bananas

Her må jeg erklære mig uenig - det er aldrig korrekt at køre ud foran en anden således at han må bremse op - uanset at den anden kører med idiotisk hastighed. Man har aldrig haft ret til at være til unødig gene for andre bare fordi man selv kører med den maksimale hastighedsgrænse. At det er forståeligt at det kunne ske i denne situation er en anden sag. Færdselsloven består af pligter og stort set ingen rettigheder. Fordi en anden ikke overholder sine pligter fritager det ikke en selv for nogen af disse pligter. Og man har pligt til at holde tilbage for alt ved ubetinget vigepligt - det ligger jo direkte i ordet "Ubetinget" - der er ikke noget "men" eller nogen undtagelser. Så MCManden er ikke helt uskyldig her - det var kun hvis den anden havde kørt så stærkt at McManden slet ikke havde kunnet se den anden for svinget, at han kunne kaldes helt uskyldig. Nå det så er sagt vil jeg dog lægge mindst 99% af ansvaret for den farlige situation på farttåben. Man kører bare ikke så stærkt i en byzone - det er pissefarligt at køre for stærkt i en byzone fordi der kan ske alle mulige ting, som man umuligt kan forudse ligemeget hvor god en bilist man er, og med for høj hastighed kan man ikke nå at reagere. At der kan komme nogen ud fra en sidevej er dog 100% forudsigeligt og den tåbelige manøvre vidner bare om, at fartidioten slet ikke har haft styr på hvad han lavede. Så jeg synes det er ok at hænge ham ud her.

Jeg mener at det er 14 dage. Edit: Fandt bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22318 Kapitel 6 Kørsel i Danmark med udenlandske køretøjer Fremtidig bopæl tages i Danmark § 16. Hvis ejeren (brugeren) af et fra udlandet indført køretøj, der er registreringspligtigt efter § 1 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. (registreringsbekendtgørelsen), ved indrejsen tager bopæl her i landet, skal køretøjet registreres eller samtlige dets nummerplader afleveres til politiet inden 14 dage, efter at det er indført. Hvis ejeren (brugeren) på tidspunktet for køretøjets indførsel har bopæl her i landet, skal køretøjet straks registreres, eller nummerpladerne afleveres ved indførslen, jf. dog stk. 3. Med bopæl sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 1 år, eller, hvis han har opholdt sig her i afbrudte perioder, at han inden for de sidste 24 måneder eller derunder har været her i landet i tilsammen 365 dage. Stk. 2. Hvis en ejer (bruger), der ikke har bopæl her i landet, tager bopæl her i landet efter, at køretøjet er indført, eller hvis køretøjet overgår fra ham til en ejer (bruger), der har bopæl her i landet, skal køretøjet registreres eller nummerpladerne afleveres til politiet inden 14 dage derefter. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Hvis en person med bopæl her i landet ønsker at benytte et motorkøretøj, der for en tidsbegrænset periode er leaset hos en virksomhed eller fast driftssted i udlandet, til kørsel her i landet, skal motorkøretøjet registreres inden 14 dage, efter det er indført. Det er en forudsætning, at leasingen er i overensstemmelse med de krav, der stilles af de statslige told- og skattemyndigheder, for at de kan meddele tilladelse til, at der betales afgift af motorkøretøjet efter de særlige regler herom, jf. § 19, stk. 3. Altså 14 dage.

Hvis man sælger broen til en privat investor vil man nok lave helt klare regler for hvilke prisstigninger broen bagefter må pålægge brugerne/pendlerne. Det vil da være en klar fordel i forhold til nu. Men hvis man ikke gør det vil det blive langt værre idet det naturlgvis ikke er godt, at give carte blanche til at en privat investor kan forsøge at presse flest muligt penge ud af sit monopol ved at sætte monopolistitske priser. Prisen for broen er forøvrigt ikke 60 mia- snarere 20-30 mia.

Du har IKKE noget befordringsfradrag som studerende, og du kan dermed IKKE trække noget fra i skat ligesom den arbejdende del af befolkningen. Skulle du have et studiejob/bijob eller whatever på den danske side kan du dog anvende befordingsfradrag for de dage hvor du tager på dette arbejde. Som studerende kan man til gengæld ofte få rabat på togkort eller lign.

