-
Antal indlæg
3.264 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Galleri
Kalender
Alt der er opslået af Nils
-
Hvis man spørger Skat, vil de sikkert refleksmæssigt sige, at man skal give dem en masse penge. Om man eventuelt i forvejen er begrænset skattepligtig til Danmark af løn, man tjener i Danmark, er irrelevant for, om denne indkomst skal beskattes i Danmark. Det afgørende for, om gaven skal beskattes i Danmark er, om den i sig selv kan betragtes som dansk indkomst, der er omfattet af Kildeskatteloven og medfører, at der indtræder begrænset skattepligt, selv om skatteborgeren bor i udlandet. Til det kan man konstatere, at gaver ikke er på listen over indtægter, der udløser begrænset skattepligt i DK, så "lejlighedsgaven" skal ikke beskattes i Danmark.
-
Ja tænk at fem mand i en bil skal af med hele fire kroner hver, for at komme over til Djævleøen. Det er sådan noget, der hæmmer udviklingen i regionen. Det var ironi. Hvis der blev drevet for bare fem flade øre trafikpolitik og regionspolitik her i regionen af den pænt store hjord af politikere, der er blevet valgt til samme, så ville der selvfølgelig findes en billig måde lige at smutte over på den anden side også for folk, der ikke pendler, så Malmös lyksaligheder blev Københavns og omvendt. For "integration" er ikke ensbetydende med, at så mange som muligt rakker frem og tilbage så meget som muligt, men... ja nærmest det modsatte eller hur?
-
Arver? Nåmen, der gælder samme regler som for svenske svenskere i svenske boliger i Sverige. Men tænk på, at hvis du arver eller "arver" en lejlighed, er du anderledes stillet end den person, der tidligere har boet i lejligheden og har anskaffet den til eget brug. For en privat lejlighed gælder, at man altid med et års varsel kan opsige lejemålet, hvis man ønsker selv at bruge lejligheden. Hvis man derimod overtager en lejlighed, som man aldrig har boet i, og ikke tænker på at bo i, så er det pludselig erhvervsmæssigt - og det synes Skatteverket muligvis også. Hvis det er en mindre lejlighed, som man lejer ud til unge mennesker, og lejen ikke er helt i skoven, så flytter de af sig selv efter et år eller to, så det er mest bare dårlig service at tidsbegrænse.
-
Mens jeg nipper til et glas iskoldt grundvand, som er uden smag, men med "bid", funderer jeg over noget sjovt man kunne købe til sig selv for ca. 3.000. :D Ringsjön, Vombsjön og Bolmen er IMO til at sejle i, bade i, bolle i for fiskene og kigge ud over ved solnedgang.
-
Det underforståede er nok det vigtigste: Lejer må acceptere lejlighedens mere eller mindre sørgelige tilstand og kan ikke stille krav om udbedring.
-
Ja hvis man lader som om, man vil have dem til at sælge det. ;)
-
Normalt kommer kommunevandet fra søen Bolmen i Småland, men p.t. kommer det fra Ringsjön pga reparation af rørledningen. Børn er jo generelt meget ansvarsfulde, så de tisser naturligvis ikke i vandet, når de bader i det, for de ved, det skal drikkes bagefter, alligevel foretrækker jeg nu vand fra undergrunden. Jeg havde også meget jern i starten, men nu er vandet perfekt. Så i stedet for alle de filtre: Bare pump! Vand haven, fyld bassinet, fråds med det! :)
-
Med eget hul i jorden koster vand det, det koster i strøm at pumpe det op fra undergrunden. :)
-
Lagfart er ikke et skøde, men en officiel registrering (tinglysning) af ejerskabet, som varetages af Lantmäteriet. Stempelskatten på 1,5 procent udgår på købsprisen, så hvis du køber din partners 50 procent, skal du for at registreres som ejer i lagfartsregisteret betale 1,5 procent af købsprisen, som den fremgår af købekontrakten. Hvis den ene part forærer sin halvdel af ejendommen til den anden, skal der ikke betales stempelskat, men kun gebyr. En lav eller ingen købspris giver lav stempelskat, MEN denne ubetydelige besparelse kommer ondt tilbage, når ejendommen engang sælges videre, for så bliver der en lav indgangspris og dermed en stor kapitalgevinst = høj skat.
-
Jeg tror ikke, der findes nogen toårsregel. Man skal bare have boet i huset. Hvis man ikke har det, er avancen (med visse fradrag) kapitalindkomst. Hvis man bor i Sverige, når man sælger den danske ejendom, vil den svenske skat blive lempet med en eventuel dansk ditto.
