bananas

Min tanke omkring navnet er at det ser ud til at være skabt af en politisk kommitte, der har lavet en eller anden form for absurd kompromis. Mit gæt er at de har brugt en større sum konsulentpenge til at finde på forslag til navne, hvorefter de ikke har kunnet blive enige og er endt med at overtrumfe disse forslag med deres eget politiske kompromis-forslag.

Nu vil jeg nødigt ligefrem rose manden. Men hans arkitektbaggrund er formentlig årsagen til at Malmø har fået så mange spændende byggerier gennem hans tid. Her har han heldigvis ikke været inspireret af den tone tone som jeg vil kalde "rød jantelov". Sammenligner man med Københavns kommune kan man se hvor galt byplanlægning kan gå. Malmøs har jo fungeret langt bedre. I Malmø har det kunnet lade sig gøre at bygge fx Turning Torso, Västra Hamnen og Universitetsholmen. Hvad har Københavns kommune opnået ud over at klaske nogen bygninger op ude i "Ødestaden", hvor indtil flere er halv eller heltomme og der er nul liv udenfor bygningerne.

Den skal nu til at hedde "Copenhagen Malmö Region" http://www.b.dk/nationalt/oeresundsregionen-skifter-navn http://www.sydsvenskan.se/skane/oresundsregionen-byter-namn/

Det kan jeg sagtens :)

Fundamentalt skift på vej? Det ser ud til at kursen for en tid har lagt sig omkring de 0,86 og svinger kun beskedent deromkring. Det som holder kursen oppe er formentlig stadigvæk at Riksbanken har højere rente end i euroområdet. Det er stadig uklart om Riksbanken vil lade renten være lidt højere end normalt og end den behøves ud fra en rent makroøkonomisk synspunkt, idet de måske stadig vil prøve at bekæmpe husholdningernes (læs stockholmernes) vækst i bostadslån. Vi nærmer os næste rentemøde som er den 13. februar - dette bliver ret afgørende. Der er indtil flere aktører, som tror at Riksbanken vil sætte renten ned med 0,25% på det møde. Det giver mening ud fra at svensk økonomi nu er i recession pga. bla. den høje vekselkurs, og inflationen er langt under 2%. Som noget nyt er indtil flere svenske "officials" begyndt at forsøge at tale kursen Nedad i stedet for at komme med udtalelser, der mest kan tolkes som (hjerneblæst) stolthed over at kursen steg. Anders Borg var ude og sige at svensk vækst var presset fordi vekselkursen var for høj fordi Riksbanken havde sat renten højt. "Duerne" i Riksbanken (Lars Svensson og Karolina Ekholm) har meget tydeligt udtalt at de mener at renten har været for høj og skal sættes ned. En af dem man tidligere troede var en høg, "Barbro Wickman-Parak" ser ud til at have skiftet mening og på sidste møde i december er hun i referatet nævnt for at have diskuteret om man dengang skulle sætte renten ned med 0,5% i stedet for 0,25%. Jern-Ingves har i længere tid holdt sin kæft! Man er dog blevet mere tydelig i sin formulering af at der bør sættes grænser for bostadsudlåningen i form af fx. amorteringskrav. Med hensyn til safe-haven effekten ser den ud til at være på vej væk nu. Schweizerfrancen er faldet en lille smule i forhold til euroen - den danske nationalbank blev nødt til at hæve renten fordi der ikke længere er pengeflugt til Danmark. Det må ligeledes være slut med at nogen søger sikkerhed i svenske kroner. Derudover er der - i hvert fald for en periode - skabt ro i euro-området og en markedsopfattelse af at tingene nok skal løse sig uden at euroen bliver splittet. Kort sagt er der p.t. en del ting, som burde trække mod en lavere SEK kurs overfor EUR og DKK, mens der ikke er så meget, der kan trække den anden vej - udover Riksbanken, som altid er er wildcard.

