Jump to content

Recommended Posts

Skrevet

Sverige vil kræve mere i skat af danskere Mandag den 7. maj 2007, 02:19 Mange kommuner i Skåne vil gerne have fat i flere skattekroner fra danske indbyggere. Svensk minister vil derfor prøve at ændre en fire år gammel skatteaftale. Pendlere mellem Sverige og Danmark betaler skat, hvor de arbejder, og ikke hvor de bor. Sådan lyder indholdet af en fire år gammel skatteaftale mellem Sverige og Danmark, men flere skånske kommuner mener, at danskerne har været lidt for heldige med den aftale. De vil gerne have flere skatteindtægter fra de danske borgere, og den kritik tager den svenske minister for nordiske anliggender Christa Husmark Pehrsson nu til sig. 15. juni fremlægger de svenske skattemyndigheder en udregning af, hvad aftalen betyder i praksis, og derefter beslutter den svenske regering, om der skal indledes nye forhandlinger med Danmark. Persson vil ikke love nogle ændringer, men giver allerede nu udtryk for, at hun sigter efter en ny aftale. http://www.business.dk/article/20070507/dinepenge/705070301/

Besvaret
Persson vil ikke love nogle ændringer, men giver allerede nu udtryk for, at hun sigter efter en ny aftale.
Held og lykke til minister Persson! Jeg kan ikke rigtigt få øje på det danske incitament i en eventuel ændring af skatteaftalen. Jeg fristes næsten til at spørge hvad hun kan tilbyde danskerne mod at få en genforhandling på plads? Måske er det bare mig, men i min optik ser det ud til at Stockholm er mere interesseret i en national genforhandling, end at ændre fordelingsnøglen af de penge de modtager fra Danmark. Det sidste må være klart det letteste, da det kan ordnes i Riksdagen uden engagement fra en anden stat. Mit bud er at regeringen i Stockholm er ved at tage de skånske kommuner ved næsen hvor de kan forhale spørgsmålet og skyde skylden på manglende resultater over på danskerne. Min holdning er klar. Stockholm må ændre sin fordelingsnøgle af de danske skattebetalinger. Jo før de skånske kommuner indser dette, jo bedre. Ellers får de ingen respekt i Stockholm. Det er jo næsten tangerende en tragisk komedie at man går efter den mest besværlige løsning - for begge parter! Det hjælper jo ikke at danskerne betaler mere til Sverige, sådan som artiklen er skrevet, da disse penge igen vil blive offer for svensk komunal udligning. Men måske har jeg overset et eller andet? :rolleye: I mine øjne giver det mere mening med en fælles økonomisk zone i Øresundsregionen. Men det har en svensk minister jo allerede afvist.
Besvaret

...MEN...Øreundsborgere vil helst betale skat i Sverige Artikel fra dr.dk: http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2007/05/07/174730.htm?rss=true&regional

