukrater. Det kunne være interessant, hvis foreningen kunne udnytte det vindue og reagere, når arbejdsgruppen kommer med sit udspil og gå ud og pille lidt af pynten af. Der bliver lige fire timer, hvor foreningens synspunkter vil være særligt efterspurgte. Jeg accepterer i øvrigt ikke alt det YNK fra foreningen inklusive formanden, der altid dukker op, når selv den allerletteste sommerbyge af friendly fire passerer horisonten. Hvis I ikke synes det er sjovt, så lad dog vær. Men hvis I synes det er sjovt i en større sags tjeneste at fremføre synspunkter på vegne af tusindvis af andre, så bliv ved med det, for så længe man har fornuftige synspunkter, som man kan fremføre i en nogenlunde fornuftig form, så har man jo også opbakning ud over foreningen, på samme måde som et politisk parti ikke bare består af medlemmerne, men også af de potentielle vælgere. Men hvis den forening ikke snart indtager et nuanceret standpunkt i skattespørgsmålet, så vil den miste muligheden for at tale med alle pendleres stemme, og det ville da være ærgerligt.

Så jeg er sådan og sådan og har for mange meninger og blablabla. Se nu hellere at få formuleret en ordentlig skattepolitik, der er lidt mindre hjernedød og lidt mere positiv.

Normalt når nogen siger, de har en politik, så kan man spørge dem, hvordan det skal finansieres eller hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre, og så har de en form for svar parat - ellers er det ikke seriøst. Personligt har jeg ikke behov for at blive taget til indtægt af en forening, der bistår skikkelser som Ilmar Ond og Bibbi Dum med at udbrede forestillngen om danskere som nasserøve, men et flertal i bestyrelsen synes åbenbart, det er en skøn fornemmelse - sådan er vi som mennesker så forskellige. Jeg synes man burde anlægge en 1) mere rationel og 2) mere positiv synsvinkel.

Nå så vi vil betale skat i bopælslandet, siger vores forening, ligesom onde Ilmar og dumme Bibbi også synes - med andre ord en klar vindersag i hvert fald i svenske lavpolitiske kredse... Og ønsket er jo så halvt opfyldt, når der kommer en opkrævning på sociale afgifter til den danske arbejdsgiver. Jeg forstår ikke, hvorfor foreningen bliver ved med at drive den sag. Det ville da være mere smart at komme med nogle løsningsforslag, der kunne gøre hverdagen enklere.

Vød?? Man sparer ikke skatten, men kan eventuelt udsætte den. Man bliver straksbonnet for at gå ned i boligstandard både i år og til næste år. Men alt andet lige og intuitivt: En person, der flytter til en billigere bolig, skal gøre det før nytår, hvis boligerne i snit koster over en million og efter nytår, hvis boligerne ligger under en million. :o

En normal virksomhed som har som en del af forretningsideen at tjene penge, vil naturligvis også optimere udgifterne. Det er så ikke aktuelt for Øresundsbron, da den er et monopol, hvillket Jacob Vestergård fint har fattet. Brons driftsomkostninger ligger på ca. 300 millioner om året. Nu skal den jo ikke males hele tiden som den gamle lillebæltsbro, men der skal jo kigges lidt på betonen for at se om den smuldrer, og der skal jo i det hele taget... ja altså der er jo så meget med det der, og det kan hurtigt komme op i 300 millioner. Først og fremmest skal bommen lukkes op og i, og der skal kræves penge ind. Eftersom bommen generelt går op og ned på forkerte tidspunkter og der generelt opkræves forkerte beløb, er det meget omkostningstungt, men det behøver man ikke at tage hånd om i en monopolvirksomhed, der kan man nøjes med at optimere indtægterne. Sådan en virksomhed kan lade sin administration vokse til hvad det skal være. Man kan f.eks. som vores ven have både en direktør for jernbaneskinner og en direktør for motorvej - der er sikkert en kontorchef med nødsporet som særligt ansvarsområde, en fuldmægtig råder over midterstriben - i det hele taget er der direktører for lidt af hvert - vel ca. et dusin - og presseafdelingen er lidt mindre end redaktionen på en gennemsnitlig provinsavis. Øresundsbron har sågar sit eget forskningsinstitut, der publicerer sine forskningsresultater i sit eget ansete tidsskrift. Forskningsrapporterne, som gammelmediernes copypastejournalister viderebefordrer uberørt af menneskehånd, peger sjovt nok altid på, at prisen for at passere broen er helt ligegyldig for øresundsintegrationen. Sådan går det, når man lægger ansvaret for infrastruktur over til selskaber, som reelt er uden for demokratisk kontrol, da politikerne kun kan nå disse selskaber med lange tænger og i øvrigt er skideligeglade, og som kun har interesse i at lade deres udgifter vokse så meget som muligt, da disse udgifter kan overvæltes 100 procent på brugerne. Den form for selskaber vokser gennem stigende omkostninger, så logisk set skal de udbetale bonus til medarbejdere, der kaster om sig med penge. Samme problematik som for elnetselskaberne - jo mere ineffektivt de kører, jo mere tjener de.

Man kan jo tjekke, om der kommer vand ud af slangen i passende mængde, når maskinen pumper ud (og man har renset trevlefilteret).

Man skal ikke sende nogen bilag til Skatteverket før de beder om det, men de får så oplysninger ad bagvejen. Hvis du er nervøs, kan du jo spørge i banken, om I kan lave det om, så din kone rent faktisk betaler hele årets renteudgift.

Hvis det var mig selv, ville jeg ikke gå op i det med, at begge kun har stået på lånet en del af året. Det er næppe noget, der optager Skatteverket så meget, da der normalt ikke er nogen penge i det for staten. :)

Jeg fik sagt for meget. Begge parter skal stå på lånet. Hvis det er opfyldt kan man til gengæld fordele fradraget som man er venner til. :)

Der skal ikke noget særligt til. Hun trækker bare beløbet fra, og du husker at lade være. Ang. Skat-medarbejderen som har været på kursus og kommer hjem med friske ideer, så kan der jo være mange ting, der distraherer, når man er på kursus, så måske har han hørt forkert, men hvorom alting er, så lyder det mærkeligt, at selve det, at skatteyderen bor i Sverige gør, at reglerne ikke gælder enten vi nu snakker om vilkårlig fordeling af rentefradrag mellem ægtefæller eller om ægtefællefradrag eller begge dele på en gang. At man bor i Sverige er ligesom for simpel en forklaring i disse EU-tider og alting. Jeg ville indtil andet er bevist gå ud fra hovedreglen, at man kan trække de renteudgifter fra, man har, hvis man kan, og at reglerne om ægtefællefradrag gælder stadigvæk. ...og når man får en forklaring fra en bureaukrat, om at der er nye regler for jeg har været på kursus og blabla, så skal man bede om at få de nye regler på skrift og med henvisning til de relevante paragraffer - med ondt skal ondt fordrives.