Det er jo grotesk. De vidste udemærket for et par måneder siden at 2007 tallene ville give så stor en stigning i trafikken som 17% Alligevel valgte de at sætte priserne op med langt mere end inflationen for 2008 Fuldstændig uforståeligt:confused: - med sådanne trafikstigninger vil broen jo være betalt tilbage om 10-15 år uden at behøves at hæve prisen. FUCKING amatører!

http://sydsvenskan.se/skane/article290376.ece Bropendlare vill ha egen p-plats Av Elisabeth Andersson Först publicerad: 31 december 2007 01:30 Senast uppdaterad: 31 december 2007 01:30 7 kommentarer Bygg en parkering för samåkande bilpendlare i närheten av Öresundsbron. Det kräver Maria Mårtensson och flera av hennes kollegor som bor i Skåne och jobbar i Danmark. – Vi är många som vill samåka men det är ett stort problem var vi ska mötas, säger hon. Maria Mårtensson bor i Västra Ingelstad i Vellinge och arbetar som laborant på läkemedelsbolaget Novo Nordisk utanför Köpenhamn. Hon tar bilen över Öresundsbron till jobbet. – Företaget ligger rätt så långt utanför Köpenhamn. Det är bökigt att ta tåget, man får byta flera gånger, säger Maria Mårtensson. Flera av hennes svenska kollegor åker också bil. De försöker samåka så ofta de kan, framför allt av hänsyn till miljön. – Man vill ju inte vara miljöovänlig. Varför köra i fyra olika bilar när vi kan åka i en? De saknar en ordentlig parkeringsplats i närheten av Öresundsbron där samåkande bilister från olika skånska orter kan mötas upp med sina bilar före färden över bron i en av dem. – Vi är många svenskar som pratar om detta på kontoret. Det känns konstigt att det inte finns en samåkningsparkering nära bron med tanke på hur många som pendlar. Maria Mårtensson och hennes bilpendlande arbetskamrater har hittat två tillfälliga platser där de hittills samlats. En är en grusplan utanför Lockarp, en annan i Limhamn strax före den sista avfarten före bron. Fast ingen av platserna är egentligen tänkt som parkeringsplats. – Det är konstiga platser. Vi vet inte ens om vi får stå där. Och risken för inbrott i bilarna vi lämnar kvar är nog rätt stor. Visst finns en stor parkeringsplats vid tågstationen på Svågertorp. – Men det kostar mycket att stå där. Där finns också parkeringsplatser för längre tider men de är redan uppbokade så till dem är det lång kö. Parkeringarna till McDonald’s och Ilva har också blivit uppställningsalternativ för samåkande brobilister. – Fast de brukar inte bli så glada när man står där. Det förstår jag. Platserna är till för deras kunder. Men man känner sig jagad. Maria Mårtensson har kontaktat Vägverket och framfört sina önskemål. – Vi önskar oss en riktig samåkningsparkering någonstans vid Yttre Ringvägen, nära sista avfarten till bron. Det er da en god idé - det skulle man se at gøre.

Den journalist er et fæ - han blander det hele sammen, og man kan ikke konkludere noget på baggrund af det kludetæppe af informationer. Var det ikke kun i forbindelse med bijobs at man kunne vælge at lade arbejdstager i stedet for arbjedsgiver betale de famøse svenske social-afgifter? (ja tak det vil jeg meget gerne hvis jeg kan vælge selv:rolleye:) Hvis det er meningen at ALLE pendlere skal til at betale svenske sociale afgifter ovenpå den høje danske skat og kun kan få 32% fradrag i stedet for fuld modregning i dansk skat vil det jo være en BOMBE der river det økonomiske grundlag væk under samtlige pendlere. Det vil medføre at 20.000 danskere vil sætte deres bolig til salg med det samme og give et total økonomisk crash i Malmø og Skåne.

Artiklen er jo noget hovedløs. Men ibland mange af de kommentarer som den almindelige svensker er kommet med er der rigtigt mange gode. Af de lidt mere seriøse: Over ? Det har inte borjat annu. Inlagd av: Realist, 2007-12-10 13:02 Det later komiskt. Det varsta ar over. Det har ju inte riktigt borjat falla annu. Det kommer att bli ett stort fall under 2008. Iallafall i alla de flesta industri landerna. Men inte i Sverige ?? Nja, jag tror inte det. Og en kommentar i ren verdensklasse: efter pengaregn.. Inlagd av: detregnarpengar, 2007-12-10 13:06 kommer ett upptorkande tillstånd.. Jag ser artikeln som regndans..

