Jump to content

Nils

Members
  • Antal indlæg

    3.264
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Nils

  1. En forening der skal varetage DK-pendleres interesser må have væsentligere opgaver end at medvirke til at skabe negative forestillinger om den i øvrigt uafvendelige kendsgerning, at visse områder i Malmö har mange danske indbyggere og vil få flere i fremtiden. Skal vi nu virkelig med vores egen forenings bistand til at slæbe på forestillingen om, at danskerne bor i "ghettoer" i Skåne? Jeg synes, vi har broblemer nok i forvejen. :)
  2. På tide den mand får mere tid til sine hobbies Måske var der nogen der kunne fortælle denne Jakob Vestergaard, at det er normalt at et firma giver rabat til de kunder, der er trofaste og køber meget i butikken. Det er derimod ikke normalt, at et firma tager ekstra høj pris af kunder, som man mener - og giver udtryk for - vil anvende produktet på en måde, som firmaet synes er mindre seriøs. Det er faktisk bizart grænsende til sygt. Ingen ville handle sådan et sted, med mindre de var tvunget til det. :( Man kunne jo forestille sig, at kunder, som man afkræver den særligt forhøjede pjatterøvstakst, skal på dybt seriøst og hårdt manuelt arbejde eller besøge nære slægtninge, der er indlagt på hospitalet med livstruende sygdomme. Først har Bron lagt meget energi ned på at spolere det gode forhold til storpendlerne, og nu sender de denne Vestergaard rundt for at gøre de mere sporadisk rejsende arrige. En særdeles energisk og målrettet markedsafføring, men det leder jo ingen steder når man har monopol. Meget mærkeligt selskab.
  3. Det är häftigt att betala skatt Jeg tror blanketterne er de samme, uanset om huset er udenlandsk. Gustaf - Før du giver afkald på skatteudsættelsen, skal du lige overveje, hvad det er, du giver afkald på. Jeg forstår godt, at du gerne vil have mellemværendet ud af verden, men den udsatte skat svarer i og for sig til et rentefrit lån - et lån med negativ realrente, om man vil. Uden konkurrence det bedste boliglån på markedet. At optage dyre banklån for at indfri et "uppskovslån" er IMO halsløs gerning. Så har man blot mellemværendet med banken i stedet for, men på noget andre vilkår. En anden fordel ved udsat skat er, at "lånebeløbet" ikke skal betales tilbage. Så længe man ikke hopper af boligmarkedet, kan man bare lade det stå og smuldre under indvirkning af inflationen. Jeg synes det er det sidste lån man skal tage fat på at amortere, når man er færdig med toplån, mellemlån, og bundlån, men det er bare min mening. :)
  4. Nils

    Billigt brænde?

