Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Fra Børsen: De billige biler og boliger holder ikke danskerne i Sverige i længden. Første generation af udflyttere til Skåne er begyndt at vende tilbage Af Louise Vogdrup-Schmidt De danske udflyttere i Malmø og Skåne har fået hjemve, og de flytter i stigende grad tilbage til Danmark. Sociale afsavn og bøvl ved at bo på den anden side af Øresund vejer tungt – især nu da den økonomiske fordel ved at bo i Sverige er blevet mindre. Mens de københavnske boliger bliver billigere og billigere, stiger de svenske eller holder i hvert fald prisen i Malmø-området, og forskellen mellem dansk og svensk ejerbolig udlignes. Tendensen kender man til i storbanken Nordea. »Nogle af de kunder, vi har hjulpet med finansiering til at flytte til Sverige, kommer nu retur og beder os om hjælp til at flytte tilbage. Det skyldes, at når euforien over de billige biler har lagt sig, så er der et socialt behov for at være tættere på venner og familie. Samtidig hjælper det gevaldigt på flyttelysten, at ejendomspriserne falder i København og omegn,» siger privatkundedirektør Brian Johansen fra Nordea i Lyngby. I 2007 flyttede 1331 danskere tilbage til Danmark, hvilket var knap 300 flere end året før. Flyttetrafikken falder dog stadig ud til Sveriges fordel, da der i 2007 var 3288 personer, som drog den anden vej, men Brian Johansen vurderer, at flere i fremtiden vil flytte hjem til Danmark. Med børnene hjem »Der er en tendens til, at når alvoren melder sig i livet i form af for eksempel børn, vender mange næsen hjem igen. Typisk er folk flyttet derover efter studietiden og har fået børn, men når børnene skal vokse op og i skole, vælger folk at flytte tilbage,« siger Brian Johansen. I foreningen Øresundsborger oplever man samme motiver for hjemflytninger og vurderer, at flytningerne også skyldes, at det rent praktisk kan være besværligt at bo i et andet land. For meget besvær »De første pionerer, der flyttede herover, havde en tro på, at alt bureaukratiet og bøvlet med at flytte til et andet land ville blive fikset. Men når broprisen for eksempel lige er steget fra 2500 til 3200 kr. om måneden, eller der er problemer med A-kassedækningen, fordi man bor i Sverige, så kan det være en udløsende årsag til, at folk flytter,« siger Lars Hougaard, der er formand for foreningen Øresundsborger og selv bor i Sverige med sin familie. Lars Hougaard vurderer, at mange ikke er blevet ordentligt integreret og har fået styr på deres liv i Sverige. »Danmark og Sverige er hver for sig på hver sin måde suveræne velfærdsstater, hvor man ikke falder igennem sikkerhedsnettet – men kobler man de to modeller sammen, så er der mange, der har risiko for at lande med en stor maveplasker i Øresund,« siger Lars Hougaard. Generelt tror Lars Hougaard, at danskerne, i takt med at flere og flere flytter hjem igen, vil være mindre tilbøjelige til at flytte hus og familie til nabolandet. »I fremgangstider tør man godt tage det sats at flytte til det ukendte og have flere usikkerhedsmomenter, men når den økonomiske krise i verden kradser lidt mere, så bliver folk mindre risikovillige og tør ikke flytte. For flytningerne til Sverige og integrationen i Øresundsregionen har vi haft syv fede år – nu er vi på vej mod de syv magre,« siger Lars Hougaard.