De danskere, der bor i Sverige, men arbejder i Danmark, vil helst betale skat direkte til deres lokale svenske kommune. Det siger formanden for foreningen Øresundsborger, Lars Hougaard. Skatteaftalen om Øresundspendlerne betyder, at danskere bosat i Sverige - men med arbejde i Danmark - betaler skat i Danmark. Den danske stat afleverer så et udligningsbeløb til den svenske. Men flere skånske kommuner mener, at de får for lidt ud af aftalen og ønsker, at Øresundspendlerne betaler skat dér, hvor de bor. Og det er helt på linie med, hvad de danske øresundsborgere i Sverige gerne vil, siger Lars Hougaard: - Det er noget så banalt, som at man gerne vil kunne se sin nabo, som betaler til kommunens service, i øjnene. Det er et spørgsmål om legitimtet i lokalsamfundet, siger han. 15.000 mennesker pendler dagligt over Øresundsbroen. Og den 15. juni fremlægger de svenske skattemyndigheder en udregning af, hvad aftalen betyder i praksis. Derefter beslutter den svenske regering, om der skal indledes nye forhandlinger med Danmark.
Godt gået Lars/Øresundsborger!
Besvaret
Men flere skånske kommuner mener, at de får for lidt ud af aftalen og ønsker, at Øresundspendlerne betaler skat dér, hvor de bor. Og det er helt på linie med, hvad de danske øresundsborgere i Sverige gerne vil, siger Lars Hougaard:
Hvis det betyder at min arbejdsgiver skal til at betale svensk socialsikring og sætte sig ind i svenske regler vedr. løn og skat, så melder jeg fandme pas! Det jeg tror Lars Hougaard ligger op til er en revision af skatteaftalen, som højst sandsynligvis vil tage år at forhandle på plads mellem nationalstater. I mellemtiden må de Skånske kommuner se i vejviseren efter flere penge, fordi de åbenbart ikke har viljen til at presse Stockholm til en mere fair fordeling af de penge der kommer fra Danmark.
Det er noget så banalt, som at man gerne vil kunne se sin nabo, som betaler til kommunens service, i øjnene. Det er et spørgsmål om legitimtet i lokalsamfundet, siger han.
Jeg er af den klare overbevisning at vi alle, hver og én kan se hvem som helst i øjnene, da vi betaler skatter og afgifter og handler ind og er med til at nedbringe arbejdsløshed i Sydsverige osv. Men åbenbart er den urimelige fordelingsnøgle som Stockholm underligger vores skattekroner gået hen og blevet en hellig ko, som de Skånske kommuner i skælvende frygt ikke tør forslå en ændring af. Så heller ligge dem som arbejder i Danmark for hån og spot. Det med at se naboen i øjenene og legitimitet i lokalsamfundet kan jeg kun trække på smilebåndet over. Det er en dårlig udtagelse, der kun støtter op omkring en fuldstændig forkert opfattelse der er blandt folk her i Skåne :rolleye:
Besvaret
Hvis det betyder at min arbejdsgiver skal til at betale svensk socialsikring og sætte sig ind i svenske regler vedr. løn og skat' date=' så melder jeg fandme pas![/quote']Samme hér. Dette ville betyde at jeg ville blive nød til at flytte tilbage (såfremt jeg ville beholde mit arbejde), eftersom min arbejdsgiver med garanti ikke ville gå med på et sådant arrangement.
Besvaret
Samme hér. Dette ville betyde at jeg ville blive nød til at flytte tilbage (såfremt jeg ville beholde mit arbejde)' date=' eftersom min arbejdsgiver med garanti ikke ville gå med på et sådant arrangement.[/quote'] Det er der nok 15.000 eller flere, som også ville. Men, nu tror jeg slet ikke det kommer så vidt. Som Markowitch så fint skriver, så bliver de nødt til at starte med at kigge på den fordelingsnøgle fra Stockholm. Jeg synes det er temmelig uretfærdigt, at Stockholmerne selv skal beholde nogle af de penge, som bliver betalt fra den danske stat.
Besvaret
Samme hér. Dette ville betyde at jeg ville blive nød til at flytte tilbage (såfremt jeg ville beholde mit arbejde)' date=' eftersom min arbejdsgiver med garanti ikke ville gå med på et sådant arrangement.[/quote'] Igen som Credde skriver så tror jeg også at alle andre ville blive nødt til det.. Men jeg tror ikke at vi skal være så blinde at vi ikke med tiden kommer til at betale vores kommune skat direkte til Sverige.. Jeg tror at en fremtidig løsning bliver at man laver et specielt setup for "grænsegængere" båede i Sverige og i Danmark, husk på at både Danmark og Sverige har grænser flere steder end lige Øresundsregionen. Dette setup vil så være noget med at man betaler kommunal skat der hvor man bor, men betaler "statsskat" der hvor man arbejder. Det vil sige at man som dansker fortsat vil være dækket på samme måde og at virksomheden IKKE skulle betale den sociale ydelse andet end på den samme måde som hidtil. Det er mit fremtidige billede af skatten og jeg mener jo stadigvæk som Lars har udtalt at det har sgu noget at gøre med at kunne se sine naboer i øjnene.. For JA vi betaler skat i Sverige.. men ikke som alle andre og ikke lige så meget.. Og prøv at forklare hver eneste svensker denne problemstilling som stiller spørgsmålstegn til det... Eller dansker for den sags skyld.. Lige nu er det måske ikke et problem men jo flere som tager arbejde i DK både danskere og svenskere.. jo større et problem vil det blive.. That's just my 5 cents.
Besvaret

Foreningen skal arbejde for en enklere hverdag for borgerne og ikke udsprede forkerte negative forestillinger til skade for integrationen, men det har jeg vist redegjort for andetsteds. Men apropos hvem man kan se i øjnene og så videre, :rolleye: så er det jo lidt pudsigt, at hvis den svenske nabo, som Lars Hougaard haster forbi med nedslaget blik, tjener under 318.000, og det er der trods alt en del, der gør, så betaler naboen ikke statsskat, sådan som vi hæderlige mennesker fra Danmark gør. Det kunne man jo godt bruge i en diskussion, i hvert fald i en diskussion, der kører på børnehaveniveau.

