Paul

Var et smut forbi Hyllie for en halv times tid siden, hvor der var sort af mennesker. Der er store forsinkelser på togene mod og fra Danmark, så jeg kørte hjem igen og afventer nærmere (skal ikke stå og fryse på Hyllie). Følg med på Trafikverket, hvor de bedste informationer fås lige nu.

Tilsutter mig bananas - om bare togene kører indenfor 10 min. efter jeg kommer til stationen, så er jeg tilfreds. Det gør de så ikke fra Hyllie mod Danmark, endnu - meen, det er dejligt, at man på Københavns Hovedbanegård slet ikke længere behøver at vente på et tog til Sverige. Der går ikke mange minutter før der kommer ét. Grunden til, at togene er blevet kortere er som en anden skrev, at de ikke længere står på Malmø C og akkumulerer togsæt - for togene der ender i Malmø C eksisterer ikke længere, alle kører videre. Det betyder vel, at DSBFirst har ansat flere togførere? Iøvrigt, så kan der ankomme fire Pågatåg mens man står og venter på et Øresundstog der er næsten 30 minutter forsinket - og da Pågatågene også kommer fra oplandet (opereres af Arriva), er det lige man tænker hvordan de kan, men DSBFirst ikke kan? Lige til sidst - Hyllie Station er flot, men hold da ferie hvor er den uigennemtænkt. Der findes ikke en opvarmet ventesal! Hvem er det lige som har glemt den?

Det har du ret i... lejlighederne er til salg på blandt andet hemnet.se

Hejsa, Har brug for lidt rådgivning. Vi kender en studerende fra et EU-land, som har fået uddannelsesplads i København, men som desværre blev brændt af en boligspekulant, og som vi derfor har fundet et værelse til i Malmø. Sådan umiddelbart er min opfattelse, at det ikke går at bo i Sverige og studere i Danmark - sådan rent formelt, når alle myndigheder skal være informerede. Men, inden den studerende begynder at lede efter et kollegieværelse i København vil jeg lige spørge, om der findes en mulighed for at vi kunne give et såkaldt "inntyg" til de svenske myndigheder, så det gøres muligt for den studerende at blive boende i Malmø?

Svaret er simpelt: Dansk Forskelsparti Tidligere samfund/regimer kollapsede fordi konger og diktatorer sugede nationen tør. I dag er det den uproduktive (store) del af befolkningen, der tager for sig som konger godt repræsenteret af Dansk Forskelsparti. Flertallet bestemmer, og flertallet er efterhånden den uproduktive den af befolkningen. Al hetzen omkring indvandrere er kun et røgslør for at dække over den store sociale gøgeunge.

En c/o-adresse betyder, at du bor på adressen uden at være tilmeldt - og det er faktisk ikke det du spørger om. Hvad du spørger om er en fiktiv adresse du vil opgive til skattevæsenet i Danmark af én eller anden årsag, ikke sandt? Hvis du allerede har et hus i Nordvestskåne, så har du også et personnummer i Sverige - hvor meget af "flyttecirkuset" er der så tilbage?

Klassisk eksempel på burning platform - Postmængden halveret om fire år.

Husk at medregne brændstof, ekstra service og flere dækskift i dine beregninger samt evt. en afskrivning af bilen.

Det er vel fordi de ikke indførte kapitalisme. Jeg tror ikke du rigtig forstod hvad jeg skrev, så lad mig lige prøve igen. "Tjah, hvad den Kolde Krig ikke formåede, det klarer kapitalismen rask væk... at opløse den "frie verden" indefra." Man har stadig étpartistater i f.eks. Kina, hvor man har indført såkaldt kapitalisme, men hvor alting styres stramt oppefra. Det er ikke svært at være konkurrencedygtig når befolkningen generelt set ikke har de samme friheder som os til at ytre og organisere sig. Det afholder dog ikke "vestlige kapitalister" fra at investere i Kina, og folk i Vesten lader i stor stil til at være ligeglade og køber rask væk kinesiske produkter. Nu er vi nået så langt, at det er kinesiske virksomheder der køber og redder vestlige virksomheder - men kineserne har på intet tidspunkt tilkendegivet, at de ønsker at indrette sit samfund efter den vestlige verdens ideer om demokrati. Det vil i sidste ende medføre, at den "frie verden", som vi kender den, opløses indefra og tilpasser sig kinesiske normer for at klare sig under den nye form for kapitalisme udstukket af kineserne. Hvilket nærmest helt automatisk betyder en tilpasning til kinesiske forhold, bl.a. når det kommer til forhold som demokrati. Edit: Som et kuriosa synes jeg det er sjovt når f.eks. DF heksejagter de få procent indvandrere vi igennem de seneste 40 år har lukket ind, men som er tavse som graven når det kommer til udflytning af arbejdspladser og det enorme antal både manuelle arbejdere samt vidensarbejdere, som bare venter på at tage over ude i den store verden.