Besvaret

Der er for meget bøvl Fra børsen (samme artikelserie) Der er for meget bøvl Af Louise Vogdrup-Schmidt 26-årige Jeppe Jensen har sat sin ejerlejlighed i Malmø til salg og er på vej til København. Han er flymekaniker og arbejder i Kastrup – tæt på Sverige; alligevel er transporttiden blevet for meget. »Transporten er den første grund til at flytte tilbage. Man skal over broen hver eneste dag. Broen koster mange penge, og den er ofte lukket for eksempel på grund af et uheld, og så risikerer man at være fanget på den ene side af sundet,« siger Jeppe Jensen. Lækker lejlighed Jeppe Jensen flyttede med sin daværende kæreste til Malmø i 2006. »Vi boede på et kollegieværelse, og boligmarkedet toppede i København. Samtidig trængte vi til at se noget nyt, og vi fik præcis den type lejlighed, vi søgte efter: Tre værelser med have og god plads,« siger Jeppe Jensen. Men nu kan en lækker lejlighed og billig bil ikke holde ham fast i Sverige. »Jeg savner simpelthen Danmark, min familie og venner, som det efterhånden er sjældent, man ser. Selvom dansk og svensk ligger tæt på hinanden, synes jeg, at svenskerne er svære at kommunikere med for eksempel i butikker, eller når man ringer til elselskabet. Der er for meget bøvl,« siger Jeppe Jensen, der formaner om, at man tænker sig godt om, inden man flytter over Øresund. »Når par sidder og snakker om at flytte til Sverige, fremhæver manden en billig bil, og kvinden en billig dagpleje, og de snakker begge om en billig bolig. Men man skal virkelig overveje, om det kan betale sig – også målt på den energi, man skal bruge til at danne et nyt liv. Livet handler ikke om at have en Audi eller en BMW,« siger Jeppe Jensen.

Besvaret

Det bliver spændende at måle i 2009 hvordan tilbagetrækningen har været.

Besvaret
Det bliver spændende at måle i 2009 hvordan tilbagetrækningen har været.
Ja - og det afhænger desværre en hel del af Lernacken-banden og deres pris-"visioner" for den nærmeste fremtid. Og det mener jeg seriøst!
Besvaret
Ja - og det afhænger desværre en hel del af Lernacken-banden og deres pris-"visioner" for den nærmeste fremtid. Og det mener jeg seriøst!
Uden tvivl.. broen spiller en vigtig rolle i hele det her aspekt.
Besvaret

Jeg tror det er en storm i et glas vand. Hvor statistikken som skulle vise at "danskerne flytter tilbage"? Jeg vil se den før jeg tror på pladder-journalister. Det er da klart at broens prispolitik er et problem og kan få nogle til at flytte hjem igen, men stadig lad os se noget statistik, før fanden bliver malet på væggen.

Besvaret
Jeg tror det er en storm i et glas vand. Hvor statistikken som skulle vise at "danskerne flytter tilbage"? Jeg vil se den før jeg tror på pladder-journalister. Det er da klart at broens prispolitik er et problem og kan få nogle til at flytte hjem igen, men stadig lad os se noget statistik, før fanden bliver malet på væggen.
præcis.. vi kan måle det næste år, men fra flere mælgere hører jeg samme historie med at danskere ikke er lige så købelystne og spekulanterne er ved at forsvinde - det hænger selvfølgelig også sammen i et større billede med global økonomi og bankernes vilighed til at låne penge osv osv.. men der er ingen tvivl om at argumenterne for at flytte over sundet for småbørns familier bliver mindre i takt med at huse er mere tilgængelige i hovedstaden.. men det er nok først rigtig tydeligt at danne sig det overblik i næste år.
Besvaret

Pladderjournalistik endnu engang! 1: Det er da helt naturligt en del vender tilbage, når man nu flytter til et andet land med andre værdier, kultur etc. 2: Selv Kastrup Kommune tilbyder "flexible benefit" med arbejdsgiver betalt brobizz. Dvs. den netto koster ca 1200kr pr. måned. Så find dig et andet job hvis din arbejdsgiver afviser det. 3: Det er IKKE blevet billigere at sidde/købe hus i DK. Renten er næsten fordoblet på 2 år. 4: Jeg river næsten håret af mig selv hver gang jeg hører folk som klynker over at de er bange for at deres børn skal i svensk institution og efterfølgende skole:sick: Vi kom fra en af landet rigeste kommuner Hørsholm, hvor daginstitutioner/skoler er væsentlig ringere end her hvor vi bor i dag. 5: A-kasse problematik:confused:Hvem helvede gider være medlem af sådan en anno 2008 med en arbejdsløshedsprocent på 1,6?? 6: Kommunikation: Svenskerne er svære at tale med i Butikker??? Man skal nærmest pande kasseekspedienten en på hoved før hun/han ikke smiler og siger hejsan, når det blive ens tur hos ICA etc. DK = Et kapitel for sig selv (negativt) MEN som jeg altid siger til nysgerrige kollegaer/venner som overvejer Sverige: I får mest ud af det økonomisk hvis I har vellønnede jobs og er afhængige af biler, hus, daginstitutioner etc. SÅ er der stadigvæk HELVEDES mange penge at spare!!