Besvaret
Hvis det betyder at min arbejdsgiver skal til at betale svensk socialsikring og sætte sig ind i svenske regler vedr. løn og skat' date=' så melder jeg fandme pas! [/quote'] 100% enig her. Det ville være en TOTAL KATASTROFE, der resulterede i, at en meget stor andel af pendlerne blev arbejdsløse meget hurtigt. Og meget dårlig business for Skåne og Malmø. Det er bedre at få 5% fra 30.000 end at få 50% fra 10, som skal bruges til at betale understøttelse til 29.990 ekstra personer:eek: Derudover ville boligmarkedet crashe totalt på grund af et kæmpe salgspres fra danskere, som skulle tilbage til DK.
Besvaret

Håber de finder en fornuftig løsning, hvor pengene fra Danmark kommer de rigtige steder hen. Men jeg tror ikke, at det kommer til at gå ud over de danske arbejdsgiver eller lønmodttagere, i form af mere papirarbejde mv. For overtræder Danmark og Sverige så ikke en af hovedsøjlerne i en af de smarte EU-traktater, omkring arbejdskraftens frie bevægelse ?. Hvis danske arbejdsgiver ikke vil ansætte folk bosat i udlandet, pga en besværlig og dyr administration af skattekronerne, opsætter man jo en barrierer der kan stoppe for de frie bevægelse arbejdskrafter.

