bananas

Til næste gang. Prøv og få fat på nummerpladen, og meld vedkommende til politiet. Jeg kan dog sagtens forestille mig, at det er meget svært at huske i situationen for man bliver vel totalt befippet over idioti af den kaliber. Det lader til at mange spøgelsesbilister aldrig bliver identificeret. Selvom ens vidneudsagn måske ikke er nok til at få folk dømt bare ud fra nummerpladenummeret, så er det i hvert fald nok til at politiet kan finde den pågældende og tage en alvorlig samtale med vedkommende, så det ikke sker igen. Der kan måske være tale om en senil-dement eller lignende som så kan få frataget kørekortet efter en lægelig vurdering - er der tale om en person, der allerede har fået taget kørekortet kan vedkommendes bil konfiskeres osv.

Kraftspade! Nu var der godt nok ikke nogen i nærheden, hvilket er en formildende omstændighed, så derfor kan genindførsel af dødsstraffen undlades. Men spær som minimun manden inde på ubestemt tid - enten i et fængsel eller på en anstalt.

Spar 3% i 2008 ved at blive afregnet i SEK! Hovsa - der er penge at spare ved at blive afregnet i svenske kroner i stedet. Har netop regnet på sagen - har lavet et regneark, som er vedhæftet (inde i en zip-fil): Jeg har indregnet et veksletillæg - de fleste herinde modtager jo deres løn i DKK og skal veksle den om til SEK for at kunne betale i SEK. Banken tager normalt et lille skjult gebyr på kursen i "kurs-spread" eller hvad de nu end bortforklarer det med. For de fleste banker er dette højst 0,25% - jeg har anvendt 0,25% som veksletillæg i regnearket. Enhver som åbner det kan bare taste noget andet ind i celle B7. En lille hurtig tabel for 2008 Pris i DKK; Pris i SEK; B/E kurs; B/E kurs m tillæg; Tur 1-16; 135; 165; 81,818; 81,614 Tur 17-50; 27; 33; 81,818; 81,614 Årsafgift; 230; 280; 82,143; 81,938 "B/E kurs" er break-even kurs - dvs. den kurs der giver 0 kroner i besparelse. Sagt med andre ord - hvis DKK/SEK kursen er under 81,61 kan det betale sig at blive afregnet i SEK i stedet for DKK. I øjeblikket er DKK/SEK faldet helt ned til 79,16, hvilket forklarer størstedelen af besparelsen. Men fordelen ved at blive afregnet i SEK i stedet for DKK er dog forøget fra 2007 til 2008. I 2007 var Break-Even kursen 81,04 for de første 16 ture og 80,44 for de resterende ture op til 50. Besparelsen er selvfølgelig forudsat at man kan få broen til at trække på ens svenske visakort eller lign. i SEK - trækker de DKK på et svensk kort bliver det bare dyrere i stedet for.

Verdensklasse! Så mangler vi bare Jean Claude van Damme på 2. sal og Dolph på 3.

Jeg tænkte faktisk på det samme. Men nu kan det jo være at der bare er tale om skrivefejl i stedet - faktisk er der tonsvis af fejl som kan være begået. Kan nogen finde de konkrete priser i SEK for næste år - det lykkedes ikke for mig? Så kunne man jo regne på sagen.

Du kan da under alle omstændigheder ikke fratrække renterudgifter i det beløb du skal betale topskat af, så om den ene eller den anden får fradaget bliver vel det samme med mindre at hendes fradrag bliver større end hendes indtægt. Eller har jeg misforstået hvilke "fradrag" der er tale om?

