Jump to content

Recommended Posts

Besvaret
Der er nogen der snyder med skatter og afgifter ved hjælp af dækadresser. Hvad betydning har det tror I?
...at lovlydige tilflyttere til regionen, nærmest pr. definition, skal påvise deres egen uskyld løbende overfor SKAT m.fl. Fordi andre snyder, så skal vi, der rent faktisk bor her, lægge ryg til mistanker, skæve blikke, torskegilder osv. Dem der flytter herover proforma fucker det op for os andre - og det irriterer min r**, for at sige det mildt. Og at begynde at blande pærer, kartofler, agurker osv. ind i emnet er skudt over målet. Hvis jeg møder en person der har en proforma-adresse herovre, så kan jeg ikke li´ ham. Det er meget simpelt. Det gør tingene svært for os andre, at nogle vil snyde sig til billig bil. I min verden: til grin!
  • Svar 63
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Besvaret

Gammelmedierne - herunder de nye og realistisk prissatte, som Dato - taber hastigt terræn blandt andet på grund af historier som denne, hvor det tilsyneladende drejer sig om, at få så meget sludder ind på så lidt plads som muligt: Danskere svindler i Skåne Forkert: For så vidt som svindlen ikke defineres som folkbokföringsbrott, men som forsøg på unddragelse af registgreringsafgift foregår svindlen i Danmark. Det man straffes for, er at være i Danmark, selv om man har oplyst, at man er i Skåne - en forbrydelse, man skal til Danmark for at begå. ...den særdeles kraftige tilstrømning fører tillige voldsom svindel med sig. Nej. Der er ikke belæg for, at tilstrømningen er årsag til det, der benævnes "voldsom svindel." Selv om noget sker samtidig, BEHØVER, der ikke være en årsagssammenhæng. Og igen er det jo netop manglen på reel tilstrømning, der er problemet. Hver tredje flytning sker proforma og bliver blandt andet brugt til at svindle sig til billige svenske luksusbiler, viser en ny rapport fra Skatteverket, det svenske skattevæsen. Nej. Hver tredje flytning sker ikke proforma. Det er en såkaldt løgnehistorie, Lars Abild og Anders Kanberg fortæller, da de tilsyneladende ikke synes, virkeligheden er interessant nok: 113 mennesker blev over en periode for to-tre år siden afsløret i ikke at bo der, hvor de havde opgivet, at de boede, så de var sgu nok ude på noget. Nej. Der er ingen ny rapport, da der henvises til den gamle undersøgelse, som blev afsluttet i 2005 eller eventuelt til noget, Skatteverket har skrevet sidste år. For to år siden blev der lavet en omfattende kontrolaktion af ‘skin-indvandringen’ til Skåne. Mere end 300 flytninger fra Danmark blev kontrolleret, og 113 flytninger viste sig kun at være foretaget på papiret. Disse 300 kontroller blev til orientering foretaget på "fall där det finns indikationer på att en person har skenskrivit sig i Sverige för att undandra sig den danska registreringsavgiften på lyxbilar," som det hedder i en tidligere pressemeddelelse. I Danmark er der faldet kæmpe bøder og indkradset millioner i afgifter. Nu gøres 2006 op. »Vi har brugt rigtig mange ressourcer på sager med snyd med biler sidste år, men problemet er helt klart fortsat tilstede. Det er typisk luksusbiler, der bliver snydt med, så det er store tal, der er tale om,« siger skatteinspektør Johnny Schaadt Hansen hos Skat i Danmark. "kæmpe bøder" "millioner" "rigtig mange" "store tal". Sådan vil jeg også til at udfylde min selvangivelse. Altså når det gælder fradragene. Indtægterne bliver til gengæld: "Pebernødder", "næsten ingenting" og "små tal". Snyd og bedrag med afgiftsfrie biler er nu på listen over Skats særlige indsatsområder. Det er en vigtig del af indsatsplanen for 2007, oplyser skatteinspektøren. Det fremgår ikke af Skats indsatsplan for 2007, at området er på nogen særlig liste, men måske skal det ikke forstås så bogstaveligt. Johnny Schaadt Hansen er ikke skatteinspektør, men (område)direktør. :)