Besvaret
Igen som Credde skriver så tror jeg også at alle andre ville blive nødt til det.. Men jeg tror ikke at vi skal være så blinde at vi ikke med tiden kommer til at betale vores kommune skat direkte til Sverige.. Jeg tror at en fremtidig løsning bliver at man laver et specielt setup for "grænsegængere" båede i Sverige og i Danmark, husk på at både Danmark og Sverige har grænser flere steder end lige Øresundsregionen. Dette setup vil så være noget med at man betaler kommunal skat der hvor man bor, men betaler "statsskat" der hvor man arbejder.
Undskyld mig men jeg mener altså at det er meget, meget skidt og dårligt gennemtænkt idé, at begynde at kombinere skattesatserne i de to lande. Godt nok passer kommunalskattesatserne nogenlunde sammen på begge sider af sundet nu, men hvad nu når man laver en skattereform i det ene af landene? Så kan jeg godt udstede noget nær statsgaranti for at man glemmer at tage hensyn til pendlerne, og så kan vi pludselig for alvor sidde med skægget i postkassen. Hvis man fx i Danmark fandt på at omlægge en masse opgaver og omkostninger fra kommunerne til staten således at kommuneskatten faldt med 10% og statsskatten steg med 10%:eek:. Det vil sige at skatten for pendlere steg med 10% og siden man kun beholder omkring 34% (når man betaler topskat) ville man miste næsten en tredjedel af sin indkomst. :scared: Og hvis Sverige gjorde det modsatte kunne vi sidde ligeså fint i saksen. Selvfølgelig kunne det også gå den anden vej, så vi pludselig fik et kæmpe skattehul, men af en eller anden grund er det meget mere sandsynligt at det bliver til ugunst end til gunst for os, når nu vi ikke har stemmeret til nogen af skattesystemerne. Hvad med befordingsfradag og a-kasse fradrag, hvis vi betaler svensk kommuneskat. Skal vi til at fradrage i svensk skat efter danske regler? Eller skal vi pludselig nøjes med det lavere befordingsfradrag, som findes i de svenske skattelove? I Danmark findes der en række kompensationer for kronisk syge og handicappede, som også løses i de ligningsmæssige fradrag - hvad med dem? Der er ufatteligt mange andre lemfældige kompensationsregler bygget ind i begge skattesystemer, så det bliver meget hurtigt rent kaos at blande de to systemer sammen. Skal man så til at lave særlig regler for pendlere? så er man reelt ved at opbygge et helt tredje skattesystem, hvor to forskellige stater hiver og slider i det imens de skændes om fordelingen, samtidig med at dem der opkræves fra ikke har stemmeret?:scared: Hvad med hele kildeskatten og den automatiske indberetning fra arbejdsgiver til staten. Det fungerer fra en dansk arbejdsgiver til dansk skat, men det vil aldrig komme til at fungere fra en dansk arbejdsgiver til svensk skat. Ikke uden at det bliver så besværligt at det er nemmere for arbejdsgiver bare at fyre pendleren. Det danske arbejdsmarked og lønniveu er beregnet til dansk skat - bland andre skattesystemer ind i, og så går det bare galt. Jeg er enig i at de skånske kommuner får for lidt penge i kassen ud af deres dansk ansatte indbyggere, men det problem kan jo sagtens løses uden at man behøves at blande borgerne og deres arbejdsgivere ind i systemet. Hvad med følgende simple løsning. 1. Alle dem som arbejder i Danmark og bor i Sverige svarer fortsat indkomstskat i Danmark fuldt ud efter de danske regler, og skal kun kommunikere med dansk Skat. 2. Den danske kommuneskat som disse borgere betaler (efter alle fradrag) opkræves ganske vist i Danmark, men siden den alligevel ikke kan placeres i nogen dansk kommunekasse, sendes den direkte over til den skånske kommune, som pendleren er bosiddende i. 3. Stockholm blandes udenom. Hvor svært kan det være? Alt i alt: Jeg synes, at det er en meget skidt idé at pendlere skal til at betale svensk kommunalskat. Jeg kan simpelthen ikke se at det nogensinde vil hænge sammen i praksis. Og jeg ville blive glad for hvis foreningen gad tænke implikationerne ordenligt igennem, detaljere forslaget, og forklare hvordan man havde forestillet sig, at det skal foregå, inden man kom med sådanne udmeldinger. Vi risikerer, at politikerne tager os på ordet!.
Besvaret
..... Hvad med følgende simple løsning. 1. Alle dem som arbejder i Danmark og bor i Sverige svarer fortsat indkomstskat i Danmark fuldt ud efter de danske regler, og skal kun kommunikere med dansk Skat. 2. Den danske kommuneskat som disse borgere betaler (efter alle fradrag) opkræves ganske vist i Danmark, men siden den alligevel ikke kan placeres i nogen dansk kommunekasse, sendes den direkte over til den skånske kommune, som pendleren er bosiddende i. 3. Stockholm blandes udenom. Hvor svært kan det være? ...... Og jeg ville blive glad for hvis foreningen gad tænke implikationerne ordenligt igennem, detaljere forslaget, og forklare hvordan man havde forestillet sig, at det skal foregå, inden man kom med sådanne udmeldinger. Vi risikerer, at politikerne tager os på ordet!.
Kære Klaus, Jeg synes faktisk din ide er god.. men rent generelt har vi intet gjort, foreslået, eller tænkt igennem ang. skat.. Vi har faktisk valgt ikke at blande os direkte, udover vi som forening mener at der skal være mening med galskaben og legitimitet i hvordan skatteafregningen hænger sammen. Hvad angår fremtiden og holdningerne jeg fremførte i mit forrige indlæg.. Ja så står de helt for egen regning og har intet med foreningens holdninger at gøre.. Jeg skal jo også kunne udtale mig som privat person, og også med noget som nødvendigvis ikke er foreningens holdning.. Det ses jo også indenfor politik.. Så jeg forstår desværre ikke dit angreb på foreningen.. Men det kan du jo forklare mere om når vi ses på lørdag til medlemsmøde, hvor du jo har en mulighed for at gøre en forskel, eller i en af de arbejdsgrupper, hvor DU har en endnu større mulighed til at præge foreningen og dens holdninger i forhold til diverse ting!
Besvaret

Jeg vil give Thygesen ret, men synes også at Bananas forslag er fornuftigt og enkelt at gennemføre, hvis der er vilje dertil. Jeg har dog en anke i denne debat: Det er ikke danskerne, der betaler for lidt i skat til den svenske kommune, det er Danmark. Hver gang aviserne og medierne komme med denne formulering, får det folk til at tro, at vi "sparer" i skat ved at flytte til Sverige, og det er jo ikke tilfældet. Jeg betaler hverken mere eller mindre i skat nu, end da jeg boede i København. Og det må og skal der gøres noget ved, og så kommer det vel stort set ikke Stockholm ved, hvad vi betaler til de skånske kommuner. Lad hele beløbet gå til Skåne og fri os for 08'ernes indblanding.