Besvaret
»Jeg savner simpelthen Danmark' date=' min familie og venner, som det efterhånden er sjældent, man ser. [/quote'] Er det farligt at få nye venner som måske er svenske??? Jeg synes det er svagt af personen i artiklen, det lyder lidt som om, at vedkommende ikke vil/er integreret. Men det er vel typisk den del, som kun tager 25% af pakken (bil og bolig).
Besvaret

Trods forventning om det modsatte, er det ikke blevet billigere at købe bolig i de danske storbyer, på trods af faldende boligpriser. Dette tydeliggøres i Jyllandspostens "puls" sektion, som Nykredit i denne uge har leveret datamateriale til. Artiklen er på nettet via epn.dk http://epn.dk/privatokonomi/din_bolig/article1420889.ece En grund til at færre danskere i den nærmeste fremtid vil søge til Skåne kan ligge i at de lange liggetider i København, gør folk mere opmærksom på risikoen ved at hænge på udgiften til to boliger. Derfor vil en flytning over sundet være betinget af et salg i København. Jvf. Nykredits boligindeks fra 1. kvartal 2008, et indeks baseret på en førstegangskøberfamilie med to børn, skal der stadig betales en meget stor del af den disponible inkomst til boligen. Den såkaldte boligbyrde var oppe på ca. 60% i årets første kvartal, hvilket gør at Malmø, for visse, stadig vil være et prisstærkt alternativ. Dertil må man ikke glemme de billige biler og de generelt lavere leveomkostninger i Sverige. Hvis man følger Anders Fogh's vision for det fremtidige danske skattesystem, vil en stigende del af statens indtægter dækkes af afgifter kombineret med en sænkning af skatten på arbejde. Har man bopæl i Sverige vil man ikke rammes af de øgede afgifter, men til gengæld nyde godt af den lavere skat på arbejde. Her til sidst vil jeg opfordre Øresundsborger foreningen til ikke at glemme at arbejde for at pendlernes fradrag for arbejdsrelaterede passage af broen bliver årligt korrigeret for inflation. EDIT: Nyboligs seneste boligindeks kan findes her: http://www.nykredit.dk/privat/ressourcer/dokumenter/pdf/Regionalt%20boligindeks%20-%20220508.pdf. Indlæggets eksempel tog udgangspunkt i køb af villa.

Besvaret
Fra børsen (samme artikelserie) »Når par sidder og snakker om at flytte til Sverige, fremhæver manden en billig bil, og kvinden en billig dagpleje, og de snakker begge om en billig bolig. Men man skal virkelig overveje, om det kan betale sig – også målt på den energi, man skal bruge til at danne et nyt liv. Livet handler ikke om at have en Audi eller en BMW,« siger Jeppe Jensen.
Jeg vil indrømme, at jeg vil hellere have at tendensen falder end at have folk der flytter herover kun for at "udnytte" goderne. Det lyder på mig som om tingene for Jeppe ikke har været gennemtænkt. Jeg synes også han overdriver en smule med at sige at broen tit er lukke, tit er for mig en til to gange om ugen og så slemt synes jeg ikke det er. Mne der havde jo ikke været meget historie i det, hvis de havde fundet en der roste det hele.
Besvaret

Dem der primært flytter tilbage er vel dem der som udgangspunkt flyttede til Sverige for at få råd til en dyr bil og en billig bolig. - Men uden intentioner om at integrerer sig.