Besvaret
Svindlen foregår jo i Skåne, man skal på Skatteverket i Skåne og tilmelde sig Folkbokföringen med en pap-adresse i Skåne, altså er det i Skåne, at man svindler - at der så er penge at hente for Skat i Danmark, når det bliver opdaget, er en anden sag, så jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at overskriften "Danskere svindler i Skåne" skulle være forkert? Svindlen foregår da i Skåne, det er her forbrydelsen sker. "Hver tredje flytning sker proforma og bliver blandt andet brugt til at svindle sig til billige svenske luksusbiler, viser en ny rapport fra Skatteverket." Sådan skriver journalisterne Lars Abild og Anders Kanberg i dato - ergo er det Skatteverket, som konkluderer dette, men nogle læser det åbenbart helt forkert. Det fremgår jo ellers tydeligt længere nede, at de konkrete tal netop kun er 113 ud af 300 undersøgte sager. Don't shoot the messenger!:th2:
Svindelen foregår på de danske veje og rammer den danske stat ved at personerne netop ikke befinder sig i Sverige. Derfor er en overskrift som den i JP misvisende. At journalisterne skriver som de gør siger jo stadig ikke at Skatteverket har udlagt det som konklution på deres rapport. Hverden du eller jeg har læst rapporten. Tvivler på at journalisterne har. Må jeg igen gøre opmærksom på at hele den danske presse i denne uge påstod at familieministeren i sin rapport konkluderede at folk bør få 3 børn uden det overhovedet er det rapporten rent faktisk konkluderer. Fordi en journalist skriver noget behøves det ikke automatisk at være sådan. Nogen der rent faktisk har læst rapporten fra Skatteverket så mankan se om de kommer med den idiotiske konklution eller ej? Pede
Besvaret

Svindlen defineres netop som folkbokföringsbrott, og det er uanset, om man så opholder sig i Danmark eller et andet sted i verden. Bor man ikke i Sverige på den adresse, man har angivet til Folkbokföringen, så er det slet og ret svindel i Sverige. Men hvis du er så harm over sprogbrugen, så send da endelig et par e-mails af sted til de to skribenter: abild@dato.dk og aka@dato.dk Dato havde for et par uger siden også fokus på DSB's rejsetidsgaranti, som ikke er meget bevendt for danskere bosat i Sverige, så kom ikke og sig, at journalister kun skriver negative historier om de danskere, som bor i Skåne og pendler til Danmark.

Besvaret
"kæmpe bøder" "millioner" "rigtig mange" "store tal". Sådan vil jeg også til at udfylde min selvangivelse. Altså når det gælder fradragene. Indtægterne bliver til gengæld: "Pebernødder"' date=' "næsten ingenting" og "små tal".[/color']
hehe - verdensklassekommentar den der :lol: Forøvrigt 100% enig med resten af din kommentar. Det er sørgeligt at man kan finde på at skrive en så forvrøvlet artikel i en avis, at stort set hver eneste sætning indeholder logiske eller faktuelle fejl.
Besvaret
...at lovlydige tilflyttere til regionen, nærmest pr. definition, skal påvise deres egen uskyld løbende overfor SKAT m.fl. Fordi andre snyder, så skal vi, der rent faktisk bor her, lægge ryg til mistanker, skæve blikke, torskegilder osv. Dem der flytter herover proforma fucker det op for os andre - og det irriterer min r**, for at sige det mildt. Og at begynde at blande pærer, kartofler, agurker osv. ind i emnet er skudt over målet. Hvis jeg møder en person der har en proforma-adresse herovre, så kan jeg ikke li´ ham. Det er meget simpelt. Det gør tingene svært for os andre, at nogle vil snyde sig til billig bil. I min verden: til grin!
100% enig!! Jeg er også voldsomt irriteret over folks skæve blikke og dumme kommentarer, men der vil nok altid være nogle som snyder og slipper godt fra det - SKAT har ikke ressourcer til at tjekke brobizz o. lign. hos alle danskere der kører i svensk bil.
Besvaret
Svindlen defineres netop som folkbokföringsbrott' date=' og det er uanset, om man så opholder sig i Danmark eller et andet sted i verden. Bor man ikke i Sverige på den adresse, man har angivet til Folkbokföringen, så er det slet og ret svindel i Sverige.[/quote'] Nej det er ikke svindel endsige "voldsom svindel", at skrive sig på en forkert adresse, og det fremgår da heller ikke af artiklen. Svindlen er der, hvor luksusbilerne kommer ind. Det synes jeg er helt indlysende, men du er meget opsat på at forsvare de to snøbler af en eller anden grund. :)
Besvaret

Luksusbilerne er blot en af flere grunde til, at der svindles - det er ikke den eneste grund, hvilket også fremgår af artiklen. Og hvis folkbokföringsbrott ikke er svindel, så ved jeg ikke, hvad det er. Det er i hvert fald brud på loven. Og jeg ved ikke, hvorfor der er nogle herinde, der er så harme på journalister. De gør opmærksom på en masse forhold, som er relevante, og som der bør gøres noget ved. Hvad enten det drejer sig om svindlere, der snylter på systemerne, og som med deres misbrug miskrediterer andre danskere i Skåne, eller om DSB, som ikke kan finde ud af at udbetale kompensation til personer med dansk personnr. og bankkonto, fordi de bor i det store udland - helt ovre i Sverige. Hvis I er utilfredse med den journalistiske dækning, så host da op med nogle bedre historier, så er jeg sikker på, at journalisterne nok skal springe på dem.