Nu hvor bilens nummerplade har fundet vej til dette forum, og selvom det måske ikke er ejeren selv der har kørt bilen, så burde man vel egentlig invitere manden til at læse om hvilke oplevelser andre mennesker har haft med hans bil? For... du ville vel også gerne vide når du bliver omtalt på nettet som en syg stodder, ikke sandt?

Nu er det jo ikke ligefrem et nyopstået fænomen med at den vestlige industri er trængt. Det begyndte vel så småt for 20 år siden med kommunismens sammenbrud. Det sjove ved historien er bare, at der hvor man bibeholdt kommunismen (læs: étpartistaten), er også der hvor man har den allerstørste økonomiske fremgang. Tjah, hvad den Kolde Krig ikke formåede, det klarer kapitalismen rask væk... at opløse den "frie verden" indefra. Hvad kan vi lære af det? Less bitching, more work... Hmm, svært at forestille sig i et "velfærdssamfund", hvor alle kræver sin ret. Desuden, så er vores opfattelse af velfærd efterhånden temmelig tæt på tag-selv-bord. Måske vi forlanger for meget og yder for lidt?

Ikke helt det samme. Forskellen er, at når man låner penge og betaler renter, så har man ejendomsretten fra første dag. Når man betaler "gebyr", hvilket man også gør ved f.eks. leasing, så opnås ejendomsretten først når sidste betaling er faldet.

Så to togsæt af de nye Pågatåg mellem Svågertorp og Øresundsbron i dag, hvilket fik mig til at tænke om de er sikkerhedsclearet til at køre over Øresundsforbindelsen? Kunne da være et alternativ til Bombardier-togene (de grå Øresundtog). Edit: Wikipedia nævner desværre kun ét strømsystem, så Danmark er nok udelukket foreløbigt... *suk*

Havde du løst billet eller har du et svensk eller dansk månedskort? Hvordan sender du noget til "Øresundstoget"? Har du allerede fået svar efter kun 1½ dag?

Det er da interessant i mine øjne, at nogen kan finde på at kalde det at pendle med DSBlast for luksus. Man betaler jo ikke for en siddeplads, man må tage det man kan få, og når man stiger på i Svågertorp, er det som oftest en ståplads i et alt for kort tog til det antal passagerer der er akkummuleret på grund af forsinkelser. Når der så endelig er pladser, så er det ikke helt ualmindeligt, at man skal spørge om pladsen er ledig, da rigtig mange jo mener det er en selvfølge at tasken skal have sin egen plads. Det slipper man for i bilen. Såe, det der med at slappe af i toget, det er som oftest for dem der stiger på i Malmö Central eller tidligere - og den anden vej fra Hovedbanegården til Svågertorp kan også være en udfordring. Vi har flextid på arbejdet, og i dag kunne jeg konstatere, at mit flex-skema er 16 timer i minus for månederne januar til maj. Det vil sige, at DSBlast og deres forsinkelser har kostet mig 16 timer på fem måneder. Det er naturligvis kun den tid jeg har mistet på turen Svågertorp-Hovedbanegården. Den anden vej er vel på cirka det samme, så alt i alt har DSBlast kostet mig en rund arbejdsuge på fem måneder. Det skal man lige huske at lægge oven i prisen (mindst 1.000 kroner per måned i kontanter).

ØresundPendleren: 50 enkeltture på én kalendermåned= 3.258,- (16 ture á 142,- + 34 ture á 29,-) - billigere i weekenden. To biler på én bizz. Pendler Basic: 50 enkeltture efter klippekortmetoden= 1.400,- Én bil i tidsrummet 6 - 18 på hverdage. Højere pris udenfor tidsrum og for mere end én bil. Besparelse= 1.858,- Man kan ha' råd til et månedskort hos DSBlast ved siden af og sparer stadig 458 kroner!!! Hvor meget mere end én gang om dagen gider den almindelige gennemsnitpendler at rejse frem og tilbage?

Øresundsbron burde vide hvor mange det er, og det behøver bestemt ikke at være præcist samme tidspunkt hver dag.

Aftalen skulle gerne være nem at administrere, så jeg tror ikke flere end to tidspunkter på dagen er optimalt, og slet ikke så snævert omkring myldretiderne. Der vil opstå problemer omkring tidsafgrænsningerne om broen er nødt til at lukke. Så skal Øresundsbron i forbindelse med en brolukning rykke tidsrammen til omkring det tidspunkt hvor broen genåbnes, og det er ikke sikkert det kan foregå til alles tilfredsstillelse om der er mange skæringstidspunkter at holde styr på.