For os er det en gammel nyhed. Jeg tror, at det er første gang at den danske presse har beskrevet problemet.

At det ikke bliver dyrere for størstedelen af pendlerne i myldretidstrafikken må være et mindste krav. Men det bliver meget svært at kontrollere. Følgende scenario ville være klassisk: Broen sætter med store fanfarer prisen ned uden for myldretiden for at tiltrække flere fritidskunder og "øge integrationen" bla.bla.bla. Et år efter "opdager" man at indtjeningen er faldet og derfor er man nødt til at sætte alle priser op med 10% for at "sikre tilbagebetalingen af broens store gæld" bla.bla.bla. Skulle man indføre differentierede priser skulle det kun være på bropas og brobizz ordninger - den del af kundesegmentet som gider at gøre en indsats for at få rabat. Den mængde turister og andre som kun meget sjældent kører over og betaler den højeste pris er i realiteten ligeglade med prisen. Sætter man prisen ned for dem på særlige tidspunkter får det dem ikke til at ændre adfærd - de kommer bare til at betale noget mindre - penge som andre kundegrupper i stedet må betale.

Det er også meget smartere.! I Danmark er der så ubehageligt mange snyltere som skal have deres gebyr-bid af kagen. Man skal huske på, at når man hyrer en advokat skal han jo vise kunderne, at de får noget for deres salær, så han går straks i flæsket på modparten i stedet for at ordne tingene i fred og fordragelighed, hvilket kan lade sig gøre i størstedelen af tilfældende.

http://sydsvenskan.se/oresund/article286699.ece Kritik mot nytt skatteförslag för Öresundspendlare Av Niclas Ericson Först publicerad: 12 december 2007 23:30 Senast uppdaterad: 13 december 2007 09:35 Det ska bli lättare att arbeta parallellt i Sverige och Danmark, enligt ett nytt skatteförslag till danska Folketinget. MALMÖ. Förslaget innebär att den anställde skall få göra avdrag i dansk skatt för den socialförsäkringsavgift han eller hon betalar till den svenska staten. Grunden för det nya förslaget är att arbetstagare och arbetsgivare ska kunna avtala om att arbetstagaren själv ska betala in de sociala avgifterna till Sverige. Enligt nuvarande regler måste den danska arbetsgivaren betala svenska sociala avgifter till svenska staten för den som bor i Sverige och arbetar parallellt i båda länderna, en extrakostnad på 28 procent för arbetsgivaren. Men enligt Christer Olsson, arbetsförmedlare på Öresunddirekt i Malmö, kommer det nya skatteförslaget att bli ännu mer komplicerat än nuvarande system. Dessutom orsakar det en hel del oönskade bieffekter. – Om den anställde står som socialförsäkrad i Sverige innebär det nya förslaget att den danska arbetsgivaren inte får någon ersättning från den danska kommunen. En person bosatt i Sverige, som blir sjuk, blir därmed betydligt dyrare för sin danska arbetsgivare än en som bor i Danmark, säger han. Enligt Christer Olsson blir även ersättningen från tillfällig föräldrapenning verkningslös med det nya skatteförslaget. – Är man bosatt i Sverige, och är socialförsäkrad här, har man rätt till ersättning för vård av barn. Men samtidigt innebär förslaget att man inte har rätt till ledighet hos sin danska arbetsgivare, vilket naturligtvis gör ersättningsdelen verkningslös. Som anställd betalar man därmed för något som inte går att utnyttja, säger han. Öresunddirekt föreslår istället en utvidgning av den så kallade Öresundsöverenskommelsen. Enligt överenskommelsen kan man begära dispens från grundregeln och stå kvar som socialförsäkrad i arbetslandet vid samtidigt arbete i Sverige och Danmark för samma arbetsgivare. – Vår lösning är helt enkelt att utvidga dispensmöjligheterna till att gälla också vid arbete för olika arbetsgivare i de båda länderna. Det ligger också i linje med EU:s nya förordning inom socialförsäkringsområdet som väntas träda i kraft 2009, säger Christer Olsson. Far svensk side vil man åbenbart ikke direkte erkende, at det er helt forkert i første omgang at kræve en dansk arbejdsgiver for svenske socialafgifter.