    Brænde hedder ved. Brasved til brændeovnen. Pannved til fyret.
  5. En syg tankegang i og for sig. Øresundsbron er en moralsk bro, der godt kan lide, at folk bestiller noget, og derfor deler små gaver ud til flittige arbejderne, mens dem, der bare krydser broen for tant og fjas, skal betale ekstra. Meget mærkeligt selskab.
  6. Det er jo ikke kompensationsordningens skyld, at Reepalu får for lidt. Det skyldes den fordelingsnøgle, man anvender i Sverige, der sender pengene rundt i hele Sverige. Reepalus linje, som du går med på, er, at danskerne er nasserøve. For det første er det et trist og negativt udgangspunkt, for det andet er det forkert.
  7. Hvis det er et dansk hus, man har solgt, har man mulighed for uppskov. Det ville være dumt i den situation at forsøge at lurepasse, for så mister man den mulighed. Hvis det er en dansk ejerlejlighed, man har solgt, er der ingen mulighed for uppskov. I den situation kan der opstå en rimelig usikkerhed omkring, hvilke datoer, der egentlig gælder, og det kan forekomme naturligt at stille sig afventende. Men den går selvfølgelig ikke!
  8. Foreningen af Borgerlige Pendlere kritiserer i notitsen kompensationsordningen for at den giver de svenske kommuner for lidt. Der kan man bare se. Vi betaler skat til Sverige, hvorefter pengene som bekendt bliver fordelt ud over hele landet. En del millioner ender faktisk i Malmös kommunekasse, men det hører man ikke så meget om. :( Jeg synes foreningen skulle bruge sit mediegennemslag til at nuancere diskussionen om skatteforholdene, frem for at gå på Reepalu-linjen.
  9. Øresundsbron minder om deder små butikker, der fandtes engang, hvor man helst ikke handlede, for der var altid fejl i prismærkningen, og det var altid i købmandens favør. Nu er de lukkede allesammen. De 33 år, der nævnes i pressemeddelelsen, og som Ekstra Bladet planmæssigt misforstår, er den samlede tilbagebetalingstid. Sagt på menneskesprog har Bron nu ændret prognosen fra 28 år til 26 år. Tilbagebetalingsperioden er dermed forkortet med ca. otte procent. For at nå dette for mig at se helt meningsløse mål, hæver man barrierevirkningen af broen ved hjælp af store prisstigninger og ved at opbygge et forhold til kunderne, der bedst kan betegnes som borgerkrigslignende tilstande. :( Meget mærkeligt selskab.
  10. Når vinteren rinder Lad den stakkels trofaste beton være og grav en lille grøft, der leder vandet fra markerne uden om huset. Det vand, der ender i kælderen, er overfladevand på vej ned og ikke grundvand. Der er jo luksuriøst langt ned til grundvandsspejlet. :)
  11. Hvis man er i tvivl, kan man jo lade Skatteverket afgøre det.
  12. Dike med dige En god ide at undersøge, om hovedledningen er sprunget læk, men ellers er det usædvanligt vådt i disse uger, og vandet når ikke at synke ned, før der kommer mere oveni... Nu ved jeg ikke, hvordan din grund ser ud, men hvis der er bare en lille smule niveauforskel, kan du gøre din kælder og dig selv plus resten af familien glad(ere) med lidt smågrøfter, der i hvert fald kan tage toppen af vandtrykket. Jeg har selv tre sådanne strategisk placerede glædespredere, der forhindrer, at vandpumpen, der står i sin egen lille kælder nede ved udhuset - igen - bliver oversvømmet. De har været på overarbejde i de seneste uger, og nu kommer der tøvejr plus mere regn... Hvis terrænet skråner ned mod huset, vil vandet jo bevæge sig den vej på overfladen og gennem jordlagene, men så kan du afskære det med en grøft, der leder vandet forbi huset. For at få lidt fald på, skal grøften gå på skrå af bakken - eller faldet i terrænet. Du vipper bare græstørven op i en lang streng, så der bliver en rende med en lille tørvevold på den "tørre" side. Start det laveste sted. Sådan en rende kan ekspedere forbavsende meget vand. Man kan sikkert ikke lade være med at uddybe den lidt bagefter med gummistøvlehælen eller give den et ekstra spadestik, og så har man hurtigt en hel bæk. Når faren er overstået, kan man bare smække tørven på plads igen og stille krocketbuerne op. :)
  13. Nils

    Badeværelses-regler

    Boverkets konstruktionsregler :D
  14. Jeg har aldrig hørt, at man kan få medregnet sin egen arbejdsindsats, men jeg har heller ikke hørt alt. 5.000 så vidt jeg husker. :)
  15. Luftvarmepumper er altså med al respekt ikke en seriøs måde at opvarme en villa på 250 kvadratmeter. Sådan en varmeløsning vil trækkke ned i en gensalgssituation. Der må jo også være et centralvarmeanlæg nu, som kan anvendes sammen med et brænde/pelletsfyr, solvarme eller jordvarme, og som repræsenterer en værdi. Den værdi vil man så ødelægge ved at brække det ned - for alternativet er at gå og se på nogle kolde radiatorer. :)
  16. Nils