Besvaret
Dem der primært flytter tilbage er vel dem der som udgangspunkt flyttede til Sverige for at få råd til en dyr bil og en billig bolig. - Men uden intentioner om at integrerer sig.
Ok, så er det slået fast med syv tommer søm. Manglende evne til at integrere sig, får folk til at flytte hjem. Det er sikkert en del af forklaringen, men så også kun en del. Der vil altid være folk der vender hjem, så det er lidt svært at se "nyheden" i dette naturlige fænomen. Det er selvfølgelig interessant for en avis at kigge på historien "dansk ensomhed i det svenske" da det har et dramatisk skær af menneskelig ulykke. For os, der bor herovre, er det dog mere interessant at fremhæve budskabet om hvor dyr en spontan tur over broen er for familie og venner. Hovedbudskabet i Børsens artikel er noget følelsesladet og jeg tror man må være forsigtig med at "dansk ensomhed i det svenske" ikke bider sig fast som et mantra i den offentlige mening. Der er mange herovre der har det godt og har muligheder, som de ikke ville kunne finde i København og dette er et budskab der bør fremhæves og som egentlig burde fylde mere i mediebilledet.
Besvaret

Det er pladder journalistik som kun tjener to formål: 1. sælge aviser, 2. prøve at få danskerne til at bliver i DK (dvs købe boliger osv og ikke lægge pengene i det svenske). Der er ingen information i den artikel.

Besvaret

Begrebsforbistring Hver gang... nej ikke hver gang... nogle gange :) når Lars Hougaard optræder i medierne, bliver jeg mindet om, hvorfor jeg ikke er medlem af foreningen. At nogle danskere flytter tilbage skyldes ikke fejl ved deres adfærd og personlige egenskaber, men Øresundsbron og alt dens væsen. Det er TRANSPORTEN, der er den store barriere for det, der med et uheldigt og desværre dobbeltbundet udtryk kaldes integration. Det er bropriser og overfyldte forsinkede tog, der er den største integrationsbarriere og ikke at folk har forkerte venner eller hvad man nu lægger i det, når man konstaterer, at andre mennesker er "for dårlige til at integrere sig". Ville være fint, hvis der fandtes en interesseorganisation, der, når pressen ringer, kunne fremføre det synspunkt, at forudsætningen for øresundsintegration først og fremmest er en fornuftig trafikpolitik herunder prispolitik, og som holdt sig til at anvende den definition af ”integration”, der indebærer fjernelse af barrierer, der forhindrer, at landsdelenes markeder - arbejdsmarked, kulturliv, offentigt bureaukrati og bissiniss - kan smelte sammen, eller i hvert fald fungere gnidningsløst sammen og dermed udnytte "stordriftsfordelene". Man kan da godt have meninger om, at svensk er bedre end dansk og i øvrigt at andre mennesker burde ændre adfærd og tankesæt – men ligefrem som forening at drive de meninger frem i pressen, synes jeg... ikke man skal. Såmegetdestomeresom at hver gang man anvender udtrykket integration i lissommæmuslimerne-betydningen, så formidler man egentlig det synspunkt, at øresundsintegration er et anliggende for den enkelte og ikke et anliggende, der hører til på politikernes bord. Hvilket det gør.