Indtil videre har jeg ikke noget i kalenderen hverken den 16/3 eller 23/3.

Det positive som jeg ser det er at de har frihed til at leve som de har lyst til. Og at de så har valgt at vende (delvist) tilbage til naturen står dem frit for. Jeg kan til dels også følge dem i idéen med at stå af forbrugsræset, men det kunne man da gøre på langt nemmere måder end at isolere sig i en skov. Selvom de næppe har det store behov for penge derude kan jeg ikke lade være at spekulere over, om de alligevel ikke trækker en smule på vores fælles velfærdssamfund uden at kunne give noget igen. Laver/fanger/samler de selv al deres mad? Hvor går de til lægen eller hospitalet, hvis de bliver alvorligt syge? De solceller de har til at skabe energi, er jo ikke skabt af naturen, men af moderne teknologi. Det største problem som jeg ser det er at hvis vi alle sammen gjorde det samme, så ville vi ryge tilbage til jernalderstadiet. Indbyggerne i hele det globale samfund har samlet set de goder at fordele, som alle indbyggerne har produceret. Holder alle op med at producere andet end mad til dagen og vejen så har vi ikke andet end det at fordele. Alle de mennesker som lider af en eller anden kronisk sygdom ville nok være ret kede af det eftersom at det ville medføre nul medicin og behandling og dermed formentlig en hurtig død.

Ja de har glemt at få nævnt hvordan nogen af bil-pendlerne bliver flået mere og mere, og derfor bliver færre og færre. Men ellers en ret god artikel, der også beskriver noget af den samfundsøkonomiske destruktion der sker ved at den primære togforbindelse i regionen er ufattelig ustabil. Den med at alle pendlere som de har mødt knapt nok orker mere er ramt lige på sømmet. Og at antallet af svenskere i Fields er faldet fordi de på en eller anden måde "har sluta". Om det var fordi de blev fyret fordi de blev ved med at komme for sent pga togene eller fordi de selv sagde op, da det ikke længere var økonomisk attraktivt med høje transportomkostninger og faldende dansk krone melder historien ikke noget om.

snik snak! 499 år, er da ingen alder.....

Den er helt gal: 7 ulykker på E6 i nærheden af Bjärred/Lomma: http://www.sydsvenskan.se/skane/sju-olyckor-pa-e6-vid-fladie/ Oppe Nordøst for Hälsingborg er der 3 mennesker omkommet i kæmpe harmonikasammenstød: http://www.sydsvenskan.se/skane/tre-doda-i-jattekrock/

Det skal nok være noget uklart helt præcist hvordan reglerne fungerer, hvis man kommer tæt på de 25%. Derudover ser det ud til at være helt gak, at hvis man kom til at arbejde et par timer den 27. juni i stedet for den 28. juni eller senere, så mener de svenske myndigheder åbenbart at man i teorien kan være socialafgiftspligtig de næste 10 år under deres "övergångsbestämmelser". Det kan jo i teorien løbe op i flere millioner kroner, hvis det er 32% af en akademikers årsløn i de næste 10 år. Man kan dog søge om at blive fri?? Hvem bestemmer lige om man slipper for at betale et par millioner kroner ud fra hvilke kriterier?? Dermed også en uofficiel verdensrekord i potentiel effektiv marginalskat. Jeg kan ikke vurdere om der er tale om et procenttal i millioner, milliarder, billioner eller mere - men det er i den størrelsesorden. Anders And udtrykket "ultrillioner" dækker nok bedst, da reglerne er rent Anders And lige på det punkt. Men i hovedtræk er der tale om en klar forbedring. Og en overgang til mere fair og retfærdige regler. Det er da godt at se at fornuften i sidste ende har vundet.