Besvaret
Så jeg forstår desværre ikke dit angreb på foreningen.. Men det kan du jo forklare mere om når vi ses på lørdag til medlemsmøde, hvor du jo har en mulighed for at gøre en forskel, eller i en af de arbejdsgrupper, hvor DU har en endnu større mulighed til at præge foreningen og dens holdninger i forhold til diverse ting!
Angreb er måske lidt voldsomt sagt. Jeg erklærede mig bare uenig - på en måde som ikke kunne misforstås;) . Jeg er jo så forøvrigt enig med stort set alt hvad foreningen har sagt bortset fra dette her. Det var egentlig ikke så meget din kommentar - Det jeg harcelerede mest over var nok Formandens kommentar på DR: Men flere skånske kommuner mener, at de får for lidt ud af aftalen og ønsker, at Øresundspendlerne betaler skat dér, hvor de bor. Og det er helt på linie med, hvad de danske øresundsborgere i Sverige gerne vil, siger Lars Hougaard: - Det er noget så banalt, som at man gerne vil kunne se sin nabo, som betaler til kommunens service, i øjnene. Det er et spørgsmål om legitimtet i lokalsamfundet, siger han. Nu kan det jo være, at han bare er fejlciteret eller har svaret detaljeret, men er så blevet skåret ned. Med det med rødt markerede, er vist ikke "helt på linie" med hvad jeg selv mener som dansker i Sverige. Hvis meningen er, at vores kommuneskattepenge i sidste ende skal sendes ud til de skånske kommuner, er jeg dog i princippet enig. Men kommentaren kan alt for nemt misbruges af snævertsynede politikere til at indføre præcis det administrative skrækscenarie som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg ville gerne have været med på lørdag - desværre har min søster indkaldt mig til familie-fødselsdag samtidigt, så jeg må (igen) glimre med mit fravær. Men nu hvor jeg har larmet op er der måske nogen som vil bringe konklusionerne videre. Det kan være at jeg skulle tage og melde mig ind i skatte-arbejdsgruppen. Skal dog lige have lidt styr på mit liv og min bolig først - entrepenøren har præsteret at lægge gulvet forkert i hele min nybyggede lejlighed, så jeg skal måske bo på hotel i en periode mens det skal lægges om:sick: .
Besvaret

Ok, jeg trækker følehornene lidt til mig igen.. Men du har ret i, at den linie med rødt kan misbruges, men det vi mener er nemlig at pengene i sidste ende bør havne hos de skånske kommuner.. og hvordan de gør..tjahh det kunne dit forslag være et glimrende eksempel på.. og da vi i morgen muligvis bliver interviewet til TV og meget andet vil jeg tillade mig at hugge din ide og bruge den :-) Det håber jeg er OK! og så glæder jeg mig til at se dig i Skatte arbejdsgruppen når lejligheden er klar

Besvaret
Kære Klaus, Jeg synes faktisk din ide er god.. men rent generelt har vi intet gjort, foreslået, eller tænkt igennem ang. skat.. Vi har faktisk valgt ikke at blande os direkte, udover vi som forening mener at der skal være mening med galskaben og legitimitet i hvordan skatteafregningen hænger sammen.
Det er jeg så ikke helt enig med dig i Martin, men korrigér mig, hvis jeg tager fejl;) Ét af de "10 konkrete initiativer" vi vedtog den 8. jan. omhandler jo netop afskaffelsen af kompensationssystemet mellem S og Dk og, at borgerne skal betale kommuneskat i den kommune, man vælger at bosætte sig i. Om det så skulle forstås, at vi ville betale statsskat i DK og kommuneskat i S eller om pengene skulle kanaliseres direkte til de Skånske kommuner, erindrer jeg ikke:o Men hvis ideen var at "dele" skatten mellem S og DK er jeg helt enig med Bananas, at det ville få nogle uoverskuelige administrative konsekvenser :scared: Formuleringen fra vores side bør nok være mere skarp, så fejlfortolkninger undgås. Men det ser ud til, at det kan blive en go´ debat på lørdag:)
Besvaret

Gammel pendler aftale. Nu er der jo stadig pendlere der betaler skat til Sverige, nemlig dem der flyttede herover för 1 Jan 1997 (Tror jeg det var) Den ordning skulle aldrig have väret ändret. Desvärre for mig har jeg arbejdet i Sverige för jeg kom tilbage til arbejde i DK så jeg er ude af den aftale. Men hvor ville jeg bare gerne betale min skat til Sverige igen.