Besvaret
...at lovlydige tilflyttere til regionen, nærmest pr. definition, skal påvise deres egen uskyld løbende overfor SKAT m.fl. Fordi andre snyder, så skal vi, der rent faktisk bor her, lægge ryg til mistanker, skæve blikke, torskegilder osv. Dem der flytter herover proforma fucker det op for os andre - og det irriterer min r**, for at sige det mildt. Og at begynde at blande pærer, kartofler, agurker osv. ind i emnet er skudt over målet. Hvis jeg møder en person der har en proforma-adresse herovre, så kan jeg ikke li´ ham. Det er meget simpelt. Det gør tingene svært for os andre, at nogle vil snyde sig til billig bil. I min verden: til grin!
Jeg har boet her i over tre år nu. Jeg er da aldrig hverken blevet stoppet af politiet på grund af min store bil, ej heller er jeg blevet kaldt til særlig torskegilde. Har heller ikke hørt om andre danskere herovre der har været udsat for noget udover det sædvanlige. Jeg synes heller ikke at kunne se nogen tråde herinde handle om det de ting du beskriver herover. "Påvise uskyld løbende overfor SKAT m.fl. Lægge ryg til mistanker, skæve blikke, torskegilder osv" Ligeså vel som de håndværkere jeg kender i danmark ej heller er udsat for større hetz end andre, netop fordi de er håndværkere og håndværkere er kendt for at udføre mere sort arbejde end andre. Så hvor svært er det lige at det er eller bliver for dig pga. nogle der snyder? Misforstå mig ikke, jeg er ikke ude i at tale svindlerens sag. Hvad folk gør må de selv om. Men jeg forstår bare ikke hvorfor det er lige netop dem der bliver rettet vrede mod? Jeg kunne nemmere forstå det hvis det var nogle af de rigtig slemme lovbrydere jeg nævnte først...
Besvaret
Hvis I er utilfredse med den journalistiske dækning' date=' så host da op med nogle bedre historier, så er jeg sikker på, at journalisterne nok skal springe på dem.[/quote'] Forkert! Vi er ikke utilfredse med den journalistiske dækning, men at den formuleres forkert og på et sandsynligvis tyndt og måske endda lidt forkert grundlag. Derudover er det da journalisternes job at komme op med historierne ikke mit, bankmandens osv. Hvis man er journalist, så må man kunne tage at få lidt på puklen, hvis noget er forkert, dårligt formuleret osv. Ligesom en bankmand får på puklen, hvis han/hun laver noget forkert, en ingeniør, hvis han/hun regner forkert osv.
Besvaret
Jeg har boet her i over tre år nu. Jeg er da aldrig hverken blevet stoppet af politiet på grund af min store bil, ej heller er jeg blevet kaldt til særlig torskegilde. Har heller ikke hørt om andre danskere herovre der har været udsat for noget udover det sædvanlige. Jeg synes heller ikke at kunne se nogen tråde herinde handle om det de ting du beskriver herover. "Påvise uskyld løbende overfor SKAT m.fl. Lægge ryg til mistanker, skæve blikke, torskegilder osv" Ligeså vel som de håndværkere jeg kender i danmark ej heller er udsat for større hetz end andre, netop fordi de er håndværkere og håndværkere er kendt for at udføre mere sort arbejde end andre. Så hvor svært er det lige at det er eller bliver for dig pga. nogle der snyder? Misforstå mig ikke, jeg er ikke ude i at tale svindlerens sag. Hvad folk gør må de selv om. Men jeg forstår bare ikke hvorfor det er lige netop dem der bliver rettet vrede mod? Jeg kunne nemmere forstå det hvis det var nogle af de rigtig slemme lovbrydere jeg nævnte først...
Fordi man ved disse torskegilder har fundet sted , og man ved også hvorfor, nemlig fordi nogen snyder og ja sådan er det vel alle steder , men synes stadig ikke det er fair at man er skyldig indtil andet er bevist , istedet for omvendt .... At de så hellere skulle bruge kræfter på alle de andre du nævner ... det er så en helt anden sag....
Besvaret

Jeg synes nu ellers jeg fik indtryk af, at folk var utilfredse med de negative historier om danskere, som svindler i Skåne, fordi det miskrediterer andre helt hæderlige danskere i Skåne, men det er måske bare mig, som har misforstået :rolleye: Desuden kan jeg stadig ikke se noget forkert i overskriften, men man kan jo også læse, som fanden læser Biblen. Historien ville nok have fremtrådt bedre, hvis det nye om skats særlige indsats og brug af mange resssourcer på sagen var kommet i fokus først i stedet for at rulle op med de gamle tal i indledningen. Men det er detaljer. Tag dog fat i skribenterne, hvis I er utilfredse, i stedet for at få aflad for jeres harme på et forum, hvor de to skribenter ikke deltager.