HardCore komplekse regler Er det nørdet at sidde og tjekke skatteregler en fredag aften? Ved nærmere eftertanke - lad være med at svare på den. :th2: Svarene på spørgsmålene og forvirringen kan (i teorien) findes hvis man læser den danske kildeskattelov, ligningslov og personskattelov. Hvis man altså kan hitte ud af logikken der bestemt ikke er for begyndere. Her vil jeg have lov at tilføje at jeg IKKE har lavet loven og på ingen måde har i sinde at forsvare den - jeg prøver bare at forklare dens mening som jeg foreløbig har forstået den - don't shoot the messenger! Kildeskatteloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=16579 Ligningsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17584 Personskatteloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=17542 De vigtigste afsnit er selve grænsegængerreglerne som står i kildeskattelovens afsnit I A; §5A - §5D Jeg citerer: Afsnit I A Grænsegængere § 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit. Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde. Stk. 3. 19) Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet. Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1. Stk. 5. 3) Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. § 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold: 1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler. 2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter. 3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven. 4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A. 5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11. 6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Stk. 2. 8) 11) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 3. 17) Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen. Stk. 4. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse. § 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse. § 5 D. 21) Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle. Som man kan se af det med grønt markerede er der tale om nogen regler som man frivilligt kan vælge at benytte, hvis man giver besked. Vælger man at bruge disse regler får man adgang til at fradrage alle disse ting, som findes i §5B - dvs. renter osv. Bemærk dog det med Rødt markerede omkring at ligningslovens §9F ophæves. Ligningslovens §9F er den som giver et ægtefællefradrag for grænsegængere: § 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ...........blablabla Stk. 2. Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10. Så man kan kun få ægtefællens personfradrag, hvis man IKKE anvender grænsegængerreglerne og ægtefællen forøvrigt ikke har tjent penge i Danmark og udnyttet sit personfradrag.

Tusinde tak allesammen Er lige kommet hjem efter at have besøgt de gamle Jeg bliver 29 i dag *host* (for tredje gang) Futz - 40!! - Hvis jeg havde været af hunkøn så var du alvorligt i knibe nu

Broen er jo pr. definition et rent monopolforetagende, så det nytter ikke at få konkurrencestyrelsen ind i sagen - det er jo vedtaget at broen skal udnytte sit monopol til at få betalt gælden tilbage. Det må være politikerne, der har den ulitmative kontrol som vi skal henvende os til. Trafikministeren kan være en mulighed - men han kan dårligt gøre meget andet at forsvare hvad der har fundet sted, for ellers kan det tolkes som om han kritiserer sig selv. Folketingets trafikudvalg vil være mit bedste bud. Det var dem, som for et par år siden bestemte at priserne på Storebælt skulle sættes ned til det halve. Her er alle partierne repræsenteret og nogen skal nok have en personlig interesse i at råbe op. Man kan skrive til dem: http://www.ft.dk/default.asp?id={A38552C6-FA46-462C-95A2-1396C0379C59} Her ville det nok være bedst med en samlet henvendelse - helst fra Øresundsborgerforeningen.

Reepalu begynder vel at finde noget af den samme retorik frem, som man hørte fra de Socialdemokratiske borgmestre i Københavns Vestegnskommuner i 1990'erne. Han kan bare ikke sige det ligeså tydeligt. Han er jo også nærmest ved at blive løbet over ende efterhånden.

Det har jeg ikke prøvet selv, så det ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg kan kun henvise til hvad Synology selv skriver: http://www.synology.com/enu/products/features/multimedia.php

"Elefant-rennen" kalder tyskerne vist fænomenet med at to lastbiler skal overhale hinanden. Man burde måske lave en lov om, at en overhaling skal kunne udføres på max 30 sekunder - ellers er den ulovlig og burde aldrig være påbegyndt. Tæt trafik naturligvis undtaget. Jeg kan godt forstå at lastbilchaufførerne ikke vil køre for stærkt under en overhaling - de har jo fartskrivere og kan få bøder så store at de må gå fra hus og hjem.