-
Salmonella findes jo i naturen og finder indimellem vej til hønsefarmene selv i Sverige. Så bliver de pågældende æg destrueret og hønsene "slået ned". Samme i Danmark. Jeg tror forvirringen stammer fra, at i hvert fald tidligere - jeg ved ikke, om det er ændret nu - kunne man lovligt sælge fjerkræprodukter i EU, som muligvis var inficerede med salmonella. På den måde kunne Sverige positionere sig ved ikke at acceptere salmonella. Det har man så af markedsføringsgrunde ladet glide lidt i betydning over til salmonellafrit. Men dermed har man samtidig gjort det svært for sig selv at sælge pasteuriserede æg til andre end dem, der er tvunget til det pr. EU-direktiv. Og man vasker ikke med klor, for det er en andenrangsmetode, da det indebærer accept af, at produkterne er inficerede. Hverken i Danmark eller Sverige har salmonella i æg eller fjerkræ nogensinde været et problem, og indtil salmonellahysteriet blev importeret fra EU, spiste vi allesammen rå mængder af rå æg. Med mellemrum var der et udbrud af musetyfus, som det hed, og dengang som nu skyldtes det dårlig håndtering. Den væsentligste grund til, at rå æg nu gennem massive kampagner er belagt med frygt og bandlyst i stordrift, er hensynet til EU's indre marked altså erhvervslivet interesser, der jo står over alt. Et æg skal være det samme over hele Europa, så hvis det er giftigt i Italien, er det det også i princippet Sverige. Og hvorfor sælge æg til folk, når man med EUs hjælp kan sælge et "forædlet" produkt med væsentligt højere avance. Forbrugerne må ikke røre råvaren - den tilhører industrien, der så EU-velsigner den og dermed tilfører den ekstra værdi. En vare, der ikke er mærket, er giftig. Det ved ethvert barn.
-
Sneeeeeeeeeeeeglelangsomt og ekstreeeeeeeeemt velovervejet svar: Ja!
-
Ifølge artiklen, der blev linket til, så er det ikke broleje, der er synderen, men den policy som DSB og SJ, eller hvem det er, har aftalt, om at billetterne skal koste det samme på begge sider justeret efter euro, så de er NØDT til at sætte prisen ned igen, hvis - undskyld: når - SEKken stiger til sit "normale" leje. Hvis de altså vil sætte dem op - det er vist ikke officielt. Men hvad det skal koste at passere Øresund er en politisk afgørelse og intet andet. Hvis der kommer en prisstigning på over ti procent, så er det fordi, nogle politikere har bestemt det, og ikke på grund af teknikaliteter. Det er den trafikpolitik, regionspolitik, økonomisk politik whatever, de har valgt at føre. Forslag til ekspansiv krisepolitik: Fjern øresundsbarrieren. Nedbringelse af brogæld er en af de mest lysende investeringsmuligheder, som tiden byder på. Hvilket får mig til at tænke på, at det lave renteniveau p.t. jo må betyde store besparelser for konsortiet medmindre de har bundet lånene med høj rente. De har de jo nok. :D
-
Praktisk er det jo bare at give Skatteverket de oplysninger, de skal bruge. De danske regler vil jeg ikke begive mig ud i, men i Sverige er det de 22 procent, der gælder for en privat bolighandel, men måske vil handlen blive betragtet som erhvervsmæssig og så er skatten 30.
-
Du er skattepligtig både i Danmark og Sverige, men du kan trække en eventuel dansk skat fra det, du skal betale i Sverige.
-
Eftersom der - indtil videre - kun er ét elnet, bliver al strømmen blandet sammen uanset hvordan, den er fremstillet, men hvad man kan sælge, kan man sælge, og hvis kunden er tilfreds er alle jo tilfredse. :) Som jeg plejer at sige: Den alvorligste trussel mod vor klode er ikke stigende CO2 men faldende IQ. Som jeg også plejer at sige: Hvis man vil have den billigste strøm, men gerne vil dyrke andre hobbies end el-shopping, så kan man med fordel overlade jobbet til Kundkraft.
-
Der er da personfradrag, altså bundfradrag, men det er ikke så stort som det danske. De fleste svenskere betaler ikke statsskat, men kun kommune-landstingsskatten på ca. 32 procent afhængig af, hvilken kommune, man bor i. Først fra ca. 340.000 betaler man statsskat på 20 procent. Fra ca. 500.000 betaler man yderligere fem procent.
-
For lige at slå det fast: Når man bor i Sverige, er man fuldt skattepligtig til Sverige. Det indebærer også, at man skal betale kapitalgevinstskat, hvis man sælger en ejendom, man har i udlandet typisk Danmark. Hvis man vil undgå skatten, skal man blive boende i Danmark, indtil ejendommen er solgt. Man bliver ikke skattebefriet, fordi man undlader at melde flytning til den svenske adresse. En dansk folkeregisteradresse, hvor man ikke bor, men som man beholder af skattemæssige grunde, er ligeså meget en proformaadresse, som dem I ved nok. For vores skattevæsner - som i øvrigt bliver bedre og bedre til at arbejde sammen - er det rutine at udfordre en skatteyders oplysninger om bopæl. Da en bolighandel kan dreje sig om mange penge, kommer man hurtigt op i en vægtklasse, hvor der bliver slået rigtig hårdt.
-
Hun vil altså bo i Sverige, men uofficielt. Det er der ingen smart måde at gøre på. Og rigtig usmart bliver det, hvis hun giver den adresse til arbejdsgiveren, som så bruger den videre i forhold til Skatteverket. Teknisk set er det jo (forsøg på) skatteunddragelse ikke at flytte adresse, når man reelt bor i Sverige, med henblik på at undgå beskatning af kapitalgevinsten. Det er ikke nok at opfylde formalia, hvis Skatteverket finder på at kigge nærmere på sagen, men det kan man jo satse på, de ikke gør.
-
Det er vi mange, der ikke forstår, for det er et ret udbredt fænomen her i regionen, at man bor i det ene land og arbejder i det andet, og det plejer ikke at give arbejdsgiverne problemer. :) Men måske skal hun have et samordningsnummer hos Skatteverket, så arbejdsgiveren kan indberette hendes skat. Mon ikke det er det, der er humlen?
-
Måske, medmindre det er installationer, som foreningen har ansvaret for.