Du kan godt bruge et dansk pas som ID på posthuset - et hvilken som helst EU-pas burde være gangbart lige præcist der. Det er hvad de sagde til mig og sidenhen har jeg brugt dansk pas.

Lol dette giver mig en ide til en raffineret straf overfor trafiksyndere: De dømmes hermed til at tage 10 ture tur-retur i Øresundstoget i myldretiden. For hver gang de ikke kan komme med eller ikke ankommer til tiden skal de tage 2 ekstra ture t/r Det kunne i hvert fald være rart at idømme denne straf til de ansvarlige hos DSB/SJ, så de kunne smage deres egen medicin.

Kontanter har en helt elendig vekslekurs - at betale 10% i udbetaling med kontanter vil være højst usædvanligt - og dyrt for dig selv. Derudover er køber heller ikke så glad for kontanter - de kan blive stjålet og hos mange banker må man ikke modtage kontantbeløb over 100.000 kroner - anti-terror og hvidvaskningsregler. Få et kontonnummer fra mægler du kan overføre til. Hvis han kan give et IBAN (International Bank Account Number) og en SWIFT-kode (internationalt genkendelseskode for hver bank) så skulle din egen bank kunne klare resten.

If you pay peanuts you get monkeys!

Det må være deres melding om forøgede priser i 2008, der var hybris!. De er godt nok vrede de guder - 2 lukninger på samme dag! Hvor mange kan det ikke blive til på et helt år.

Fidusen er at du ikke får en fyreseddel fra din danske arbejdsgiver fordi du koster dem for meget i sociale afgifter og/eller besvær. I Sverige baserer man sig jo i høj grad på sociale afgifter som opkræves hos arbejdsgiveren, hvilket gør at man kan nøjes med at kræve mindre ind i det som man kalder for skat. I Danmark har man lave sociale afgifter (arbejdsmarkedsbidraget), der betales af lønmodtageren, mens det som kaldes skat er væsentligt højere. Hvis man regner ud hvor mange penge arbejdsgiveren skal af med for at lønmodtageren kan få 1 krone udbetalt vil man finde ud af at den samlede betaling til staten er nogenlunde ens for begge lande - den er bare skruet forskelligt sammen. I gamle dage havde man så vidt jeg ved en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Sverige der gjorde, at hvis man boede i Sverige skulle man betale de lave danske sociale afgifter i Danmark (i.e. arbejdsmarkedsbidrag) og den lave svenske skat i sverige. Det var selvfølgelig en gevaldig skattefordel - men den kunne kun eksistere fordi den kun blev brugt på så få mennesker. Det er formentlig også den aftale der galdt dengang, som er årsag til at mange danskere stadig tror at dem som flytter til Sverige er nogen "skattesnydere", fordi de ikke ved at den er ændret. Det er ikke politisk realistisk at tro, at grænsegængerne som nu kan tælles i titusinder i antal skulle kunne få genindført en ording, der vil bevirke at de slipper meget billigere i total skat end andre i både Danmark og Sverige. Hvis man indfører, at vi skulle betale skat til Sverige og at den svenske stat kunne få lov til at kræve sociale afgifter på 33% fra de danske arbejdsgivere får vi kun en ting ud af det: En fyreseddel!