I det mindste har de da fattet, at pendlerne er en tilstrækkelig intelligent og interesseret gruppe mennesker til at det ikke går at lyve dem lodret op i hovedet ligesom sidste år. I brevet, som man får, hvis man har en brobizz aftale, står der blot at priserne stiger med mellem 3 og 5 procent afhængigt af ens kørselsbehov og de har sågar lavet en lille tabel. Nu er det sådan, at jeg også har en gammel bropass-aftale, hvorfra jeg også fik et brev, som ser lidt anderledes ud. Heri betragter de åbenbart kunderne som tilstrækkeligt store idioter til at man godt kan lyve over for dem: Citat fr brevet Priserne for bropass stiger med 5 DKK/SEK i 2008 for biler op til 6 meter, som følge af normal inflationsudvikling Prisen var i forvejen 130 DKK. 5 DKK ekstra svarer til en stigning på ca. 3,85% Jeg har lige været inde på Dansk Statistiks hjemmeside for at finde officielle inflationstal: http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx 1998 1,8% 1999 2,5% 2000 2,9% 2001 2,4% 2002 2,4% 2003 2,1% 2004 1,2% 2005 1,8% 2006 1,9% Hvor meget skal vi væde på at inflationen IKKE kommer til at stige med 3,85% for 2007? Det må da i bedste fald siges at være inkompente økonomer broen har, som kan påstå at en stigningstakt på omtrent det DOBBELTE af inflationen svarer ca. til inflationen.

Der er bopælspligt på en hel del huse og ejerlejligheder i Danmark - jeg har ikke fattet hvad der bestemmer om der er eller ej - I Københavns Kommune hæver det prisen på en lejlighed, hvis den er uden bopælspligt. Jeg kender ikke de konkrete reglers udformning, men det ville overraske mig voldsomt meget hvis de skulle fortolkes så stramt at de skulle forhindre Jer i at flytte. I Danmark er der jo masser af mennesker der flytter til en nyindkøbt hus inden det gamle er solgt. Hvis ikke man kunne det, var det jo nærmest ulovligt at flytte. Lige for tiden er der ekstraordinært mange som sidder med 2 boliger i det faldende boligmarked. Hvis man man flytte til en anden bolig i Danmark iden man har solgt, må man vel også flytte til en anden bolig i Sverige inden den danske er solgt.

Jeg må erklære mig enig med Futz her. Den beregning virker til at have nogen lige lovligt vilde antagelser. Problemet kommer i forbindelse med hvad man skal sætte lønstigningstakten til og hvordan skal man tilbagediskotere til nutidskroner. Hvis du i 1967 havde fortalt en postmand, hvad en postmand ville komme til at tjene i år 2007 ville han jo være gået bagover. Men det er jo at sammenligne pærer og bananer. Jeg selv ville blot antage en reallønsstigning på 2% om året - svarer til 2% inflation og 4% lønstigning. Så skulle man blive fri for at tilbagediskontere. Derved kommer den pågælden til at tjene 30,2 mio gennem de 40 år - hvis det skal give 24 mio i skat er det med et gennemsnitlig skattesats på 79% - så slemt er det vist trods alt heller ikke i DK.

22% af Gevinsten. Gevinsten udregnes som (Købspris - Salgspris - forbedringer og istandsættelse - mægleromkostninger). Hvis I har haft omkostninger til boligadvokat ved købet vil jeg også mene at I kan trække det fra. Kort sagt: alle handelsomkostninger. Man skal dog kunne godtgøre omkostningerne med kvitteringer eller lign. Så hvis I har brugt de 300.000 som i lånte til forbedringer på faktiske forbedringer kan i trække dem fra gevinsten. Rentebetalinger, låneomkostninger og hvad der relaterer sig dertil kan i IKKE trække fra - hvordan I har finansieret købet og hvad i har lånt undervejs er jeres egen sag. Det ville jo ikke være rimeligt, hvis folk der købte deres hus kontant skulle stilles ringere end folk som havde lånt til det. Derfor er de 186.000 I får i hånden sagen uvedkommende.