Debat= diskussion drøftelse meningsudveksling
Besvaret
Tag dog fat i skribenterne' date=' hvis I er utilfredse, i stedet for at få aflad for jeres harme på et forum, hvor de to skribenter ikke deltager.[/quote'] Det praktiskerede jeg ved en fejlagtig artikel i Børsen. Jeg fik intet svar fra pågældende journalist på den e-Mail jeg sendte. Men hun var nok travlt optaget af at researche og havde ikke tid til den slags pjat... :rolleyes:
Besvaret

113 fejlfolkeregistrerede = luksusbilsvindlere i tusindtal. Er jeg den eneste, der synes, at prisen er lige i overkanten for den avis? I øvrigt var det ikke en artikel, der gjorde mig mere harm end jeg er by default, og det var udelukkende Skaanebos besynderligt hårdnakkede forsvar, der provokerede mig til at debunke den. :)

Besvaret
3) Forbudssverige og hvordan vi dog overlever Systembolaget og dagsrejsen frem og tilbage hver dag..
Haha... Ja det med forbuds-sverige er da noget af en parodi i det mindste når man sammenligner med Danmark. Tag bare noget så simpelt som at kunne handle om søndagen.
Besvaret

Får man ikke svar fra den enkelte journalist, kan man altid kontakte den overordnede redaktør. I datos tilfælde er det til chefredaktør Steen Breiner, e-mail: bre@dato.dk, tlf. 33 75 25 57. Det vil blot være god praksis at give kritik til den rette modtager i stedet for at stille sig op og kritisere i flæng på åben gade, som et forum som dette jo er at betragte som, jf. sammenligningen med bankrådgiveren. Er du utilfreds med noget og ønsker det ændret, så tag direkte kontakt med den rette person. Og hvem er det, som generaliserer i flæng her? Journalisterne, som skriver en artikel om ulovligheder, som nogle danskere har begået, og hvis karakter kommer til at miskreditere alle andre danskere, som bor i Skåne - hvilket kan sammenlignes med en tiltagende generalisering af indvandrere i Danmark som kriminelle, sociale tabere og religiøse fanatikere – eller de her på forum, som generaliserer alle journalister over en kam?

Besvaret
113 fejlfolkeregistrerede = luksusbilsvindlere i tusindtal.
Der står ingen steder, at der er luksusbilsvindlere i tusindtal. Det er igen din fejllæsning, og dig som udlægger historien helt forkert. Læs dog hvad der rent faktisk står, i stedet for at skyde gråspurve med spredehagl.
Besvaret
Haha... Ja det med forbuds-sverige er da noget af en parodi i det mindste når man sammenligner med Danmark. Tag bare noget så simpelt som at kunne handle om søndagen.
Der er vel efterhånden også kun i Danmark, at man taler om 'forbudssverige' for i alle andre dele af verden, taler man nu om 'forbudsdanmark'.:D
Besvaret
Det vil blot være god praksis at give kritik til den rette modtager i stedet for at stille sig op og kritisere i flæng på åben gade, som et forum som dette jo er at betragte som, jf. sammenligningen med bankrådgiveren. Er du utilfreds med noget og ønsker det ændret, så tag direkte kontakt med den rette person.
Jamen, hvorfor skulle vi være bedre en journalisten? Når man fremfører en historie i et offentlig medie, som en avis jo er, må man også være parat til at modtage kritikken offentligt. Jeg kan ikke rigtig se hvor du i din argumentation giver plads til den offentlige debat, hvis kritikken skal stiles privat til rette modtager, der selv i første omgang udspredte sit synspunkt offentligt.
Besvaret
Citat: "Hver tredje flytning sker proforma og bliver blandt andet brugt til at svindle sig til billige svenske luksusbiler." Hvis hver tredje flytning er proforma, så bliver det til nogen stykker over årene.
Besvaret

Sagen er bare den, at de pågældende ikke har nogen mulighed for at komme til orde i en debat ført på et hengemt forum ude på det store 'inder-net' og jo ikke har en jordisk chance for at kende til denne debats eksistens. Vil du føre en offentlig debat om emnet, så var det måske en idé at skrive et læserbrev eller et debatindlæg til den avis, hvor historien blev bragt.

Besvaret
Det fremgår jo også tydeligt af sammenhængen, at det er hver tredje af de sager, som er blevet undersøgt, og når man kun har undersøgt 300, kan det jo aldrig blive til tusindtal, vel? :rolleye:
Nej og jo. :rolleye:

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×
×
  • Tilføj...