Jeg er nu også lidt ked af at den med skatten. Lige præcis følgende formulering af et løsningsforslag (direkte copy-paste citat): Der er tre løsningsforslag: 1. Beskatning efter bopælsland En ensartet og gennemskuelig beskatning af alle med udgangspunkt det land man er bosat Øresundsborger tvivler på at dette kan realiseres. Undskyld, men den har jeg svært ved at tolke som meget andet end at man ønsker, at vi skal betale skat til Sverige. Og i mine øjne er denne "kur" værre end "sygdommen". Vi har tæsket rundt i problemerne ved dette i andre tråde, så det skal jeg ikke gentage. Jeg var selv med på den dag, hvor foreningen indkaldte medlemmerne til at diskutere og identifice disse barrierer. På den dag blev der nævnt både fordele og ulemper ved Øresundsregionen. En af de fordele, som ret mange folk satte deres flag ved var netop, at man skulle afregne sin skat i Danmark og ikke i Sverige. At der derefter stort set ikke flød nogen af de penge ud til ens bopælskommune var også fremhævet som et stort problem, men det kan der findes mange andre smartere løsninger på end at begynde at afregne al sin skat til Sverige. Men de nuancer kan jeg altså ikke få til at hænge sammen med ovennævnte løsningsforslag. Kunne man ændre formuleringen? Eller bedre, ændre løsningsforslaget? Skulle jeg prøve at komme med et konstruktivt forlag ville jeg foreslå følgende: 1. Større andel af skattebetalingen direkte til bopælskommunen. Af skatten, som arbejdstager betaler i arbejdslandet, skal en klar og tydelig andel af pengene sendes direkte ud til arbejdstagers bopælskommune i bopælslandet. Er det ikke det der er hovedessencen i hvad de fleste mener - jeg formoder ikke at nogen ønsker at betale mere skat til Stockholm? Man vil jo gerne kunne sige i Danmark, at man ikke betaler mindre i skat end de andre. Til sine naboer i Sverige vil man gerne kunne sige, at man er med til at betale til kommunen ligesom alle de andre.

I teorien burde du kunne læse det i dobbeltbeskatningsaftalen mellem de nordiske lande : http://www.nordisketax.net/files/NTT_dan.pdf Det lader til at være en generel trend i den, at man betaler indkomstskat i det land man arbejder i. Det vil i dit tilfælde sige Norge. Skat af evt. kapitalindkomster og alt andet end løn bør være til Sverige.

hmmm - hvis hun bor i Sverige og arbejder som selvstændig i Sverige ville jeg da umiddelbart tro, at det var et rent svenskt anliggende - umiddelbart virker det forkert, at hun er blevet skubbet over til et EU-kontor? Men jeg ved ikke noget som helst om dette her.

Hovsa - du har ret - jeg er faldet i med begge ben! Jeg kunne heller forstå hvor de 31% kom fra. Det er så første gang, at jeg har set en skattemyndighed melde en procent ud sammen med en vanskelig teknisk metode, der i virkeligheden betyder, at skatten bliver MINDRE end hvad man umiddelbart skulle tro. Jeg har nu rettet i min tidligere post.