Ja -det er desværre rigtigt. Vi kan hurtigt blive enige om at det er en fuldstændig vanvittig lov. Og den bliver endnu mere speget af at den i teorien gælder for alle udlændinge der flytter til Sverige, men fordi stort set ingen tilflyttere er klar over denne lov oplyser ingen om denne gevinst, og Skatteverket opdager ikke på egen hånd om der var en gevinst med mindre at det oplyses af den enkelte - måske lige med undtagelse af tilflyttende danskere kan der være en sandsynlighed som er større end nul for at det opdages fordi dansk og svensk skat er begyndt at arbejde sammen - det påstår de i hvert fald!. Lighed for loven - fuck det! 20% af gevinsten, hvis huset bliver solgt inden nytår - fra næste år bliver procenten højere - p.t. ser det ud til at blive 22%. En pro forma adresse i Danmark med det formål at undgå skat mens han reelt bor i Sverige vil næppe blive godkendt - især ikke hvis han fx. begynder at arbejde i Sverige samtidigt. Det vil være en blinkende rød lygte overfor enhver skattemedarbejder med lidt intelligens hvis alle undtagen et enkelt familiemedlem flytter. Hvis 22% af gevinsten virkelig er et stort beløb og i ikke regner med at kunne sælge huset foreløbigt så få fat på en revisor og bed ham om at undersøge muligheden for at oprette et dansk anpartsselskab med henblik på at sælge hus og gæld deroveri. I så fald har I jo realiseret gevinsten inden i flytter. Eller sælg huset til at familliemedlem - for derefter at købe det tilbage til samme pris et par dage efter, og sæt det til salg på ny. Koster ganske vist et par procent i tinglysningsafgifter og realkreditgebyrer - og jeg ved ikke hvad ejendomsmægleren vil have.

Jeg har rigtigt gode erfaringer med Synology's NAS. De kan fås i flere forskellige størrelser - for 2000 kr. kan du vist få en 2-disk version, hvor du kan køre raid på. http://www.synology.com/enu/index.php Jeg har også prøvet Netgear's NAS: http://www.netgear.com/Products/Storage/NetworkStorage/SC101.aspx De var prisbillige, men det var noget LORT - jeg havde 2 og de gik begge to i stykker - og fordi de brugte deres eget lortefilsystem kunne jeg heller ikke rede noget fra harddiskene inden i.

Historien omkring skabelsen af penge og konceptet "Fractional reservebanking" er sådan set sand nok. Det er også derfor at det er beskrevet så grundigt på Wikipedia. Det findes også i den bog, som man bruger på universister og handelshøjskoler når økonomistuderende skal undervises (indledende) i makroøkonomi (i.e. makroøkonomi er hvad økonomer kalder nationaløkonomi). Her kaldes det for "The money multiplier effect". http://www.amazon.com/Macroeconomics-Global-Economy-SACHS-LARRAIN/dp/0135442060/ref=pd_bbs_sr_1?ie=UTF8&s=books&qid=1196027068&sr=8-1 . Den ene af forfatterne, Jeffrey Sachs, har fået Nobelprisen i økonomi - endda uden at være oldgammel som de andre modtagere traditionelt er - så han er bestemt ikke tosset. Filmen som du har fundet er sådant set ganske korrekt de først 20-25 minutter hvor konceptet "fractional reserve banking" præsenteres. Derefter skifter den over til at komme med en række vilde udokumentrede påstande, som jeg vil betegne som politisk antikapitalistisk propaganda med fejlagtigt indhold. Miljøproblemer kan altså ikke være forårsaget af hvordan vores penge skabes. Tilbage til emnet: Skabes penge ud af den blå luft - JA - det ser ikke kønt ud, men sådan fungerer systemet altså. Og filmen du har fundet mangler endda at behandle hvordan de først 100 kr. skabes i selve centralbanken. Alle vestlige lande har nemlig forladt guldstandarden i starten af 70'erne så basalt set skaber centralbanken bare pengene helt ud af den blå luft uden nogen reservekrav. Men her er der jo tale om et regeringsstyret organ, så det passer ikke ikke ind i filmens politiske agenda så denne lille ting udelades. Det er værd at huske på at penge jo kun er et middel til at varer og services kan glide rundt i samfundet - mængden af penge skal så holdes på et sådant niveau at priserne er nogenlunde konstante; derfor er det så centralbankens job at styre pengemængden. Et eller andet sted skal de jo komme fra. Om centralbanken skal udstede 1000 kr for at sende 1000 kr ekstra i omløb, eller om den kan nøjes med at udstede 100 kr. og så lade fractional reserve systemet klare de sidste 900 kr. er for mig at se ligemeget. Er det ikke bare et spørgsmål om at flytte kommaet en enkelt plads i computerprogrammerne? Men her er der sikkert en masse teknsike aspekter for og imod, hvilket hurtigt blive en meget fagspecifik diskussion. Fractional reserve systemet har fungeret i mere end 300 år - hvis der var noget fundamentalt galt med systemet ville det have fejlet for længe siden. Det har både været der under den store depression i 30'erne, men også under højkonjunkturen i 60'erne. Ingen af delene kan forklares af pengesystemet. Der er et eller andet helt galt med antagelserne her - og det er også her at kæden hopper af i filmen. En banks indtjening er ikke = indlånsrenten. Den er = indlåndsrente - udlånsrente - tab. For sektoren som helhed inkl. de banker som går bust vil indtjeningen være ret begrænset hvis der er fuld konkurrence mellem bankerne. Dog med gevaldige udsving over tid pga. konjunkturudsving. Kommer der overskud ryger pengene før eller siden ud til ejerne. Dette er IKKE nogen ukendte perverst rige "mørkemænd med høj hat" som sidder og trækker i en masse usynlige tråde og styrer alt verden over i bedste konspirationsteori-stil. Næsten alle banker nu om dage er aktieselskaber, hvor enhver kan købe en andel/aktie på børsen - disse aktier ejes primært af institutionelle investorer, hvilket hovedsageligt er vores allesammens fælles pensionskasser. Den finansielle sektor og skabelsen af penge er svær at forstå for almindelige mennesker. Derfor er den et nemt angrebsmål for det er nemt at skabe en illusion om at noget som vi ikke helt forstår styres bag vores ryg. Hvorfor er der aldrig nogen som anklager el-selskaberne for at være nogen magtlidderlige mennesker der kan styre og ødelægge alle aspekter af vores liv? De kan jo i teorien ødelægge meget mere end den finansielle sektor, hvis de stopper.