Vi skal næsten have en sticky på denne her De svenske myndigheder har omsider erkendt at de er blevet endelig banket på plads af EU med hensyn til at de ikke længere må opkræve sociale afgifter på hele den danske løn fordi man har taget et mindre ubetydeligt bijob i Sverige, som fx. at hjælpe sin bostadsrättsförening mod mindre betaling. Pr. 28. juni 2012 tillades der nu officielt bijob på op til 25% i Sverige UDEN socialafgiftsfælden - OGSÅ for forskellige arbejdsgivere. Øresunddirekt skriver følgende: http://www.oresunddirekt.se/jobb-utbildning/arbeta-i-tvaa-laender/regler-vid-arbete-i-tvaa-laender Regler vid arbete i två länder Enligt grundregeln är du som arbetstagare socialförsäkrad i ditt arbetsland, oavsett vilket land du bor i. Om du arbetar i både Sverige och Danmark samtidigt, kan din socialförsäkring komma att flyttas över till ditt bosättningsland. Var du är socialförsäkrad har betydelse för vilket lands regler du ska följa när det gäller exempel sjukförsäkring, pension, arbetslöshetsförsäkring, föräldrapenning och sjukpenning. Du som är bosatt i ett land och arbetar i det andra landet är enligt huvudregeln socialförsäkrad i det land där du arbetar. Om du däremot utför arbete i båda länder, kan din socialförsäkring komma att flyttas över till bosättningslandet. Om du arbetar mindre än 25 procent i bosättningslandetär du socialförsäkrad i huvudarbetsgivarlandet. Bor du i Sverige ska du informera Försäkringskassan och bor du i Danmark är det Pensionsstyrelsen du ska kontakta. 25 procent och mer i bosättningslandet är du socialförsäkrad i ditt bosättningsland. Bor du i Sverige ska du informera Försäkringskassan och bor du i Danmark är det Pensionsstyrelsen som du ska kontakta. Försäkringskassan alternativt Pensionsstyrelsen pekar sedan ut vilket land du ska vara socialförsäkrad i. Ovanstående gäller fr.o.m. den 28 juni 2012 både om du arbetar församma arbetsgivare i de båda länderna och om du har två olika arbetsgivare. Arbete för olika arbetsgivare i Danmark och Sverige Den som arbetar heltid i Danmark, dvs. 37 timmar per vecka, kan fr.o.m. den 28 juni 2012 ha en bisyssla på max 12 timmar per vecka, dvs. under 25 procent av den sammanlagda arbetstiden, utan att den danske arbetsgivaren kommer att krävas på svenska arbetsgivaravgifter. För den som arbetar mindre än heltid i Danmark minskar också antalet timmar som man kan ha bisyssla i Sverige. För den som har haft bisyssla i Sverige före den 28 juni 2012 och som därför omfattas av svensk lagstiftning, gäller 10 års övergångsbestämmelser, dvs. man kommer att omfattas av svensk lagstiftning även framöver. Man har dock möjlighet att begära att få omfattas av de nya reglerna. En sådan begäran ska skickas till Försäkringskassan om man bor i Sverige och till Pensionsstyrelsen om man bor i Danmark. Om man gör det före den 29 september 2012 kommer det land i vilket man ska vara socialförsäkrad att ändras fr.o.m. den 28 juni 2012. Om begäran kommer in efter den 29 september 2012 sker ändringen vid månadsskiftet därefter. Du som är anställd i Danmark och överväger att jobba extra i Sverige för en annan arbetsgivare, bör kontakta Försäkringskassan på Informationscentret Øresunddirekt i Malmö för mer information. Möjlighet att söka dispens, för dig som bor i Sverige Om du bor i Sverige och arbetar i båda länderna för samma danska arbetsgivare, kan du och din arbetsgivare ansöka om dispens från huvudregeln om socialförsäkring i bosättningslandet. Dispensen innebär att Försäkringskassan och Pensionsstyrelsen ingår ett särskilt avtal om att du ska vara socialförsäkrad i Danmark, trots att du delvis arbetar i Sverige. Du kan få dispens om du jobbar minst 50 procent av din arbetstid i Danmark för din danska arbetsgivare, men samtidigt jobbar minst 25 procent av din arbetstid i Sverige för samma arbetsgivare inte har andra arbetsgivare utanför Danmark. Dispensen ges vanligtvis till medarbetare som vill arbeta hemifrån i Sverige, säljare som utför arbete åt en dansk arbetsgivare både i Danmark och i Sverige, samt till personer som har förtroendeuppdrag i Sverige samtidigt som de arbetar i Danmark. Ansökan, som ska skickas till Pensionsstyrelsen, måste skrivas under av både dig och din arbetsgivare för att bekräfta att båda parter står bakom avtalet. Dispensen är tidsbegränsad till tre år men det finns möjlighet att förlänga avtalet så länge som villkoren uppfylls. Om din ansökan godkänns blir du socialförsäkrad enligt danska regler, vilket innebär att du får rätt till danska socialförsäkringsförmåner. Enskild näringsidkare i ett land och anställd i ett annat Som enskild näringsidkare med firma i ett land och anställning hos en arbetsgivare i ett annat, är du socialförsäkrad i det land där du är anställd. Du ska dock informera Försäkringskassan (om du bor i Sverige) eller Pensionsstyrelsen (om du bor i Danmark) så att de kan fatta ett formellt beslut om vilket land du är socialförsäkrad i. Kom ihåg: Observera att du bör informera dina arbetsgivare om att du även har ett arbete i det andra landet. Detta är särskilt viktigt för den arbetsgivare som ska betala socialavgifter till det andra landet. Vill du veta mer? Kontakta Försäkringskassan på Öresunddirekt i Malmö telefon 040 - 17 64 15.

