Nils

Ørle på dansk: Kaste op, brække sig, "spy", så der har vi endnu en falsk ven. :)

Hvis man vil sejle i kajak er det da bedre at gøre det på en blank sø bag en dæmning end i et vandfald, men det er klart, at når man sidder ved lejrbålet og ser solen gå ned over en vandet, så er det en meget unaturlig oplevelse. :)

Det er sikkert rigtigt, at man skal holde tilbage for cylisterne men cyklisten har også vigepligt, når han krydser en vej i en cykeloverkørsel, så det er måske en anderledes måde at tænke på, end vi er vant til. Vi synes ligesom det ene udelukker det andet. Typisk situation: Man kommer kørende på en mindre vej, og så tror man, at der er en mindre betydningsfuld sidevej - indtil man pludselig er midt i et t-kryds, hvor man skulle holde tilbage for dem fra højre. Men heldigvis kommer der aldrig nogen der. Og hvis der endelig gør, så er der ingen, der for alvor regner med, at de andre kan kende forskel på højre og venstre. :) Hvordan skal man også lave vigepligt for sidevejene, hvis det grusveje. Dem kan man jo ikke male hajtænder på.

Det kommer an på, hvornår man er uddannet. Tidligere skulle man holde for cyklisterne i cykeloverkørslerne, men ikke mere. Nu er det kun fodgængernes tanker, man skal kunne læse. Det indebærer så ikke, at man har fuld påkørselsret nu, men det indebærer unægtelig en vis forvirring. Generelt er der meget usikkerhed omkring vigepligt i Sverige, synes jeg, måske er det bevidst at ingen rigtig skal vide, hvad der gælder, så man tvinges til at køre på listefødder, men det giver også farlige situationer. Hvis man skal krydse en cykelsti for at komme ud eller ind af en rundkørsel, skal man holde tilbage for cyklerne, men ikke hvis der er markeret en cykeloverkørsel. Nogle gange er der så hajtænder for cyklerne - så må de jo holde. Så det hele er sådan lidt op og ned. Som cyklist vænner man sig til, at nogle holder og andre gør ikke, så man kan ikke regne med noget.

Det har jeg nu ikke skrevet noget om i Pendlerguiden, men kommunen skal have en særlig anvendelse for grunden f.eks. til byudvikling, for at de har ret til at udnytte deres forkøbsret. Højst sandsynligt vil de ikke bruge forkøbsretten, men det kan man jo spørge dem om. Det praktiske med at kommunen skal afstå skriftligt for at man kan få lagfart klarer mægleren.

Det er jo sådan, vi plejer at sige, men jeg er ikke sikker på at også Malmö har været for dum, for kun halvdelen af Malmö Kommunes indtægter stammer fra kommuneskat. Den anden halvdel består af en lille smule brugerbetaling og så massive overførsler fra staten, som beregnes ud fra, hvilke borgere, der bor i byen og hvor meget de tjener, og her indgår danskerne som personer uden indtægt, og udløser dermed fattighjælp til kommunen, som vi danskere og andre DK-pendlere jo ikke har behov for. Selv med det snævrest mulige reepaluperspektiv, altså med kommunekassen trukket ned over øjnene, så er vi gode skatteborgere i Malmö, men måske ikke i Sverige.

Ja, DSB er en offentlig virksomhed - det er juristen fra Journalisthøjskolen, der kalder det en myndighed. DSB vælger og vrager ikke mellem, hvem de vil tale med og jeg vil da tro de har en politik om åbenhed over for pressen.

DSB forhindrer ikke Lars Abild i at arbejde med organisationen, og hvis han har en god historie, så kommer den nok i fjantsynet. Hver eneste journalist i Danmark, der passer sit arbejde bare nogenlunde, er blevet beskyldt for at være i lommen på "fjenden". Den slags må man tåle. Hvis alle skulle stå frem og hulke, ville det blive et ret uudholdeligt hylekor. DSB er ikke en offentlig myndighed, men en erhvervsvirksomhed, der også har andre forpligtelser end at servicere pressen, bl.a. på aktieejernes vegne at beskytte varemærket mod at blive slæbt alt for meget i smudset.

Hvor er det dog bare uprofessionelt af DSB, at de ikke ved, at når der kommer en DR-medarbejder, så kræver takt og tone, at man lægger sig ned og kysser hans sko, og hvis DR ønsker at ødelægge ens virksomhed med løgnehistorier, så skal man på alle måder være dem behjælpelig. Den stakkels lille sarte plante fra stakkels lille sarte DR er nu truet til tavshed, skal vi forstå, men hvis historien var der, så var den nok blevet fortalt. Og på en sjov måde får DSB bekræftet deres vurdering af Lars Abild som en mand med en mission, når han genbruger vraget af sin nyhedshistorie i form af ubekræftede beskyldninger mellem linjerne i en metahistorie, der sådan i bred almindelighed smider skinneskidt på DSB. En ret lousy form for journalistik, og ikke noget, der hædrer sin ophavsmand, synes jeg, men jeg er også så gammeldags. :)