Nu skal jeg måske ikke gøre mig alt for klog for jeg kender ikke den specifikke bil. Men generelt er svenskerne ikke så glade for dieselbiler som andre lande - det har noget med fordonsavgiften at gøre, men også tradition. Dieselbiler er svære at sælge i Sverige. Derudover er svenskerne langt mere bange end danskerne for en bil, som har kørt langt - i svenskernes tilfælde synes de ofte at over 100.000 km er langt. Så umiddelbart tror jeg at du vil have lettere ved at sælge bilen i DK til en bedre pris.

Hvad har jeg nu gjort?? Med mindre du er en af de personer, der ligger ude i venstresporet over en 5-10 km med 100 km/t eller mindre, mens der er masser af fri plads i højre side, som idioten jeg nævnte tidligere rent faktisk gjorde, så burde du ikke have noget at frygte fra min side. Og selv da kunne jeg jo højst finde på at passere højre om Forøvrigt synes jeg, at folk nu kører bedre på broen end da denne tråd blev startet. Min egen teori er at der i 2006 flyttede en stor klump danskere over som forsatte den danske motorvejsstil - nu har de efterhånden lært lidt svensk trafikkultur, hvor man kører ordentligt og trækker pænt til højre når man kan. Svenskerne er ganske flinke til dette - det må være noget de er vant til fra alle deres specielle landerveje med 1½ bane i hver retning.

Det kommer helt klart an på hvilken bil man kører i. Jeg har kørt over omkring 200 gange i en Audi A8 - jeg er måske blevet spurgt om hvor jeg kom fra eller om jeg havde noget at fortolde af tolderen højst 3-4 gange - og "forhøret" tog hver gang max 10 sekunder. Første gang jeg kørte over i en VW Caddy (lånebil fra værkstedet) blev jeg stoppet og udspurgt meget grundigere end nogensinde før.

Nu kan det vel ikke helt udelukkes at det rent faktisk er en medarbejder hos Skat, som har blandet de to ting sammen, og derfor har givet et svar, som er forkert.