Af historiske årsager. Grunden til at det vedbliver med at være sådan, er at dem som kører over Storebælt har stemmeret.

Weird & Disturbing - men sjovt.

http://www.sydsvenskan.se/skane/farre-tar-bilen-over-sundet/ Pendler trafikken er åbenbart faldet med 9% på et år. Journalisten køber alle Broens propaganda søforklaringer, men glemmer naturligvis den mest åbenbare årsag: Prisen er blevet sat op og op og op år efter år. Og med langt mere end hvad inflation og lønstigninger har været. Kun tåber lægger ekstra skat på økonomisk mobilitet i krisetider - det er åbenbart tale om tåber som styrer.

Ja ved første øjekast ser det underligt ud. Det som overraskede markedet var at Riksbanken ikke sænkede deres räntebane (dvs. deres egne forventninger til hvordan de vil sætte renten i fremtiden), så meget som man troede - derfor steg SEK-kursen lidt. Dog ikke så voldsomt igen - måske kom valutahandlerne i tanke om at Riksbanken stort set aldrig ender med at følge deres egen räntebane, og set i forhold til uafhængige økonomer er de markant dårligere til at forudse, hvordan de selv vil agere!!

Bestemt spændende - jeg har dog ikke de helt høje forventninger

Mon ikke det var en idé at læse følgende link omkring faldgrupper ved udlejning: http://www.privataaffarer.se/bostad/sa-hyr-du-ut-i-andra-hand-456136 bl.a. følgende: Besittningsskydd Om du hyr ut bostaden längre tid än två år får hyresgästen besittningsskydd. Det innebär att hyresgästen får bo kvar så länge hon vill. Se därför till att skriva ett avtal där hyresgästen avsäger sig besittningsskyddet. Ett sådant avtal går att ladda ner här.

Jeg har undret mig en del. Den er faldet markant siden kl 14.30 i går. Riksbanken var ude med en besked i går om at de vil forøge valutareserven med 100 milliarder kroner - hvilket betyder at de skal sælge svenske kroner for 100 mia og købe andre valutaer. http://www.di.se/artiklar/2012/12/12/riksbanken-bunkrar-upp/ Men den besked kom flere timer før kursen drattede - måske er det Riksbanken selv, som er ude og sælge svenske kroner i massive mængder ?