Tøv en kende Jeg tror at der er god grund til at passe på med disse ordninger. For det første er der nogen misforståelser i denne tråd om hvordan medarbejderobligationer fungerer for folk som arbejder og bor i Danmark. jeg har fundet et link, som forklarer det her: http://www.virk.dk/VirkPortal/site/VidenOgVaerktoej/Oekonomi/KPMG_TemaSkat/TilknytningAfMedarbejdere/5_1Medarbejderobligationer.aspx For det første: Man skal ikke selv betale en afgift/skat af obligationerne - ens arbejdsgiver skal betale en AFGIFT på 45% af værdien (udover et grundbeløb). Gør han det er obligationerne set fra medarbejderens synsspunkt skattefrie - der skal dog betales kapitalindkomstskat af renterne. EDIT: 45% i afgift ovenpå værdien svarer til at have betalt en skat på 31%. (i.e. 45 kr. ud af et totalbeløb på 145 kr. = 31,03...%) For det andet. Afgiften betales ikke ved obligationernes udløb, men ved tildelingen af obligationerne Fidusen for den almidelige dansker er at man kan vælge at gå 1/11 af sin årsløn ned i løn mod i stedet at få udbetalt mindst 39% (i.e. 1-0,31) af nedgangen i medarbejderobligationer. For folk der betaler topskat har man dermed reduceret marginalskatten på den sidste 11.-del af lønnen fra ca. 62% til max 31%. Obligationerne skal dog løbe i mindst 5 år, så der går mindst 5 år før man får pengene. De fleste obligationer gøres variablet forrentede så kursen holder sig omkring 100, og man får da lidt rente af pengene undervejs - dog vil renterne altid være lavere end renterne på fx. ens huslån, så man taber lidt penge på at vente de 5 år - dog småpenge i forhold til skattebesparelsen. EDIT: En ting som man skal huske på - det er obligationer og ikke løn - hvis arbejdsgiveren går fallit i løbet af de 5 år, så er alle pengene formentlig tabt - man er ikke dækket af lønmodtagernes garantifond ligesom man er med sin løn. Potentielle problemer for grænsegængere bosiddende i Sverige. ------------------------------------------------------------ På min nu tidligere arbejdsplads skulle de til at indføre en medarbejdsobligationsordning og havde KPMG til at rådgive - jeg spurgte selvfølgelig straks (havde advaret på forhånd, så de kunne forberede sig) om hvordan det ville fungere for folk, der boede i Sverige. Svaret tog over 10 minutter! Og konklusionen var at det ikke var til at sige, om svenskerne også vil have noget skat bagefter de 45% er betalt i Danmark, og de skulle kigge mere på sagen. De 45% i afgift i Danmark er ikke til at slippe udenom - det er betingelsen for at de ellers er skattefrie i Danmark. Jeg har sidenhen efterrationaliseret og kigget lidt på dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Sverige: http://www.nordisketax.net/files/NTT_dan.pdf Heri findes følgende artikel: Artikel 15 Personlige tjenesteydelser 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der. Det er jo meget godt. Læser man denne artikel skulle man tro at tildelingen af medarbejderobligationer kun kan beskattes i Danmark. Det må vel falde ind under "andet lignende vederlag". MEN - ingen regel uden undtagelser. Der findes også følgende artikel i dobbeltbeskatningsaftalen.: Artikel 26 Generelle regler om beskatningen .............. 2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende. Det fortolker jeg basalt set som om, at hvis man har fået noget indkomst i Danmark og Danmark af uransagelige årsager ikke beskatter det, så KAN Sverige beskatte det i stedet for. (bemærk at der står "kan" og ikke "skal") Og her er miseren: Teknisk set betaler medarbejderen jo ikke noget skat af tildelingen af medarbejderobligationer i Danmark. Fordi der er arbejdsgiveren og ikke medarbejderen selv, der skal betale en afgift - bemærk at det hedder afgift og ikke skat. Dermed kunne Sverige godt finde på at komme og kræve skat bagefter. Gør de det ryger det meste af fidusen, hvis det ikke ligefrem ender med at blive en ulempe. Tager Sverige fx 20% oveni de 45%/31%, som Mørke skriver, så ender man med en skat på 44,8% (i.e. 0,31... + (1-0,31..)*0,2). 44,8% er ganske vist bedre end 62% for en der betaler topskat, men når man mister rentefordele i 5 år bliver besparelsen noget mindre. Og hvis ens arbejdsgiver skulle gå fallit på de 5 år har man betalt 20% af et beløb, som man aldrig ser skyggen af.! Hvis Sverige vil have mere end 20% kan det gå hen og blive decideret ubehageligt. Nu står der jo ikke at Sverige SKAL beskatte - kun at de KAN. Så som grænsegængere står vi som sædvanligt på herrens mark. Skulle jeg gå med i en sådan ordning ville jeg nok kræve at min arbejdsgiver fik sit revisionsselskab til at indhendte en skriftlig forhåndsgaranti eller lign. fra det SVENSKE Skatteverket på at Sverige ikke vil udnytte deres beskatningsret eller at den afgift som arbejdsgiveren har betalt i Danmark kan fortolkes som svarende til at obligationerne allerede er blevet beskattet i Danmark. Og det hjælper desværre ikke at have fået nogen garantier fra det danske skattevæsen - de er ikke noget værd i Sverige.

Jeg kunne ellers godt tænke mig at få flere af den slags typer med i min pensionskasse - hvis de altså kan holdes uden for gruppelivs- og invalidepensions-ordningerne.

Takker - af hensyn til de dovne bringes det relevante udsnit her: 09:31 Malmö. Två personbilar kolliderar på Öresundsbron i riktning mot Danmark. Det visar sig senare vara endast en personbil inblandad i olyckan och en kvinna förs till sjukhus. Bron är avstängd till cirka 10:30. Det är i nuläget oklart vad som orsakat olyckan men bilen uppges ha körts in i vägbanans sidoräcke.