Besvaret
Her til sidst vil jeg opfordre Øresundsborger foreningen til ikke at glemme at arbejde for at pendlernes fradrag for arbejdsrelaterede passage af broen bliver årligt korrigeret for inflation.
Hej! Du (og andre herinde) er hjerteligt velkommen til selv at komme til Foreningen Öresundsborgers borgermøde med danske og svenske politikere på onsdag den 3. september kl. 19:00 og selv fremlægge jeres kritik og stille spørgsmål.:th2: M.v.h. Ulmus bestyrelsesmedlem i Öresundsborger
Besvaret
Det er pladder journalistik som kun tjener to formål: 1. sælge aviser, 2. prøve at få danskerne til at bliver i DK (dvs købe boliger osv og ikke lægge pengene i det svenske). Der er ingen information i den artikel.
Ah mon ikke vi skulle pakke vores konspirationsteorier lidt ind.. Altså der er nogle der flytter hjem og det kan der være flere grunde til, lige som der måske er færre der flytter over - jeg synes først man kan se det næste år og så sammenligne med de sidste par år og se hvor mange danskere der reelt er flyttet tilbage og hvor mange der er flyttet over. Men en ting jeg i hvert fald har hørt som jeg skrev fra flere mællgere er at der går længere tid mellem danskerne og om det skyldes at interessen for at bo i Sverige er dalet eller om det er fordi bankerne er blevet mindre risikovillige og dermed ikke er så glade for at låne penge som før, det skal jeg ikke kunne sige.
Besvaret
For os' date=' der bor herovre, er det dog mere interessant at fremhæve budskabet om hvor dyr en spontan tur over broen er for familie og venner.[/quote'] Hvis man har en "BroPas" brobizz eller bare et BroKort, som venner og familie kan låne når de kommer på besøg, er det faktisk meget billigere på Øresund end på Storebælt. På Storebælt har de dog nogle weekend/lørdags tilbud, som er billigere end deres normale priser, men stadig dyre end på Øresund. ## Brobizz/brokort ## Øresund: DKK 135 (plus årsgybyr: 230 / 12) Storebælt: DKK 194 Men hvis man sammenligner deres normale priser er Øresund klart dyrest. ## Uden rabat ## Øresund: DKK 260 Storebælt: DKK 205
Besvaret
Pladderjournalistik endnu engang! 1: Det er da helt naturligt en del vender tilbage, når man nu flytter til et andet land med andre værdier, kultur etc. 2: Selv Kastrup Kommune tilbyder "flexible benefit" med arbejdsgiver betalt brobizz. Dvs. den netto koster ca 1200kr pr. måned. Så find dig et andet job hvis din arbejdsgiver afviser det. 3: Det er IKKE blevet billigere at sidde/købe hus i DK. Renten er næsten fordoblet på 2 år. 4: Jeg river næsten håret af mig selv hver gang jeg hører folk som klynker over at de er bange for at deres børn skal i svensk institution og efterfølgende skole:sick: Vi kom fra en af landet rigeste kommuner Hørsholm, hvor daginstitutioner/skoler er væsentlig ringere end her hvor vi bor i dag. 5: A-kasse problematik:confused:Hvem helvede gider være medlem af sådan en anno 2008 med en arbejdsløshedsprocent på 1,6?? 6: Kommunikation: Svenskerne er svære at tale med i Butikker??? Man skal nærmest pande kasseekspedienten en på hoved før hun/han ikke smiler og siger hejsan, når det blive ens tur hos ICA etc. DK = Et kapitel for sig selv (negativt) MEN som jeg altid siger til nysgerrige kollegaer/venner som overvejer Sverige: I får mest ud af det økonomisk hvis I har vellønnede jobs og er afhængige af biler, hus, daginstitutioner etc. SÅ er der stadigvæk HELVEDES mange penge at spare!!
Jeg er rørende enig med dig ... godt skrevet :th2::th2:
Besvaret

Er nu ganske enig omkring, at transporten har en del at gøre med folk flytter tilbage. 2800-3100 kr om måneden i broafgift, er da en sjat - hvis man f.eks ikke har den via sin arbejdsgiver. Ens lånebeløb vokser ganske godt, ville jeg mene - hvis man kunne betale 2800-3100 mere om måneden. Togene er dog ganske billige endnu, hvis man gider stå som sild i en tønde - og ligge daglige forsinkelser til sin rejsetid hver dag. Måske ændre det sig, når citytunnelen og den kommende trianglen station - samt gennemkørende tog på centralen kommer i spil om nogle år. Synes tilgengæld, at folk der siger - man kan da bare finde nye svenske venner og integrerer sig, er lidt forkert på den. Venner er ofte personer, som man deler noget helt specielt med - og er man vant til at se dem tid og ha det sjovt med dem, kan det være en kolddukkert at få, når man flytter over broen og frekvensen i besøg falder drastisk - dels på grund af den psykologiske faktor om at man bor i et andet land, dels at der alt andet lige for nogle vil være en forøget transport tid oooog omkostninger til et besøg. Men man kan altså ikke bare skippe sine venner i DK, eller sætte dem ned på en 2. plads, fordi man skal have svenske venner og bekendte i stedet for. Sådan virker mennesket nu engang ikke. Venner kommer og går- men for en del, er venner nu engang for livet. Og det er ikke helt nemt at opbygge et nyt netværk i et andet land, hvis man også arbejder en del, skal besøge venner/famillie i weekenden mv. Ting tager tid - og man bliver nød til at investerer den tid. Har selv overvejet om, jeg nu havde gjort det rigtige da jeg flyttede til Sverige for lidt over 1½ år siden nu. Jeg flyttede primært for at få råd til at eje min egen bolig, og stadig ikke bo nede på lolland eller i jylland, for at få råd til det. Men mit krav var, at jeg også ville have råd til bil, da jeg ikke kan leve uden en bil hehe. Jeg flyttede ikke pga. kultur eller natur - det har dog været en super dejlig bonus at opdage. Idag har jeg samme transport tid, til job - som da jeg boede i KBH og arbejde i nordsjælland (arbejder nu i KBH). Så intet er ændret der, andet end jeg nu har en fed lejlighed som jeg ejer min del af, en lækker bil, nye venner og bekendte. Dog er prisen for transport jo steget voldsomt, men jeg har stadig flere penge til mig selv kontra hvis jeg skulle have bolig og bil i DK ca. 50 min. fra job. Må indrømme at mine tvivl forsvandt, da jeg flyttede fra Helsingborg til Malmø pga. job - fra at være rigtig langt fra famillie og venner, er jeg nu rigtig tæt på. Men det er sandt, det er mig der besøger mine venner og famillie, mere end de kommer til mig. Men gør det noget ? er det ikke vigtigst at man ses ? så er stedet vel underordnet, og man er jo i DK anyway hver dag.