Ekstrabladet har skrevet følgende omkring ulykken: http://ekstrabladet.dk/112/article1875968.ece En lastbil er tordnet ind i afspærringsbommen på Øresundsbroen. Formentlig på grund af snevejret er lastbilen skredet ud og påkørt afspærringsbom ved tunnelen. - Det er en forholdsvis stor metalbom med en del teknik til, som han også har ramt, og det gør, at bommen står på tværs i øjeblikket ovre i vognbanen Danmark mod Sverige, siger vagtchef Kristiansen, Københavns Politi. - Vi afventer teknikere fra Sverige og det kommer derfor til at tage tid. Chaufføren af lastvognen er blevet kørt på Hvidovre Hospital, han har fået et par småskrammer. En modkørende personbil har ramt bommen, men der er kun materielskader. - Så er der en anden bil, der påkører lastbilen bagfra og chaufføren har klaget over nakkesmerter og han er også blevet kørt til Hvidovre, oplyser vagtchefen. Bommen forventes åbnet klokken 15.00 ifølge Øresundsbroens Trafikcenter.

Jeg er glad for at jeg nåede over broen og hjem lidt over kl. 3 i nat. Der var ikke så meget sne på Peberholm, hvor den var smeltet væk, men der hvor broen startede lå der sne. Næsten som en ret hvid linje på tværs af vejen. Det må have noget at gøre med at broen køler meget hurtigere af end almindelig vej, når der også kan komme luft ind under. Der lå vel omkring 5 cm sne henover hele broen, og man kunne se hjulspor. Der var ikke rydtet noget sne overhovedet. Af uransagelige årsager havde broen for en gangs skyld ikke reageret ved at sætte hastighedsgrænsen ned, så 110 var stadig tilladt hele vejen. Det kørte jeg dog ikke. Jeg tør knageme ikke køre 110 på en snædækket vej med uregelmæssige hjulspor, en ukendt mængde is under, sidevind, og en teoretisk mulighed for at ryge ud over kanten af broen, hvis man tog en snurretur (ud over kanten = sikker død). Omkring 60-70 km/t var den hastighed jeg var tryg ved. Men det er jo også ens eget ansvar at anpasse hastigheden, efter forholdende (hvilket jeg også gjorde), så der er teknisk set ikke noget galt i broens skiltning. Man kan bare undre sig over at de normalt er yderst overbeskyttende og sætter hastigheden ned for selv de mindste uregelmæssigheder, mens der denne gang var alvorligt glat og ingen reaktion. Jeg har en stærk mistanke om at de på en eller anden måde er blevet taget på sengen af snevejret.

Jo! Og jeg får det samme. Som en sidebemærkning kan jeg oplyse at break even SEK/DKK kursen ved 44 ture er: i 2012: 86,12 i 2013: 85,13 Er SEK kursen højere end dette kan det bedst betale sig at sætte et dansk kreditkort på sin aftale. Bliver den lavere end dette kan det bedst betale sig at sætte et svensk kreditkort på aftalen, da man så afregner med den svenske listepris i SEK. Man kan bytte kreditkortet ved at logge ind på Øresundsbroens hjemmeside.

Jeg vil nu lige se det før end jeg tror det. Det er en 3% stigning, hvilket er klart over den nuværende inflation og især de nuværende lønstigninger. Det vil i hvert fald være knald i låget set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Både hovedstadsregionen og Skånes økonomier er i tiltagende recession - det sidste der er behov for er at sænke mobiliteten ved at sætte ekstra afgift på transport over sundet. Det er jo ikke fordi broen er i økonomiske vanskeligheder - den har positive cashflows og kan se frem til faldende fremtidige renteudgifter.

Jeg tror ikke at der er nogen grænse for hvor meget som kan komme ind på en gang. Hvor meget, der kan komme ud på en gang via en elektronisk godkendelse er der derimod en grænse for.