Den måde, man opkræver denne skat, adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere tiders brandskatning, hvor skatteopkræverne kom om natten og forlangte sølvtøjet, hestene og datteren udleveret mod til gengæld ikke at nedbrænde gården. Princippet er det samme: Man tager, hvad man kan få. Efter noget EU-fnidder er det endt med, at Skat nu nøjes med datteren, havde jeg nær sagt, med "taxeringsvärdet" i begyndelsen af 2001 med et tillæg af 33 procent. Hvorfor lige 33? Ja, det skal man ikke spørge om. Men det er en konsekvens af skattestoppet, som også skal gælde i Sverige. I praksis betaler man "ikke noget", da man jo også kan modregne den svenske ejendomsskat på ca. 6.000 SEK, så det er da altid noget. :) Tilføjelse: Dette er den hurtige udgave. Der er vistnok flere metoder og andre fiktive tal, der kan ganges med og trækkes fra og lægges til. Men i hvert fald ender det med, at beløbet forsvinder og det er jo hovedsagen.

Ja, hvis man har en svensk indtægt, kan man også trække renteudgifter fra i den. Rentefradrag nedbringer i både DK og SE kun kommune/regionskatten. Man skal betale ejendomsværdiskat af en svensk fritidsejendom, når man bor i Danmark. Variabel rente er biligst i længden. Foreningen Danske Torpare har mange gode ressourcer for badegæster, ;) men det kræver medlemskab. 300 kr. om året, tror jeg.

Hvis man har renteudgifter, kan man trække dem fra. Det er samme system i Danmark og Sverige og virkningen på skatten er den samme, så en fradragskrone er et par og tredive kroner værd afhængig af kommuneskatteniveauet. Hvorfor skulle man ikke kunne trække renter på et svensk lån fra i Danmark? Lån med variabel rente har man altid haft i Sverige eller i hvert fald i de otte år, jeg kender til.

En friggebod kan bedst defineres som en fritliggende bygning, der ikke kræver byggetilladelse. Til gengæld er størrelsen begrænset til 15 kvadratmeter og taghøjden fra jorden må ikke overstige tre meter.

Hvis det bare er en almindelig svømmepøl i ikke-"detaljreglerat" område, kræver det næppe "bygglov". Samme gælder for et drivhus. Du kan jo bygge en "friggebod" - eller to -på 15 kvadratmeter uden hverken "bygglov" eller "anmälan", så hvis drivhuset holder sig inden for de gældende begrænsninger, er der ingen grund til at blande kommunen ind. "Anmälan" er blot en meddelelse til kommunen om bygningen, mens "bygglov" er en mere omfattende og dyr proces. Men send en mail til den pågældende kommunes tekniske forvaltning og spørg.

1) Så beskatningen af din pension vil ændre sig, hvis du flytter ud af EU eller hur? Men så er du vel i gang med at snyde Tyrkiet - og uanset at tyrkerne alligevel allesammen snyder hinanden, så er det ulovligt. :) 2) Som fastslået tidligere i tråden, kan man sagtens have en svensk bil selv om man ikke bor officielt i Sverige, man skal blot have en svensk adresse, Vägverket (eller hvad myndigheden nu hedder i denne uge) kan sende til.

Hvis du spørger en myndighed, vil de sige, at du efter loven skal være folkbokfört i Sverige, hvis du bor der, og hvis du ikke bor der, skal du være folkbokfört et andet sted. I praksis er det ikke noget problem at have en svensk adresse, hvor man ikke kommer så meget, men hvis du gør det for at påvirke skat eller lignende er det ulovligt. Eftersom en svensk indregistreret bil skal synes hvert år i Sverige, bliver det lidt upraktisk at have den fast i Tyrkiet, og forsikringsselskabet vil nok også kigge lidt.

Hvis man virkelig knokler for det, så kan man sikkert få sine fradrag og skattegrænser periodiseret, men nu læste jeg lige et sted, at Skats medarbejdere har svært ved at nå at udføre deres arbejde på grund af nedskæringer, så jeg mener, man bør vise samfundssind og ikke belaste dem med sådan en opgave. Et andet problem er den svenske indtægt fra a-kassen. Det bliver næsten umuligt at komme til at betale skat af disse penge, men hvor der er en vilje, er der også en vej. :D

Rørligt er billigst i længden.

Så skal du kun betale skat til Skat af danske ejendomme.

Du skal betale skat af alle ejendomme til Skat hvis du bor i DK eller er fuldt skattepligtig der.

Du behøver ikke ligefrem at gå under jorden for at undgå Skatteverket. Hvis du bor i Danmark på kontraktdatoen bliver du ikke skattepligtig af din kapitalgevinst. Der er i princippet ikke noget i vejen for, at du kun har en svensk konto, som så fungerer som din lønkonto, men det betyder, at alle dine DKK bliver vekslet til SEK, og når du så skal bruge DKK, må du veksle tilbage og det koster hver gang. Du kan heller ikke bruge betalingsservice til at betale f.eks. fagforening. Du vil nok også gerne have et dankort. Dit kørselsfradrag får du hver måned, for din skatteprocent bliver beregnet ud fra, hvor store dine fradrag er. Du skal bare ind på nettet og ændre din forskudsskat.

Der skal være to afstemninger: En hvor man svarer, og en hvor man svarer ærligt. :D