    Telge Energi

    Der har jeg ellers hørt et rigtig modbydeligt rygte om Telge Energi: De prøver at tjene penge på at sælge strøm til folk. www.kundkraft.se er ikke en elleverandør, så de har ikke en pris, man kan sammenligne med. I øvrigt kan man ikke sammenligne fem måneders fastpris med noget, for det er der ikke andre, der tilbyder. Kundkraft finder hele tiden den billigste leverandør til en, så man selv slipper for at surfe fra lokkepris til lokkepris. Jeg får selv for øjeblikket strøm fra Elverket Vallentuna - meget spændstig og kvik strøm - man mærker slet ikke på produktet, at det er Sveriges billigste. :D
  17. Hvis man køber en luftvarmepumpe, skal man huske, at man skal se på den både inde i huset og når man er udenfor, og desuden skal man høre den snurre lige indtil den bryder sammen. Når man tager reparationerne med, er regnestykkerne nok ikke så rosenrøde, og det er og bliver el-varme, ligesom de "rigtige" varmepumper. Pellets bliver ikke dyrere af mere efterspørgsel, men der er jo altid en risiko for, at der bliver lagt en afgift på. Meget lille risiko, for jo mere træ man brænder af, jo koldere bliver det - altså udenfor - med moderne drivhuslogik. Men den CO2-logik kan jo hurtigt blive umoderne. Jeg selv ville kombinere noget solvarme med en brændeovn evt. med vandtank, men sådan er vi så forskellige. :)
  18. Tre lønsedler plejer vist at række i banken. Hvis prisen på den nye bolig er højere end den gamle tillagt udgift til ny-, om- og tilbygning, så kan der gives uppskov med hele skattebeløbet. Eget eller venners kvitteringsfrie arbejde kan ikke indgå i regnestykket, når skatten skal regnes ud - kun materialer til forbedringer (ikke vedligeholdelse). :) PS: Ordet "hinsidan" anvendes kun af amatører, journalister og andre efterblevne danskere.
  19. Gå tilbage til den kommune og få en ordentlig forklaring. Hvad f..... er det for en service at give? :(
  20. Nils

    Badeværelses-regler

    Boverkets Byggregler :)
  21. Du skal kun have vinterdæk på, hvis det er vintervejr, og så kan man jo bare ændre sin tid, hvis vejret skifter... En forrude med 15 centimeter store stjerner i lyder umiddelbart som en ommer, hvorfor ikke bare få det lavet før, når det alligevel skal laves?
  22. Nils

    Køb Tanten idag

    Så tantes lille nevø synes som tante, at skåninger med dansk statsborgerskab "skal vænne sig til tanken" om ikke at have demokratiske rettigheder. Det er naturligvis en politisk holdning, man kan indtage, og nu er det blevet god medieskik mere eller mindre diskret at fremføre egne politiske holdninger i "formatet" nyhedsjournalistik. Ak. :( At ændre Grundloven kræver vedtagelse i to folketingssamlinger plus en folkeafstemning, som man jo kan tage sammen med et valg. Indenrigsministeriet har den holdning, at man ikke kan ændre en enkelt paragraf i loven, for "det kan man jo ikke". Måske strider det mod takt og tone. Det er ellers meget almindelig praksis at ændre enkelte paragraffer i love, men nuvel, hvis det er et stort problem med antallet, så kunne Folketinget jo samtidig ændre de andre skøre paragraffer, hvor der f.eks. står en masse om Kongen, der for det meste ikke betyder kongen. Det betyder heller ikke så tit dronningen, aldrig prinsen og aldrig nogensinde de kongelige gravhunde - hvad Kongen så betyder er sådan lidt efter situationen. Men politikerne har en konsensus om ikke at røre ved Grundloven, for det gamle skidt gør sig ikke på fjantsyn, og de ved med sig selv, at de vil være ude af stand til at føre en fornuftig samtale om, hvad der skal stå i en moderne grundlov for et moderne land. For nu at tage den hurtige udgave. :)
  23. Nu er Barsebäck jo lukket, så det må være noget fra gamle dage, du har fisket frem der. Hvem snakker? Lektor-belæringen vedrørende "miljødebatten" i Danmark sammenlignet med Sverige er indlysende uhæderlig og forkert. Det er jo ikke rigtigt, at man i Sverige er dybt optaget af de ulemper som fossil energi medfører, mens man i Danmark kun er fokuseret på at få lukket Barsebäck. Et sådant udsagn giver kun mening som propaganda. I energisammenhæng er Barsebäck helt ligegyldigt. Som gammel dansker kan man til gengæld have et blødt punkt for København og synes, at den fine gamle by ikke bare skal kunne viftes væk af et alvorligt uheld eller et terrorangreb, da det jo vil betyde, at Danmark som vi kender det ophører med at eksistere. Derfor er det et fint træk fra Sveriges side, at værket nu lukkes ned.
×
×
  • Tilføj...