Besvaret

Der er åbenbart andre end mig, som har fået samme simple idé: http://www.oresunddirekt.com/news.aspx?type=news&id=74057〈=1013&year=&month= Skatteavtal kan ge klirr i kassan De skånska kommunerna föreslås i en kommande rapport från Öresundsinstitutet få ersättning direkt av den danska staten för danska medborgare boende i Skåne. För Skurups kommun skulle det innebära flera miljoner kronor i kassan. Kommunjuristen Bengt Hagberg välkomnar förslaget.- Jag tycker det är ett utmärkt förslag. Skatteutjämningssystemet tar inte hänsyn till personer som bor i Sverige och arbetar i Danmark. Tendensen är dessutom att allt fler danskar flyttar hit, säger han. Öresundsinstitutets rapport offentliggörs den 15 juni. Side 10 Jeg vil dog gerne frabede mig at skrive en hel rapport om emnet :rolleyes:

Besvaret

En ting jeg ikke rigtig forstår i hele denne debat er at det virker som om man glemmer at skat er en modydelse for den service eller de ydelser man får af det offentlige - det er ikke et gebyr. Som det er nu formoder jeg man fra dansk side har en ide om hvor tit vi der bor i skåne, bruger danske faciliteter og i sverige om hvor tit vi bruger svenske. Ud fra denne consumerbehavior deler man skatteindtægterne efter de udgifter man har haft på os. Hvis hele vores skat (og her ser jeg bort fra statsskat som i hovedtræk jo går til forsvar, udenrigspolitik, universiteter, Grønland og hvad ved jeg) skal overføres til en svensk kommune, er jeg vel en paria og nødsaget til at aceptere at der skal betales ved kasse 1 i DK eller at jeg kan afvises (dvs. henvises til mit "hjemland")

Besvaret
En ting jeg ikke rigtig forstår i hele denne debat er at det virker som om man glemmer at skat er en modydelse for den service eller de ydelser man får af det offentlige - det er ikke et gebyr. Som det er nu formoder jeg man fra dansk side har en ide om hvor tit vi der bor i skåne, bruger danske faciliteter og i sverige om hvor tit vi bruger svenske. Ud fra denne consumerbehavior deler man skatteindtægterne efter de udgifter man har haft på os. Hvis hele vores skat (og her ser jeg bort fra statsskat som i hovedtræk jo går til forsvar, udenrigspolitik, universiteter, Grønland og hvad ved jeg) skal overføres til en svensk kommune, er jeg vel en paria og nødsaget til at aceptere at der skal betales ved kasse 1 i DK eller at jeg kan afvises (dvs. henvises til mit "hjemland")
Kun en tredjedel af skatteindtægterne til staten er indkomstskat og den kommunale indkomstskat er så en endnu mindre andel. Så er der nogle hundrede andre skatter, vi betaler. Det er faktisk umuligt at være gratist, så de eneste pariaer må være folk, der er afgået ved døden. Der er skat på at være til. Hvis man er helt stille, kan man høre at taxameteret tikker selv når man - så at sige - holder for rødt. :D Den kommunale service, man får i sin kommune, er betalt med skattepenge, men det giver IMO ikke mening at sige, at den kommunale service er betalt med kommuneskat, sådan som mobbeofrene vil se det. Servicen er betalt via den samlede sum af skatter, for der er tykke rør mellem landets kasser - så tykke, at den offentlige økonomi må ses som eet stort kar. Inklusive et velvoksent rør til Danmark. Hvor man som skatteyder smider sine penge er egentlig ligegyldigt, de indgår i samme pulje. Hvis man får en børnehaveplads i Malmö, så er der en brugerbetaling, som er samme beløb som alle betaler i Sverige, efter at regeringen for nogle år siden indførte den såkaldte maxtaxa. Statskassen betaler et beløb til kommunen, som så til gengæld kun opkræver maksimumtaksten hos borgerne. Så man betaler altså for sin børnehaveplads over moms og benzinskat. Hvis man ser på den samlede økonomi for et styk børnehavebarn, så bliver det et broget billede - men det er formentlig en overskudsforretning for Malmö kommune at stille en børnehaveplads til rådighed, hvis man medtager den samlede virkning på økonomien. Malmös budget er på 11 milliarder, men de tre milliarder kommer fra statskassen. Hvis man forestiller sig, at pendlernes skat går direkte til Malmö Kommunes kasse, så vil der bare blive drejet ned for en hane et andet sted, men derfor kan man jo godt gøre det alligevel. Man kunne gøre det som en ren papirøvelse.

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu
×
×
  • Tilføj...