Besvaret
Synes tilgengæld, at folk der siger - man kan da bare finde nye svenske venner og integrerer sig, er lidt forkert på den. Venner er ofte personer, som man deler noget helt specielt med - og er man vant til at se dem tid og ha det sjovt med dem, kan det være en kolddukkert at få, når man flytter over broen og frekvensen i besøg falder drastisk - dels på grund af den psykologiske faktor om at man bor i et andet land, dels at der alt andet lige for nogle vil være en forøget transport tid oooog omkostninger til et besøg. Men man kan altså ikke bare skippe sine venner i DK, eller sætte dem ned på en 2. plads, fordi man skal have svenske venner og bekendte i stedet for. Sådan virker mennesket nu engang ikke. Venner kommer og går- men for en del, er venner nu engang for livet. Og det er ikke helt nemt at opbygge et nyt netværk i et andet land, hvis man også arbejder en del, skal besøge venner/famillie i weekenden mv. Ting tager tid - og man bliver nød til at investerer den tid.
Hvis det er dine rigtige venner, kommer de og besøger dig uanset hvad. Jeg får tit besøg af mine venner fra Danmark, om sommeren står de næsten i kø .. man kan jo bare tage dem med hjem fredag eftermiddag og sende dem med toget om søndagen... Sandt det tager tid at bygge et netværk op, men ja man skal jo også selv ville det, ellers ender man med at have boet herovre i 5-6 år og knap kan bestille en kaffe på svensk...
Besvaret
Hvis det er dine rigtige venner, kommer de og besøger dig uanset hvad. Jeg får tit besøg af mine venner fra Danmark, om sommeren står de næsten i kø .. man kan jo bare tage dem med hjem fredag eftermiddag og sende dem med toget om søndagen... Sandt det tager tid at bygge et netværk op, men ja man skal jo også selv ville det, ellers ender man med at have boet herovre i 5-6 år og knap kan bestille en kaffe på svensk...
Hehe - hvis man som jeg havde en lille kreds, man så flere gange om ugen, og boede tæt på - så sker der altså noget, når man flytter over sundet. Dels fordi folk det koster mere at køre over broen, end at tage cyklen, dels pga. øget afstand og til sidst af mindre betydning, så skal folk op på job dagen efter jo. Men jeg ser dem stadig en del....kører jo bare ud til dem efter job hehe - men ja om sommeren er der run på hehe. Det er jo som en mini udlandsrejse, om man vil det eller ej. Som sagt, så er jeg alt i alt ganske tilfreds, jeg har prioriteret som jeg nu engang har gjort, og det er helt fint. Håber dog ikke broen stiger alt for meget mere i pris...det er lidt sindsygt.....Eller også skulle deres pendler aftaler være billigere, og så få turisterne til at betale istedet for

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...